ATV-formand om »molboagtig« udflytning: I sætter universiteterne i stå
I en tid, hvor samfundet har massivt behov for STEM-kandidater til grøn omstilling og digitalisering, sætter man helt molboagtigt universiteternes udvikling i stå for at flytte uddannelsespladser fra by til land.
Danske virksomheder skal have de bedste muligheder for at bliver førende indenfor deres teknologier og forretningsområder. Men der bliver ikke udviklet, designet, produceret eller solgt ret meget uden mennesker til at udføre arbejdet. Den største snublesten for dansk erhvervsliv i dag og fremover er derfor manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den mangel er stor og velkendt indenfor STEM-området - ikke mindst blandt ingeniører og IT-kandidater.
Læs også: Synspunkt: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften
HVOR SKAL DE UNGE UDDANNES? Første indlæg: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften
Skal vi have færre uddannelsespladser i de store byer og flere rundt omkring i landet? Uenigheden er tydelig mellem politikere og uddannelsessteder. I de kommende dage vil involverede parter give deres bud på holdning og konsekvens af den nye uddannelsesaftale.
Næste indlæg kommer fra IDA og ITU
Men som en ny Molbohistorie har regeringen planlagt en udflytning af uddannelser, som vil give os færre STEM-kandidater. Alle STEM-uddannelser udenfor de store universitetsbyer har ledige studiepladser, samtidig med at flere universiteter i de store byer hvert år må afvise kvalificerede ansøgere. Og universiteternes statistik for studerendes migration mellem byer viser, at de studerende sjældent søger ud i landet, hvis de bliver afvist på deres første prioritet.
Miljøer fortyndes
Det er en reel problemstilling, at der er brug for arbejdskraft i hele landet. Men der er blandt Science & Engineering-virksomheder en udtalt bekymring for, at udflytning af universitetsuddannelser lægger låg på det samlede optag, og at forskningsmiljøerne fortyndes ved at sprede dem geografisk. Science & Engineering-virksomheder er vidensintensive virksomheder, som bygger deres forretning på STEM-kompetencer. Det vil sige virksomheder, som forsker, udvikler og har mange ingeniører og natur- og sundhedsvidenskabelige kandidater som medarbejdere.
Problemstillingen med at få STEM-arbejdskraft til hele landet skal ikke løses ved de facto at uddanne færre. Løsningen er at uddanne flere dygtige kandidater på de universiteter, hvor de unge ønsker at uddanne sig og som heldigvis allerede i dag uddanner fremragende kandidater. Det handler selvfølgelig også om at få øget mobiliteten, så de færdiguddannede søger jobs i hele landet.
Tiltræk udenlandske studerende
Der er flere farbare veje til at få flere STEM-kandidater til hele landet. Her er et par bud fra Science & Engineering-komitéen under ATV:
Etabler kollegier med boliger og fælles studiemiljøer i større ”ikke-universitetsbyer”. Kollegierne skal have tæt nærhed til virksomheder, så de studerende kan komme i praktik og skrive speciale på virksomheder også uden for de større uddannelsesbyer.
Afskaf loftet for udbud af engelsksprogede uddannelser på de videregående uddannelser, så flere internationale studerende kan bidrage til at løse erhvervslivets behov for STEM-kandidater. Hvis dimittenderne ikke kan opnå beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse, skal uddannelsesinstitutionerne tilbagebetale taxametertilskuddet for det antal udenlandske studerende, man har forpligtet sig til at sikre en beskæftigelse. Forslaget er praktisk svært, men ikke umuligt og vi har brug for at løse den gordiske knude (jf. næste punkt).
Lån frem for SU
Det er politisk svært at acceptere, at danske skatteborgere betaler uddannelse og SU for studerende, som læser i Danmark fra andre EU-lande uden efterfølgende at arbejde i Danmark. Det kan løses ved at omlægge SU på kandidatuddannelsen til et rentefrit lån, som tilbagebetales maksimalt ti år efter kandidatgraden. For hvert år man har fuldtidsarbejde i Danmark inden for de første 10 år, nedskrives lånet med 20 pct. Omlægningen er udgiftsneutral for de studerende, der lægger deres arbejdskraft i Danmark i minimum 5 år efter deres kandidatgrad – og gælder i øvrigt både danske og øvrige EU-studerende.
Hele Danmark har brug for et godt forskningsbaseret uddannelsessystem - som fødekæde til forskning, udvikling og et sundt erhvervsliv. Der er derfor ingen grund til at forhindre de nuværende uddannelsessteder i at uddanne den arbejdskraft, samfundet har brug for. Det er pænt af regeringen at være hjælpsom. Men vi har faktisk ikke brug for otte mand til at hente storken ud af kornmarken.
