Automation skal stoppe dejspild for millioner på kagefabrikken
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Automation skal stoppe dejspild for millioner på kagefabrikken

Et nyt projekt skal vise, hvilke værktøjer man kan bruge til løbende at følge med i dejbaserede produkter undervejs i fremstillingsprocessen. Illustration: Teknologisk Institut

Du kender det måske fra dig selv, når du bager. Du prøver en ny opskrift, og småkagedejen smuldrer, så den er umulig at rulle ud. Du mangler håndelaget, og samtidig kan melet og smørret være anderledes, selv om du følger opskriften punktligt. Så dejklumpen ender i skraldespanden.

Tænk så hvis du var småkageproducent, der årligt producerer 25.000 tons småkager.

Dagligt løber madspild i den dejbaserede fødevareproduktion i Danmark op i en kvart million kroner, anslår Fødevarestyrelsen. Det skal der nu rådes bod på.

Et nyt projekt skal vise, hvordan man ved hjælp af teknologi kan reducere madspildet markant i både småkageproduktionen hos Kelsen Group og produktionen af pasta med grøntsager i hos Orkla Foods Danmark. Målsætningen er 50 procent reduktion af spildet i produktionen inden for en femårig periode.

Innovation øger spildet

Især når man laver nye produkter, kan det være svært at styre processen. Normalt laver Orkla Foods Danmark hvid pasta, og her har man helt styr på produktionen, der er udviklet gennem mange år. Maskinerne er bygget til det, og kører perfekt. Men når der som noget nyt skal tilsættes grøntsager er det helt anden udfordring. For selv om de tilsættes i tørret form, så ændrer det på konsistensen i forhold til pasta af ren mel.

Læs også: Kampen mod madspild: Nu skal rodfrugter i varmtvandsbade med krydderolie

»Det er svært at styre, at dejen hænger sammen. Så putter man måske æg eller vand i, men så bliver det svært at få dejen til at blive ensartet gennem processen, pastapladerne krakelerer, eller det hele bliver for tørt eller vådt,« fortæller seniorspecialist og projektleder Maria Barmar Larsen fra Teknologisk Institut, der står i spidsen for projektet.

Nogle gange kan man genbruge spildproduktet, men andre gange er råvaren ødelagt. Så det er vigtigt at kunne styre produktionsprocessen - også på grund af økonomien.

»I Danmark er vi rigtig gode til at lave nye produkter, som ikke bliver lavet andre steder. Men når man er meget innovativ, bliver det også svært at styre produktionsmæssigt. Maskinerne er ikke udviklet til at håndtere grøntsager. Så det er nødvendigt at få en forståelse for samspillet mellem grøntsagerne og de andre råvarer, så man undervejs i produktionen kan justere ind,« siger Maria Barmar Larsen.

Sæsonansatte øger spildet

I småkage-produktionen derimod spiller især sæsonudsving ind og øger spildet.

I højsæsonen for julekager ansætter man dobbelt så mange medarbejdere i en periode over tre måneder, og de skal oplæres, mens produktionen kører kontinuerligt. Det fører til mange ødelagte småkager. Oveni varierer smørret også hen over året.

Læs også: Ny etiket afslører, hvis fødevarer får varme under transport

I begge tilfælde vil man forsøge at systematisere tingene, så processtrømme og produkter løbende bliver målt undervejs. På den måde afhænger det ikke af operatørens vurdering i produktionshallen.

»Målet er gennem teknologi at styre hele processen for at få et optimalt og ensartet produkt. Når dejen er for tør, kommer der automatisk mere vand i, indtil dejen er tilpas. Så er det ikke afhængigt af en operatør, der tænker, at der skal to liter eller ti liter i,« siger Maria Barmar Larsen.

Avanceret teknologi til fødevarevidenskab

Københavns Universitet bidrager til projektet med state-of-the-art spektroskopisk udstyr inden for Proces Analytisk Teknologi (PAT) til brug for analyse af fødevarer. Det skal i første omgang hjælpe forskerne til at forstå, hvorfor det galt i dag under processerne.

PAT dækker over en værktøjskasse af teknologier til fødevareproduktionen: herunder spektroskopiske hurtigmetoder og multivariat data analyse (kemometri).

Inden for spektroskopi tilbyder værktøjskassen blandt andet NMR-spektroskopi, nær-infrarød spektroskopi, infrarød spektroskopi, Raman spektroskopi og flourescens spektroskopi.

»Det handler om løbende gennem produktionsprocessen at kunne måle og dermed følge med i, hvordan de dejbaserede produkter arter sig. Så vi skal finde frem til værktøjer, der virker, og som kan anvendes på en produktionslinje,« siger professor Søren Balling Engelsen fra Københavns Universitet.

Projektet er sat til tre år, og Innovationsfonden støtter det med seks millioner kroner, mens de to industripartnere selv lægger fire millioner kroner som medfinansiering.

...Oveni varierer smørret også hen over året...

Her gik jeg rundt og troede at smør var reduceret til at være en fortælling, snarere end at være fysisk repræsenteret i Smørbagte Småkager. Og så viser det sig, at der tilsyneladende igen anvendes smør i småkageproduktionen.

Og det er da glædeligt nyt, i en tid hvor Lurmærket er blevet degraderet til at repræsentere hærdet rapsolie.

Nu ser jeg så frem til at småkageproducenterne overvinder deres beskedenhed - og tilsyneladende hang til at underspille lødigheden af deres produkter - og tilføjer smør til varedeklarationen. Man kunne eventuelt formulere det som ægte smør, hvis man vil virke mere tidssvarende.

  • 1
  • 1

Nu er der stor forskel på smørbagte småkager og småkager.. Desuden er det ikke syrnet smør som du kender fra butikken men ren smør fedt usaltet.. og Kelsen brugte da jeg var der for en del årsiden omkring 1 - 1,5 tons i timen og det ankom i 20kg kasser som skulle manuelt pakkes ud, ud over det så findes der smørolie og en række andre typer fedt der anvendes i produktionen. Smør variere meget ikke bare pga. årstiden men også hvor fra i verden det kommer, hvor meget vand det indeholder har stor betydning for dejen som også ting som smørrets temperatur og hvor længe dejen æltes så hatten af for Teknologisk Institut's forsøg her men de sidste procenter i at få dejen perfekt tvivler jeg på de får med, det afhænger af personen der laver den og personen der styre maskinerne der former kagerne og det baseres på erfaring.

  • 1
  • 0

I højsæsonen for julekager ansætter man dobbelt så mange medarbejdere i en periode over tre måneder, og de skal oplæres, mens produktionen kører kontinuerligt. Det fører til mange ødelagte småkager.

Sig at sæsonarbejderne SKAL spise de småkager, der går i stykker.
Det skulle hjælpe på at reducere fejlraten meget hurtigt, i hvert fald i følge min far, da han (i skolealderen?) i 1930'erne kom i arbejde hos en bager ;-)

  • 2
  • 0