Atomskrotløsning forsinket - affald hober sig op på Risø

Svaret på, hvad der skal ske med de radioaktive efterladenskaber fra Forsøgscenter Risø, skulle have ligget klar som et politisk beslutningsgrundlag nu, men det er blevet forsinket - indtil videre til årsskiftet. Det oplyser Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen, til Ingeniøren. Årsagerne er både lokal modstand mod at skulle opbevare affaldet, usikkerhed om, hvorvidt der både skal bygges et mellemlager og et slutdepot, og at det endnu ikke er afklaret, om man kan finde et andet land, der vil tage imod det mest radioaktive affald.

Derefter følger den politiske proces, der skal give svaret på det ømtålelige spørgsmål og dernæst den fysiske etablering af lageret.


Imens hober affaldet sig op på den smukke halvø i Roskilde Fjord, hvor Risø er placeret. For arbejdet med at bryde forsøgsreaktorerne ned og rense dem er planlagt efter, at affaldet kunne køres direkte i slutdepot. Det betyder, at dekommissioneringen bliver forsinket i takt med, at beslutningen trækker ud om, hvad der skal ske med affaldet.

Læs også: Så er proppen taget af Risøs DR3

Lageret på Risø er allerede én gang blevet udvidet, og det bliver sandsynligvis nødvendigt at gøre igen, før den tværministerielt nedsatte arbejdsgruppe har lagt en løsning frem, som politikerne kan acceptere, og som derefter skal etableres.

For tiden rejser repræsentanter for Sundhedsministeriet, Statens Institut for Strålehygiejne, Geus og Dansk Dekommissionering rundt til de seks lokaliteter, som meget modvilligt er udpeget til muligt slutdepot eller mellemlager for atomskrottet fra Risø.

De seks områder er Østermarie ved Paradisbakkerne på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Hvidbjerg ved Thyholm, Thise og Skive vest i Skive Kommune samt Kertinge Mark ved Kerteminde. Og manglen på viden om konsekvenserne og utrygheden er stor. Ved borgermødet i Kerteminde 7. maj blev panelet fra arbejdsgruppen bl.a. mødt af spørgsmål som ‘Hvor længe skal slutdepotet stå åbent’, ‘Hvad er de geologiske krav til et mellemlager’, og ‘Hvorfor er Kerteminde udvalgt’ samt udsagnet: ‘Såfremt man laver et slutdepot med højradioaktivt affald, bliver det det første nogensinde - vi skal ikke være en del af sådan et eksperiment.’

1-2 fodboldbaner med atomskrot

Fra starten var det hensigten at etablere et slutlager. Men i kølvandet på erkendelsen af, hvor svært det er at placere et slutdepot, dukkede ideen om at vælge en mellemlagerløsning i stedet for et slutdepot op. Mellemlageret skal kunne holde 50-100 år. Det er også den løsning, der er mest populær i eksempelvis Sverige, hvor man dog også arbejder på at sprænge et slutdepot ud i urfjeldet.

Slutdepoterne skal ifølge Ole Kastbjerg Nielsen, direktør for Dansk Dekommissionering, rumme 5-10.000 m3 affald. Det bliver fortrinsvis lav- og mellemaktivt affald, der er kortlivet, med halveringstid på maks. 30 år. Men der kommer også en mindre mængde særligt og langlivet affald. Affaldet stammer ikke bare fra dekommissioneringen på Risø, men også fra hospitaler, forskning og industri.

Læs også: Politisk tovtrækkeri presser oprydning på Risøs atom-anlæg

Samtidig arbejdes der på højtryk på den diplomatiske front, fordi Folketinget alligevel vil have undersøgt muligheden for at deponere det radioaktive affald i udlandet efter først at have afvist den mulighed.

»Den oprindelige folketingsbeslutning gik jo ud på, at man ikke skulle prøve at komme af med det affald - bortset fra 233 kg langlivet radioaktivt affald. Men det bad politikerne os alligevel om at undersøge forrige år,« siger Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen.

»Bestræbelserne på at komme af med det langlivede radioaktive affald til udlandet pågår stadig. Men lykkes det ikke, skal det hele jo deponeres,« siger John Erik Pedersen.

Indtil videre står det på halvøen

Miljøvurderingen af de seks lokaliteters egnethed som slutdepot eller mellemlager er altså efter planen slut sidst på året, så der er et beslutningsgrundlag for både slutdepotet, mellemlageret og den udenlandske deponeringsmulighed.

»Indtil videre står det jo på halvøen, og der kan det for så vidt blive stående, selv om dekommissioneringen skal være færdig i 2023, men den dato kan man jo lave om,« siger han.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Årsagerne er både lokal modstand mod at skulle opbevare affaldet, usikkerhed om der både skal bygges et mellemlager og et slutdepot, og at det endnu ikke er afklaret, om man kan finde et andet land, der vil tage imod det mest radioaktive affald."

og

"spørgsmål som ‘Hvor længe skal slutdepotet stå åbent’, ‘Hvad er de geologiske krav til et mellemlager’ og ‘Hvorfor er Kerteminde udvalgt’ samt udsagnet: ‘Såfremt man laver et slutdepot med højradioaktivt affald bliver det det første nogensinde - vi skal ikke være en del af sådant et eksperiment’."

Det kan vel næppe komme som en overraskelse - hvorfor skulle disse naturlige dele af processen resultere i forsinkelse?

Hvorfor har et slutdepot nogensinde været foreslået? Og i konsekvens af at et slutdepot er en tåbelig løsning, hvilken relevans har de udpegede placeringer så?

Imens hober affaldet sig op på den smukke halvø i Roskilde Fjord, hvor Risø er placeret.

Der er også smukt på de placeringer, der er blevet foreslået.

  • 0
  • 0

Det kan vel ligeså godt blive gravet ned der hvor det ligger nu . De har jo levet med det i 70 år i Roskilde så kan de jo ligeså godt blive ved, i stedet belemre andre med det, eller grave det ned på Christians borg slotsplads!

  • 0
  • 0

Hvorfor skulle der startes på dekommissioneringen før der er en endelig slutdeponering klar? Man ligger som man har redt.

  • 0
  • 0

@ Bent Madsen

gravet ned

Du udviser en rystende uvidenhed om emnet. På nær nogle få kg kan det meste af affaldet på Risø knap nok kvalificere som lavradioaktivt. Til gengæld bliver meget farligt kemikalieaffald stadigvæk ’sådan bare’ gravet ned. MEN ”Affald” fra kernekraft: Sikker deponering af radioaktivt affald er ikke noget problem. Det kan derfor bedst sammenlignes med falsk varebetegnelse når det stadigvæk lykkes at betegne dette som ”affaldsproblemet”. De brugte brændstofstave fra reaktorerne opbevares under vand først på selve kraftværket og derefter på et mellemlager i op til 30 år. Det er fordi man vil vente med endelig deponering, eller oparbejdning til genbrug, til de er “kølet af”. (Atomer med relativt kort halveringstid vil således henfalde til uskadelige atomer.) Det er således ikke fordi man ikke ved hvad man skal gøre ved disse brugte brændstofstave og hvis en terrorist skulle prøve at tage dem ud af dette midlertidige lager, vil han snart dø af akut strålesyge. Dette materiale, der i dag betegnes som affald, er imidlertid en værdifuld fremtidig ressource, der indeholder store mængder af brugbart brændsel til brug i fremtiden. Således bliver tidligere “slut-depoter” nu ombygget til at være “sikre men tilgængelige depoter”.

  • 0
  • 0

Er kommunerne blevet tilbudt nogen form for kompensation (for strålefobi skader ;-) i forbindelse med slutdepoterne? Måske kan en god pose penge ændre på sagen.

Jeg synes ikke det er seriøst at foreslå at det bare kan blive liggende i Roskilde.

Mvh Steen

  • 0
  • 0

bla REO har foreslået en løsning som er billigere og enklere. Lad reaktoren være og brug den som opbevaring for det radioaktive affald som bla kommer fra hospitaler, industri mv.

DR3 er pakket ind i bly og beton. Alligevel insisteres der på at bruge over en mia kr på at skille reaktoren ad for så at pakke stumperne ind i beton.

Det er dumt og et stort spild af penge.

Mvh Thomas

  • 0
  • 0

 "Europas førende udviklingsparker for cleantech-aktiviteter"........ Ja da. Kernekraft er da det eneste der reelt er "cleantech"!

  • 0
  • 0

Hvorfor tilbyder du ikke at de få kilo kan "begraves" under din ejendom ? Det må da være ligetil ? Mvh Aksel

Risø indeholder affald fra reaktorbaseret materialeforskning der har været med til at udvikle halvlederindustrien. Skal dette graves ned hos solcelleejerne? Eller synes du at de først skal se at få betalt regningen for alt den kradse flouridkemi som der ligger tilbage i Kina efter import af disse discountpaneler?

Der ligger også en masse Kvanefjeld-tailings som vindmølleejerne kan få, så kan de nyde lidt af LCA-belastningen fra RE-udvinding.

Morale: Ingen energikilde er cleantech når man ser på hele miljøbelastningen.

  • 0
  • 0

@ Aksel I stedet for at komme med det pjat kunne du prøve at sætte dig ind i tingene. Specielt ville det være gavnligt hvis du lærte at gradbøje radioaktivitet. (Det er der dog mange der ikke kan) Hvis du ikke er bange for at miste ’din barnetro’ kunne du læse lidt på http://wp.me/p1RKWc-8 og hvis du ikke vil benægte fakta, så også på http://wp.me/s1RKWc-386 og http://wp.me/p1RKWc-7S God fornøjelse.

For øvrigt bor jeg i en etværelses på tredje sal. Hvert år dør over 2.000 mennesker i kulminerne og måske et par millioner af luftforurening. Det er bl.a. fordi vi ikke fik kernekraft.

Selv om der ikke har været personskader på grund af radioaktivitet på kernekraftværker eller ved behandlingen af det der kaldes affald i de snart 50 år der har været kernekraft, så har selvbestaltede skræk-profeter fyldt os med ammestue-historier om kernekraftens farlighed.

  • 0
  • 0

Det bliver fortrinsvis lav- og mellemaktivt affald, der er kortlivet, med halveringstid på maks. 30 år.

  • der er noget galt! Lavaktivt affald har en lang halveringstid, det hører ikke hjemme i gruppen med maks. 30 års halveringstid, der må betegnes som højaktivt. Det gør ingen forskel, om man omklassificerer affaldet, men det synes lidt sært, at der findes radioaktivt affald, der ikke genererer varme? Er det mon en dansk specialitet?
Det er interessant at radioaktivt affald hober sig op på Risø, normalt formindskes radioaktivt affald med tiden.
Det kan ikke være rigtigt, at problemerne stiger når man deponerer affaldet, foreløbig har det da vist ligget trygt og sikkert på Risø i årevis uden nogen er blevet skræmt af det?

Al radioaktivt affald - uanset halveringstid, kan opbevares trygt og sikkert på ethvert tilfældigt sted i Danmark, blot det placeres i 500 m dybde - ifølge Bernar Cohen. (Se artikler i "Naturens Verden og Sc. Am. (1976)).

  • 0
  • 0

Vel ikke når man fylder mere og mere på lageret (fra sygehuse og industrien), uden at man samtidig kan nedklassificerer det man allerede har lignende på lageret...

- Tak for oplysningen, for slevfølgelig er der da radioaktivt affald fra andre steder end Risø. Det er korrekt at handsker o.a. arbejdstøj kom i gruppen lavaktivt affald, der dækkede over resten - enten det var radioaktivt eller ej. Jeg mener at have set, at en del af dette affald bliver brændt, det formindsker mængden meget.

  • 0
  • 0

Vel ikke når man fylder mere og mere på lageret (fra sygehuse og industrien), uden at man samtidig kan nedklassificerer det man allerede har lignende på lageret...

Affaldets volumen(L) stiger, affaldets aktivitet(Bq) falder. Nu har Ingeniøren skrevet meget om ingenting fra Risø siden 2009. Det nærmer sig en fuld halvering for cobalt-60 der er en af Risøs største udfordringer. De øvrige neutronaktiverede isotoper fra vand og bitumen har også tabt meget med halveringstider på 10 og 12 år.

  • 0
  • 0

Som har haft fordelen ved Risø i mange år, så må det være naturligt at de osse tager ulemperne. Det er påfaldende at der er fundet 3 egnede pladser i den tyndest befolkede del af Danmark, selvom begrundelsen er at hvis der sker noget, så "går det ud over færrest mulige mennesker"... Vi har i forvejen risko nok med "andres" affald (Cheminova - høfte 42), som ingen gider rydde op i. Men vi kan måske lave en byttehandel, vi tager atomaffaldet, giftdepotet flyttes til Roskilde? Det må jo være lige så ufarligt, når det nu har fået lov at blive her i så mange år....eller?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten