Avancerede computermodeller skal forhindre nye oversvømmelser
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Avancerede computermodeller skal forhindre nye oversvømmelser

Mens julen sniger sig ind over landet, har de kommunale teknikere travlt med at forberede sig på næste sommer - og de næste fem, ti og 20 somre.

Udsigten til flere og kraftigere regnskyl a la sommeren 2007 har nemlig gjort det klart for mange byer, at de må tage nye metoder i brug, hvis de vil skåne indbyggere, bygninger og offentlige installationer mod vandskader.

Et af de mest centrale værktøjer er modellering. Ved hjælp af digitale modeller - og ikke mindst kombinationen af dem - kan ingeniører og hydrologer forudsige, hvor og hvornår kraftig nedbør vil ramme udsatte områder.

Evakuering af Godsparken i Greve. oversvømmelse Foto: CLAUS BJØRN LARSEN/Scanpix Denmark

Under paraply-betegnelsen GIS, geografiske informations systemer, findes en række modeller, som mange kommuner anvender i arbejdet med afløbs-planlægning. Men potentialet er langt større, mener hydrolog Birgit Paludan fra Greve Kommune:

»Modellering vil i de kommende år blive et af de allervigtigste arbejdsredskaber i vores kamp med klimaændringer,« forudser hun.

På kort sigt kan modellerne blandt andet bruges til at forberede borgere og myndigheder på, hvor der skal sættes ind ved kraftig regn, og på lang sigt kan de bruges til at beslutte, hvordan bygninger og afløbsnet skal placeres for at minimere risikoen for materielle skader, forklarer Birgit Paludan.

Der opereres i grove træk med fire modeltyper.

  • Den mest anvendte er terrænmodellen, som er en digitaliseret opmåling af et områdes topografi og som giver et hurtigt overblik over, hvor en stigning i vandstanden vil ramme først.

  • En afløbsmodel giver derimod et billede af, hvor vandet hurtigst vil stuve sig op under kraftig nedbør, fordi det ikke kan løbe væk eller sive ned gennem jorden.

  • En overflademodel viser, hvordan vandet strømmer på overfladen - det er ikke ligegyldigt hvor vidt kraftig regn strømmer ned i folks kældre eller hen til en nærliggende sø.

  • Endelig er der grundvandsmodellen, som langt fra alle kommuner i dag benytter, men som kan give et billede af, hvor grundvandet står højst og hvor kraftig nedbør dermed hurtigst vil mætte jorden og skabe problemer med manglende afløb.

Højt grundvand kostede dyrt

Netop høj grundvandsstand var en af årsagerne til, at oversvømmelserne i Greve denne sommer blev så slemme, forklarer Birgit Paludan:

»Problemet var blandt andet, at vi fik så meget regn i perioden 16. juni til 4. juli, at jorden simpelthen var mættet. Derfor kunne nedbøren ikke længere sive ned, men blev på overfladen.«

En grundvandsmodel skal udvikles specifikt til de lokale forhold og er derfor både kostbar og tidskrævende. Birgit Paludan vurderer, at modellerne til hvert af Greves fire-fem problematiske bydele vil koste mindst 500.000 kroner. Efter denne sommers oversvømmelser er kommunen dog nu, i samarbejde med Dansk Hydraulisk Institut, gået i gang med arbejdet.

Endelig kommer vi også til at se flere kombinationer af de forskellige modeller, forudser hydrologen fra Greve:

»Der har ikke været tradition herhjemme for at se afløb, vandløb og grundvand under ét, men det kommer ganske givet til at ændre sig i de kommende år. For i perioder med kraftig og langvarig nedbør hænger de tre kilder uløseligt sammen.«

I foråret udgav Danva, de danske vand- og spildevandsforsyningers forening, en såkaldt klimakogebog, hvori de - med Odense og Greve som eksempler - giver konkrete bud på, hvordan landets kommuner bedst sikrer sig mod fremtidens klimaændringer. Heri indgår modellering som et væsentligt værktøj.

Dokumentation

F&U projekter om klimaændringer

Kommentarer (1)

Det synes kun at vaere et spoergsmaal om "time-of-concentration, Tc" og hvordan den kan nedsaettes.
Se australske loesninger fra de sidste par hundrede aar.

  • 0
  • 0