Avanceret bio-olieanlæg hænger i en tynd tråd
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Avanceret bio-olieanlæg hænger i en tynd tråd

Først svigtede Vattenfall - og nu svigter investorerne. Dermed skrumper chancerne markant for at få afprøvet en avanceret bioolie-teknologi på et demonstrationsanlæg ved Næstved.

Det er nemlig ikke lykkedes selskabet bag teknologien, SCF Technologies, at skaffe de 50 millioner kroner til at bygge anlægget. Selskabet meddelte i går, torsdag, at man har opgivet at få pengene ind via en aktieemission.

»Det er rigtig, rigtig ærgerligt. Vi var ikke langt fra at nå målet, men vi var der ikke, og så har vi aflyst emissionen,« forklarer en skuffet direktør, Ulrik Jensen.

Han forklarer, at SCFs ledelse i de kommende uger vil afsøge alternative muligheder for helt eller delvist at videreføre selskabets aktiviteter, hvad angår medarbejdere og patenter, så Catliq-teknologien vil kunne bevares og føres videre.

»Men vi må også sige, at det nu er afgørende for selskabet og for teknologien at få afprøvet teknologien i større skala i et demonstrationsanlæg,« siger han.

I meddelelsen fra selskabet lover man nyt senest 1. november.

Fra husholdningsaffald til bio-diesel

Catliq er en højtryks-teknologi, der kan omdanne slam og husholdningsaffald til en bio-diesel.

Demonstrationsanlægget, som SCF Technologies har designet sammen med Vattenfall, skulle have en kapacitet på 2,5 ton råmateriale pr. time. Det svarer til 20.000 ton pr. år, og på det materiale skulle anlægget kunne producere mellem 1.250 og 1.750 ton bio-olie pr. år - alt efter hvilken råvare, der anvendes.

SCF Technologies havde indgået en aftale med det fælleskommunale affaldsselskab I/S AffaldPlus i Næstved, det lokale renseanlæg under NK-Forsyning samt teknologivirksomheden Alfa Laval Copenhagen om at bygge anlægget.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Først svigtede Vattenfall - og nu svigter investorerne.

Nej. SCF Technologies svigtede dem selv. Er gevinstmuligheden ikke risikoen værd, så er det helt for egen regning når investorer "svigter".

  • 0
  • 0

Det er ærgerligt, at vi i DK føre den politik vi gør på Bioområdet...

På den ene side, siger ministeren, at vi er "verdensførende i 2g/3g bioinnovation", "Danmark fremtid" og mere "vrøvl" - og på den anden side eksekvere man så en 70'er politik, der siger, at alt biomasse skal i kraftværkerne - og i ikke i bilerne.

Derfor er der ikke et marked i DK for den slags, selv om mange af os gerne vil købe produktet - og har en eller flere biler, som kan køre på produkterne, om det så er biodiesel, bioethanol, biobutanol etc.

Og når der ikke er et marked, så er der ingen investorer eller anden kapital til projekterne - og de gode ideer ender i skuffen igen! Dette kan DK ikke leve af i fremtiden...

Dette er et godt eksempel på, hvordan staten forhindre vækst i grønne teknologier via afgifter og regler, der skævvrider mulighederne for fri innovation og investeringer.

Hvis man som dansker vil have sine "grønne opfindelser" til at blive til noget... så er det med at pakke kufferten og starte op et i et andet land.

Det burde også vække tanker, at EU nu er efter DK (igen igen), fordi vi ikke lever op til vores internationale CO2 reduktions forpligtigelser.

Når det nu er så "smart" med den politik vi føre i dette land - hvorfor er vi så et af de lande, der ligger sidst på listen i Europa nu?

Så et godt råd til ovennævnte opfindere - rejs til Sverige!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten