Australiere finder højradioaktiv nål i en høstak

Det er således en storm i et glas vand i forhold til alle de andre fare der luer ...

Mjnae...

Der er desværre nogle grimme historier med folk der finder en radioaktiv kilde som opfører sig anderledes, f.eks ved at varme og så viser den til en masse andre mennesker.

Der er også mere eller mindre grimme historier om den slags kilder der havner steder de ikke burde være havnet, f.eks i beton, skrot osv.

Så der er bestemt god grund til at advare offentligheden, men nej, normalt sker der ikke noget.

Australiens indsats er faktisk ret bemærkelsesværdig i forhold til USA, hvor NRC fokuserer mere på papirarbejdet end på at få kilderne fundet igen. Se feks:

https://www.nrc.gov/about-nrc/radiation/protects-you/hppos/hppos153.html

Hvis man går med kilden i lommen en times tid, får man et sår på låret. Hvis man gør det i et par dage, bliver det en specialistopgave at redde benet (og der vil være andre problemer også).

Mao. det er ikke noget der dræber hele byer eller gør områder ubeboelige selv hvis det aldrig var blevet fundet. Det er lidt på linje med at køre bagved en lastbil der taber noget tungt: Hvis man bliver ramt så er det skidt for den der bliver ramt men ikke alle mulige andre.

Det er således en storm i et glas vand i forhold til alle de andre fare der luer ...

@Allan

“One X-ray” er rigeligt nøjagtigt til det her formål. Det er hamrende ligegyldigt, at I er adskilt af en faktor 1,6 i jeres estimater.

Fuldstændigt og aldeles. Og det var faktisk ment som en (måske lige lovlig indforstået) joke, netop af denne grund.

Når nu dosis for "One X-ray" kan variere henad en faktor 1000, alt efter "which one", så er det underholdende, at jeg og australierne vælger nogenlunde den samme referencedosis.

“One X-ray” er rigeligt nøjagtigt til det her formål. Det er hamrende ligegyldigt, at I er adskilt af en faktor 1,6 i jeres estimater.

Som lægmand har jeg brug for at vide, om det her er noget, der ville slå mig ihjel øjeblikkeligt, eller om det bare ville svare til en let forhøjelse af baggrundsstråling.

Et antal røntgenbilleder i timen er rigeligt fint til at bibringe den information. Jeg er hamrende ligeglad med, om det præcist svarer til 2,5 eller 4 røntgenbilleder i timen.

Der er i øvrigt også cirka en faktor 1,6 til forskel mellem de største og de mindste fodboldbaner, så vidt jeg husker - alligevel går det da nogenlunde at bruge enheden “fodboldbaner” til journalistisk formidling.

@Jens

skriver de australske myndigheder dette (følg linket i artiklen):

Busted. Jeg fulgte ikke linket :-)

"If you were one metre away from the source for one hour, that would be the equivalent of receiving the radiation dose of 10 X-rays.

Det bemærkes, at australierne antager, at der går en anelse mere dosis på et "X-ray" end jeg gør (deres svarer til 2.5 X-rays i 2 meters afstand). Det er så ikke så sært , "One X-ray" er et meget vidt begreb...

(20-ish kg NaI(Tl)-detektor, svjh) i et passende fly sammen med en GPS, man fløj så i lav højde, lav hastighed, på kryds og tværs,

Der er jo en del uran-radon-bly henfald fra disse, og de nemme kunne ses med måleinstrumenter på et fly. Derfor er de gode minesteder jo allerede taget og tæt ved brugt.

https://metadata.berkeley.edu/nuclear-forensics/Decay%20Chains.html

Princippet var, at man monterede en MEGET følsom gammadetektor (20-ish kg NaI(Tl)-detektor, svjh) i et passende fly

Bornholm blev også kortlagt med fly eller helikopter for den del år siden, bla. fandt de en meget gårdsplads der var belagt med rød granit.

@Poul-Henning igen

En pind på tværs af taget med 4 geiger-müller rør hvoraf de to yderste er vinklet 45°

Der er ingen grund til at vinkle dem, de er for denne stråling nogenlunde isotrope.

Der er derimod grund til at bruge en anden detektortype. En NaI(Tl) detektor (det betyder "Thallium-dopet natriumIodid" (enkeltkrystal) detektor), som (stadig, 70-ish år efter den blev opfundet) er arbejdshesten til energidispersiv gammadetektion (dvs at man får information om specifikke gammalinier, f.eks. Cs-137 på 661 keV), vil være ca 100 gange så følsom.

Jeg har en 6" x 16" NaI(Tl) stående inde på lageret. Hvis jeg fik et par dage til at rigge passende elektronik til, så ville jeg kunne se australiernes kilde momentant på 50-100 meters afstand, og hvis jeg har længere måletid 300-500 meter, vil jeg gætte...

@Poul-Henning

Hvis strålingen i 2 meters afstand er så kraftig som du siger, er det vel heller ikke raketvidenskab at detektere kilden fra vejen ?

Nej, det er det ikke, hvis den ligger frit. En stor detektor på taget af en bil. Sådant udstyr er standardudrustning mange steder (jeg skulle mene at Beredskabsstyrelsen har een i DK).

Jeg har haft en kollega, der på et tidspunkt var med til en kortlægning af baggrunds- (og sikkert også anden) stråling i de baltiske lande in extenso. Princippet var, at man monterede en MEGET følsom gammadetektor (20-ish kg NaI(Tl)-detektor, svjh) i et passende fly sammen med en GPS, man fløj så i lav højde, lav hastighed, på kryds og tværs, mens man samlede data op, og regnede så på dem når man kom hjem. Han fortalte balndt andet, at de havde identificeret en stor bunke bark på et savværk, på strålingen fra den Cs-137, Chernobyl havde efterladt der (Cs-137 opkoncentreres i bark. Måske op til 100 Bq/kg, hvis jeg skulle gætte).

God kommentar.

Hvad angår dette

Man kan derfor ikke lige sige, hvor mange Røntgenbilleder kilden svarer til. Det giver ikke mening.

skriver de australske myndigheder dette (følg linket i artiklen):

"If you were one metre away from the source for one hour, that would be the equivalent of receiving the radiation dose of 10 X-rays.

Jeg har af nysgerrighed regnet på scenariet, hvor den pågældende kilde bliver fundet af nogen og stoppet i bukselommen (og det kan siges med det samme: DONT DO THIS, AT HOME OR ANYWHERE ELSE): Hvis vi antager Cs137, 19 GBq, 1 cm afstand til vævet i låret, får vi en dosishastighed lokalt på 16.6 Grey/time lokalt. Det er meget.

Jeg tvivler ikke et sekund på din forklaring, men jeg oplever ofte at flere råber konspiration om faren ved f.eks. denne kapsel og mener at myndighederne går fuldstændig over geving - hvilket jeg ikke mener i forhold til din forklaring.

En person henholder sig f.eks. også til antallet af dræbte i forbindelse med Chernobyl ulykken og mener at kun 59 blev dræbt - hvilket er fra den officielle rapport, men min fornemmelse er at det overhovedet ikke er realistisk. Hvad har vedkommende misforstået?

Ja det havde været metoden hvis man var sikker på at kilden kun var 2 m fra vejbanen. I modsat fald skulle der lige køres 1400km igen med mere følsomt udstyr. Jeg ville nok vælge den sidste metode først.

Hej Niels,

Hvis strålingen i 2 meters afstand er så kraftig som du siger, er det vel heller ikke raketvidenskab at detektere kilden fra vejen ?

En pind på tværs af taget med 4 geiger-müller rør hvoraf de to yderste er vinklet 45° ?

70 km/h betyder natuligvis at man kun er 2m fra kilden ca. 50ms, men det burde stadig give et ret dramatisk signal i et GM-rør ?

Meget fin og forståelig forklaring. Den gode journalist skriver at kilden bruges til at måle tykkelsen på jernmalm, der menes vel densiteten ellers vil jeg foreslå en mere ufarlig tommestok til formålet, hi.

(jeg ved godt det er svært stof. Men her er altså behov for en opklaring:)

Størrelsen af kilden i Bequerel (Bq), som er en SI-enhed, angiver radioaktivitetsmængden, det vil sige hvor meget der er af den pågældende isotop. 1 Bq betyder, at der i gennemsnit henfalder eet radioaktivt atom pr sekund. Det er en ganske lille enhed, derfor er præfixer som Giga- ganske almindelige; denne kilde har således 19 milliarder henfald pr sekund. Den aktuelle kilde kan betegnes som en "mellemstor-til-stor industriel strålekilde".

Antal GigaBq kan ikke alene bruges til at vurdere, hvilken dosis en person vil få. For at kunne sige noget om dette, mangler der to oplysninger. Vi skal nemlig bruge fire ialt (og vi har de to første):

• Nuklidets dosiskonstant, der siger noget om beskaffenheden og farligheden af den specifikke stråling, i forhold til radioaktivitetsmængden (kan variere adskillige størrelseordener). For Cs137 er 8.7e-5 Grey/(time * GigaBq * meter^2) et brugbart tal.

• Radioaktivitetsmængden (proportionalitet).

• Hvor lang tid står eksponeringen på (proportionalitet).

• Hvad er geometrien i situationen (meget komplekst, afstanden (omvendt proportionalitet i anden) er det væsentligste).

Man kan derfor ikke lige sige, hvor mange Røntgenbilleder kilden svarer til. Det giver ikke mening.

Jeg har af nysgerrighed regnet på scenariet, hvor den pågældende kilde bliver fundet af nogen og stoppet i bukselommen (og det kan siges med det samme: DONT DO THIS, AT HOME OR ANYWHERE ELSE): Hvis vi antager Cs137, 19 GBq, 1 cm afstand til vævet i låret, får vi en dosishastighed lokalt på 16.6 Grey/time lokalt. Det er meget.

Hvis man går med kilden i lommen en times tid, får man et sår på låret. Hvis man gør det i et par dage, bliver det en specialistopgave at redde benet (og der vil være andre problemer også).

Det er derfor, australierne har sat så meget ind på at finde kilden (og mægtig godt, at det lykkedes).

Hvis man derimod stiller sig i 2 meters afstand fra kilden - og bare står - så får jeg det til en dosishastighed på ca 0.4 milli-Grey/time. Her er vi mere i Røntgenbillede-land. Nu kommer sådanne billeder i mange former, men ovenstående svarer til ca 4 torso-billeder i timen.