Australsk mine-direktør klar til Grønland: »Hævet uranloft afgørende for Kvanefjeld«

Selv om Kvanefjeld-projektet har potentiale til at blive en af verdens største miner for uran og sjældne jordarter, bliver den sydgrønlandske multimine, der efter fire års efterforskning nu skyder frem, ikke det største eller vigtigste projekt, Shaun Bunn har arbejdet på.

Den administrerende direktør for det australske mineselskab Greenland Minerals and Energy (GME) har nemlig allerede tidligere i sin karriere arbejdet på mindst lige så udfordrende projekter. Et af dem midt i Sahara-ørkenen i Algeriet i samarbejde med lokale tuareger, nomader og en algerisk regering, der havde problemer med terrorister.

»Det var en interessant erfaring, men uanset hvor du opererer, er det vigtige at bruge tid på at lære den lokale kultur at kende og prøve at forstå, hvad der motiverer eksempelvis en lokal grønlænder til at stå op om morgenen,« siger Shaun Bunn og tilføjer, at det også har været interessant at forstå danskerne.

Shaun Bunn, administrerende direktør for Greenland Minerals and Energy. (Foto: GME) Illustration: GME

Ingeniøren har fanget Shaun Bunn på vej hjem fra Grønland, hvor han deltog i DTU’s velbesøgte Artek-konference i Sisimiut. Konferencens tema var bæredygtig minedrift i Arktis. Shaun Bunn nåede også at tale med Råstofdirektoratets direktør, Jørgen Skov Nielsen, og hans team.

Hvad er din kommentar til den nye regerings intention om at ophæve nultolerancen over for uran?

»Grønlænderne sætter ikke et stort skilt op med teksten: ‘Kom og find uran’, for de har ikke nødvendigvis lyst til at åbne landet for uranudvinding. Men de accepterer, at uran i nogle tilfælde vil være et legitimt biprodukt. Frem for alt vil man ikke tabe muligheden for at udvikle en industri eller et særligt produkt, bare fordi det uheldigvis er forbundet med uran,« siger Shaun Bunn, der formoder, at regeringen vil vælge et nyt uranloft på 1.000 ppm (1.000 g pr. ton), fordi det er en klar og forståelig retningslinje.

Hvad siger du til råstofministerens planer om at erstatte en del af selskabsskatten med royalties?

»Som australsk mineselskab er vi fortrolige med royalties, men sårbarheden over for royalties er forskellig fra projekt til projekt. Så hvis Grønlands regering bare udsteder en bred fælles royalties-tilgang, kan konsekvensen være, at nogle projekter ikke kan finansieres på grund af de tabte indtægter, som en royalty vil medføre,« advarer han.

Råstofministeren understreger jo netop, at den samlede pakke af selskabsskat og royalty ikke vil overstige, hvad selskabsskatten oprindelig var?

»Derfor er det vigtige for os heller ikke, om Grønland vil have royalty eller ej, men at fjerne enhver usikkerhed. Så hvis den nye regering gør, som den siger, er det vigtigt at finde frem til, hvad det betyder i royalty og skattereduktion,« fastslår Shaun Bunn og tilføjer, at det skal ske, inden GME kan finansiere projektet.

Uranpolitikken er vigtig

I sine fire år som GME’s driftsdirektør har Shaun Bunn koordineret Kvanefjeld-projektets feasibility-studier, som er klar i løbet af foråret. I alt har efterforskningsprocessen kostet omkring en halv milliard kroner.

Hvordan går det med at finansiere Kvanefjeld-projektet?

»Vi har endnu ikke henvendt os til investorerne. Det gør vi først i slutningen af året. Men udgiften til at etablere minen kommer til at ligge meget tæt på 2,5 mia. kr. Afhængigt af, hvor meget egenkapital vi må lægge, skal vi rejse omkring 60 procent af de budgetterede projektomkostninger, dvs. 1,5 mia. kr.,« siger Shaun Bunn, efter at selskabet har foreslået en nedskaleret produktionsstart og raffineringen flyttet til et andet land.

Fra det oprindelige produktionsmål på 7,2 millioner ton pr. år er ambitionen nu 3 millioner, eskalerende til 6 millioner ton pr. år.

»Vi foreslår den komplicerede kemiske del af processen etableret i et andet land med adgang til de råstoffer, vi skal bruge. Hvilket land afhænger af markedet for både uran og sjældne jordartsmetaller. Det vil give os mulighed for at få en industriel deltager, eksempelvis en energileverandør, med lyst til at investere i raffineringen, fordi det ville give dem adgang til uranen. Det vil lette opgaven med at finde en låneløsning betydeligt,« siger Shaun Bunn, som mener, at finansieringen vil ligge inden for de danske bankers rækkevidde.

Hvordan ser GME’s planer ud de næste fem år?

»Allerførst skal vi sikre os, at vi præcis kender regeringens politik vedrørende uran-spørgsmålet. Det er afgørende vigtigt for projektets succes og for den fremtidige frie og åbne dialog med alle dets interessenter uden politisk indblanding.«

GME har meddelt Råstofdirektoratet, at man afleverer sin ansøgning om at udvinde i slutningen af året, hvor undersøgelsen af de sociale og miljømæssige konsekvenser er afsluttet. Selv om det er udtryk for en forsinkelse i forhold til den oprindelige plan, lægger Shaun Bunn vægt på at være i overensstemmelse med det samfund, hvor minen bliver etableret:

»Vores fokus og diskussioner med lokalsamfundet og med regeringen de seneste 4-5 år om projektets konsekvenser har givet os en god forståelse for, hvad lokalsamfundet venter sig,« siger Shaun Bunn og tilføjer:

»Den indsigt har skullet omsættes til en brugbar udviklingsplan for projektet. Planen skal både sikre et stort overskud og tage højde for de risici, der er forbundet med at lave et stort anlæg i Grønland. Selve godkendelsesprocessen tager nok det meste af næste år og løber parallelt med, at vi etablerer GME’s organisation, udvikler et dansk-grønlandsk anlægskonsortium og får finansieringen på plads, så vi inden udgangen af 2014 er i stand til at underskrive anlægskontrakt og starte anlægsprocessen. Så kan vi starte produktionen i 2017.«

Hvilken opgave er vigtig for den danske regering i forhold til Kvanefjeld?

»Det er følsomt, fordi Grønlands selvstyre slet ikke har lyst til at høre, hvad den danske regering siger. Men selv om Grønlands regering har sin valgfrihed og styrer sin egen skæbne, har Danmark en vigtig rolle som moderator,« siger Shaun Bunn og henviser til to etablerede uranproducerende lande som Canada og Australien:

»Naturligvis kræver de to landes regeringer, at det sker i overensstemmelse med ikkespredningsaftalen, men indgår også bilaterale aftaler med køberlandet, som specifikt sikrer, at uranen bliver brugt til fredelige formål. Uraneksportøren kan altså ikke sælge til lande, som sælgerlandet ikke har indgået en aftale med,« siger Shaun Bunn og fastslår, at fordelen er dobbelt: Dels er det den bedste måde at håndtere befolkningens uro på, dels er det muligt for mineselskabet at operere under det, mener han.