Australsk megabatteri har indtjent millioner på få dage
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Australsk megabatteri har indtjent millioner på få dage

Ekstreme prisudsving i det australske el-marked gav kronede dage for den private aktør Illustration: Dylan McConnell from Climate and Clean Energy College

I starten af december måned blev The Hornsdale Power Reserve sat i drift i provinsen South Australia. Det var noget af en teknologisk bedrift og en mediebegivenhed, for batteriet er leveret af Tesla, som lovede, at hvis ikke idriftsættelsesdatoen blev nået senest 100 dage efter, at aftalen var blevet indgået, så ville batteriet blive leveret kvit og frit.

Tesla nåede altså at få det i drift til tiden, og selvom de nye ejere altså måtte punge ud, kan det vise sig at være en særdeles god forretning.

Læs også: Negative elpriser kostede danske vindmølleejere 8 mio. kroner juleaften

De kolde data for batteriet er, at det kan indeholde 129 MWh og er i stand til at op- og aflade med 100 MW. Det private selskab Neoen har råderet over 30 MW og 90 MWh, mens resten kontrolleres af provinsens netselskab AEMO.

Men med 30 MW/90 MWh til rådighed viste Neoen i sidste uge, at et elsystem med lange afstande og et ekstremt vejr er et glimrende marked at tjene penge i. Det skriver det australske medie RENeweconomy.

Læs også: Elbiler skal hjælpe små byer med at udglatte belastningen

Priserne for at lagre og levere energi har i korte perioder ligget mellem 2.000 AUD/MWh og hele 14.000 AUD/MWh. Det betød, at batteriet i dagene omkring 18. og 19. januar tjente omkring én million australske dollars (AUD) eller cirka 4,8 mio. danske kroner.

Batteriet har tidligere vist, at det også kan bruges til stabilisering af netfrekvensen. Det skete, da et kulkraftfyret værk i midten af december lukkede ned. Det gav store udsving i frekvensen, og selvom batteriet ligger cirka 1.000 km væk fra kulkraftværket, reagerede det med det samme på den faldende frekvens og begyndte at levere energi til nettet.

Energinet vil gerne have batterier, men nok ikke i australsk størrelse

Prisen på batterier er faldet drastisk over de seneste 5-6 år, og det får Søren Dupont Kristensen, der er direktør for elsystemansvar hos Energinet.dk, til at have forventninger om, at vi også vil se store kommercielle batterier i det danske elnet:

»Jeg tror ikke på, at vi kommer til at se prisudsving, som kommer i nærheden af de australske. Men i takt med, at vi får mere og mere VE i vores elsystem, vil der måske komme udsving i markedspriserne, som kan give en indtægt til en aktør,« siger han og understreger, at det ikke bliver Energinet, som kommer til at eje den slags batterier, men en service, man vil købe af en privat aktør.

Læs også: Teslas australske megabatteri har allerede vist sit værd

Hos Energinet arbejdes der med modeller for elsystemet, som forsøger at forudsige fremtidens behov. Men når det gælder de ekstreme udsving, som det australske elnet oplever lige nu, er det svært at forudsige, hvornår de vil optræde:

»Men fordi det netop er batterier, så vil det være langt lettere og hurtigere at installerede dem, end hvis sådan en opgave skal klares af et kraftværk, som det nemt kan tage mange år at få godkendt og bygget,« siger Søren Dupont Kristensen.

Læs også: GRAFIK: Verdens stejleste kabelbane har vandrette gulve

Derfor tror han også, at fremtidens batterisystemer i det danske og nordeuropæiske net nok i højere grad kommer til at bygge på en forretningsmodel, hvor flere indtægtsstrømme bidrager til at gøre dem rentable.

Læs også: Vestas indleder samarbejde med ambitiøs batteriproducent

Det kan for eksempel være elbiler, som stiller deres batteri til rådighed for elnettet, når de ikke bruges:

»Eller som vi ser det lige nu med det testbatteri, som Radius har installeret i bydelen Nordhavn i København, hvor batteriet, foruden flere andre funktioner, også kan bidrage til at udskyde forstærkninger af elnettet,« siger Søren Dupont Kristensen.

Læs også: Forskere vil optimere flowbatterier til energilagring i stor skala

Rettet: Det fremgik tidligere af artiklen, at én mio. australske dollars svarede til 6,5 mio. kroner. Det er naturligvis en fejl. Tallet er nu rettet til 4,8 mio. kr.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kombineret med solceller og billig strøm uden for spidsbelastning, kunne et sådant batteri vel også spare penge i en privat husstand? Det skal selvfølgelig måles op imod anlægsomkostningen og anlæggets levetid, men det virker da oplagt.
Er der nogen som har kendskab til, om der er regnet på det her for en privat husholdning?

  • 8
  • 6

Et batteri er ikke en energi producerende enhed, derimod repræsenterer det kun et tab både i energi men også i ressourcer, så i bund og grund repræsenterer det kun en udgift for SA og forbrugerne. Så modsat hvordan artiklen er formuleret som at det skulle være positivt, hvilket det ikke ligefrem er at batteriet har "tjent" så og så mange millioner på en enkelt dag, det er reelt et argument om forfejlet energi politik, hvor batteriet ikke på nogen måder havde været nødvendigt hvis der var ført en fornuftig energi politik.

Et eller andet sted er denne artikel lidt sigende, specielt det sidste med en 200MW gasturbine der bare står idle, og forbrugerne betaler for oven batteriets tjente beløb:

https://www.theaustralian.com.au/national-...

Men ok SA har vist også overhalet os i energipriser, men man kan forstå på energinet at denne førsteplads skal indhentes.

  • 11
  • 57

det er reelt et argument om forfejlet energi politik, hvor batteriet ikke på nogen måder havde været nødvendigt hvis der var ført en fornuftig energi politik.

Det tager noget mere end 100 dage at fikse Australiens håbløse energipolitik. Så er det jo lettere bare at gå ud og købe en hyldevare for at fikse problemet.

Et eller andet sted er denne artikel lidt sigende, specielt det sidste med en 200MW gasturbine der bare står idle, og forbrugerne betaler for oven batteriets tjente beløb

Det virker som en non-sequitur ifht. resten af artiklen, der handler om nedfaldne strømledninger, der af en eller anden grund skulle være batteriets skyld.

Gasturbinen løser iøvrigt ikke problemet.

  • 15
  • 3

hvis du genererer strøm med f.eks. solceller, så gør batteriet dig jo i stand til at opmagasinere overskudsstrøm, der kan sælges på et andet tidspunkt til en højere pris. Så på den måde gør batteriet dit system mere effektivt, og du tjener flere penge. Så på den måde tjener det jo penge.

  • 34
  • 2

Et batteri er ikke en energikilde!
Det er en energibruger!

At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!
At ejeren tjener penge på det, er kundernes problem, hvor de kommer til at betale for produceret strøm 2 gange, plus tab!

  • 7
  • 51

Et batteri er ikke en energikilde!
Det er en energibruger!

At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!
At ejeren tjener penge på det, er kundernes problem, hvor de kommer til at betale for produceret strøm 2 gange, plus tab!

Hvis der er økonomi i at opstille 11 vindmøller + et batteri i stedet for 10 vindmøller (antaget: 10% tab), så kan det vel ikke være noget problem. Det kan i hvert fald ikke bruges til at konkludere, at energikilderne er forkerte.

Batterierne er en forudsætning for at fratage vindmøllerne deres kæledægge-rolle, nemlig at vi skal betale for deres produktion om vi kan bruge den eller ej. Når det bliver muligt at supplere med batterier for en beskeden merpris (gerne integreret i selve møllen - i hvert fald på land), så kan man med rette forlange af vindmøller, at de melder deres produktion ud på forhånd, og bliver straffet økonomisk, hvis ikke de lever op til det lovede.

PS: Jeg har ikke noget problem med VE's særstatus og privilegier. Men jeg glæder mig til det ikke længere er nødvendigt, så det kan lukke munden på folk som kommer med gammelmands-argumenter: "Det virker ikke på samme måde som i gamle dage, så det er noget skrammel."

  • 29
  • 3

Et batteri er ikke en energikilde!
Det er en energibruger!

At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!
At ejeren tjener penge på det, er kundernes problem, hvor de kommer til at betale for produceret strøm 2 gange, plus tab!

Du siger selv at batterier ikke er en energikilde.
Hvordan får du så din udregning "produceret strøm 2 gange, plus tab"

Derudover er det vel ikke kunderne der betaler for opladningen af batteriet, det gør batteriets ejer.

Batteriet køber vel bare billig strøm og sælger dyr strøm - som samtidigt har den effekt at aflaste grundet responstiden. Det er da ikke så advanceret eller har jeg misforstået noget?

  • 32
  • 2

Ret symptomatisk, at både indlæg og debat stort set udelukkende drejer sig om den go'e, gamle guldkalv: Mammon.
Hvad med at se problematikken OGSÅ i et lidt højere perspektiv?

  • 11
  • 2

Et batteri er ikke en energikilde!
Det er en energibruger!
At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!
At ejeren tjener penge på det, er kundernes problem, hvor de kommer til at betale for produceret strøm 2 gange, plus tab!


Et køleskab producerer heller ikke mad... Men det gør at jeg ikke skal gå ud til koen for at få mælk på min cornflaks...

Et batteri er ikke en energibruger, det er et energilager, hvor der godt nok er et minimalt tab...

  • 40
  • 1

Et batteri er ikke en energikilde!
Det er en energibruger!

At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!
At ejeren tjener penge på det, er kundernes problem, hvor de kommer til at betale for produceret strøm 2 gange, plus tab!

Øh, jeg er koblet af her.
Jeg har en husstandsvindmølle på 6 kW. Jeg bruger mellem 300 W og ca. 5 kW (i peak), dvs. jeg er stort set selvforsynende, men er nødt til at aftage strøm når der ikke er vind nok.
Med et Tesla batteri kan jeg reducere yderligere på det jeg aftager fra nettet.
Hvorfor skulle et sådant batteri være tegn på, at min elforsyning er baseret op de forkerte energikilder.
Jo, jeg har da overvejet at købe en diesel generator. Jeg har endda fået en 3 kW tilbudt næsten gratis, og den kunne jeg jo så bruge i stedet for - men i min verden er det altså at gå den forkerte vej.
Så hvilken verden lever du i Michael Fos?

  • 29
  • 2

Panasonic laver nogle gode batterier. God idé af Tesla at sælge dem som de gør her. Synd de ikke kan lave dem selv.

  • 0
  • 5

Panasonic laver nogle gode batterier. God idé af Tesla at sælge dem som de gør her. Synd de ikke kan lave dem selv.

Vrøvl.

Gigafabrikken i Nevada, som opføres af Tesla i samarbejde med Panasonic, har nu i en længere periode integreret udefra leverede batterier i deres produkter. Men det er jo kun den spæde begyndelse, hele ideen med gigafabrikken er vertikal integration, så man undgår at råvarer og halvfabrikata skal sejles rundt mellem alle mulige lande, så forsinkelser og fordyrende mellemled undgås.

Det er en helt åben strategi, Tesla laver deres biler på samme måde, og de bliver langsomt men sikkert bedre til det.

  • 6
  • 2

At det er nødvendigt, og brugbart, er tegn på et el-system, der er baseret på de forkerte energikilder!


Såsom atomkraft?

Atomkraft har to ting til fælles med vind:

-1- Omkostningerne ved at opføre og drive anlægget er stort set uafhængige af, hvor meget elektricitet der produceres.

-2- Anlæggets produktion over tid svarer ikke til efterspørgslen over tid.

Så batterier kan lige så vel bruges til at lappe på atomkraftens mangler. Hvis vi vil dække 100% af vores elforbrug med selvproduceret atomkraft, og vi ikke har batterilagring, er vi nødt til at bygge så mange værker, at spidslasten kan dækkes med det antal værker, der til enhver tid er i drift. Når der så ikke er spidslast, er værkerne nødt til at skrue ned - uden at de sparer nogen penge af betydning.

Hvis vi har et tilstrækkeligt stort batterilager, kan vi nøjes med at bygge så mange værker, at gennemsnitsforbruget kan dækkes.

Hvilken af de to løsninger, der vil være optimal, afhænger blot af prisforholdet mellem at bygge og drive atomkraftværker og at bygge og drive batterilagre.

  • 15
  • 4

Det eneste rigtige er rigtig nok og kombinere et batterilager til solcelleanlæg/vindmølle.
Et solcelleanlæg i Danmark til en privat husstand, er på ingenmåde rentabelt, det bør kombineres med et batterilager.

De nuværende afregningsregler i Danmark, gør det håbløst og invistere i vedvarende energi, som solceller alene.
Tilgengæld skal der invisteres i et batterilager, som er stort nok til at trække husets spidsbelastninger. Elon Musk, Mercedes og et dansk firma er langt fremme her, men i fremtiden vil vi se nye batterilagrings teknologier, som kun vil gøre det endnu mere rentabelt.

Og bor man et sted, hvor der kan/må opsættes en mindre vertikal vindmølle, samt større solcelleanlæg, ja så er man godt kørende. Det kræver dog en større invistering, men den vil helt klart kunne tjene sig hjem for mennesker med dyre elregninger, såsom UT. med årlig regning på 20.000 + og tænker man skridtet videre og dimensionerer sit anlæg, så det også kan trække en varmepumpe (luft til vand) krydret med lidt solvarme, så er det ikke meget der skal betales i varme og elregning.

  • 2
  • 2

Hold nu kæft mand, fra 9,72 dkr til 68,04 kr. pr. kwh. for oplagring!!!!! Jesus christ for et cirkus!!!! Hvorfor blev de penge ikke anvendt på noget fornuftiget, f.eks. et stabilt kraftværk???

  • 3
  • 14

Indfør nu nettoordning for al elproduktion og få den australske model.
Herved slipper vi for spidslastværker og bliver mere CO2 neutral.

Økonomi
Hvor kommer pengene fra??
Fjern klat tilskud og pulje dem alle til batterier på nettet, som energinet varetager.

Private skal nok investere i VE producerende anlæg, når nettoordningen kommer igen.

Konklusion
DK bliver CO2 neutral på rekord tid og nettet styrkes med decentrale bufferbatterier i hele landet.

  • 1
  • 3

Det eneste rigtige er rigtig nok og kombinere et batterilager til solcelleanlæg/vindmølle.
Et solcelleanlæg i Danmark til en privat husstand, er på ingenmåde rentabelt, det bør kombineres med et batterilager.

De nuværende afregningsregler i Danmark, gør det håbløst og invistere i vedvarende energi, som solceller alene.
Tilgengæld skal der invisteres i et batterilager, som er stort nok til at trække husets spidsbelastninger. Elon Musk, Mercedes og et dansk firma er langt fremme her, men i fremtiden vil vi se nye batterilagrings teknologier, som kun vil gøre det endnu mere rentabelt.

Og bor man et sted, hvor der kan/må opsættes en mindre vertikal vindmølle, samt større solcelleanlæg, ja så er man godt kørende. Det kræver dog en større invistering, men den vil helt klart kunne tjene sig hjem for mennesker med dyre elregninger, såsom UT. med årlig regning på 20.000 + og tænker man skridtet videre og dimensionerer sit anlæg, så det også kan trække en varmepumpe (luft til vand) krydret med lidt solvarme, så er det ikke meget der skal betales i varme og elregning.

  • 0
  • 0

Det virker som en non-sequitur ifht. resten af artiklen, der handler om nedfaldne strømledninger, der af en eller anden grund skulle være batteriets skyld.

Det er så dig der påstår at det skulle skyldes batteriet, ikke mig.

Men derudover virker det ikke som om batteriet har afhjulpet noget som helst, men bare rolig fordi SA har også investeret i nye backup diesel generatorer(noget af de mest forurenende strømgeneration vi har i dag) og gode muligheder for load shedding. Så så meget for den intjening af batteriet, som ikke gavner SA og forbrugerne på nogle punkter:

"The power supply situation is also tight in South Australia, where the Market Operator has issued a level two Lack of Reserve notice, meaning there is a small buffer of surplus generation available.

A level three notice means unexpected load shedding blackouts are likely.

However, Energy Minister Tom Koutsantonis is not expecting to use the state's new backup diesel power generators."

http://www.abc.net.au/news/2018-01-19/part...

  • 5
  • 6

Først: Tak til ”Ingeniøren” for en spændende opdatering på verdens største batterier i South Australia.
Den første reaktion på, at batterierne har indtjent millioner på få dage er: Men hvem skal betale? Hvis nogle tjener millioner på få timers max-load, så må der være nogle el-forbrugere, der skal betale millionerne.
Horsdale Power projektet har været meget omtalt, pris-estimatet for batteri-anlæggets opførelse har ligget mellem 300 og 500 mio. kr. alt efter, hvor mange udgifter, der blev medregnet. Forrentning og afskrivning ligger omkring 30 mio. kr/år eller 1000 kr/år per husstande i området. Et overkommeligt beløb, men som vist, skal det indtjenes på få timer i løbet af året.
En nærmere gennemgang af forløbet baseret på artiklens figur viser, at der i en time den 18 jan. og en time den 19 jan. i løbet af 2 timer er leveret 60 MWh til en pris af 840.000 AUD eller 4,1 mio. kr.
Det giver en pris på 68 kr/kWh (ex- afgifter) eller en ca. pris, der er 200 gange højere end normale el-priser på de kanter. Taget over to hele dage blev prisen 26 kr/kWh, hvilket ”kun” er knapt 100 gange højere end den normale elpris.
En basispris på 68 kr/ kWh er skræmmende, også i set i et dansk perspektiv. Ved at basere el-produktionen på ikke styrbare systemer, så som vindmøller og solceller, gør man sig afhængig af backup, der i princippet skal kunne levere 100% i kortere eller længere tid.
Det australske anlæg med en lagerkapacitet på 90 MWh, ville have kunnet levere fuld load i sammenhængende 3 timer…ikke mere. Forestiller man sig at et batterianlæg, der skulle dække Danmarks forbrug i 3 timer ville det koste 50 milliarder kr. Skal længere perioder dækkes....timer eller dage.. ja så kan man selv gange op.
En forventning om, at batterier kan dække f.eks. 50% af el-efterspørgslen i vindstille perioder, er helt urealistisk. De batterier, der opstilles i dag er beregnet på ” fast frequency response” eller på ”shaving” ikke på længere tids lagring af el fra f.eks. vindmøller.

  • 4
  • 2

en artikel der netop handler om en ekstrem løsning på Australiens ringe og ustabile elsystem.

Udfordringen for elforsyningen i den australske stat Sydaustralien må hænge sammen med den meget lave befolkningstæthed.

Statens indbyggertal på 1.7 mio. personer, spredt over 1 mio kvadratkilometer giver faktisk et for optimistisk billede, eftersom statens største by har 1 million indbyggere, mens den næststørste by kun har 20.000 indbyggere.

Så man har altså opgaven med at forsyne een millionby, og dertil 700.000 personer spredt ud over 1 mio kvadratkilometer (halvdelen af Grønland) - det må jo nødvendigvis føre til nogle meget store transmissions-tab og -udgifter, hvis man baserer sig på en centraliseret elproduktion - og situationen der kan rigtigtnok dårligt sammenlignes med Danmark.

  • 7
  • 0

Alternativ er hver enkelt husstand investerer i det, så det danske net mister overblikket af det reelle forbrug. Kvaliteten sættes samtidig efter privatpersoners pengepung og ikke forsyningens kompetencer. Velkommen til øget THD på det danske net og fortsat opbremsning af VE investeringer.

  • 1
  • 3

Hej Mads, jeg tror du vil finde dette seriøse studie interessant og som netop beskriver hvordan denne ideologiske tilgang til energiforsyningen fjerner ressourcer fra reelle omstilling af energiforsyningen til et lav kulstof og ressource holistisk scenarie der jo er det reelle formål med at omstille det:

"Abstract: To displace fossil fuels and achieve the global greenhouse-gas emissions reductions required to meet the Paris Agreement on climate change, the prevalent argument is that a mix of different low-carbon energy sources will need to be deployed. Here we seek to challenge that viewpoint. We argue that a completely decarbonized, energy-rich and sustainable future could be achieved with a dominant deployment of next-generation nuclear fission and associated technologies for synthesizing liquid fuels and recycling waste. By contrast, non-dispatchable energy sources like wind and solar energy are arguably superfluous, other than for niche applications, and run the risk of diverting resources away from viable and holistic solutions. For instance, the pairing of variable renewables with natural-gas backup fails to address many of the entrenched problems we seek to solve. Our conclusion is that, given the urgent time frame and massive extent of the energy-replacement challenge, half-measures that distract from or stymie effective policy and infrastructure investment should be avoided. "

http://www.mdpi.com/2071-1050/10/2/302/htm

  • 4
  • 4

Atomkraft har to ting til fælles med vind:
-1- Omkostningerne ved at opføre og drive anlægget er stort set uafhængige af, hvor meget elektricitet der produceres.
-2- Anlæggets produktion over tid svarer ikke til efterspørgslen over tid

Nej, de kan slet ikke sammenlignes.
Atomkraftværker leverer grundlast - samme energi hele tiden uanset forbruget.
Atomenergi skal suppleres med andre kilder, der kan levere strøm i spidsbelastningsperioderne.
Vind leverer strøm som vinden blæser, her skal der være 100% backup.
Her kan batterilagring være en glimrende løsning på steder, hvor der ikke kan suppleres med strøm fra nabolandene via kabelforbindelser.
Batterier har samme funktion som Pumped Storage-anlæg, her må det være prisen der afgør, hvilken løsning man anvender.

  • 1
  • 4