Audi får blåt stempel for at producere gas af overskudsstrøm

Audis eget billede af anlægget, der producerer syntetisk methan af overskudsstrøm. Illustration: Audi

Den tyske bilproducent Audi har nu fået det blå stempel på, at selskabet kan være med til at stabilisere det tyske elnet.

Audi driver et af verdens første og største anlæg, der producerer syntetisk methangas ved at benytte strøm fra elnettet. Anlægget ligger i byen Werlte i delstaten Niedersachsen og er på 6 MW.

Produktionen af methan sker i to separate trin. Først spalter Audi vand til brint og ilt ved hjælp af elektrolyse. Derefter producerer selskabet methan ved at lade brinten reagere med CO2.

Læs også: Tyskland indvier verdens største el-til-methan-anlæg

Anlægget af nu blevet godkendt af systemoperatøren Tennet, der i dette tilfælde har samme rolle som Energinet.dk herhjemme. Audis gasproduktion har dermed bevis for, at det kan skalere op til 6 MW energi i løbet af bare fem minutter. Desuden skal det kunne producere efter nogle forhåndsdefinerede profiler.

Med godkendelsen kan Audi ifølge selskabets egen pressemeddelelse deltage i markedet for balanceringsstjenester på det tyske elnet. Markedet skal sørge for at holde balance mellem produktion og forbrug i et elnet med stadig større mængder af vedvarende energi.

I første halvår af 2015 nåede sol, vind og biogas op på 33 procent af den tyske strømforsyning, hvilket øger behovet for hurtigt at kunne stoppe traditionel produktion eller aftage noget af strømmen, når det blæser, eller solen stråler fra en skyfri himmel.

Gas til 1500 biler

Ifølge pressemeddelelsen fra Audi det blå stempel til at hjælpe med at balancere det tyske elnet det muligt for anlægget at køre i længere perioder og dermed producere mere syngas. Meddelelsen siger dog ikke hvor meget mere.

Da anlægget åbnede i 2013, var planen at producere 1000 tons gas om året, som binder 2800 tons CO2. Audi havde til lejligheden regnet ud, at det svarer til, hvor meget CO2 220.000 birketræer absorberer på et år.

En anden måde at udregne produktionen på er, at gassen er tilstrækkeligt til at drive 1.500 af Audis egen A3 G-tron-modeller, der hver kører 15.000 km om året.

Audis egen skitsetegning over anlægget. Illustration: Audi

Den bil fylder en del i pressematerialet, blandt andet fordi den trods en moderne 1,4-liter-motor med 110 hestekræfter kun udleder 95 gram CO2 per km, når den kører på naturgas (CNG). Udslippet på Audis egenproducerede gas afhænger naturligvis helt af, hvordan strømmen til elektrolysen er produceret.

Audi sælger i Tyskland grønne certifikater sammen med sine biler. En bilkøber kan dermed sikre sig, at når vedkommende tanker CNG, så injicerer Audi en tilsvarende mængde gas i nettet.

Effektivitet: 54 procent

Audis egen hjemmeside er blottet for detaljer om økonomien og effektiviteten i produktionen af den syntetiske gas. Partneren Etogas, som opførte anlægget, angiver effektiviteten til 54 procent, hvis man alene sammenligner, hvor meget energi der er i strømmen i starten af processen med, hvor meget der er i den syntetiske gas i slutningen.

Både Etogas og Audi fremhæver dog, at den varme, som processerne genererer, bliver opsamlet og anvendt i et biogasanlæg, der er nabo til syngas-produktionen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Som jeg efterlyste tidligere i en anden tråd så mangler vi metoder til at stabilisere nettet. Dette her er en, hvis gassen så kan bruges igen til at drive en gas turbine som giver strøm så er det "bare" at dimensionere derefter.

Ja, jeg ved godt at dette er en "dyr" metode - men hvis dette bruges i samhånd med fjernvarmen så er spildet måske ikke så stort?

  • 9
  • 1

Effektivitet: 54 procent

Affaldsprodukt: O2 (ilt) eller H2O

Kombineret med vindmølle eller solceller - og transmitteret via elnettet, så er effektiviteten langt bedre end naturlig fotosyntese. Arealmæssigt tager vindmøller ufatteligt lidt (jord/hav)-areal:

Naturlig fotosyntese: Effektivitet og virkningsgrad: https://da.wikipedia.org/wiki/Fotosyntese#... Citat: "... over et helt år og i forhold til den enkelte plante og det geografiske sted 0,1 til 2,4 % ..."

Håber det med tiden kan gøres meget økonomisk.

  • 8
  • 0

Effektivitet: 54 procent

Problemet er at det er primærenergi. En gasturbine har maksimalt en virkningsgrad på 60% og så bliver den samlede el -> gas -> el virkningsgrad på 32%.

Til gengæld kan det langtidsopbevares. Det kan bruges til at flytte energi fra sommer til vinter.

Det er ikke helt trivielt at udregne hvor meget energi der skal flyttes. Du skal finde en balance så at det meste af energien bruges direkte, og kun en mindre del skal langtidsgemmes. Og så kan det måske godt være ok at 2/3 af energien forsvinder ved langtidsopbevaring.

Man kan forestille sig et system bestående af vindmøller og solceller kombineret med batterier til korttidslager og syntetisk gas til langtidslager. Teknisk er der intet problem. Det er kun et spørgsmål om økonomi.

  • 14
  • 0

Problemet er at det er primærenergi. En gasturbine har maksimalt en virkningsgrad på 60% og så bliver den samlede el -> gas -> el virkningsgrad på 32%.

Hej Baldur

Er 32% ikke bedre end 0% (foræring til udlandet?) og en negativ elpris?

Husk at på nogle årstider kan anvende "spildvarmen" (cogen, kraftvarme).

Måske kunne man også lave højmolekylært syntetisk brændstof. Såvidt jeg husker kan gasnettets lagre vist kun gemme til en uges forbrug?: https://da.wikipedia.org/wiki/Syntetisk_br...

.20. januar 2015, videnskab.dk: Elektrolyse gør al energi fra vindmøller værdifuld: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/e... Citat: "...Når vindmøllerne producerer mere strøm, end vi kan nå at forbruge, bør vi lagre den overskydende energi som CO2-neutrale syntetiske brændstoffer, mener en gruppe forskere fra DTU. De syntetiske brændstoffer kan nemlig uden videre fyldes i en almindelig bilmotor...Den CO2, der bruges til fremstillingen af syntetisk brændsel, kan opsamles enten fra luften eller fra kraftværker baseret på biobrændsel, og da CO2 indgår i elektrolyseprocessen, øges CO2-mængden i atmosfæren ikke, når for eksempel syntetisk benzin bruges i bilerne. De syntetiske brændstoffer er derfor CO2-neutrale..."

  • 3
  • 1

Balancering er ikke kun et spørgsmål om at producere el. Det kan jo også være el-forbrug ved overproduktion af (vind-)strøm.

Anlægget er jo lavet til at producere gas til biler, og således gøre autobrændstoffet vedvarende i sin grundform. Set med de overordnede briller, må ideen og fordelen være at give et bud på en løsning til 1. et vedvarende brændsel til autotransport (som gas eller LNG) der faktisk virker også til tung trafik 2. at udvidde en fleksibel efterspørgslen efter vindstrøm.

Naturligvis kan man også lagre el på denne måde, og derved fordoble balanceringskapaciteten, men dels giver det rundt regnet en effektivitet på 25% (to konverteringer) og dels bliver det i praksis vanskeligt at sikre tilstrækkeligt med gas til transport med en nogenlunde fornuftig økonomi.

  • 3
  • 0

Man kunne vel øge Methane produktionen med 100-200% hvis man placerede anlægget ved siden af en af Tysklands eksisterende ammoniak fabriker og byttede Hydrogen for Methane.

Men så er der vel lukke for tilskudskassen...

  • 1
  • 1

@Richard Foersom

Jeg læste artiklen og det der stak ud var at det pilotsystem i Lemvig er designet til at køre stabilt. Dvs systemet kan ikke op og nedregulere sig selv hvis der er behov for det. Dette kunne systemet fra Audi - eller der bliver der i hvert fald skrevet.

Min fornemmelse er at Danmark nogen gange laver for meget forskning selv i stedet for f.eks. at arbejde med tyskerne som er temmelig dygtige i kemi. Vi har læst om både Siemens (Containger batteri stationer) og nu Audi der arbejder hårdt indenfor dette. Hvad har vi i DK? et på små projekter der ikke rigtig kommer videre. Der jeg mener er at det er vigtigt for en nation som DK at komme ind under de store og så blive underleverandører på få men vigtige komponenter som kræver stort produktions knowhow.

Angående økonomien - det at sige at vi skal under 6 øre/kWh for at det kan betale sig er en økonomimand der snakker uden nogen ideologi. Vi er dog næsten indenfor en faktor 10 (Jeg mindes at have hørt at vindenergi er kommet ned under 1 kr/kWh) - men igen dette er småting i forhold til hvilke fordele det vil give os som samfundt hvis vi helt kan undgå at skulle bruge fosile brændstoffer.

  • 3
  • 0

Vind og sol, og måske engang bølger, er de eneste kendte vedvarende, og forureningsfrie, energikilder. Deres effekt er varierende og derfor er det et teknologisk og miljømæssigt mål at kunne tilpasse produktion og forbrug - altså er energilagring et selvstændigt mål.

Al den her diskussion om økonomi er bare noget vi leger - fordi der kan komme en tid, hvor det ikke er økonomien som styrer det her; det er ufravigelige aftaler og politiske krav.

Så lad os være glade over der trods alt, 40 år efter første energikrise, og 10-20 år efter en begyndende erkendelse af det urimelige i afbrænding af fossile brændsler, kommer lovende teknologier til energilagring.

Lad os istedet for at DJØFfe om pris, omkostninger, afgifter, og sådan noget, bruger INGernes kræfter på at finde de bedste, mulige løsninger. Løsningerne vil være fordelt på produktion, på lagring, på transport, på besparelse af energi. Og hvad det koster vil ende med at være underordnet - verdenen har en udfordring, og den skal løses !

  • 2
  • 0

Det kunne være interessant, om det var muligt at udvikle et anlæg der fungerer den omvendte vej, og kan producere el ud fra metan.

Hvis det er muligt, at gå fra at producere 0 i el, til mange megawatt når det behøves, må et sådant anlæg, også kunne stabilisere elproduktionen. Og sandsynligvis kunne udvikles til at være mere miljøvenlig end strøm fremstillet på kul.

Dem, som udvikler atomkraft baseret på Thorium, kunne måske også tænke "miljø" ind i tankerne, og overveje om reaktoren kan laves så det kan indstille sig hurtigt efter det nødvendige forbrug.

Endeligt, tror jeg det er en fordel, hvis der installeres elektriske vandvarmere i huse der får fjernvarme via naturgas. Er der strømoverskud, kan produceres mere energi med de elektriske vandvarmere, derved skrues ned for fjernvarmen. Det vil nok komme af sig selv, når vi får intelligente elmålere, at dem med fjernvarme får installeret enten elektriske varmepumper eller elektriske vandvarmere, for at kunne bruge billigt strøm når vindmøllerne kører, og reducere udgiften til naturgas produceret varme eller kraftvarme. Intelligente elmålere, hvor kunden selv bestemmer om de ønsker en elvarmepatron i huset, eller en varmepumpe, og kun bruge strømmen når den er gratis, er en billig og miljøvenlig måde at forbruge strømmen.

  • 1
  • 0

Audi taler naturligvis om køretøjer, men den underliggende dagsorden er jo at gøre sig mindre afhængig af russisk gas og politiske luner i Kreml. Den tyske interesse er naturlig, da man har investeret meget i et naturgasnet og gaskilderne i Nordsøen er meget begrænsede. I den fremtidige strategi indgår der både P2G (power to gas) som fx. beskrevet på http://www.dw.com/en/power-to-gas-may-solv... , men det er også vigtig at ombygge hovedgasnettet sådan at det er mulig at transportere gassen begge veje. På den måde kan man fra europæiske gaslagre og P2G klare forsyningen i den del af Østeuropa som i dag er helt afhængig af russisk gas. Jeg har henvist til dette tidligere i en tråd der handler om problemerne med Putin og Ukaine.

John Larsson

  • 3
  • 1

Med de spotpriser på el vi har set på det seneste, burde det kunne betale sig at lave brint til bygasnettet.

  • 0
  • 0

Måske vi lidt for hurtigt har glemt, at det OGSÅ er dyrt at tilfredsstille varierende forbrug med kulkraft? Vi har bildt os ind, at kraftvarme løste problemet. Det gør det ikke: Korttidsvariationerne klares med fjernvarme, men om sommeren batter den løsning ikke og i forhold til at flytte over året har det ikke nogen betydning. Endelig har vi - og skal have - en overkapacitet af hensyn til forsyningssikkerhed - uanset, hvilke energikilder, vi anvender. Måske skulle DJØF'erne se 70 - 75 år tilbage, hvor vores lastbiler kørte på bøgebrænde og en stor del af Tysklands krigsmaskine kørte på syntetisk benzin. Effektiviteten og kWh prisen er ikke så afgørende for det nødvendige. Måske man skulle begynde med at lave intelligente afgifter: Afgifter, der flytter forbrug til lavlasttider - men ikke afgifter, der svinger som vinden blæser. Der skal være en afgift på energi - for at give incitament til at spare på den. Desuden skal der være en CO2 afgift, der giver incitament til at producere CO2-neutralt. Denne afgift kunne med fordel være et spejlbillede af forbrugskurven (døgn og år) således at den var lav en sommernat og høj en vintermorgen - men frem for alt skal afgifterne give incitament for forbrugere og den skal være forudsigelig. Jeg tror ikke vi vil have en situation, hvor vi skal se på den aktuelle pris inden vi tænder vaskemaskinen - men jeg tror man kan flytte forbrug, hvis der er en fast prisvariation. Prisvariation, som skyldes "produktionsleddet", skal opsuges i salgspriserne og ikke bruges til at stresse forbrugerne. Evt kunne få storforbrugere via kontrakt lad distributøren regulere dele af forbruget. Det er afgørende at lave en veldefineret snitflade mellem producent og forbruger. Mekanismerne er vidt forskellige på de 2 sider af fladen.

  • 0
  • 0

Måske man skulle begynde med at lave intelligente afgifter: Afgifter, der flytter forbrug til lavlasttider - men ikke afgifter, der svinger som vinden blæser.

Måske lidt svært mht. varmeforbrug. Temperaturforskellene på årstiderne lader sig nok ikke lige sådan ændre :)

Det er afgørende at lave en veldefineret snitflade mellem producent og forbruger. Mekanismerne er vidt forskellige på de 2 sider af fladen.

Hvorfor ? I de mange tilfælde, hvor producenten er forbrugerejet er der vel ikke de samme forskelle.

  • 0
  • 0

Forbrugernes behov styres for en stor dels vedkommende af døgnrytmen og af årstiden. Jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, at den enkelte forbruger skal indrette sig efter den aktuelle markedspris - men da gerne efter priser, der på forhånd er fastlagt for dato og tidspunkt. Hvis denne "pristabel" fastlægges 1 år frem i tiden, vil en del af forbruget flytte til de billige tider - men vi spiser kl. 18, selv om det ville være billigere at stege "fuglen" om natten. Vi får således en lidt mere hensigtsmæssig døgnkurve - som producenterne må se at udfylde: Producenterne har den anden udfordring, at vindmøllers og solcellers produktion ikke retter sig efter forbrugernes behov. Der er brug for at regulere med biobrændsel, Norsk vandkraft og måske nogle af de teknikker, der er mindre energiøkonomiske og dyre. Det er det, jeg mener med en klar snitflade: Forbrugerne laver en forudsigelig forbrugskurve - producenterne fylder den ud med viften af energikilder og lagerteknikker. Og det skal opnås med intelligente afgifter - ikke hverken højere eller lavere end i dag - blot fordelt anderledes.

  • 0
  • 0

Jeg mener ikke, det er hensigtsmæssigt og ønskeligt, at den enkelte forbruger skal indrette sig efter den aktuelle markedspris - men da gerne efter priser, der på forhånd er fastlagt for dato og tidspunkt. Hvis denne "pristabel" fastlægges 1 år frem i tiden, vil en del af forbruget flytte til de billige tider - men vi spiser kl. 18, selv om det ville være billigere at stege "fuglen" om natten.

Jeg syntes også at det ville være smadder rart hvis prisen på benzin blev låst fast et helt år i forvejen, så kunne jeg planlægge hvornår på døgnet/ugen det var billigst at tanke... Men hvem skulle bære risikoen for prisstigninger?

Elprisen varierer i forhold til udbud/efterspørgelse... Man kan ikke forudsige et år i forvejen om en graveskade ødelægger et kabel til et atomkraftværk i 14 dage, eller om et søkabel får en skade så der f.eks. ikke er en optimal overførelsesevne til Norge i nogle måneder. Man kan ikke engang forudsige om det bliver et tør- eller et vådår i Norge/Sverige (som nok har den største betydning for middelprisen over et år)... Som det er nu, er de fleste handelsselskaber villige til at låse prisen i 3 måneder af gangen, men enkelte tilbyder også faste priser i et år eller helt op til to år... Konsekvensen er bare at prisen pr. kWh her og nu er højere hvis man låser den i 1 år, frem for kun at låse den i 3 måneder... Men man har ikke risikoen med at den er endnu højere i næste kvartal...

Mig bekendt er der ikke noget der forhindre handelsselskaberne i at varierer taksten hen over døgnet (det kræver kun at der er mulighed for timeafregning hvor du bor, men det er der snart i hele landet), men det betyder ikke ret meget for slutbrugerkunden da over 75% af vores elpris går direkte i statskassen. Men hvis du kontakter forskellige handelsselskaber (og andre kunder ligeledes efterspøger produktet) så er jeg sikker på at det bliver en mulighed...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten