Atomvinteren
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomvinteren

Terrorangrebet i Mumbai har på ny kastet lys over det dårlige forhold mellem Indien og Pakistan. To atomvåbenmagter, der gentagne gange har været i krig, og som i Kashmir stadig har et uafklaret problem. Skulle det en dag udvikle sig til en atomkrig, vil det ikke kun have katastrofale følger for det indiske subkontinent, men også for resten af verden. Selv endda hvis det lykkes at holde andre magter fra at blande sig direkte.

Nobelprismodtageren Paul Crutzen og John Birks var de første til i 1982 at påpege, at en krig med atomvåben vil have enorme miljømæssige konsekvenser. Den berømte astrofysiker Carl Sagan tog kort efter initiativ til et større modelleringsarbejde, og sammen med en række kolleger skrev han artiklen 'Nuclear Winter: Global Consequences of Multiple Nuclear Explosions' som blev offentliggjort i Science lillejuleaften 1983. Her 25 år efter har to af nu afdøde Carl Sagans medforfattere fra den gang, Owen Toon og Richard Turco, sammen med Alan Robock brugt de nyeste klimamodeller til at opdatere analysen i decemberudgaven af Physics Today. Resultatet er ikke opløftende.

Godt nok underskrev USA og Rusland i 2002 en aftale, Strategic Offensive Reductions Treaty(SORT), om store nedrustninger. Aftalen skal i 2012 bringe antallet af kampklare atomvåben ned på 6 pct. af de 70.000 sprænghoveder, der fandtes i 1986. Men de indirekte følger af en krig på atomvåben med 2012-arsenalet vil sandsynligvis eliminere det meste af menneskeheden, skriver Toon, Turco og Robock.

Et angreb med atomvåben har to konsekvenser. Et stort antal direkte døde og tilskadekomne på grund af stråling og brande, og de efterfølgende miljømæssige konsekvenser af den sod, som vil blive udsendt i atmosfæren. Dødsfald skal måles i millioner eller hundrede millioner - alt efter hvilket scenario der studeres. Men lad os her udelukkende koncentere os om de miljømæssige konsekvenser af henholdvis en global konflikt, hvor der samlet set udløses 2.000 atomvåben hver med en sprængkraft på 100 kiloton TNT, og en regional konflikt, som mellem Indien og Pakistan, hvor der udløses 50 atombomber af en sprængkraft på 15 kiloton TNT - svarende til Hiroshima-bomben.

Den globale konflikt vil tilføre atmosfæren 180 teragram sod (180 milliarder kilogram) - det vil nedsætte solenergien, der rammer Jorden, og medføre et globalt temperaturfald på otte grader. Klimaet på Jorden vil blive koldere end under sidste istid, men da virkningen gradvist aftager over ti år, vil det dog næppe resultere i opbygningen af en permanent iskappe. I USA har visse kredse argumenteret for, at USA kunne ødelægge Rusland i et overraskelsesangreb, som ikke ville give russerne mulighed for at svare igen. Men et sådant ensidigt angreb vil alene tilføre atmosfæren 85 teragram sod og føre til massehungersnød over hele Jorden. Det er en selvmordsstrategi, mener Toon, Turco og Robock. Selv en begrænset regionalkonflikt, der 'kun' vil tilføre atmosfæren 5 teragram vil give jordkloden en lavere temperatur, end der har været i 1.000 år. Sodmængden vil langt overgå, hvad der blev udsendt ved udbrud af vulkanen Tambora i Indonesien i 1815, som bevirkede, at 1816 i Europa og USA er kendt som året uden sommer.

**Hvert femte år **får verden en ny atomvåbenmagt. Senest Nordkorea, og Iran er godt på vej til at have de teknologiske forudsætninger. De miljømæssige konsekvenser af en krig med atomvåben fortjener seriøs opmærksomhed, bemærker Toon, Turco og Robock på den baggrund.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten