Ukendt

  • Ing.dk er under ombygning - vi er tilbage mandag med nyt udseende. Henover weekenden er alt vores indhold åbent, men man kan ikke logge ind og debattere.

Avedøreværkets nye kran kan flytte 800 ton træpiller i timen

Nu skal der for alvor fyres op for træpillerne på Avedøreværket ved København. Fredag ankom det 160 meter lange skib Biglift fra Estland sejlende med en ny kæmpekran på 360 ton, som skal intensivere losningen af træpiller fra skibe til Avedøreværkets lagre.

Investeringen i den nye kran skal ifølge en pressemeddelelse fra Dong Energy fremover sikre københavnerne 100 procent grøn energi.

»Vi ser frem til at få den nye kran på plads på havnen. Kranen kan flytte omkring 800 tons træpiller i timen, så vi får øget vores kapacitet til at transportere træpillerne fra skibene til vores lagre markant,« siger kraftværkschef på Avedøreværket, Niels Christian Kjær.

Sådan så det ud, da kranen ankom til Avedøreværket fredag. (Foto: Dong Energy) Illustration: Dong Energy

Tidligere på året indgik Dong Energy og varmeselskaberne VEKS og CTR en ny varmeaftale, som skal sikre en udbygning af Avedøreværkets blok 2, så den i 2027 udelukkende skal køre på træpiller. Den nye kran skal hjælpe selskaberne med at nå det mål.

Kranen koster 70 millioner kroner.

Kranen ankommer, netop som Dong Energy ligger i åbent skænderi med tænketanken Concito.

Læs også: Tænketank: Biomasse sviner mere end kul og naturgas

I en ny rapport konkluderer Concito, at træpiller kan medføre større miljøbelastning end det kul og naturgas, som træet erstatter i kraftværker som Avedøreværket. Den konklusion er Dong voldsomt utilfreds med.

Læs også: Grøn tænketank beskyldt for fejlberegninger af sine egne medlemmer

Emner : Biomasse