Falske alarmer og for langsom alarmering er blandt farerne, når to tredjedele af landets automatiske brandalarmeringssystemer (ABA-anlæg) er fejlramte.
Sådan advarer Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) nu, efter at en optælling viser, at instituttet finder fejl på 70 pct. af alle kontrolbesøg hos virksomheder og offentlige institutioner – et tal, der er steget fra 50 pct. på bare ni år.
Fejlene afholder kun sjældent et system fuldstændig fra at virke, men forsinkelser kan være alvorlige, og fejlalarmer er med til at underminere brugernes tillid til alarmsystemerne, advarer direktør for infrastruktur og kvalitet i DBI Anders Frost-Jensen.
Læs også: Nye brandanlæg er ubeskyttede mod lyn
»Hvis orienteringsplanerne er forkerte, kan brandvæsenet ikke finde det rette sted, når alarmen går, og hvis man har glemt at udstyre et rum med detektor efter en ombygning, opdager man en brand senere, end man burde,« siger han om risikoen ved fejlbehæftede anlæg.
De nye tal stammer fra en endnu ikke offentliggjort rapport fra DBI, som samler statistikken fra selskabets inspektioner.
‘På baggrund af DBI’s ca. 90 års erfaring med inspektion af brandsikringsanlæg kan det konstateres, at anlæggene i Danmark generelt har en høj grad af funktionsdygtighed. Erfaringerne viser dog også, at mange anlæg har mere eller mindre graverende fejl, som kan medføre funktionsfejl, hvis de ikke bliver rettet,’ hedder det i rapporten.
»Det er sikringsanlæg til personsikring, der er tale om, så det er supervigtigt, at der er tillid til, at man kan stole på dem,« påpeger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Flere fejl hvert år
Problemet forværres af, at antallet af ABA-anlæg fortsat stiger, blandt andet som en afløser for gennemgående brandmure og tykke branddøre, der ikke passer lige ind i moderne arkitektur, påpeger Anders Frost-Jensen.
I alt finder rapporten, at 70 pct. af de inspicerede anlæg i 2016 havde fejl, mens det kun for 1-3 pct. af anlæggene var så alvorligt, at de måtte kasseres i forbindelse med inspektionen.
De 70 pct. er det højeste antal fejl, DBI endnu har registreret i sine statistikker, og tallet har været støt stigende de senere år. I 2015 var omkring 65 pct. af anlæggene fejlbehæftede. De seneste år inden da er ikke en del af DBI’s statistikker, men en tidligere rapport viser en løbende stigning fra omkring 50 pct. fejl i 2007 og 2008 til omkring 58 pct. i 2011.
»Vi ser en svagt stigende tendens til flere fejl hvert år, også i de mellemliggende år,« bekræfter Anders Frost-Jensen.
Omkring halvdelen af fejlene er dog administrative, viser rapporten. Her er det især orienteringsplanerne over bygningen og systemet, der halter, og derfor kan lede brandvæsnet i forkert retning i tilfælde af brand.
Læs også: 31 nyttesløse brandudrykninger om dagen
Komplicerede bygninger og vage instruktioner giver problemer
De mest bemærkelsesværdige fejl er dog det, rapporten betegner som installationsfejl. De tæller hver tredje fejl og dækker ifølge Anders Frost-Jensen især over to forhold: travlhed hos installatørerne og en øget kompleksitet i bygningerne.
»Man bygger på anderledes måde i dag, og man må ofte integrere forskellige anlæg med hinanden. Det gør det svært at overskue, at det bliver udført rigtigt,« påpeger han.
Derudover kan ukonkrete beskrivelser fra rådgiverne også være et problem, vurderer Anders Frost-Jensen med henvisning til den brandtekniske vurdering, der bliver lavet af en rådgivende ingeniør inden en installatør kan montere brandanlæg.
»Vi har set en tendens til, at en rådgiver beskriver anlæggene ukonkret. Dem, der skal udføre dem, har behov for at vide konkret, hvordan det skal laves. I det spændingsfelt opstår der tilfælde, hvor de udførende gætter forkert,« mener Anders Frost-Jensen.
Han understreger, at han ikke kan dokumentere, at det er her, fejlene stammer fra, men at DBI oftere oplever de ukonkrete beskrivelser, som i sidste ende kan betyde, at anlægget ikke giver det tiltænkte resultat. Dermed er det ikke typisk installatørernes fejl, vurderer han.
Læs også: Sikkerhedsbranchen afviser ansvar for alarmfråds
»Installatørerne er specialiserede certificerede virksomheder, der har fulgt projekteringskurser i de forskrifter og standarder, man projekterer efter. De er kompetente til det, det er der ingen tvivl om. Men når planen ikke er konkret eller afviger fra standarden, bliver det pludselig mere komplekst,« påpeger han.
De mest alvorlige fejl findes i alarmeringsdelen af anlæggene, som skal kontakte brandvæsnet, og i selve anlæggenes funktion. Det er dog også de to kategorier, der mest sjældent bliver fundet fejl i, fortæller Anders Frost-Jensen.
For at undgå fremtidige fejl, appellerer han derfor primært til bygningsejerne, både under byggeriet og løbende.
»De ansvarlige i bygningerne skal være mere vidende, have mere fokus på, at anlæggene skal være i driftsmæssig stand. Og ombygninger har også konsekvenser for ABA-anlæg. Der bliver man nødt til at tilkalde en certificeret brandalarminstallatør til at tilpasse anlæggene,« påpeger han.
