Svaret på, hvad der skal ske med de radioaktive efterladenskaber fra Forsøgscenter Risø, skulle have ligget klar som et politisk beslutningsgrundlag nu, men det er blevet forsinket - indtil videre til årsskiftet. Det oplyser Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen, til Ingeniøren. Årsagerne er både lokal modstand mod at skulle opbevare affaldet, usikkerhed om, hvorvidt der både skal bygges et mellemlager og et slutdepot, og at det endnu ikke er afklaret, om man kan finde et andet land, der vil tage imod det mest radioaktive affald.
Derefter følger den politiske proces, der skal give svaret på det ømtålelige spørgsmål og dernæst den fysiske etablering af lageret.
Læs også: Se, hvordan eksperterne fjernede proppen fra landets største forsøgsreaktor
Imens hober affaldet sig op på den smukke halvø i Roskilde Fjord, hvor Risø er placeret. For arbejdet med at bryde forsøgsreaktorerne ned og rense dem er planlagt efter, at affaldet kunne køres direkte i slutdepot. Det betyder, at dekommissioneringen bliver forsinket i takt med, at beslutningen trækker ud om, hvad der skal ske med affaldet.
Læs også: Så er proppen taget af Risøs DR3
Lageret på Risø er allerede én gang blevet udvidet, og det bliver sandsynligvis nødvendigt at gøre igen, før den tværministerielt nedsatte arbejdsgruppe har lagt en løsning frem, som politikerne kan acceptere, og som derefter skal etableres.
For tiden rejser repræsentanter for Sundhedsministeriet, Statens Institut for Strålehygiejne, Geus og Dansk Dekommissionering rundt til de seks lokaliteter, som meget modvilligt er udpeget til muligt slutdepot eller mellemlager for atomskrottet fra Risø.
De seks områder er Østermarie ved Paradisbakkerne på Bornholm, Rødbyhavn på Lolland, Hvidbjerg ved Thyholm, Thise og Skive vest i Skive Kommune samt Kertinge Mark ved Kerteminde. Og manglen på viden om konsekvenserne og utrygheden er stor. Ved borgermødet i Kerteminde 7. maj blev panelet fra arbejdsgruppen bl.a. mødt af spørgsmål som ‘Hvor længe skal slutdepotet stå åbent’, ‘Hvad er de geologiske krav til et mellemlager’, og ‘Hvorfor er Kerteminde udvalgt’ samt udsagnet: ‘Såfremt man laver et slutdepot med højradioaktivt affald, bliver det det første nogensinde - vi skal ikke være en del af sådan et eksperiment.’
1-2 fodboldbaner med atomskrot
Fra starten var det hensigten at etablere et slutlager. Men i kølvandet på erkendelsen af, hvor svært det er at placere et slutdepot, dukkede ideen om at vælge en mellemlagerløsning i stedet for et slutdepot op. Mellemlageret skal kunne holde 50-100 år. Det er også den løsning, der er mest populær i eksempelvis Sverige, hvor man dog også arbejder på at sprænge et slutdepot ud i urfjeldet.
Slutdepoterne skal ifølge Ole Kastbjerg Nielsen, direktør for Dansk Dekommissionering, rumme 5-10.000 m3 affald. Det bliver fortrinsvis lav- og mellemaktivt affald, der er kortlivet, med halveringstid på maks. 30 år. Men der kommer også en mindre mængde særligt og langlivet affald. Affaldet stammer ikke bare fra dekommissioneringen på Risø, men også fra hospitaler, forskning og industri.
Læs også: Politisk tovtrækkeri presser oprydning på Risøs atom-anlæg
Samtidig arbejdes der på højtryk på den diplomatiske front, fordi Folketinget alligevel vil have undersøgt muligheden for at deponere det radioaktive affald i udlandet efter først at have afvist den mulighed.
»Den oprindelige folketingsbeslutning gik jo ud på, at man ikke skulle prøve at komme af med det affald - bortset fra 233 kg langlivet radioaktivt affald. Men det bad politikerne os alligevel om at undersøge forrige år,« siger Sundhedsministeriets konsulent, John Erik Pedersen.
»Bestræbelserne på at komme af med det langlivede radioaktive affald til udlandet pågår stadig. Men lykkes det ikke, skal det hele jo deponeres,« siger John Erik Pedersen.
Indtil videre står det på halvøen
Miljøvurderingen af de seks lokaliteters egnethed som slutdepot eller mellemlager er altså efter planen slut sidst på året, så der er et beslutningsgrundlag for både slutdepotet, mellemlageret og den udenlandske deponeringsmulighed.
»Indtil videre står det jo på halvøen, og der kan det for så vidt blive stående, selv om dekommissioneringen skal være færdig i 2023, men den dato kan man jo lave om,« siger han.
