Avanceret støbeproces giver bomstærke vinger
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Avanceret støbeproces giver bomstærke vinger

Den katedralstore vingehal i Aalborg gør alle ens fordomme om glasfiberstøbning til skamme. Her er ingen polyesterlugt, ingen monotont summende udsugning og ingen folk med masker og hvide overtræksdragter.

I stedet går de cirka 250 medarbejdere i støbehallen på Siemens Wind Powers vingefabrik rundt i afslappet arbejdstøj mellem en halv snes enorme vingeforme, hvor der årligt produceres 2-3.000 vinger i længder mellem 30 og 52 meter.

Det behagelige arbejdsmiljø skyldes først og fremmest, at støbning af vingerne foregår ved en speciel patenteret proces, som blev udviklet tilbage i 90'erne af Bonus Energy og anvendt i serieproduktion siden 2001: Vingerne støbes nemlig i ét stykke i en lukket proces - modsat andre vingefabrikanter, som støber to skaller og siden limer dem sammen.

Berlin, Nano-Lab Illustration: Juergen Winzeck
To medarbejdere i færd med at rengøre overdelen af støbeformen til en 52 meter lang vinge. (Foto: Siemens) Illustration: Juergen Winzeck

»Selve limningen af de to skaller er et svagt punkt i vingen. Vi vil gerne undgå dette, og derfor støber vi vingerne i én proces,« forklarer chef for Siemens Wind vingeproduktion, Søren Kringelholt Nielsen. Han tilføjer dog, at det ikke har været helt let at få processen til at fungere.

Lag på lag

Kort fortalt går metoden ud på, at man først lægger metervis af blødt glasfibervæv ned i den underste halvdel af en vingeform. Ind imellem vævet lægges tynde balsa-træplader, og både væv og plader fordeles i et nøje planlagt mønster efter, hvor vingen har brug for styrke.

Oven på disse lag lægges en lang kerne af skum, indpakket i plastic. På oversiden er skumkernen formet som vingens overside, og her lægges pakken af glas og balsa-træ, som skal danne vingens overside. Til sidst placeres den anden del af vingeformen oven på, og de to halvdele spændes godt sammen, hvorefter luften pumpes ud af hele herligheden.

Dette vakuum gør, at epoxy - som skal binde glasfibrene sammen - suges ind og fordeler sig i alle luftrum i vævet, mens skumkernens plastbeklædning sørger for, at kernen beholder sin form og er med til at presse vævet ud mod over- og underform, så overfladen bliver så glat som muligt.

Vingeroden, hvor de største belastninger samler sig, fremstilles hos en underleverandør og støbes sammen med resten af vingen i samme proces.

Vakuum-teknikken bruges også af andre vingeproducenter, men Siemens er de eneste, som lukker den ubehaglige epoxy totalt inde under støbningen. Hudkontakt med uhærdet epoxy kan give livslang allergi.

Tidskrævende proces

Det tager fire personer et døgns tid at lægge glasvæv, balsa og skum på plads til en vinge. Og derpå yderligere ét døgn for én mand at støbe og hærde en vinge. Selve gennemvædningen af en 45 meter lang vinge med godt tre ton epoxy tager syv timer, og hærdningen ved 70 grader varer seks timer. Når hærdningen er færdig - og epoxyen ikke mere kan give allergi - pilles skumkernen ud igen. Dyrt at udbedre fejl

Efterbehandlingen tager typisk fem døgn. Dels skal vingen ses efter for støbefejl og dels skal den temmelig glatte vinge spartles, slibes og males. Malingen foregår i en særlig hal og er udliciteret til et lokalt malerfirma, og de lange vingeblade fragtes kvikt rundt mellem processerne i special-indrettede trucks.

Udfordring at undgå støbefejl

»Én af de store udfordringer ved denne proces er at være sikker på, at epoxy'en er kommet helt ud i alle dele af vingen. Men ved at bruge transparent epoxy kan man visuelt se mange af de eventuelle støbefejl,« siger Søren Kringelholt Nielsen under rundvisningen på fabrikken og peger på et område på en færdig, lysebrun vinge, som er hvidt og lidt flosset, og som nu skal slibes og males.

Det tager Aalborg-fabrikken i alt en uges tid at fabrikere én vinge. Men det synes Søren Kringelholt Nielsen ikke er lang tid. Dels fordi den dyre post på regnskabet er råvareudgifterne og ikke arbejdslønnen; dels fordi Siemens lægger stor vægt på, at vingen er fejlfri.

Direktør i brancheanalysefirmaet BTM Consult, Birger T. Madsen, betegner ud-i-et støbning som en stor fordel for en vingeproducent:

»Hvis man ellers kan styre processen, så er det smart at undgå den ekstra arbejdsproces, som en limning er - og dermed undgå en potentiel fejlkilde,« forklarer han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først