Automation kan også være et spil

»Vi skal forstå industriens behov og de kræfter, som driver den« og »Vi skal udnytte en teknologisk udvikling, som vi faktisk ikke selv driver«.

De to udtalelser står ABB’s globale chef for automationsteknologier Tomas Lagerberg for, og selv om den første lyder som noget, vi har hørt mange gange før, så er den anden faktisk noget overraskende.

Typisk sætter store globale virksomheder som ABB sig selv i førersædet og taler vidt og bredt om, hvordan de er helt front med den nyeste teknologi og er med til at se den teknologiske verden på en helt ny måde. Som eksempel forklarer Tomas Lagerberg, hvordan ABB i 1980’erne selv stod for al den teknologiudvikling, som var nødvendig for at være verdensførende inden for industrirobotter: Databaser, styreprogrammer, computere, sensorer og meget andet blev udviklet og produceret af ABB.

Men i dag ser Tomas Lagerberg de nye muligheder fra en helt anden vinkel. På årets Hannover-­messe viste ABB for eksempel en lille prisbillig sensor, som kan monteres på elektriske motorer. Den kan måle vibrationer, energiforbrug og kommunikere trådløst:

»Vi er her blevet inspireret af forbrugerprodukter, og faktisk er udviklingen sket i samarbejde med urproducenten Swatch, som jo ikke ligefrem kendt for at fremstille produkter til den tunge industri som vores,« siger han.

Tomas Lagerbergs pointe er, at industrien i årtier har holdt fast i, at de produkter, der skal sidde i industriløsninger, skal være særligt holdbare og derfor kun kan udvikles af virksomheder som ABB:

»Men vi skal åbne øjnene og tappe ind i en udvikling, som vi ikke selv driver,« siger han igen og nævner en sensor, som er indbygget i en sål og udviklet til at ligge i hælen på en sko.

Sålen indeholder en mikrocomputer, accelerometer, tryksensor, batteri og trådløs kommunikation. Den kan produceres i titusindvis til en pris, som industrivirksomhederne aldrig ville være kommet i nærheden af, hvis de selv skulle udvikle den.

Robotprogrammering bliver et spil

Men der kan også hentes inspira­tion fra andre sider af udviklingen af forbrugsgoder.

For nogle år siden sad udviklerne hos ABB og kiggede på et skærmbillede, som bruges til at overskue store fabriksanlæg og sikre en stabil og effektiv produktion. Det slog dem, hvor forskellige de skærmbilleder var fra de skærme, man så på derhjemme, især hvis man interesserede sig for computerspil.

ABB’s robotter og automationsanlæg havde været på nettet i mere end ti år, men man indså, at der var brug for en bedre repræsentation af, hvad der skete på fabriksgulvet.

Så ABB satte to studerende, der arbejde med spiludvikling, til at udvikle en helt ny visualisering af komponenter og produktionen i et valseværk:

»Da vi så resultatet, var alle ved at tabe kæben – skærmbillederne lignede noget, vi aldrig havde set før,« fortæller Tomas Lagerberg.

Erfaringerne fra spiludvikling bliver videreudviklet, for ABB har opdaget, at hvis brugergrænsefladen ser godt ud, så øger det brugernes engagement og effektiviteten – man får simpelthen lyst til at gøre det godt:

På samme måde er mange af de teknikker, som spillekonsoller bruger, på vej ind i industriens udviklingsafdelinger. Hos ABB kigges der på, hvordan computere styres med eyetracking og bevægelsessensorer, for eksempel via Microsofts Kinect-enhed:

»Men vi er også i gang med virtual reality og augmented reality. Jeg tror, at vi var nogle af de første i verden, som fik fat i de nye Holo­lens’er fra Microsoft. Sådan noget ville vi jo aldrig selv have kunnet udvikle. Måske kunne vi have gjort rent teknisk, men aldrig til den pris,« siger Tomas Lagerberg.

Han understreger dog, at industriprodukter stadig er noget helt andet end forbrugsprodukter, da de skal arbejde i miljøer, hvor det både kan være ekstremt varmt eller koldt, højt tryk og farlige gasser.

Som forbrugere kan vi måske godt leve med, at en smartphone har en begrænset levetid, men industriprodukter skal helst fungere 24/7 i måske 15 år.

Unge er allerede udlært

Hele tankegangen bag kombinatio­nen af spiludvikling og systemer til overvågning af store automations­anlæg og robotprogrammering fik endnu en dimension, da ABB begyndte at undersøge, hvad det egentlig var, de unge mennesker kunne:

»Vi – og dér mener jeg os, der bedst kan kaldes immigranter ind i den digitale verden – har en tendens til at se ned på unge, som bruger utallige timer af deres ungdom på at spille computerspil. I stedet skal vi hellere se på de færdigheder, de har udviklet. Man siger, at det tager 10.000 timer at bliver virkelig god til noget – det er der mange af de unge, som allerede har klaret, før de starter i industrien. Så hvorfor ikke udnytte de kompetencer i stedet for at se ned på det?« spørger Tomas Lagerberg.

Hos ABB kalder de udviklingen for ‘gamification’, og selv om det ikke nødvendigvis har noget med computerspil at gøre, så bruges nogle af de samme ting, som driver unge mennesker, som elsker computerspil: Man lærer noget hele tiden, der er indlagte belønninger, der sker noget hele tiden, og programmerne er selvinstruerende. Samtidig løses opgaverne i sociale teams, som ikke nødvendigvis sidder fysisk sammen – præcis som i et computerspil.

»Det er en kæmpe udfordring, for branchen er meget konservativ. Men vi kan ikke blive ved med at bygge automations- og overvågningssystemer til gamle operatører. Hvis de unge kommer og ser de skærmbilleder, vi i dag bruger til overvågning, er jeg bange for, at de vil ryste på hovedet og finde andre brancher at uddanne sig i,« siger Tomas Lagerberg.