Atomskrot: Midlertidigt lager kan holde 100 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomskrot: Midlertidigt lager kan holde 100 år

Illustration: Nina Errboe

Samtlige Folketingets partier er enige om at etablere et midlertidigt lager til det danske atomaffald på Risø ved Roskilde. Lageret skal kunne holde til 2073. I praksis bliver der dog stillet de samme krav, som man ville gøre til et længerevarende lager.

Sådan lyder vurderingen fra Dansk Dekommissionering, der i dag står for at afvikle og opbevare det radioaktive affald.

Læs også: Dansk atomaffald skal blive på Risø til 2073

»Bygningskonstruktionen skal leve op til en række krav for bæreevne, afskærmning og muligheden for klimastyring, men der er forskellen i virkeligheden ikke så stor på, om den skal holde i 50 eller 100 år,« siger Ole Kastbjerg Nielsen, der er direktør i Dansk Dekommissionering.

Han tilføjer, at der selvfølgelig vil være forskel på driftsudgifterne for 50 og 100 år. Men udgifterne til andre opgaver, såsom løbende overvågning af affaldet og ompakning af tærede tromler, vil være nogenlunde det samme for den dobbelte levetid.

Direktør: Slutdepot er endestation

De tærede affaldsenheder stammer overvejende fra før 1990'erne, hvor tromler med affald begyndte at korrodere, fordi de blev udsat for fugt.

Det sker ikke i samme grad i dag, men Dansk Dekommissionering kan ikke lave fuld klimastyring i den nuværende bygning. Derfor er det vigtigste for dem at få nogle nye faciliteter med bedre sikkerhed.

»For os ligger det logiske i, at vi får en bedre facilitet, som er klima- og højvandssikret og giver noget ekstra plads, mens der bliver tid til at lave undersøgelser for et slutdepot,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Direktøren ser ikke som sådan noget ulogisk i, at man bygger et lager til 50 år, der kan holde i 100 år.

»Formålet er jo et andet. Man er gået væk fra idéen om at lave et 100-års mellemlager, og nu er formålet, at man vil lave en opgraderet, midlertidig lagerfacilitet, mens man undersøger mulighederne for at konstruere et geologisk depot til affaldet,« siger han.

Læs også: Leder: Atomskrot – gør nu affaldet til en folkelig vindersag

I regeringens beslutningsforslag står der, at De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) skal lave undersøgelser af undergrunden i 500 meters dybde fra 2019 for at finde frem til et egnet sted for et slutdepot, så man kan leve op til reglerne i EU's affaldsdirektiv.

»Danmark har nogle internationale forpligtelser, der gør, at et mellemlager kun er en midlertidig løsning. Slutdestinationen for affaldet er et slutdepot. Der står også i beslutningsforslaget, at arbejdet med et slutdepot skal sættes i gang nu, mens vi stadig har de fornødne kompetencer,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.

Der er en mulighed for, at Danmark vil kunne bygge et mellemlager til 100 år og søge om dispensation til at udskyde byggeriet af et slutdepot. Men ifølge direktøren giver det god mening, at politikerne går i gang nu, for at udnytte den viden, der ligger hos både Dansk Dekommissionering og GEUS.

Forslag bygger på rapport fra 2016

På vegne af Dansk Dekommissionering har Cowi udarbejdet et udkast til et midlertidigt lager på 6.000 kvadratmeter i rapporten Lagerløsning (30-50 år) til alt radioaktivt affald på Risø.

Her kan man læse, at det nye midlertidige lager i store træk bygger på de tidligere skitser og beregninger for et mellemlager med en levetid på 100 år, som blev fremlagt i en rapport af Cowi i 2016.

Skitse til en lagerløsning på 6.000 kvadratmeter. Illustration: Cowi

Udkastet blev lavet i 2016, hvor politikerne ville have et mellemlager over jorden til at opbevare affaldet. Men efter en tværministeriel arbejdsgruppe aflagde rapport i 2017, besluttede regeringen at skifte kurs og gå tilbage til at arbejde for et permanent slutdepot.

Læs også: Overblik: 15 års ubeslutsomhed for det danske atomaffald

Lageret skal være mellem 4.200 og 6.000 kvadratmeter alt efter, om det sidste affald fra nedrivningen af Risøs atomforskningscenter kan genanvendes eller skal deponeres. Desuden skal 5.750 tromler med lavradioaktivt affald ompakkes i stålcontainere, der hver kan rumme seks tromler.

Da Dansk Dekommissionerings kontrakt kun løber til 2023, og de nuværende lagerfaciliteter er i risiko for oversvømmelse, skal den politiske beslutning om et mellemlager på Risø sikre en løsning nu og her.

»Under alle omstændigheder vil der være behov for at udvide de eksisterende lagerfaciliteter, da hverken et langtidsmellemlager eller et slutdepot kan forventes at være klar til ibrugtagning inden Dansk Dekommissionerings planlagte lukning i 2023,« står der i regeringens beslutningsforslag.

Roskilde Kommune må beholde affald

De tidligere undersøgelser for et slutdepot udpegede seks lokaliteter, der var særligt egnede til et permanent lager. Det var ved Bornholm, Lolland, Kerteminde, Struer og to steder i Skive, men alle steder protesterede lokalbefolkningen mod udpegningen.

Med beslutningen om at beholde affaldet ved Risø hænger Roskilde Kommune og Risø stadig ufrivilligt på affaldet de næste 50 år, og det er Roskilde Kommunes borgmester ikke begejstret for:

»Vi har udskudt det til vores børn. Så må de klare problemet. Det er da en mærkelig måde at klare problemer på,« sagde Joy Mogensen (S) til DR, da nyheden om den politiske aftale kom frem den 14. marts.

En af bekymringerne for at bygge et lager ved Risø har blandt andet været, at området ligger lavt, og derfor ikke egner sig til at huse farligt affald.

Læs også: Eksperter: Risø er skidt depot til opbevaring af a-skrot

Beslutningsforslaget blev førstebehandlet i Folketinget 23. marts.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er en "dejlig" arv at efterlade til kommende generationer. Er det det man kalder politisk ansvar?

  • 2
  • 15

Jeg tror nu mere dine efterkommere bliver bekymret for den arv af affald vi har efterladt i atmosfæren og ikke den, i forhold til, temmelig ubetydelige mængde affald ved Risø, som der er det eneste som destruerer sig selv...

Vi må hellere stoppe alt kræftbehandling til 60er generationen, nu de bekymrer sig så meget om affaldet det producerer.

  • 18
  • 1
  • at politikerne ikke kaster sig ud i at skabe en fremtidig kontaminering.
    Stående på overfladen, så ved vi hvad vi har og hvilken tilstand det befinder sig i.

Nedgravning = ny Cheminova-skandale.
Dengang var "de" måske ikke klogere; det er vi nu !

Bedste beslutning er truffet.

  • 11
  • 1

ubetydelige mængde affald ved Risø, som der er det eneste som destruerer sig selv...

Mængderaf blyafskærmninger, og metaldele med blymaling der destruerer sig selv, hvordan destruerer det sig selv?, eller hvad nedbryder det sig selv til?

Vi må hellere stoppe alt kræftbehandling til 60er generationen, nu de bekymrer sig så meget om affaldet det producerer.


Var formålet med forsøgsreaktoren at producere radioaktive isotober til undersøgelser på sygehuse?, hvis ikke falder det uden for emnet.

  • 1
  • 11

Var formålet med forsøgsreaktoren at producere radioaktive isotober til undersøgelser på sygehuse?, hvis ikke falder det uden for emnet.

Nej, men lageret er også anvendt til at opbevare al øvrigt radioaktivt affald der opstår i Danmark - herunder det fra sygehusene.

I øvrigt 100% enig med Jan i, at den optimale løsning er valgt - enhver "permanent" deponering i den Danske undergrund vil i øjeblikket være noget makværk, der er hastet igennem af rent politiske (og dagspresse "ulven kommer") årsager.

Hvis vi gravede det ned nu - uden dybere kendskab til fremtidige geologiske påvirkninger af dette "slut"depot, ville vi få meget større problemer i fremtiden end vi har me det projekterede tilgængelige og monitorerbare overjordiske lager.

mvh Flemming

  • 11
  • 0

Det er komplet ligegyldigt, om man "planlægger" for 50 eller 100 år, for beslutningen kan ændres - og vil blive ændret - mange gange undervejs.
Jeg foreslår, at man siger 75 år +/- 25 år.
Men løsningen er den eneste rigtige.
Og når man bygger en mere solid lagerbygning, giver det en ekstra fordel: Ved flytningen af beholderne tjekker man naturligvis, om nogle af dem skal erstattes af nye. Og de skal placeres i adskilte rækker, så man hvert tiende år kan gå en tur med en geigertæller og konstatere, at den ret svage stråling langsomt bliver svagere.
Desuden skal lageret som nævnt løbende modtage kasserede kilder og isotoper fra industri og hospitaler.
Nogle vil nok foreslå, at man skal gøre som i Holland, hvor besøgende kan gå rundt mellem beholderne og selv måle strålingen og læse plancher om indholdet.

  • 9
  • 1

"Uhhh, det er FARLIGT!"

Sagde Danskere, og satte sig ind i diesel-bilen, tænde en smøg, og kørte på MacDonalds.
"Jeg må huske at købe Whiskey, i flyveren til Thailand, når jeg nu flyver på ferie i næste uge, inden min fedme operation i næste måned."

Ingeniøren og andre medier holder lystigt liv i den løgnagtige myte at atomaffald er farligt.
Det er besynderligt at et teknisk og videnbaseret medie, som dette, gør deres yderste for at holde liv i dette vrøvl?

  • 6
  • 7

Michael: Fint at gøre lidt nar af dem, der overdriver faren!
Sagligt set vil jeg dog gøre opmærksom på, at ordet "farligt" er særdeles upræcist. Næsten alt er farligt, så udtrykket skal altid præsiceres med et mål for farligheden, altså her strålingens styrke ved f.eks. beholderens overflade - eller lignende.
Bjarke: Ja, jeg kan supplere dit forslag: Min kældermur er opmuret med svenske Ytong-gasbetonblokke. Og i et lille kælderrum (vinkælderen) uden ventilation fik jeg målt radon for nogle år siden. Der blev målt 1100 Becquerel (altså 1100 alfa-henfald pr sekund), som er nogle gange højere end grænseværdien. - Men "ufarligt" her, da jeg kun opholder mig i rummet 2-3 timer om året.
Harry: Useriøst, da det er beholderne, der begrænser strålingen til et "næsten ufarligt" niveau.
Og jeg er blevet spurgt, om jeg vil ha et atomkraftværk i min baghave. - Ja da, hvis jeg får en passende andel i salget af CO2-fri strøm! (;-)

  • 6
  • 0

Og jeg er blevet spurgt, om jeg vil ha et atomkraftværk i min baghave. - Ja da, hvis jeg får en passende andel i salget af CO2-fri strøm! (;-)


Så atomkraft skal sælges med andelsbreve til lokalbefolkningen... Lige som vindkraft? En pose penge har altid været den bedste kur mod folkelig modstand...

Jeg har intet imod at have et atomkraft på min nabogrund. Jeg behøver ikke engang have andel i overskudet... Jeg vil bare have en garanti for at jeg får fuld kompensation hvis der sker et eller andet, således at politikkere vælger at jeg skal tvangsdeponeres og ikke kan komme tilbage til mit hjem og evt. arbejdsplads de næste 20-30 år...

  • 1
  • 0

Er der nogen der ved hvor på Risø det påtænkes placeret?
Det nuværende DD område ligger meget lavt, og en oplagt bedre placering er ude på øen hvor de er placeret højere over dagligt vande, og hvor man rimeligt enkelt kunne fjerne DTU Energi’s træpavillioner.
Det er muligvist allerede forslaget, men jeg kan på mine i-dimser ikke se situationsplanen (Bilag A) Er den fjernet fra rapporten?

  • 0
  • 0

I afslutningen af artiklen står der:
"En af bekymringerne for at bygge et lager ved Risø har blandt andet været, at området ligger lavt, og derfor ikke egner sig til at huse farligt affald."

  • Men det var jo egnet til at huse en reaktor - eller har jeg misforstået noget?
  • 2
  • 0

Sådan Søren.
Bemærkningen er nok en tanketorsk :

Det er forskrækkeligt, at så få såkaldt "kloge" mennesker, der kloger sig før end de har tænkt sig om, som vi skal bruge tid på at forklare, at de nok ikke er for smarte :)

  • 0
  • 4

I afslutningen af artiklen står der:
"En af bekymringerne for at bygge et lager ved Risø har blandt andet været, at området ligger lavt, og derfor ikke egner sig til at huse farligt affald."

        Men det var jo egnet til at huse en reaktor - eller har jeg misforstået noget?  


I 1955 forventede man vel ikke den vandstandsstigning som man forventer i dag? Det kan jo godt være at det blev godkendt til reaktorer for 60+ år siden, uden at man vil komme frem til den samme konklusion i dag...

  • 3
  • 1

Placering var der ingen der tænkte på dengang i halvtredserne og at kvanefjeld skærverne skulle vise sig at blive radioaktivt affald var der slet ingen der kunne forestille sig på Risø

Dengang regnede man med at at kunne gøre som man plejede, grave det ned eller dumpe det i havet, et eller andet sted, når behovet viste sig. På samme måde som Cheminova og Grindstedværket praktiserede.

For til at begynde med for omkring midten af nittenhalvtredserne var der jo intet affald af betydning. Først ved nedrivningen af reaktorerne er den mængde virkeligt vokset.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten