Autonome helikoptere og traktorer skal bekæmpe ukrudt i danske marker

Brugen af pesticider kan mere end halveres, hvis blot landbruget erstatter de gængse sprøjtemaskiner med selvtænkende helikoptere og traktorer.

Det er målet med et treårigt projekt, som Aalborg og Københavns Universiteter netop har fået tildelt 14,3 mio. kr. til fra Det Strategiske Forskningsråd.

»Der er brug for at tænke radikalt nyt i stedet for bare at spænde en ny maskine efter traktoren. Vi regner med, at vi kan bruge 50 og 90 procent færre ukrudtsmidler, afhængigt af hvor præcist vi kan finde ukrudt i marken,« siger lektor på Aalborg Universitets Institut for elektroniske systemer Anders la Cour-Harbo, som har autonome robotter som sit hovedområde.

Lektor Anders la Cour-Harbo fra Aalborg Universitet skal de næste tre år få førerløse helikoptere til at tjekke markerne for ukrudt. Foto: Aalborg Universitet. Illustration: Aalborg Universitet.
En af de foretrukne helikoptere er en Maxi Joker 2, som AAU's Institut for elektroniske systemer har stor erfaring i at bruge. Foto: Aalborg Universitet. Illustration: Aalborg Universitet.
Helikopterne skal testes på en forsøgsmark med sukkerroer i Taastrup. Foto: Aalborg Universitet. Illustration: Aalborg Universitet.
I 2013 forventer Aalborg og Københavns Universiteter, at de kan demonstrere en færdig løsning. Foto: Aalborg Universitet. Illustration: Aalborg Universitet.

Idéen er, at ukrudtsbekæmpelsen skal gøres mere målrettet ved GPS-styret overvågning af markerne, i stedet for at landmanden kører ud for at sprøjte hele marken. Faktisk skal landmanden blot stå på sidelinjen og aktivere robotterne.

Flere helikoptere i luften

Hardwaren kommer til at bestå at to eller tre automatiske helikoptere, indkøbt til formålet. Anders la Cour-Harbo peger på modellerne Vario XLC og Maxi Joker 2 som egnede, da de er i stand til at løfte det tunge måleudstyr.

Den ene af helikopterne vil få monteret et multispektralt kamera, der måler på planterne ved forskellige bølgelængder af lys, mens den anden vil bære en laser range scanner, som kan måle afstanden til planterne og forhindringer såsom hegn, træer og elledninger. På den måde kan den bestemme positionen af forhindringer, og hvor rækkerne med afgrøder står.

En mulighed er at sende helikopterne i luften en gang om ugen og starte med en flyvning højt i luften, hvor der bliver taget en række billeder i lav opløsning, der bliver billedbehandlet. Er der ukrudt i sigte, kan helikopteren med kameraet tage en lavere flyvning og tage mere nøjagtige nærbilleder i høj opløsning fra flere vinkler af de berørte områder, som derpå bliver sendt til en jordstation over WLAN.

Nu er det så op til landmanden at tage stilling til, om en selvkørende traktor på jorden nu skal ud på mission med sprøjten. Her vil universitetet bruge en selvkørende Hako-traktor, hvor førerhuset er skrællet af og erstattet af en computer og en sprøjtearm.

Selvkørende traktorer

Grunden til, at der bliver sendt flere helikoptere i luften er for ikke at tynge dem unødigt med mange kilo tungt udstyr, som forkorter flyvetiden. Vægt og størrelse er også en af grundene til, at forskerne har valgt at bruge en selvkørende Hako-traktor på land.

»En fuldstørrelse bemandet traktor trykker jorden sammen og bruger desuden meget brændstof, så det vil være rart at få den ned i størrelse,« siger Anders la Cour-Harbo.

Ombord på alle robotterne er der også monteret en GPS og en IMU (inertial measurement unit) bestående af accelerometre og gyroer samt et treakset kompas. Hver maskine bliver desuden udstyret med en computer, som både står for at styre maskinen, beregner den optimale kurs og kommunikerer med både jordstationen og de andre maskiner.

**Københavns Universitet har allerede stor erfaring med **plantegenkendelse ved hjælp af kameraer, mens Aalborg Universitet har stort kendskab til robotter og selv skriver softwaren til dette projekt. Her skal både skrives navigationssoftware, software til task allocation, så maskinerne kan tale sammen, og så skal der et billedbehandlingsprogram fra Københavns Universitet til, som kan identificere ukrudtet.

Robotterne skal tænke selv

Den helt store udfordring bliver at få systemet til at spille sammen, for det er der hidtil ikke den store erfaring med, slet ikke inden for landbruget, fortæller Anders la Cour-Harbo.

»Typisk sætter man to eller tre ens robotter til at arbejde sammen, og så kan man komme langt med simple regler. Men da vores maskiner bliver ret forskellige, skal vi nærmest ind at kopiere den menneskelige tankegang for at få det til at virke,« siger han.

»Der vil ikke være nogen kommandocentral, der styrer maskinerne og finder alternative ruter for dem, hvis de er ved at støde sammen. De skal selv gennemskue deres arbejde og position på marken.«

Kernen i softwaren er en tilstandsestimator, som ikke blot skal udregne robottens egen tilstand, men også de andre robotters. Derved bliver hver enkelt robot i stand til at forudse hele gruppens handlinger, og dermed er det muligt at få de forskellige robotter til at arbejde sammen om at løse en fælles opgave.

»En GPS er typisk ikke præcis nok, og det samme gælder de andre sensorer, så for at få et godt tilstandsestimat anvender vi Kalman-filtrering,« forklarer Anders la Cour-Harbo.

Opvisning i 2013

Forsøgene kommer til at foregå i et kontrolleret miljø på Københavns Universitets forsøgsmarker i Taastrup. Her bliver der sået både sukkerroer og ukrudt hvert forår i projektperioden, og så bliver helikopterne sendt i luften.

Projektet forventes afsluttet i sommeren 2013, hvor systemet vil blive fremvist ved en offentlig demonstration med mindst to autonome helikoptere og to autonome landkøretøjer, lover Anders la Cour-Harbo. Med tiden er det meningen, at systemet skal kommercialiseret og kunne sælges til en pris, der kan konkurrere med andre landbrugsmaskiner, dvs. til en pris af ½-1 mio.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

DA BÅDE HELIKOPTERE OG TRAKTORER KAN VÆRE GRÆNSEOVERSKRIDENDE, KUNNE DET VÆRE SPÆNDENDE AT HØRE LIDT MERE OM SIKKERHEDEN FOR OMGIVELSERNE, SÅ DISSE ROBOTTER HOLDER SIG I SKINDET, NÅR SENSORER GIVER FEJL, ELLER DER ER SIKKERHEDSBRISTER I SOFTWARE (JÆVNFØR MURPHYS LOV)

  • 0
  • 0

DA BÅDE HELIKOPTERE OG TRAKTORER KAN VÆRE GRÆNSEOVERSKRIDENDE, KUNNE DET VÆRE SPÆNDENDE AT HØRE LIDT MERE OM SIKKERHEDEN FOR OMGIVELSERNE, SÅ DISSE ROBOTTER HOLDER SIG I SKINDET, NÅR SENSORER GIVER FEJL, ELLER DER ER SIKKERHEDSBRISTER I SOFTWARE (JÆVNFØR MURPHYS LOV)

Er du(alvorligt) bange for "skynet" går online og erklærer autonom Helikoptorkrig med menneskene og dit rosenbed?

  • 0
  • 0

Han er sq nok mere nervøs for hvad der sker hvis f.eks. helikopterens navigations-system går i kuk - det er sq nok ikke sjovt at få sådan en svend flyvende ned i ens baghave :).

Det lyder nu rigtig spændende, Anders, glæder mig til at høre mere om.

  • 0
  • 0

Det de kalder ukrudt er i de fleste tilfælde forrige års afgrøde f.eks raps, der så sprøjtes imod året efter, det er helt hul i hovedet.

og der findes , automatiske tingester allerede, de hedder dyr f.eks. gæs, de kan nemt pille markerne for fleste af de frø og planter der bliver efterladt efter høsten, og endda kvitere ved tilføre gødning.

på tide der bliver tænkt i naturlige baner istedet for gøre landbruget afhængige af den ene mere indviklede ting efter den anden.

maskiner er ikke billige, og driften af dem heller ikke. og hvem er der til betale for det, os forbrugere, endda betale for noget af udviklingen over skatten.

  • 0
  • 0

Dyrk afgrøder der ikke har behov for alle de kemikalier, istedet.

Grunden til at man vælger roer er nok de karakteristiske blade som er nemme at genkende. Plantegenkendelse er absolut ikke nemt og når man derudover vil bruge autonome robotter er det fornuftigt at minimere fejl for at se om konceptet er fornuftigt...

  • 0
  • 0

Fra mine unge dage (jo, det er rigtigt), kan jeg huske helikopter udspredt gift over store (og sommetider ikke så store) arealer beboet af sukkerroer. Her var der sgu ingen sikkerhed - her var der én fedhed. og det var kodylt fedt hver gang han måtte lande for at tanke. Ellers så sad vi (børn) så tæt på, at vi kunne have rørt helien i hver ende af marken. Lad os endelig indføre den praksis igen. Skal vi så spare noget brændstof, så kan vi vel (en 7-8 mand) bære helien rundt på marken.

  • 0
  • 0

ok glemte, har 2 planter gæssene ikke tager ved den ene er giftig vist nok Vortemælk ikke lige huske hvad den anden hedder, dem rør de ikke. men 99% tager de og det sidste kan man nok få væk mekanisk måske pløje det ned. alle planter har fjender bare finde dem.

f.eks vil gæs ikke spise porrer og løg men det vil kaniner, og vi mennesker kan jo både spise kaniner gæs osv, maskiner kan vi ikke spise :)

  • 0
  • 0

Hej alle I maskinstormere. Læs lige artiklen engang til og motioner så de små grå, der ikke har fattet at dette er en ingeniørdebatside i forbindelse med et ingeniørfagblad og ikke et samfundsfagligt tillæg til Information.

Ingeneer, engine, you know.

Ingeniøropgaven går ud på at blive istand til kun at anvende sprøjtemiddel på den uønskede vækst og undgå at gøre det på afgrøden.

  • 0
  • 0

...Det var så nok mest korn (hvede) markerne der blev heli og fly sprøjtet dengang. roerne havde vi jo (også dengang) polakker til...

  • 0
  • 0

så er man ingenør behøver man ikke tænke på miljøet ??

blot det kan laves og give penge i lommen til ing. er det ok , er vel netop godt "pøbelen" ytrer sig og ser tingene uden skyklapper på ;)

molboer er der nok af til fjerne storken fra marken :) som anden her var inde på

  • 0
  • 0

Jeg håber teknologien kan udvides til f.eks. majs, som inden for de sidste år er blevet en væsentlig større afgrøde her i landet, og dyr at ukrudtssprøjte. Man skulle synes man kan udnytte den store rækkeafstand, og dermed store mængde bar jord der er langt hen i vækstprocessen til at spore større ukrudtsområder.

Det de kalder ukrudt er i de fleste tilfælde forrige års afgrøde f.eks raps, der så sprøjtes imod året efter, det er helt hul i hovedet.

Hvor mange danske landmænd dyrker hvidmalet gåsefod, kamille eller fuglegræs på deres marker? Du slipper ganske nemt af med de fleste rapsfrø (som ganske vist er et temmelig bestandigt frø, grundet dets olieindhold) ved en stubharvning eller to i efteråret. Du tager muligvis fejl af raps og agersennep, der i mange henseender minder om hinanden. Agersennep kan give store problemer for især økologer.

Og dine gæs vil næppe tilføre mere gødning end hvad de selv nipper fra marken, ting kommer som bekendt ikke ud af intet. Men bortset fra det, så er det da en interessant idé - bare det ikke er mig der skal hegne området ind :-)

  • 0
  • 0

Man kan godt lave sikker software - det kræver bare omtanke, masser af systematiske test, og et velegnet programmeringssprog. Kig lidt på SPARK: http://en.wikipedia.org/wiki/SPARK_%28prog... og http://www.praxis-his.com/sparkada/intro.asp

Hvem bruger SPARK? "SPARK is used on safety-critical systems, primarily in the Aerospace, Defence, Rail and Security industry. It is suitable for use wherever there is a desire to produce high-quality software which behaves in a predictable manner."

  • 0
  • 0

nu ikke min ide, går vi ca200 år tilbage var Danmarks hovedintægt gæs og der brugte man dem allerede til fjerne ukrudtet. tror ikke engang man tænkte på andet end dyrene skulle fedes, der klarede man det uden hegn blot med en lang pind og en til vogte dem.

da den gamle landmand var her havde vi aftale om jeg gerne måtte lukke gæssene ud på marken når han havde høstet. eneste jeg måtte gøre var sætte en balje vand der ud , de blev på marken så længe der var mad nok og kom når jeg kaldte, så ganske nemt, du har sikkert ret med det ikke er raps. man det med sprøjte mod raps har jeg nu fra en landmand. :)

  • 0
  • 0

nu ikke min ide, går vo 200 år tilbage var danmarks hovedintægt gæs og der brughgte man dem allerede til fjerne ukrudtet. tror ike engang man tænkte på andet end dyrene skulle fedes, der klarede man det uden hegen blot med en lang pind og en til vogte dem.

Ja, okay... Men der skal nu en pænt lang pind til, hvis du vil bevogte for eksempel 400 ha. Men så ville det da være slut med arbejdsløsheden her i landet. Så kunne lønnen for eksempel være en af gæssene, når man er færdig.

  • 0
  • 0

Ja det var dengang man skulle ud og tjene til føden som 5 årig gåsepige langt hjemmefra fordi ens forældre ikke kunne føde en. Fede tider ikke sandt :-)

  • 0
  • 0

ha jo markerene er kommet ude af propertioner men hvor der er vilje er der en vej. kunne vel træne gæssene til selv flyve ud og hjem ;) ok pjat

men jeg kunne med garanti finde en realistisk løsning for 14 millioner gode danske kr.

  • 0
  • 0

Hej Finn Jeg syntes også det kunne være spændende at vide hvilken systen der bruges til at sikre at flyet ikke flyver væk. Næsten alle marker er omgivet af veje, nogle støder enda op til motorveje hvor der må køres mere end 110 km i timen, så jeg syntes det et relevant spørgsmål. Den med rosenbede og baghaver ligger nok uden for rækkevide - altså af helikoptoren:-)

  • 0
  • 0

ha jo idag må vi sidde hjemme blive for fede og har ikke råd til komme uden for en dør.

  • 0
  • 0

Jeg flyver selv en del med fjernstyret helikopter, og kender godt MAXI JOKER http://www.egeskovheliklub.dk/ Jeg går stærkt ud fra at der anvendes el drevet helikopter (LiPO-celler), og her kan man max forvente ca 15 min flyvetid, ikke særlig lang tid. Så der skal hele tiden skiftes batterier og det kræver konstant en person. Støv der blæses op af rotoren, vil hurtigt slide helien op. Men det er da et spændende projekt.

  • 0
  • 0

jo håber systemet er bedre end min gps tracker, den bruger 16 sattelitter og alligevel viser den zigzag ca 1 km væk fra ruten når noget kommer i vejen (står desuden de ikke kan garantere for gps da de ikke ejer sattelitterne ). det gælder vist for alt gps.

hvor meget forventer de sådan et system vil koste i anskaffelse og drift, og stor ulempe med tæt på beboelse . og hvor skal landingpladserne og vejene til samme, være de tager vel også plads op man så ikke kan dyrke.eller de skal være langt væk og bruge meget brændstof,

ok ok så ike helikopteren ike var størrer. men må vel gælde samme regler som for RC flyvning = ikke uden for ens egen godkendte areal.

ville det så ikke være bedre få markdataerne direkte fra sattelitfotos ??

  • 0
  • 0

ha jo markerene er kommet ude af propertioner men hvor der er vilje er der en vej. kunne vel træne gæssene til selv flyve ud og hjem ;) ok pjat

Hvilke propertioner?

men jeg kunne med garanti finde en realistisk løsning for 14 millioner gode danske kr.

Hvad er den garanti vær? Jeg vil umiddelbart tro at den mængde gæs der skal til at bekæmpe ukrudt vil udgøre en væsentlig belastning og fare for det lokale vandmiljø...

Hvorfor er det nu forkert at forske i effektivisering og bedre udnyttelse af bekæmpelsesmidler? Det problem der søges løst her er jo netop at undgå overslødig brug af sprøjtemidler - ikke blot en nemmere måde at pøse dem tilfældigt ud på...!

  • 0
  • 0

I dag er der heldigvis muligheder, der gør GPS væsentligt mere præcis. RTK giver en præcision på +/- 1 cm horisontalt og +/- 2 cm vertikalt. Omnistar som giver en præcision på +/- 15 cm (i praksis typisk noget bedre).

Derudover bruger en højkvalitets modtager flere teknologier der formentlig kan forbedre nøjagtigheden tilstrækkeligt til hvad der kræves af dette projekt.

  • 0
  • 0

megert ukrudt som før nævnte er spiseligt for husdyr ja og vil man ikke have dyrene ud på markerne kan man jo hente planterne til dyrene istedet, set masser ukrudt der kommer frem efter høst, der kunne høstes,

ser det blot som bedre forebygge og få så meget væk efter høst, frem for vente til nye afgrøde kommer op, og har hyr med skelne mellem hvad skal blive og hvad skal væk.

bekæmpelsesmidler vil aldrig vinde, ville de det var kampen allerede vundet, og hvad får vi af det i grundvandet og i lungerne, ikke rart sidde i haven når markerne sprøjtes 10 m derfra. og tvivler på det er sundt, sidde i det.

  • 0
  • 0

I dag er der heldigvis muligheder, der gør GPS væsentligt mere præcis. RTK giver en præcision på +/- 1 cm horisontalt og +/- 2 cm vertikalt. Omnistar som giver en præcision på +/- 15 cm (i praksis typisk noget bedre).

Derudover bruger en højkvalitets modtager flere teknologier der formentlig kan forbedre nøjagtigheden tilstrækkeligt til hvad der kræves af dette projekt.

Der er lavet et utal af forsøg med forskellige typer højprecisions GPS. 1-2 cm er ikke præcist nok når der skal luges mellem f.eks. gulerødder... derfor er visuel identifikation af ukrudt og nytteplante nødvendig.

[edit] hov glemte vel egentligt hvad forsøget går ud på... :-) sorry

  • 0
  • 0

Et muligt alternativ til pesticider i sådan et projekt kunne være nogle kortbølgede, sundhedsskadelige frekvenser i det elektromagnetiske spektrum. Efterlader ikke rester, og skulle der spildes lidt på nytteplanterne, så bliver de ikke giftige af det. Men det nødvendige kraftværk kan vise sig at blive for tungt.

  • 0
  • 0

Jeg hedder Anders, og er personen på billedet i artiklen. Tak for den lange debat, det er rart at se, at det interesserer Jer. Der bliver rejst en række spørgsmål, som jeg vil forsøge at svare (kort) på.

  • Sikkerhed Helikopterne er ganske rigtige ikke helt ufarlige. Vi bruger en Maxi Joker 3 (nyere udgave end den på billederne) og en Vario XLC. Førstnævnte er elektrisk, og jeg snakker i øjeblikket med firmaet bag (Tyskland) om at få den udvidet til længere flyvetid, som i øjeblikket er 15-20 minutter (med forlængede, asymetriske blade og 1.6 kg LiPo celle på 50 V og 5 Ah). Vario'en har en totrins turbine-motor fra JetCat (SPT5-H) og 10 L tank, og kan flyve i 30-40 minutter. Vægten er 32 kg, hvoraf 8 er payload. Sikkerheden består i 3 tiltag; 1) der er ALTID en backup-pilot og elektronikken til at skifte mellem autonom og manual er meget velovervejet og gennemprøvet, således at piloten altid kan tage over, selv hvis onboard computeren går i spunk, eller der sker en kortslutning i strømforsyningen til sensorer/computer (servo og modtager har separat batteri), 2) præcise aftaler om verbal kommunikation under flyvning og procedurer for hver testflyvning, samt 3) god afstand til tilskuere, og overvejelser om, hvor helikopteren kan bevæge sig hen, hvis den styrter. Testflyvninger foregår dels på flyveplads ved Aalborg og dels på Forsøgsgårdene i Taastrup. Sidtnævnte kræver godkendelse fra Statens Luftfartsvæsen, og de går primært op i sikkerhed.

  • Præcision Alle helikoptere og køretøjer bruger RTK GPS, med præcision på 1-2 cm. Dertil kommer på den store heli en Crossbow INS og på de mindre MJ3 en Xsens INS (med accelerometre, gyoer, magnetometer og standalone GPS), som giver ret god state information. Positionen er kun en del af det at flyve en helikopter autonomt, man skal også kende attituden :) Mindst een helikopter bliver desuden udstyret med laser range scanner (en lille med rækkvidde på 30 m, og muligvis en noget større specialfremstillet med rækkevidde på 500-1500 m), der giver en 3D billeder af obstacles, afgrøder, terræn etc, og det bruges også til navigation og identifikation af rækker.

Alle sensorer køber vi færdige og vi udvikler ikke selv på dem. Prisen ligger på 50-100.000 kr for RTK GPS, 25-50.000 kr for INS, 30-150.000 kr for laser range scanner, og 100-150.000 kr for multispektrale kameraer. SO DONT CRASH!!

  • Ukrudt og afgrøder Vi har valgt at se kun på sukkerroer af såvel praktisk, som politiske, som ansøgningstekniske, som omkostning-årsager (det er IKKE tilfældigt, men kræver en længere forklaring, og den gider jeg ikke skrive her nu). Ukrudtet bliver også begrænset til to typer, alene for at gøre det mere overkommeligt. Vi tager billeder fra luften med multispektrale kameraer og forskellige former for billedbehandling giver information om, hvor og hvor meget ukrudt. Vi regner ikke med at identificere enkeltplanter. Sprøjtningen foregår nok blot med farvet vand i første omgang, og vi sprøjer små områder, ikke enkeltplanter. Det siger sig selv, at hvis vi kan få det til at virke i praksis, så kan ideen anvendes på mange andre slags afgrøder, ukrudt etc.

Der bliver i øvrigt ikke sprøjtet fra helikopter, der sker alene fra en autonom traktor, som KU ejer og har brugt i flere år. Vi ville ikke lave mekanisk lugning.

  • Software Der sidder en fuld PC på helikopterne (SBC) og de kører alle semi-real time Linux. Desuden kører vi et delvist hjemmelavet xPC target og al Kalman filtrering, estimation, regulering etc kører i Simulink (kodet i ANSI C og kompileret til S-funktionens). Alle sensorer kører via dedikeret tråd direkte i Linux, og helikopteren bliver styret via et hjemmelavet servoboard, der kommunikerer med RS232 til PC'en. Vi bruger det i vores nuværende helikoptere, og det fungerer fint og er meget fleksibelt. Vi har også en 3D engine der kører 3D grafik på groundstation (som i øvrigt er kodet i C#, da det giver et nemt GUI). Vi har hele tiden real time link via standard WLAN (kodet som almindelig sockets) mellem ground station og heli, og det fungerer også fint.

Sikkerheden i softwaren består hovedsageligt i, at vi kan køre præcis samme algoritmer i vores simulator som på helikopteren, og derfor kan vi teste stort set alt hjemmefra, inkl at regulering, estimation osv virker fornuftigt. Desuden sikrer backup-piloten, som indtil videre er undertegnede, at hvis noget går galt (og det ER sket før), så kan den flyves manuelt. Det giver lidt sved i håndfladerne, men det virker :)

*Finansiering Af de 14 mio går næsten 5 til overhead (husleje, rengøring, sekretær bla bla bla), og 7 mio går til 4 phd stillinger, resten til udstyr og til rejseaktiviteter etc.

  • Gæs Interessant tanke, som jeg ingen holdning har til. Har ingen forstand på gæs. Meeen der er nok en grund til, at man ikke bruger gæs i større stil til den slags ;)

  • Hobby Og ja, det er ganske rigtigt, at det er fedt at få penge for at arbejde med modelhelikoptere, når man nu også har det som hobby!!

Der kommer en web-side www.aseta.dk når engang projekter starter (i løbet af foråret). Her vi være video, billeder etc for de, der måtte være interesserede. I mellemtiden kan I se nogle af vores video, blandt med fejl under flyvninger, her http://uavlab.org

  • 0
  • 0

Yamaha startede med at sælge forgængeren til R-max'en allerede i 1995, og der er vist blevet solgt en del siden. Den koster en rund million USD, hvis man skal have hele pakken (inkl to airframes, ground station etc). Desværre er de holdt op med at sælge den pga export-restriktioner (noget med at Yamaha solgte ulovligt til Kina). Den kan ikke flyves i DK ifølge BL 9.4, da den øvre grænse er 25 kg, og RMax'en vejer vel 75 kg. Georgia Tech og andre US universiteter har i flere år fløjet netop den helikopter. Et svensk team brugte den også for nogle år siden.

  • 0
  • 0

Desværre er de holdt op med at sælge den pga export-restriktioner ...

Eller måske eksporten af visse famakologiske produkter mellem Mexico og Nordamerika ... Eller at USA har skabt en vis precedens for at bruge robotter til at skyde på folk man ikke kan lide i lande man ikke er i krig med?

"Commoditization" af autonome robotter og robot systemer vil bestemt gøre verden meget mere spændende ;-).

  • 0
  • 0

Vi har hele tiden real time link via standard WLAN (kodet som almindelig sockets)

Standard WLAN er hverken særligt pålideligt, eller sikkert, eller "realtime", desværre. I godt vejr, med direkte linie vil det virke - det meste af tiden, hvis ingen "jammer" det.

Jeg lavede engang noget spændende arbejde med taktiske netværk, hvor vi brugte WLAN til demonstrationsformål (http://www.b2ncw.org).

Vi havde utroligt mange flere problemer end ventet KUN med WLAN, lige fra skumle bugs i drivere, udstyr der ikke overholdt nogen standarder til overraskelser som at radio-signalet nogle gange blev absorberet af fugt på kasserne som vores sensorer sad i!

Det kunne være blevet (lidt) bedre siden dengang - men det er altså meget udstyr at satse på at "Electronics, Factory No4, Zhengzhou, China" leverer hele varen hver gang ;-)

Chancen er, efter min mening, at WLAN linket vil gå ned oftere end kontrol softwaren.

  • 0
  • 0

Et let autonomt køretøj der kan følge sprøjtesporene behøver da ikke at veje så meget at det trykker marken, for at fotografere og registrere ukrudtet. I øvrigt så er det bedre med udstyret på sprøjten, som så på stedet med det samme skulle kunne behandle ukrudtet. Selv tager jeg en vandretur gennem alle sprøjtesporne med en lille Pda og registrerer ukrudtet. Det er en vandretur på 6 Km og det skulle da være sundt. Evt. meget spredt ukrudt (tidsler fra nabos tidligere brakmark) tager jeg så med rygsprøte! En onkel til mig lavede en gang et bredt cylindrisk bur af ståltråshegn med gæs i, så havde han nogenlunde styr på hvilken stribe i marken som gæssene rensede.

  • 0
  • 0

Ligger der ikke et problem i frøfjerning at der kræves grønne marker om vinteren for som det hed ,at forhindre nitratudvaskning Torben Gørtz.

Så det er da en ret begrænset tid høns og gæs har til at kunne fjerne ukrudt og ukrudtsfø.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten