Australien har kortlagt vindkraftressourcer til havs - og de er enorme

Illustration: Siemens Gamesa

Store dele af havet omkring det sydlige Australien er sammenligneligt med Nordsøen når det gælder muligheden for at etablere vindmølleparker. Det giver gode muligheder for at bygge vindkraft til havs, viser et nyt studie, som er gennemført af en række australske industriorganisationer, fagforeninger og universiteter.

Helt konkret vurderer rapporten, at der er et realistisk potentiale for 2.233 GW vindkraft i de australske farvande. Til sammenligning forventes det, at der i 2030 vil være cirka 200 GW havvindkraft i hele verden.

I det enorme potentiale er der indregnet, at parkerne ikke skal ligge mere en 100 km fra land, ikke mere en 100 km fra en mulig transformerstation, ikke lappe ind over beskyttet naturområder og at vanddybden ikke må være over 1.000 meter.

Læs også: Verdens største solcellepark skal levere strøm fra Australien til Singapore

Vindforholdene i de sydlige og vestlige Australien er fremragende til havvindmøller. Illustration: The Blue Economy

Det er ikke, fordi Australien er ukendt med vindmølleprojekter til havs. For tiden er 10 projekter med tilsammen 25 GW i planlægningsfasen. Men havvind har generelt været overset, da forholdene på land har været gode. Det har også været en ulempe, at vanddybderne meget hurtigt er blevet temmelig store.

Flydende platforme til vindmøller er en af grundene til, at Australien nu begynder at se på vindkraft til havs. Illustration: MHI Vestas

Men med fremkomsten af nye flydende platforme og møller på op til 15 MW stykket, er det begyndt at se realistisk ud for havmølleparker langt fra land og på store vanddybder.

Oven i det viser undersøgelsen, at der mange steder er mere end fremragende forhold til vindkraft.

For eksempel i farvandet rundt om Tasmanien, hvor der visse steder er gennemsnitlig vindhastighed på 12 m/s. Det samme gør sig gældende i store områder langs sydkysten af kontinentet, hvor vindforholdene altså kan sammenlignes med Nordsøen.

Læs også: Verdens længste elkabel på vej mellem Marokko og England

Visse steder er kapacitetsfaktoren helt oppe på 80 procent, altså hvor meget energi møllen producerer i forhold til generatorens maksimale effekt, hvilket er ekstremt højt sammenlignet med danske land- og havmøller. Med andre ord, så blæser det stadig ude på havet, når solen ikke skinner, og møllerne på land står stille.

Samtidig viser beregninger af kapacitetsfaktorer og tidsforskydning, at havvind vil kunne kompensere for faldt i produktionen på land fra solceller og vindmøller, hvor det ofte er mindre blæsende under sommerens varme perioder.

Forfatterne bag rapporten vurderer, at Australien med solceller og vindkraft på land og offshore, kan udvikle til en "superpower" inden for VE og samtidig skabe nye jobs, når landets kulfyrede kraftværker skal erstattes med grøn energi.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Til sammenligning forventes det, at der i 2030 vil være cirka 200 GW havvindkraft i hele verden."

Per Q1 2021 var der 510GW pipeline globalt.

200GW i 2030 vil være et massivt fald i væksten som du lige må præve at forklare!!

  • 18
  • 4

Fra rapporten: “ Globally, 2030 targets for offshore wind total around 200 Gigawatts (GWs), including 40 GW in the UK and US, 60 GW in the EU, 12 GW in Korea and 10 GW in Japan (which has a target of 45 GW by 2040)”

Jeg har også ser tal på 230 GW og helt op til 380 GW.

I den her rapport https://gwec.net/wp-content/uploads/2021/0... skriver de om 270 GW.

Men 510 GW allerede i pipeline har jeg ikke ser - har du et link?

  • 15
  • 2

Næh, det ser ud til at Jens har citeret korrekt ;-) (For Australien (som jeg læser det))

  • 0
  • 2

Det meste af Australien har noget lavere kapacitetsfaktor end de 80% (Tasmanien?), snarere 40-50%. Flere af delstaterne har allerede 100% sol nogle gange. Resten af timerne mangler lagring, hvor batterier stadig er for dyre. Men Australien har også undersøgt pumpelagring i hele verden, og der er masser af steder hvor der er tekniske muligheder : https://www.anu.edu.au/news/all-news/anu-f... Udover udvidelsen af Snowy Hydro med flere GW effekt, er der mange mindre steder, selv hvis man sætter minimum til 150 GWh energi.

  • 5
  • 8

Resten af timerne mangler lagring, hvor batterier stadig er for dyre.

Det er ca 10 vindparker allerede kombinert med batterier i Australia og per slutten av august var 22 parker under bygging (eller nær byggestart) kombinert med batterier. Alt dette tyder på at batterier ikke er for dyre!

Utbygging av vindparker er ganske nytt i Austalia og først i 2017 ble det fart i utbyggingen. Per 2020 stod sol får 9,9% av elektrisiteten og produserte 22,5 TWh på årsbasis. Fra å være en sinke med hensyn til fornybar energi (masse kull) er Austalia i gang med å ble en foregangsnasjon med større solenergiproduksjon per innbygger enn Tyskland. Med stadig billigere batterier og billigere solpaneler, har en nok bare fått en liten smak på det som er i gang!

  • 13
  • 4

At kalde verdens største kuleksportør for et grønt foregangsland er vist at tage munden for fuld. Australien har problemer med elforsyningssilkkerheden og det er det der er grunden til ve udbygningen med batterier.

  • 16
  • 0

Bjørn Godske

Men 510 GW allerede i pipeline har jeg ikke ser - har du et link?

https://thinkrcg.com/rcg-report-more-than-...

Brug denne kilde fremover!

Det er iøvrigt sådan at blot 510GW i 2030 vil være et seriøst fald i den historiske vækst i offshore, hvor man i business as usual scenariet ville vente 720GW global kapacitet i 2030.

Hvis offshore industrien er ved at få et knæk lige netop som den står foran sit gennembrud, så ville det være en artikel værd som analyserer, hvad det præcist er som mainstream analytikere igen igen igen igen igen igen og igen ikke forstår.

Siden for altid har prognoserne for årtier frem holdt i få måneder før virkeligheden har chrashet vrøvlet, fordi offshore industrien har bare fasthold vækst i global installeret basis og betydelig større vækst i offshore wind energi output.

Præcist 35.6% årlig forøgelse i gennemsnit af den globale installerede kapacitet siden 1991.

De 510GW i pipeline rækker bare ikke til de politiske ønsker om mere havvind frem til 510GW og historisk har det være fast tradition at væksten faktisk har overgået de politiske ambitioner.

Hvorfor skulle det lige nu lige hvor havvind er blevet billig og klimaagendaen er ved at blive mainstream være nu hvor virkeligheden holder op med at overgå ambitionerne???

Hvorfor skulle det ikke tværtimod blive nu, hvor havvind går ind i den stejle del af disruptive teknologiers "S" kurve?

  • 10
  • 3

Christian Holmen

Australien har problemer med elforsyningssilkkerheden og det er det der er grunden til ve udbygningen med batterier.

Martin Green er Australier og er indenfor solenergi hvad Henrik Stiesdal er indenfor vindenergi, så alene pga. ham, så kvalificerer Australien imod deres absurd vanvittige regeringsledelses opførsel sig om en del af den civiliserede verden.

Batterierne i Australien giver ikke forsyningssikkerhed pga. udbygning af VE, men pga. problemer som stammer fra fossil energi!

Indtil videre er det nemlig tørke og storme som har skabt problemerne sammen med kraftværksbrande og for høje temperaturer i kølevand.

  • 16
  • 1

Alt dette tyder på at batterier ikke er for dyre!

Batterierne har væsentligt mindre effekt end de vindfarme de er tilknyttede (økonomisk optimum) , og kan ved sin fulde effekt klare 1-4 timer. Som Østergaard skriver, så er batterierne mest til at stabilisere det haltende elnet, mens energilagringen er en gavnlig biting. Men det afgørende er at batterierne har lav energi til at klare de timer hvor sol&vind bliver for lidt, også i fremtidens overbygning.

Det er her at pumpekraften kan lagre sol&vind og forsyne elnettet i mange flere timer ad gangen, endda dage. Det er jo det som norsk og svensk vandkraft hjælper Danmark med. Forskellen er transmissionkapacitet - vores kabler til udlandet er mindre end vores forbrug. I Australien er pumpekraften integreret i elnettet. Udfordringen er at vælge de bedste og billigste steder, og der kan undersøgelsen fungere som udgangspunkt.

Flere af delstaterne har allerede 100% sol nogle gange

??

Både South Australia og Western Australia har flere gange været næsten fuldt forsynet fra solceller på taget, og over 100% medregnet de store solparker. Det sker naturligt nok midt på dagen, altså nogle timer ad gangen. Batterilagringen kan godt flytte middagssolen til aften, men ikke mere. South Australia er godt forsynet med vindmøller til natten, men batterierne kommer ikke til at klare en hel nat med vindstille (som lige nu).

https://reneweconomy.com.au/solar-meets-al...

  • 5
  • 0

At kalde verdens største kuleksportør for et grønt foregangsland er vist at tage munden for fuld. Australien har problemer med elforsyningssilkkerheden og det er det der er grunden til ve udbygningen med batterier.

Hvis vi ser fremover så er det mye som taler for at Australia blir et grønt forgangsland. Ikke for at de er så opptatt av det , men "it's the economy, stupid"!

I Sør-Australia (med konsevativ politisk ledelse) har strømprisene gått ned fra et høyt nivå 2017 til 2018 på ca 100$ per MWh (spot) og fra 2019 Q1 med 120$ og jevnt ned til 25 $ i 2020 Q4. Nedgangen kommer pga overgang fra kull til sol og vind.

Fra artikkel:

"When wind and solar prices fell dramatically over the past decade it seized the moment, and is now reaping the rewards, so much so that the state Liberal government has set new goals for “net 100 per cent renewables” by 2030, and a 500 per cent renewable energy target by 2050 reflecting its desire to export clean energy to neighbouring states and overseas".

https://reneweconomy.com.au/world-first-so...

Batterikapasitet knyttet til vind og sol vil bli stadig billigere og bygges ut etter behov slik at en etter hver vil ha døgnbalanse og på lengre sikt kunne yte tilskudd over noen få dager. I tillegg må en ha backup som gass og kullkraftverk, men disse ville bare bli brukt i svært liten grad.

  • 4
  • 1

Men 510 GW allerede i pipeline har jeg ikke ser - har du et link?

https://thinkrcg.com/rcg-report-more-than-...

Brug denne kilde fremover!

Det er iøvrigt sådan at blot 510GW i 2030 vil være et seriøst fald i den historiske vækst i offshore

Jens, dit link siger ikke overhovedet ikke at der forventes at være 510 GW i drift i 2030, men blot at de var projekteret i en eller anden grad i 2020.

De inkluderer bl.a. vores kommende 13 GW havvindmøller i Danmark (Thor + de to energiøer), hvoraf højest 3-4 GW vil være i drift i 2030.

Din kilde understreger i stedet:

"Supply chain constraints across all regions, as well as undefined development frameworks and route to market mechanisms, will limit deployment of capacity across the sector through to 2030. The rate of deployment in the near-term should not be underestimated, however the ambition of government authorities and investors may exceed sector capability in some areas."

Qua deres perlerække af præcise fremskrivninger, ligger mine 5 cents hos GWEC, som foreslår 270 GW i 2030.

Det er for lidt, er vi enige om, og jeg tager med glæde fejl - men ~270 GW er nok det mest realistiske vi kan forvente.

  • 8
  • 2

Hvis jeg var naturbrandstruet australier med hang til også at tage ansvar for stærkt kulstoffrigivende, også dyrelivet truende og iskapperne sortsværtende naturbrande, samt (potentielt jordforberende og da selvforstærkende) kulstofdeponering baseret på biokoks og uden særlig hang til at erstatte backup fra kulkraft med backup fra dyre batterier, ville jeg ikke kun interessere mig for el-produktion fra fluktuerende sol og vind, men også for noget regulerbar produktion baseret på især den i problematisk grad overskydende biomasse samt på næringsstofholdige men pt. miljøbelastende organiske restprodukter fra bl.a. landbrug/biogasanlæg og byernes vandrensningsanlæg.

Det er sikkert ikke let at få lov til at fortrænge kul på de eksisterende kraftværker, selvom også det tilhørende elnet så kunne genbruges, men så kunne der bygges nogle nye værker, hvor også nærhed til biomasseressourcerne prioriteres.

Jeg forventer dog ingen artikler om sådan noget regulerbar og CO2e-negativ benspænd for det maksimale salgspotentiale for kun næsten CO2e-neutral (men alligevel mere "rigtig"?) fluktuerende VE her i vindmølle-tidende. Snarere nogle hånlige kommentarer fra nok især Jens Østergaard.

  • 6
  • 0

Denne artikel bragt d. 4. okt 2021 kl. 11:22 er efterfølgende - d. 5. okt 2021 03:24 og dvs. knapt et døgn senere - også bragt på GridTech, hvilket forekommer mig at være noget rod set i forhold til os, der har "brugt krudt" på debatten her ude foran ekstrabetalingsmuren. Heldigvis er der nu - ca. en uge senere - endnu ingen debat under artiklen på GridTech.

Pro-abonnenterne indgydes den opfattelse, at her er der vikelig tale om journalistisk "kvalivare" fra og til de mest professionelle ..., men (især?) GridTech synes også (/i stedet?) at være et godt sted, hvis man ønsker noget bragt frem til vore politikere og andre beslutningstagere med begrænset risiko for kommentarer fra bl.a. IDA´s eksperter, - hvis troværdighed der uvægerlig "spilles med", når noget vurderende/politiserende (inkl. andre løsninger ignorerende) publiceres ud af IDA´s regi.

Selv ikke af evt. yderligere økonomisk nødvendighed ville det være en supplerende løsning, at mediehuset gik ind i hverken kassino-drift eller -pyramidespil, men det skulle såmænd ikke undre mig, hvis IDA´s formand/repræsentantskab også lod noget sådant passere under henvisning til vigtigheden af mediehusets redaktionelle frihed.

Skulle nogen undre sig over, at jeg gider bruge så meget krudt på dette, hører det med, at mediehuset - i en efterhånden lang årrække - har bashet/ignoreret mit mangeårige primære arbejdsområde (bio-kraftvarme), medens konkurrerende løsninger - langt mindre kritisk - promoveres og i begge tilfælde under ofte kulørte og/eller misledende overskrifter. En mere neutral redaktion, der mener at klimaet haster, og at en fortsat forsyningssikker elproduktion ikke må være dyrere end højst nødvendigt, burde - i det mindste - kunne se fordelen i at kombinere brændselsfri men fluktuerende elproduktion med noget backup-ydende produktion, og da især når det backup-ydende også byder på både CO2e-negativitet og en række andre fede fluer i samme smæk, - og i høj grad kan indpasses i allerede etableret infrastruktur.

For resten er vores artikelforfatter da vist ikke på GridTech´s lønningsliste(?) Hvis ikke kan det blive vanskeligt at opgøre mediehusets forretningsmæssige netto-værdi af at genere os - i forvejen betalende - IDA-medlemmer med pro-mediernes ekstrabetalingsmure.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten