Avanceret gel vil kunne forudsige risikoen for tidlig fødsel
Hvert år bliver omkring 4.000 børn født for tidligt i Danmark, det vil sige før uge 37. Heldigvis forårsager det ofte ingen komplikationer for barnet, men jo tidligere barnet bliver født, desto større risiko er der for alvorlige helbredsproblemer.
Årligt behandler de danske fødeafdelinger 200 ekstremt for tidligt fødte børn, der ofte vejer under 1000 gram. Børnene er indlagt i lang tid på hospitalet for at blive stabiliseret, og så organerne udvikles ordentligt.
De for tidlige fødsler kunne måske være undgået, hvis man på forhånd havde målt hårdheden af kvindens livmoderhals. For er den meget blød, øger det risikoen, og så kan lægerne igangsætte forebyggende tiltag.
Nu samarbejder Institut for Ingeniørvidenskab på Aarhus Universitet med Aarhus Universitetshospital og Regionshospitalet Randers om en teknologi med ultralyd og en særlig gelhætte til at måle netop hårdheden af livmoderhalsen.
Måler elasticiteten ved hjælp af gel
Det er meget svært at foretage denne måling, men læger og ingeniører har fundet ud af at benytte en metode, som i dag er kendt inden for kræftforskning.
Læs også: Fremtidens ultralydsbilleder kommer fra skyen
Metoden hedder elastografi, hvor man ved hjælp af ultralyd vurderer hårdheden af knuder i brystet ved at sammenligne med det omkringliggende fedtvæv, som man kender elasticiteten af, og bruger det som såkaldt referencemateriale.
»Eftersom der ikke findes fedtvæv ved livmoderhalsen, har man udtænkt en særlig gel, der sættes på som en slags hætte på ultralydshovedet, så det fungerer som referencemateriale ved ultralydsscanningen,« fortæller Mogens Hinge, lektor ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet.
Måler deformation af hætte og livmoderhals
Gelen er krydsbundet akrylpolymer, som er tilført almindeligt, rent vand. Det vil sige, at den krydsbundet polymer er udspilet ved hjælp af vandet, så polymeren derved danner en gel.
Læs også: Færre gravide ryger – men sønnernes sædkvalitet er fortsat i bund
Ved elastrografi komprimerer man gelhætten og livmoderhalsen på samme tid. Hætten er støbt i en støbeform, så den passer i størrelsen og kan trækkes helt ned over ultralydprobens hoved, så den sidder fast.
Når man trykker proben mod livmoderhalsen, bliver både livmoderhalsen og hætten lidt skæv. Når man så måler fra målehovedet igennem hætten og ud i livmoderhalsen, vil man kunne se deformationen på referencemateriale (gelhætten) og deformationen på kvinden.
»Eftersom vi selv har lavet hætten, kender vi den fysiske parameter i forhold til elasticitet i hætten, og så kan vi dividere og få en faktor, som man kan gange med, og ud fra det kan vi så beregne det præcise elastiske modul for kvindens livmoderhals – f.eks. 0,01 Mpa,« fortæller Mogens Hinge.
»Hvis kvinden har en blød livmoderhals, har hun en risiko for at føde for tidligt,« siger han.
Håber på kliniske forsøg
De danske forskere får hjælp af MIT i Boston i USA med udvikling af de måletekniske ting til proben.
Læs også: Luftforurening giver for tidligt fødte børn
»Hidtil har vi kun testet metoden på fantomer af kvindens kønsorganer, og dér har resultaterne været lovende,« fortæller Mogens Hinge.
Ingeniørerne og lægerne satser derfor på at kunne få lov til at lave kliniske forsøg inden for kort tid.
»Og vi håber på at få kontakt med mange (et par hundrede, red.) gravide og ikke-gravide kvinder til forsøg og kontrolgruppe,« siger Mogens Hinge.
Forskerne kender ikke til andre steder i verden, hvor man arbejder på samme teknologi. Og hvis planen holder, vil de foreløbige forskningsresultater og en egentlig beskrivelse af metoden blive offentliggjort i en videnskabelig artikel i slutningen af 2018.
