menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Klap. Lyden af to hænder, der klaskes mod hinanden, dør ud, nærmest allerede før hænderne skilles igen.
Vi står i et tæt på lyddødt rum hos den danske producent af audioudstyr Epos i Ballerup, og med et enkelt tryk på en knap åbnes nu et panel på hver væg. Efter 30 sekunders brummen fra en række små elektriske motorer er lyden fuldstændig anderledes.
Klappet runger i et sekund, og når man taler, flyder efterklangen rundt i det lille laboratorium, fordi lyden nu reflekteres i stedet for at blive absorberet af akustikpanelerne.
Et fleksibelt system af bevægelige akustikplader og gardiner gør nemlig, at Epos på få øjeblikke kan ændre rummets efterklang med op til et sekund.
»Vi har målt en efterklang på ned til 32 millisekunder. Når vi tester udstyr for de store videokonferenceudbydere som Zoom, Microsoft Teams og Google Meet, er kravet til test som regel 100 millisekunder, så vi er et godt stykke under,« fortæller Jesper Kock, Vice President, Research & Development.
Læs også: Så skal der forstærker i højttaleren
Det lille anonyme laboratorium ser umiddelbart ikke ud af meget, men er helt ned i de små detaljer konstrueret, så Epos kan kontrollere efterklangen meget nøjagtigt, når de tester deres headsets, som primært udvikles til gamere og til enterprisekunder i kontormiljøer.
Artiklen forsætter under billedet.
De fire vægge er eksempelvis ikke placeret parallelt to og to. En af væggene er placeret tre grader skævt for at undgå flutter-ekko, der kan opstå, når lydbølger sendes på tværs af parallelle vægge. Selv et almindeligt kontor kan have så mange variabler, at det er tæt på umuligt at simulere alle tænkelige situationer, fordi der er så mange frihedsgrader i et tredimensionelt rum. Fordobles frekvensen, bliver problemet otte gange så stort, fordi man har tre dimensioner.
Bevæger man sig udendørs, eksploderer mængden af variabler, og det er netop, hvad mange headsetbrugere er begyndt at gøre. Mens vi de første måneder af coronakrisen mest bare sad derhjemme foran skærmen, er situationen nu mere hybrid. Nogle sidder hjemme, andre på kontoret og atter andre i bilen eller toget, når morgenens statusmøde afholdes.
»Mængden af forskellige lydmiljøer, du bevæger dig igennem, er stor: fra du rejser dig fra kontoret, går ud ad døren, ind i et tog, står af, cykler ned og henter børn og til sidst går ind ad døren derhjemme. Hele vejen med en samtale over headsettet. Den kæde skal vi tage højde for med ét headset, hvor vi tidligere havde løsninger til hvert miljø. Tilsvarende tager gamere headsettet med i skole og lytter til musik på vejen,« siger Jesper Kock.
Et andet laboratorium er derfor udstyret med 29 højttalere placeret i tre forskellige højder i en halvkuppel med en stol i midten. Herfra kan Epos simulere et utal af forskellige lydmiljøer, fordi højttalerne kan afspille lyd fra alle sider.
Artiklen forsætter under billedet.
Man dukker nærmest instinktivt hovedet en smule, da der skrues helt op for den buldrende motorlyd af et fly, der letter. Lyden ruller fra gulvet i venstre side op over hovedet og forsvinder op i horisonten til højre i det andet lydlaboratorium.
Taleforståelse, efterklang og signal-/støjforhold er nogle af de mest centrale parametre, som Epos måler på i de nye laboratorier.
»Vi leverer produkter til mange forskellige systemer, f.eks. Zoom, Teams eller Google. Tidligere tog det os en del timer at sætte et laboratorium op til et specifikt setup. Nu kan vi skifte efterklang og lydmiljø på få minutter. På den måde kan vi træne vores algoritmer og stresse vores produkter mere effektivt,« siger Jesper Kock.
Når vi begynder at kommunikere på nye måder, opstår der som regel også nye tekniske udfordringer. Et efterhånden velkendt problem med videomøder er, når en person vil afbryde talestrømmen fra en kollega. Det kaldes dobbelttale. Udfordringen opstår, fordi de fleste mødesystemer i dag er så fintfølende og effektive til at fjerne det ekko, der opstår, når en person taler i en mikrofon, som så gengives i videomødet og opfanges af mikrofonen igen.
Mange videosystemer har svært ved at skelne mellem ekko og en ny stemme, der bryder ind i talestrømmen, og derfor vil man opleve, at den første bid af en afbrydelse helt klippes væk, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.
»Det kræver en kombination af et robust akustisk system, digital signalprocessering og tilpas store mængder data, før systemet selv lærer at skelne mellem en rigtig afbrydelse eller blot en residual af noget, der allerede er sagt,« siger Jesper Kock.
Selvom Epos er et forholdsvist nyt audio-brand, står selskabet på skuldrene af en lang dansk tradition inden for høreapparater. Det er Jesper Kock selv et godt eksempel på. Han startede karrieren med at udvikle høreapparater hos Oticon og skiftede siden til Sennheiser Communications, som i dag blevet til Epos.
Epos og Oticon indgår begge i Demantkoncernen og deles derfor om det mere langsigtede udviklingsarbejde på forskningscentret Eriksholm i Helsingør. Og selvom både høreapparater og headsets er placeret omkring øret, har det meste forskning og udvikling slet ikke fokus på øret.
»Ørerne er i virkeligheden kun en kanal, der distribuerer signaler til hjernen, der behandler og analyserer lyden. Det er hjernen, der afgør, hvilke frekvenser der skal skrues op for og ned for. Derfor er meget af vores forskning fokuseret på hjerneforskning for tiden,« siger Jesper Kock.
Aktiv støjreduktion handler derfor ikke kun om at forbedre taleforståelsen, men også at sikre den fornødne arbejdsro til hjernen. Vi kender det fra de lange flyrejser, hvor man ofte vil opleve at blive ekstra træt – også selv om man har taget en god lur undervejs. For her arbejder hjernen konstant på højtryk for at fjerne baggrundsstøjen fra flyets kraftige jetmotorer. Jo mere unødvendig støj et headset kan filtrere fra, så lyden ikke når hjernen, jo mindre energi skal der bruges.
Coronakrisen har på en og samme tid leveret udviklingsmæssige syvmileskridt og et forsyningsmæssigt mareridt for Epos.
»Vi vandt på få måneder 10 års undervisning i at bruge videokonferencer og hybridarbejde med headsets. Selv 10-årige skolebørn bruger i dag Teams og Zoom uden instruktioner. Da vi lancerede Epos i 2019, brugte vi faktisk meget energi på at overbevise store organisationer om fordele ved onlinemøder og hybridarbejde,« siger Jesper Kock.
En væsentlig forklaring på, at Epos og resten af audio-industrien i dag kan levere små trådløse headsets med indbygget støjreduktion, er den generelle udvikling inden for mikrochips, hvor Moores lov siden 1960’erne har sørget for mere regnekraft med flere transistorer på mindre plads og med et lavere energiforbrug.
Men da coronakrisen kom buldrende fra Wuhan i Kina, blev det også startskuddet til en global mangel på netop den type mikrochips. Bilindustrien har måttet holde lukkedage på mange fabrikker, og i dag er der fortsat lange ventetider på forskellige typer forbrugerelektronik, eksempelvis grafikkort til gaming. Hos Epos har man delvist reddet chipstormen af ved at satse stort i starten.
»Vi tog tidligt en stor kapitalbinding i indkøb af chipsæt, og den vurdering viste sig at være rigtig. Men vi har også været været tvunget til at redesigne visse produkter for at kunne holde dem i produktion,« siger Jesper Kock.
Det er små detaljer, der afslører, at Epos satser på gaming og enterprise som sine primære brugere. Mens de fleste trådløse audio-løsninger i dag bruger Bluetooth, har enterprise-headsets fra Epos også mulighed for at forbinde med den ellers lidt hensygnende DECT-protokol, der oprindeligt er udviklet til trådløse fastnettelefoner.
»Den har lang rækkevidde og kan håndtere mange brugere på lidt plads. Den stigende brug af Bluetooth, som egentlig er udviklet til dataoverførsel, gør, at vi oplever ustabilitet, fortæller Jesper Kock.
