Audi med indbygget koncertsal fra B&O
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Audi med indbygget koncertsal fra B&O

Verdens værste hi-fi-lytterum må være – en bil.

Man kan ikke komme ret meget længere væk fra koncertsalens kontrollerede akustik. Dels er rummet alt for lille, dels kommer der hele tiden generende støj fra motor og asfalt, dels fylder møblerne det hele og endelig er lyttepositionerne fuldstændig ude i hampen.

En værdig udfordring for en stolt hi-fi-virksomhed, må man sige.

B&O har heller aldrig bygget en autoradio før, men nu er det sket. Og de fleste, der har en mammut-forstærker i bagagerummet og subwoofere i hattehylden for at imponere rakket, kan godt pille dem ud og smide dem i havnen, mens de tørrer øjnene. B&O's voldsomme spillemaskine koster en god hestekraft, hvis den bliver skruet helt op.

Den bliver standardudstyr i Audi A8, som udkommer til september, og Audien kan rimeligvis godt undvære en enkelt hestekraft.

Egentlig er det helt logisk at bygge en autoradio. Først opfinder B&O den ultimative højttaler, Beolab 5, som automatisk måler lytterummets karakteristika og derpå indstiller sine digitale filtre, så ethvert rum kommer til at lyde som B&O's standardkoncertsal.

Derpå bygger man den samme teknik ind i det mest ekstreme lytterum, der findes – bilen.

Vi repeterer lige ganske kort, hvad Beolab 5 gør, og kikker derefter på de ganske få forskelle, altså den udvikling, der gør systemet til en bilradio.

Beolab 5 er rendyrket digital signal processering. Akustik er puttet i troldmandsagtige formler, der styrer lyden. Højttalerne kan placeres »skøre« steder i stuen, for eksempel i hjørner. For de tilpasser sig hurtigt ved at stikke en målemikrofon ud fra bunden, mens de sender særlige testlyde ud i rummet. Efter et øjeblik er alt indstillet, og lyden gengives atter korrekt.

Lyse toner udstråles gennem spredelinser, der dæmper udstrålingen mod loft og gulv, hvor reflektioner gør størst »skade« i lytteoplevelsen.

Systemet har rigelige forstærkerreserver, fordi realistisk lyd rummer energirige transienter – altså lydspidser. Alle ledninger har impedans, som dæmper transienter. Men systemet kompenserer ved at øge forstærkningen.

For at undgå skader på anlægget er der indbygget strømbegrænsning og temperaturmåling.

Skrå frekvensgang

Og nu til de forandringer, der skulle til for at gøre Beolab-teknologien klar til trafikken. Der er brugt et tocifret millionbeløb på at bygge en god radio til én eneste bilmodel, og det har varet fire år. 10-12 mand har været fast på projektet i de sidste år.

Den mest skelsættende forandring er vel, at den lineære frekvenskarakteristik er forladt – et helligt hi-fi-relikvium. Det skyldes, at trafikstøj, motorstøj, vindstøj og vejstøj er lavfrekvente, så de nederste oktavers styrke skal øges mest i takt med støjen, og det giver en skrå frekvensgang. Det foregår dynamisk, og justeringer sker, hvis for eksempel et vindue åbnes. Støjen måles gennem to mikrofoner, der sidder i loftet, og som i øvrigt også skal bruges til telefonsamtaler.

Det er første gang, B&O har involveret sig i støjundertrykkelse.

»Vi har undervejs haft samtaler med eksperter fra Oticon,« oplyser udviklingsdirektør Poul Præstgaard, B&O.

En sjov ting er, at lyden synes at komme fra et punkt lige foran næsen, uanset om man sidder i det ene eller det andet forsæde. Det skyldes de to spredelinser i forruden. Og alle diskanthøjttalerne er placeret, så lyden synes at komme fra ørehøjde.

Desuden er bilens kabine »gjort større«, et psyko-akustisk trick, indlagt i de digitale filtre, der altså kan narre sanserne.

Bilkabinens lydegenskaber forandrer sig, efterhånden som bilen fyldes op med passagerer. Men det er faktisk en forenkling, for systemet kan oprindeligt tilpasse sig til alle stuer, og i bilen findes kun få kombinationer af fyldte sæder, og hver kombination er uforanderlig.