Australsk minister: Vi har lokaliseret de sorte bokse
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Australsk minister: Vi har lokaliseret de sorte bokse

De australske eftersøgningshold, der i disse dage intensivt forsøger at finde frem til det forsvundne malaysiske fly, er nu sikre på, i hvilket område de sorte bokse fra MH370 befinder sig.

Det skriver flere medier, heriblandt Reuters, efter at den australske premierminister, Tony Abbott, i en officiel udtalelse erklærede sin optimisme.

»Vi er sikre på, at vi kender positionen for den sorte boks’ flyoptager med nogle kilometers forskel. Det betyder dog stadig, at selvom vi kender den nogenlunde position for den sorte boks, er det ikke det samme som at bjærge vragdele næsten 4,5 kilometer under havoverfladen eller finde ud af, hvad der skete på flyet,« sagde han i en tale i Shanghai.

Siden i går, torsdag, er eftersøgningsområdet blevet snævret yderligere ind.

Fly og skibe gennemsøger to store områder, der tilsammen er på 2.390 kvadratkilometer nordvest for den australske by Perth, på udkig efter vragrester, men det er i den noget mindre af de to zoner, at efterforskerne har mest tiltro til, at flyet er styrtet ned.

Zonen er blevet snævret ind til ‘kun’ at dække 600 kvadratkilometer, og det er også her, at det australske skib Ocean Shield har opsnappet flere pinger fra, hvad der formodes at være flyets sorte bokse.

Læs også: Nyt ping-signal giver optimisme i jagten på MH370

I går registrerede efterforskerne så endnu et ping, hvilket dog nu er blevet vurderet til ikke at stamme fra de sorte bokse, fastslår et australsk center for lydanalyse.

Alt imens søgningen efter MH370 fortsætter, kører de sorte bokses batterier på de sidste krampetrækninger, efter at det nu er over en måned siden, at MH370 forsvandt. Dermed kan det snart være slut med at modtage pinger.

»Vi er nu kommet til fasen, hvor signalet fra, hvad vi er sikre på er den sorte boks, er begyndt at forsvinde, og vi håber at få så meget information som muligt, inden signalet endeligt forsvinder,« sagde den australske premierminister, Tony Abbott, ifølge Reuters.

Kilde Reuters
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

I artiklen citeres Tony Abbott for at have sagt, at signalet er begyndt at forsvinde. Det læser jeg som at signalet bliver svagere og svagere.

Tidligere har jeg læst at signalet fortsætter med samme styrke indtil den sorte boks løber tør for batteri.

Hvad er fakta?

  • 4
  • 0

“They seek it here, they seek it there
Those Aussies seek it everywhere
Is it in heaven or is it in hell?
That demned elusive ...”

  • 1
  • 10

I artiklen citeres Tony Abbott for at have sagt, at signalet er begyndt at forsvinde. Det læser jeg som at signalet bliver svagere og svagere.

Tidligere har jeg læst at signalet fortsætter med samme styrke indtil den sorte boks løber tør for batteri.

Hvad er fakta?

Det bliver svagere og svagere - har jeg læst mig til på fly-sites. ULB'en skal holde signalstyrken og repetitionsfrekvensen de første 30 dage, men derefter begynder signalstyrken at falde og det bliver formentlig også mere sporadisk. Om frekvensen på signalet også kan begynde at drive, det ved jeg ikke.

Men det er ikke sådan, at den lukker helt ned efter de 30 dage.

  • 8
  • 1

Så fik jeg tid til at finde linket: http://avherald.com/h?article=4710c69b&opt=0

The manufacturer of the underwater locator beacons (ULB), that were mounted to the flight data and cockpit voice recorders of MH-370, specified their ULB would transmit ultrasonic pulsed sounds at 37.5kHz +/- 1kHz at 160dB (re 1µPa). After a period of 30 days the ULB would still transmit at that frequency at 157 dB. The manufacturer did not publish any data beyond 30 days (certification criteria). Other manufacturers specifying their ULBs also at 160dB initially and 157dB after 30 days state the ULB would still transmit after 90 days though at around 150dB, the frequency drift may exceed 1kHz.

Det står p.t. nederst i artiklen, lige over grafikkerne.

  • 5
  • 1