Automatisering kan koste 375 millioner jobbet
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Automatisering kan koste 375 millioner jobbet

Robotter og andre former for automatisering vil uden tvivl fjerne en del jobs fra landkortet, lyder det fra McKinsey. Men de vil blive erstattet af andre jobs. Foto: Lars Refn

Den dårlige nyhed først: Op mod 375 millioner mennesker – svarende til 14 procent af den globale arbejdsstyrke – kan lige så godt indstille sig på tilegne sig nye færdigheder og finde nye job i 2030 som følge af øget automatisering.

Den gode nyhed: Denne massive omkalfatring af arbejdsmarkedet vil ikke nødvendigvis betyde, at millioner af mennesker vil stå uden job. For højere produktivitet, øget efterspørgsel fra en større global middelklasse, investeringer i ny teknologi og en demografisk udvikling med flere ældre vil tilsvarende skabe nye job og dermed kompensere for de forsvundne.

Det fremgår af en dugfrisk rapport fra konsulenthuset McKinsey med den underliggende pointe, at job ikke nødvendigvis vil forsvinde – de vil bare forandre sig.

»Denne jobskabelse kan mere end modregne de job, der mistes til øget automatisering. Intet af det vil ske af sig selv – det vil kræve, at erhvervslivet og regeringer griber muligheden for at booste jobskabelsen, og at arbejdsmarkedet fungerer,« står der i rapporten.

Og så endnu en god nyhed – i hvert fald for de veluddannede: Selvom det især er arbejdsstyrken i de veludviklede vestlige lande, der skal finde omstillingsparatheden frem fra skuffedariet, vil ingeniører og andre teknologitunge job være blandt fremtidens vindere på arbejdsmarkedet. Her vil robotter og kunstig intelligens nemlig netto skabe flere job frem mod 2030.

Ikke alt, der kan automatiseres, bliver automatiseret

I den 160 sider lange rapport forsøger McKinsey at modellere jobudviklingen for over 800 stillingsbetegnelser i 46 lande med særligt fokus på USA, Tyskland, Kina, Japan, Indien og Mexico.

Teoretisk set, skriver forfatterne, kunne halvdelen af verdens mandetimer automatiseres med nutidens automationsteknologier. Men på grund af andre faktorer såsom investeringsbarrierer, lønudvikling og social accept er det snarere sandsynligt, at mellem 0 og 30 procent af mandetimerne reelt bliver automatiseret – med 15 procent som den sikre helgardering.

Robotternes præcise påvirkning af jobbene vil naturligvis være såvel lande- som branchespecifikt. Arbejdsstyrken i højtudviklede lande som USA og Tyskland vil mærke mere til konkurrencen fra robotterne end i eksempelvis Indonesien, Mexico eller for den sags skyld Kina.

Op imod en tredjedel af den amerikanske og tyske arbejdsstyrke kan således blive tvunget til at skulle genopfinde sig selv på arbejdsmarkedet og bevæge sig over i nye brancher eller stillinger, forudser McKinsey.

Afblæser massedøden

Men ligesom introduktionen af dampmaskiner, samlebånd og elektronik i de foregående industrielle revolutioner ikke har ført til massearbejdsløshed, vil heller ikke introduktionen af robotter, kunstig intelligens og it medføre et udslettet arbejdsmarked.

I både Tyskland og USA forventer McKinsey, at der vil blive skabt mellem 5 og 24 procent flere job til ingeniørerne frem mod 2030. Også for forskere og andre akademikere tegner det forholdsvis lyst.

Til gengæld vil både produktionsmedarbejdere og maskinoperatører mærke digitaliseringens ånde i nakken. I USA forventes der at blive 15-24 procent færre produktionsjob, og det samme gør sig gældende for både de amerikanske og tyske maskinoperatører.

Tilsvarende kan robotternes rykind få konsekvenser for lønudviklingen, advarer rapporten, som dermed lægger sig på linje med en tysk rapport fra tidligere i år.

Læs også: Tysk rapport: Robotter stjæler ikke nødvendigvis job – men de æder af lønnen

I job inden for ét år

Ifølge McKinsey bliver den helt store udfordring at opkvalificere de medarbejdere, der befinder sig midt i deres karriereforløb.

»Der findes få fortilfælde, hvor samfund succesfuldt har opkvalificeret et så stort antal medarbejdere,« som det bemærkes i rapporten.

Der peger på, at nøglen til en succesfuld omstilling bliver at få de personer, der måtte miste deres arbejde til ny teknologi, i job igen inden for ét år. Ellers kan prisen blive dyr i form af øget arbejdsløshed og langsommere lønudvikling.

Fire indsatsområder

Helt overordnet identificerer McKinsey fire nøgleindsatser for såvel regeringer som erhvervsliv:

  • Fastholdelsen af robuste økonomier, der kan understøtte skabelsen af nye job.

  • Opskalering og gentænkning af den måde, man efteruddanner og opkvalificerer medarbejdere på. Opkvalificering halvvejs gennem ens arbejdsliv og tilstedeværelsen af flere kortere uddannelsesforløb frem for flerårige uddannelser kan vise sig at blive afgørende.

  • Højere mobilitet på arbejdsmarkedet, både i fysisk forstand men også i form af øgede netværksmuligheder og nemmere match mellem arbejdsgiver og arbejdstager.

  • Sørge for at holde hånden under dem, der står uden arbejde. Dels i form af en bedre beskæftigelsesindsats, dels eventuelt i form af bedre understøttelsesmuligheder, borgerløn eller – for dem, der er i job – en lønudvikling knyttet op på produktiviteten.

Langtfra det sidste ord

For dem, der måtte finde rapportens konklusioner nedslående eller uoverskuelige, skal det for en god ordens skyld understreges, at McKinsey allerede i indledningen gør opmærksom på, at deres rapport ikke er det sidste ord, der bliver sagt om den sag.

Og ellers kan man trøste sig med, at næste uge sandsynligvis byder på en endnu rapport, der vil give sit besyv med om digitaliseringens konsekvenser.

"Men på grund af andre faktorer såsom investeringsbarrierer, lønudvikling og social accept er det snarere sandsynligt, at mellem 0 og 30 procent af mandetimerne reelt bliver automatiseret – med 15 procent som den sikre helgardering." Som sædvanlig det rene gætteværk om fremtiden.

"halvdelen af verdens mandetimer kan automatiseres med nutidens automationsteknologier."
Hvorfor er det ikke så sket? Det er sikkert fordi det ikke er en god forretning, på grund af de enorme investeringer det kræver. Investeringer skal afskrives og forrentes som faste omkostninger i bytte for lavere lønomkostninger (variable omkostninger).

  • 4
  • 0

Så længe at arbejdsmarkedet er et marked vil der være jobs nok. Det store spørgsmål er hvad kvaliteten af disse jobs bliver? For maskinerne vil jo konkurrere mod arbejderne. Hvis (i et fremtidigt scenarie) en industriel robot støvsuger koster 100.000 kr og har en levetid på 3 år, men jeg kan ansætte en ufaglært rengøringsassistent til 30.000 kr. om året, så er der selvfølgelig stadig et arbejde til ham... lønnen er bare meget lavere (man får working poor).

Den simple vej ud af dette scenarie, er selvfølgelig at uddanne folk og opkvalificere, som de skriver i artiklen. Det bliver vi heldigvis bedre til, men at tro at vi når alle, inden denne effekt for alvor sætter ind tror jeg er utopi. Og hvad skal der så ske med denne gruppe?

  • 1
  • 0

.......på grund af overdreven automatisering , så er der heller ingen kunder i butikken og de robotproducerede varers pris, kan ikke betale for produktionen. Programmører kan man købe i bundter, men råvarer, hardware og distribution sluger hele fortjenesten.

Det er man på vej til at opdage i Kina, hvor deres største problem er, om USA lader seddelpressen løbe løbsk for at betale gæld, som tyskerne gjorde det i 1920érne.

Der er givet en grund til at politkerne vil have flere håndværkere uddannet så man kan lave lokal prodution når det hele ramler.

For cand. forlidter med 10 tommelfingre, er ikke ret bevendte, når der skal byttes tjenesteydeldeser igen :)

  • 4
  • 2