ATV-formand om »molboagtig« udflytning: I sætter universiteterne i stå

I en tid, hvor samfundet har massivt behov for STEM-kandidater til grøn omstilling og digitalisering, sætter man helt molboagtigt universiteternes udvikling i stå for at flytte uddannelsespladser fra by til land.

Danske virksomheder skal have de bedste muligheder for at bliver førende indenfor deres teknologier og forretningsområder. Men der bliver ikke udviklet, designet, produceret eller solgt ret meget uden mennesker til at udføre arbejdet. Den største snublesten for dansk erhvervsliv i dag og fremover er derfor manglen på kvalificeret arbejdskraft. Den mangel er stor og velkendt indenfor STEM-området - ikke mindst blandt ingeniører og IT-kandidater.

Læs også: Synspunkt: Lokale uddannelser er nødvendige for sammenhængskraften

Men som en ny Molbohistorie har regeringen planlagt en udflytning af uddannelser, som vil give os færre STEM-kandidater. Alle STEM-uddannelser udenfor de store universitetsbyer har ledige studiepladser, samtidig med at flere universiteter i de store byer hvert år må afvise kvalificerede ansøgere. Og universiteternes statistik for studerendes migration mellem byer viser, at de studerende sjældent søger ud i landet, hvis de bliver afvist på deres første prioritet.

Miljøer fortyndes

Det er en reel problemstilling, at der er brug for arbejdskraft i hele landet. Men der er blandt Science & Engineering-virksomheder en udtalt bekymring for, at udflytning af universitetsuddannelser lægger låg på det samlede optag, og at forskningsmiljøerne fortyndes ved at sprede dem geografisk. Science & Engineering-virksomheder er vidensintensive virksomheder, som bygger deres forretning på STEM-kompetencer. Det vil sige virksomheder, som forsker, udvikler og har mange ingeniører og natur- og sundhedsvidenskabelige kandidater som medarbejdere.

Problemstillingen med at få STEM-arbejdskraft til hele landet skal ikke løses ved de facto at uddanne færre. Løsningen er at uddanne flere dygtige kandidater på de universiteter, hvor de unge ønsker at uddanne sig og som heldigvis allerede i dag uddanner fremragende kandidater. Det handler selvfølgelig også om at få øget mobiliteten, så de færdiguddannede søger jobs i hele landet.

Tiltræk udenlandske studerende

Der er flere farbare veje til at få flere STEM-kandidater til hele landet. Her er et par bud fra Science & Engineering-komitéen under ATV:

Etabler kollegier med boliger og fælles studiemiljøer i større ”ikke-universitetsbyer”. Kollegierne skal have tæt nærhed til virksomheder, så de studerende kan komme i praktik og skrive speciale på virksomheder også uden for de større uddannelsesbyer.

Afskaf loftet for udbud af engelsksprogede uddannelser på de videregående uddannelser, så flere internationale studerende kan bidrage til at løse erhvervslivets behov for STEM-kandidater. Hvis dimittenderne ikke kan opnå beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse, skal uddannelsesinstitutionerne tilbagebetale taxametertilskuddet for det antal udenlandske studerende, man har forpligtet sig til at sikre en beskæftigelse. Forslaget er praktisk svært, men ikke umuligt og vi har brug for at løse den gordiske knude (jf. næste punkt).

Lån frem for SU

Charlotte Rønhof, formand, Science & Engineering-komitéen under Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV) Illustration: ATV

Det er politisk svært at acceptere, at danske skatteborgere betaler uddannelse og SU for studerende, som læser i Danmark fra andre EU-lande uden efterfølgende at arbejde i Danmark. Det kan løses ved at omlægge SU på kandidatuddannelsen til et rentefrit lån, som tilbagebetales maksimalt ti år efter kandidatgraden. For hvert år man har fuldtidsarbejde i Danmark inden for de første 10 år, nedskrives lånet med 20 pct. Omlægningen er udgiftsneutral for de studerende, der lægger deres arbejdskraft i Danmark i minimum 5 år efter deres kandidatgrad – og gælder i øvrigt både danske og øvrige EU-studerende.
Hele Danmark har brug for et godt forskningsbaseret uddannelsessystem - som fødekæde til forskning, udvikling og et sundt erhvervsliv. Der er derfor ingen grund til at forhindre de nuværende uddannelsessteder i at uddanne den arbejdskraft, samfundet har brug for. Det er pænt af regeringen at være hjælpsom. Men vi har faktisk ikke brug for otte mand til at hente storken ud af kornmarken.

Emner : Uddannelse
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Til de, der som jeg ikke kendte forkortelsen, vil jeg oplyse, at det drejer sig om Science, Technology, Engineering, Mathematics, hvilket kan ses ved opslag i Wikipedia. Odense, Aarhus og Ålborg er ikke "på landet" og kan udmærket håndtere fagene. Lad dog de studerende være i områderne med de producerende virksomheder og slippe for trafikkaos, lange rejsetider og høje huslejer.

  • 8
  • 5

Lad dog de studerende være i områderne med de producerende virksomheder og slippe for trafikkaos, lange rejsetider og høje huslejer.

Måske du skulle læse artiklen en gang til - der står bl.a.: "Alle STEM-uddannelser udenfor de store universitetsbyer har ledige studiepladser, samtidig med at flere universiteter i de store byer hvert år må afvise kvalificerede ansøgere.". Så der er ingen der tvinger de studerende væk fra "områderne med de producerende virksomheder". I øvrigt er det værd at bemærke at disse områder ofte netop findes i nærheden af universiteterne.

  • 11
  • 4

Bortset fra idéen om SU som lån, er det fine tanker.

Der VIL komme nedgangstider igen, og så dur det ikke at efterlade danske unge, der en periode ikke kan finde et arbejde, med en stor gæld.

  • 4
  • 0

hun har selvfølgelig ret der ikke fornuft i galskaben. uddannelse er for vigtigt til at blive en del af værdi kamp.

nu har forskningsministre med tåre i øjnen fortalt han har fundet penge til mere labudstyr. kan det nu også bruges der hvor de studiepladserne er?.

er det under alle omdtændigheder ikke tanken at uddanelsessteder,skal bruge deres sparsome tid på uddannelse og ikke udfylde skemaer til chr.borg. efter den seneste tids beviser på politisk uduelighed. vil det måske være til større gavn at fokusere på det virkelige problem. fremfor at skabe nye. hvem der ellers har ret i denne sammenhæng er altid svært at bedømme. jeg hælder nu mest til videnskaben.

  • 3
  • 0

. . i landet efter endt uddannelse, så er det måske bedre at fjerne en del af de restriktioner, der er:

  • At man mister sin opholdstilladelse, hvis man ikke ret hurtigt efter studiets afslutning har et job.
  • At det er svært at få opholdstilladelse for en ægtefælle, da den samlede tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land.

osv. Hvorfor skal det altid være pisk og ikke gulerod, der bruges?

  • 7
  • 1

"Det er en reel problemstilling, at der er brug for arbejdskraft i hele landet."

Ja, og tesen er, at det er lettere at flytte studenter, end færdiguddannede med familie.

Om det passer får vi se, men jeg er tilbøjelig til at tro det.

Og så forstår jeg ikke rigtig bekymringen for størrelsen af forskningsmiljø etc. Tager vi Kbh. og IT, så kan man tage en højere IT-uddannelse på, lige fra hoften: DTU, ITU, CBS og KU. Det gav nok mere, hvis man smurte det ud på færre uddannelsessteder, end den nedskæring på max. 10% vi snakker om i denne forbindelse.

  • 5
  • 0

Hvis man vil have at udenlandske studerende bliver i landet efter endt uddannelse, så er det måske bedre at fjerne en del af de restriktioner, der er:

At man mister sin opholdstilladelse, hvis man ikke ret hurtigt efter studiets afslutning har et job. At det er svært at få opholdstilladelse for en ægtefælle, da den samlede tilknytning til Danmark skal være større end til et andet land. osv. Hvorfor skal det altid være pisk og ikke gulerod, der bruges?

Som den "Italienske" tekstilindustri, ejet af og udelukkende beskæftigende kinesere?

I øvrigt er det kun rimeligt at oprindelseslandet kautionerer for SU-lån, og kom ikke med det bavl om at danske studerende også får uddannelsesstøtte i andre EU-lande.

Dansk SU og mindre end eksistensminimum i Bukarest er ikke en seriøs sammenligning.

Jeg besøgte afdelingen for klimateknik på DTU for ca. 15 år siden. Den ledende professor hed Lei Fang (kineser), resten var østeuropæere, og samme fordeling blandt de studerende. Luk det, når ingen danskere studerer der.

  • 3
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten