Atomreaktorer ender som skrot på marken
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomreaktorer ender som skrot på marken

100 atomreaktorer i Europa er lukket ned eller afventer nedrivning – dekommissionering – inden for det kommende årti. Men kun meget få lande har planer for depoter til affaldet eller penge til at håndtere de mange millioner ton affald. I værste fald bliver de nedlagte kraftværker bare stående på marken.

»Dekommissionering af atomkraftværker er en meget kompleks opgave, som vil kræve nytænkning og teknologisk udvikling og vil blive en meget stor udgift for lande med atomenergi,« siger Michael Siemann, leder af afdelingen for atomaffald i Nuclear Energy Agency (NEA), der hører under OECD i Paris.

Tal, som Michael Siemann har analyseret for Ingeniøren, viser, at der alene i EU skal nedlukkes og efterfølgende nedrives 89 reaktorer. NEA estimerer, at selve dekommissioneringen af én reaktor vil koste 3,6 mia. kr. Medregnes håndteringen af affaldet, øges omkostningen til cirka 7,5 mia. kr. pr. reaktor – eller godt 660 mia. kr. for EU over de næste ti år.

Målrettede fonde

Enkelte lande, som Sverige, har fonde, der er målrettet opgaven, men erfaringerne med dekommissionering er få, og spørgsmålet er, om der er penge nok til opgaven. Eksempelvis har briterne lukket en stribe reaktorer, men nedrivningen er udskudt, fordi regeringen ikke har råd til at dekommissionere dem, fortæller Simon Carroll, der er tidligere rådgiver for den britiske regering og i dag arbejder med atomaffald for Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige.

»Der er ganske enkelt ikke penge nok i de britiske fonde til at nedlægge atomkraftværkerne helt. Derfor kommer værkerne til at stå, hvor de er. Sådan vil det være i årtier,« siger han.

Som situationen er i dag, er der ingen lande, der inden for ti år vil have slutdepoter klar til at håndtere så store mængder affald.
I Sverige, der har 12 reaktorer, skal atomkraftværkerne fjernes helt, når de dekommissioneres, så der kun er en tom industrigrund tilbage. Men heller ikke her har man depotplads til så store mængder affald. Alene dekommissioneringen af et atomkraftværk som Barsebäck, hvor den sidste af to reaktorer blev lukket i 2005, genererer op mod 19.000 ton radioaktivt materiale, der skal deponeres i underjordiske depoter, plus op mod 10.000 ton, der skal renses og potentielt genanvendes.

340.000 ton affald

Chefen for planlægning af dekommissioneringen af Barsebäck, Leif Roth, siger, at man samlet vil stå med over 340.000 ton affald, når Barsebäck er væk – og alt materiale skal verificeres, før det forlader anlægget.

»Vi har ret begrænsede erfaringer i Sverige, så der bliver i høj grad noget at lære, efterhånden som arbejdet skrider frem,« siger Leif Roth.

Sverige er sammen med Finland og Frankrig de lande, der er længst med at etablere depoter. Men det vil tage årevis, før depoterne er klar.

I Tyskland, hvor regeringen lukker alle atomkraftværker inden 2022, er problemet blevet meget aktuelt, fortæller Michael Siemann:

»Tyskland mangler simpelthen plads til affaldet fra atomkraftværker. Man kan ikke have atomaffald stående rundt omkring. Det skal håndteres forsvarligt.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En kernekraftreaktor fylder ikke ret meget, lad den da stå.
Hvorfor begynde at rode unødigt med radioaktive stoffer, man har vel ikke tænkt at gøre det samme, som man gør med kulkraftværker - sende affaldet op i luften - og så lade som om det aldrig har været der.
Selvfølgelig vil det give rigtigt mange arbejdspladser, men med risikoen for uheld er det bedre at lade dem stå.
Husk på hvilke tiltag der skulle til bare for at behandle asbest, og alligevel slap der meget ud.
Fantastisk at tænke på hvor mange kernekraftværker der må være i Europa, hvis de skal til at lukke 100 i de næste år.
Endnu mere fantastisk, der har aldrig været et dødsfald på grund af radioaktivt udslip. Sammenlignet med hvor mange kulminearbejder der omkommer bare i Kina hvert år, må man sige, at kernekraft er en meget sikker energiform.
Alene i Danmark er der omkommet flere ved uheld med vindkraft end der er omkommet i hele Vesteuropa ved uheld med radioaktivt udslip.
Lad være med at henføre til Tjernobyl. Det lå i Sovjet. Her byggede man kernekraftværker uden sikkerhed, fordi det socialistiske system i sig selv var sikkerhed nok. Tro det eller lad være, resultatet udeblev heller ikke.

  • 10
  • 8

Egentlig også et mærkeligt argument, at vi skal efterlade jorden, som før a-kraftværkerne blev etableret.

Det sker jo alligevel ikke. Det højradioaktive materiale vil sandt nok være ude af syne, men nu blot flyttet til et underjordisk lager. Støb det hele ind i stål/beton og byg et sarkofag udenom.

  • 2
  • 6

Når man laver om på planer, som er meget langsigtede, så koster det. Europa var pionér på området kernekraft. Tyskland startede ud med hele buketten: egne reaktorer, hjemmelavet brændsel, oparbejdning, formeringsreaktor og slutdeponering af det oparbejdede affald. Det hele faldt fra hinanden lidt efter lidt, grundet uduelige politikere og en højrøstet modstand, som havde ualmindelig stor støtte fra TV og til sidst med hjælp fra et jordskælv i Japan. Ved at lukke kernekraftværker i Tyskland i utide har tyske politikere kastet 2500 TWh elektricitet bort. Det er 2500 mia. kWh, som kunne have været produceret med små omkostninger på reaktorer, som er nedskrevet. Dertil kommer så, at reaktorerne skal brydes ned før tiden. Regningen for dette vanvid bør gå til modstanderne af kernekraft. Sidste nye er, at en reaktor i Spanien lukker. Den havde driftstilladelse til 2019, forudsat en opgradering for 150 mio. euro. Det kunne godt gå. Men så kom der en skat på elproduktion, som årligt er et tilsvarende beløb. Så var værket fallit og lukkede. Det ironiske er, at denne skat på elproduktion skal bruges til at fylde det hul i regnskabet, som mange års generøs støtte til sol og vind har skabt. Man lukke for en kilde til billig el og fortsætter med at støtte dyr el. Vindvid!

  • 9
  • 9

gør som Frankrig brænd det radioaktive affald det kan måles både i danmark og Sverige når vinden er i den rigtige retning og resterne led det ud i den engelske kanal.det kaldes oparbejdning.
.....eller gør som i Tyskland find en gammel saltmine fyld alt radioaktiv materiale derned for bagefter at finde ud af at grundvandet trænger ned i det radioaktive materiale.og i Tyskland har ingen en optegnelse på hvad de har gravet ned i minerne der gemmer mange tusinde kubik materiale.. man kan også som både England og Tyskland har gjort smide det i havet eller som et italiensk firma bare smide det i containere og big bags på stranden i afrika så mange tusinde afrikanere er døde eller er blevet dødssyge..
i usa er flere hundrede kvadratkilometer total forurenede i rusland det samme..slutregningen på dette vil gøre atomkraft til det dyreste strøm der nogensinde er blevet produceret.. hilsen glenn rusu jensen jeg elsker atomkraft...her er det flere skandaler end i se og hør

  • 4
  • 3

gør som Frankrig brænd det radioaktive affald det kan måles både i danmark og Sverige når vinden er i den rigtige retning og resterne led det ud i den engelske kanal.det kaldes oparbejdning.
.....eller gør som i Tyskland find en gammel saltmine fyld alt radioaktiv materiale derned for bagefter at finde ud af at grundvandet trænger ned i det radioaktive materiale.og i Tyskland har ingen en optegnelse på hvad de har gravet ned i minerne der gemmer mange tusinde kubik materiale.. man kan også som både England og Tyskland har gjort smide det i havet eller som et italiensk firma bare smide det i containere og big bags på stranden i afrika så mange tusinde afrikanere er døde eller er blevet dødssyge..
i usa er flere hundrede kvadratkilometer total forurenede i rusland det samme..slutregningen på dette vil gøre atomkraft til det dyreste strøm der nogensinde er blevet produceret.. hilsen glenn rusu jensen jeg elsker atomkraft...her er det flere skandaler end i se og hør

  • 3
  • 2

når vi taler om affald, menes der så:
Bygningsskrot
Forbrugt kærnebrændsel
Eller begge dele

Jeg synes ikke det fremgår klart, og milliardbeløbene virker temmeligt store hvis det bare drejer sig om byggningsdele. På den anden side, hvis brugt kærnebrændsel er med i billedet, så burde disse vel høre til "driftsomkostninger", og ikke dekommisionering.

  • 7
  • 0

Givetvis kommer inga människor demontera reaktorernas härd.

Faktiskt kommer få människor kunna konkurrera mot AI och robotar redan inom tio år i alla branscher.

Politikerna använder medborgarnas pengar för projekt som Human Brain, men inser inte att AI kommer klara 200 på alla IQ tester redan 2020.

Jag tycker det är bra, men är orolig för fattig i länder utan skyddsnät.

Tillverkningsindustri och enkla lantarbeten automatiseras, vilket kommer leda till att hundra tals miljoner som just börjat drömma om ett västerländsk liv, tvingas tillbaka till yttersta armod.

Därför vill jag att alla värden på internationell yta ska ägas av mänskligheten och en ersättning delas ut till var och en för var fisk som fångas på världshaven, var droppe olja, var pust metangas och framför allt alla metaller som kommer konkurrera ut dagens landbaserade gruvor, då havsbottens allt snabbare cykler redan skiljt ut metallerna då superkritiskt vatten löst dem upp och skapa metallrör då metallerna fällts ut vid genomträngandet av havsbotten.

För att reflektera över hur absurt regelverk kärnkraft i västvärlden är omgärdat av:

Tippa ett lass granit på ett kärnkraftverk och det måste slutförvaras då granit har för hög joniserande strålning.

Kolkraftverk släpper ut större mängd radioaktiva ämnen och kolet som förbränns innehåller så mycket uran att det skulle avge mångdubbelt mer nyttig energi i en modern kärnreaktor.

Klimatkriget som för allt i världen inte vill utsätta fossila energier för priskonkurrens och därför är mot modern kärnkraft, har resulterat i att numer över 700 miljoner ton /år av kolaska läggs på öppen deponi, med alla tungmetaller.

Före det kontraproduktiva klimatkriget (för tio år sedan) var det "bara" 300 miljoner ton/år kolaska som lades ut i naturen utan minsta skydd.

Urban mining är en företeelse som på lång sikt kommer avsluta gruvdrift (även från havsbotten om än det kanske tar några hundra år för oss att recirkulera allt).

Fundera på värdet i ett kärnkraftverk (radioaktiva ämnen har den fördelen till skillnad mot alla andra miljögifter, att de klingar av av sig själva, sålunda är dagens högradioaktiva avfall fysiskt hanterbart efter 10000år då det bara är uran och plutonium kvar, med de kommersiella snabba reaktorer som nu startar blir det ringa avfallet nere på bakgrundsstrålning på 300år)?

Det är många värdefulla ämnen i ett kränkraftverk, inte precis gummidäck och glasfibervingar från subventionerade vindmöller efter deras korta liv (Indien bygger redan reaktorer för 100 års livslängd och andra för 60+20 år).

  • 7
  • 1

Jeg hørte netop en BBC-reportage fra valgkampen i Lichtenberg i Tyskland.
Her brugte de tyske socialdemokrater det helt stærke skyts mod Merkels “Die Energiewende”, som de kaldte “katastrofal” og en større trussel mod tysk industri end sammenlægningen med Østtyskland var.

Merkel var for 2 år siden langt efter SPD, men hendes hurtige medløberi med frygten efter Fukushima, sendte hende foran igen, og selv om energipriserne nu stiger voldsomt og truer industriens fremtid - som Tyskland jo er mest afhængig af i Europa - fører hun med 45 % mod 25 % især pga. hendes medløberi i frygten for at støtte Europas syge stater. - Selv om den tøven uden tvivl er en trussel mod hele Europa.

SPD, der altså sidst var i regering med “De Grønne”, må nu indrømme, at “De Grønnes” “alternativer” til det bestående faktisk ikke eksisterede i andet end romantiske drømme.

Min virksomhed, Wirstad Miljøvirksomheter, arbejdede i mange år med genvinding - og især af organisk materiale, herunder energigenvinding - og økologiske landbrugsprincipper.
Jeg havde i begyndelsen stor fremgang, da jeg havde det faglige i orden, og mine støtter blandt “de grønne” hjalp mig at presse bureaukratiet.
Det viste sig dog at være en meget dårlig strategi, da enhver aktivitet kræver nyanlæg og omstillinger, og da støttede de pludseligt de konservative kræfter, der behændigt brugte frygtvåbnet mod alt nyt.

Desværre er Pressen nu fuldstændigt domineret af “de frygtsomme”, og det er simpelthen umuligt (endnu) at få de særdeles grove historier - der ligner de mest groteske fra industrien i Sovjetblokken og Kinas “Det Store Spring Fremad” - ud til offentligheden.
- Selv har jeg givet op og beskæftiger mig med Africa, hvor optimismen er enorm. - Selv om det kan virke absurd i forhold til vores minimale grund til frygt!!!

Mvh Peder Wirstad

  • 8
  • 2

jeg tror der er behov for en definition af begrebet "dekommissionering".
I europæiske sammenhæng betyder det(som jeg opfatter det) kun nedbrydningen af det fysiske kraftværk", uden noget hensyn til hvad man sidenhen stiller op med resterne.
Som jeg opfatter den amerikanske tolkning, indebærer dekommissionering også en endelig opbevaring af de forurenede jord/bygningsmasser plus brugtbrændselslagre.
De fleste atomkraftværker har et buffertlager af brugt brændsel liggende, og det er muligt at slutbehandlingen af disse er med i den europæiske økonomiske beregning af "dekommissioneringen", selvom de rent faktisk ikke burde høre til der (set ud fra en europæisk tolkning.)
Det ville være ret godt hvis nogen med indsigt kunne analysere milliarderne , og fortælle hvordan disse beløb egentlig er regnet ud. Hvordan ser delelementerne ud?
Hvordan man end ser på det , er ordet "dekommissionering" en eufemisme, Der findes mange andre udmærkede ord som udtrykker detsamme. Sanering, renovering, reetablering etc.

  • 1
  • 0

Jeg savner tal der muliggør reel sammenligning: Hvad koster det fra vugge til grav at skaffe sig én MWh, alt inklusive (materialer til etablering, løbende forbrug, prissatte dødsfald, andre miljøomkostninger, bortskaffelse, og alt hvad man ellers kan komme i tanke om), ved forskellige teknologier.
Er der nogen der kender sådanne tal?

  • 0
  • 0

Jeg savner tal der muliggør reel sammenligning: Hvad koster det fra vugge til grav at skaffe sig én MWh, alt inklusive (materialer til etablering, løbende forbrug, prissatte dødsfald, andre miljøomkostninger, bortskaffelse, og alt hvad man ellers kan komme i tanke om), ved forskellige teknologier.

Hvilken vugge? Hvilken grav?

Hvornår tager du atomkraftværket ned? Hvor dyrt har det været at levetidsforlænge løbende? Hvor meget koster det reelt at pille ned, som artiklerne her beskriver ved vi det ikke endnu? Hvordan prisfastsætter du en katastrofe som Fukushima, eller potentialet for en?

Problemet gælder ikke kun for atomkraftværker. F.eks. for vindmøller ved vi reelt ikke hvor lang tid de kan holde. Vi har jo i Danmark efterhånden mange års erfaring, men ikke med de nyeste store møller, og foregående generationer er i vid udstrækning blevet taget ned og solgt videre. Eller for kulkraftværker: hvordan regner du fjernvarmedelen? Hvordan prisfastsætter du kul, olie eller gas for de næste 30-40-50 år?

Søren Lund har tidligere udarbejdet regneeksempler for nyopførte atomkraftværker versus vindmølleparker. Det er dog forholdsvist simple regnestykker der arbejder med faste tidsperioder og ikke tager alle de ting ind du nævner.

Der er også nogle bud her:

http://en.wikipedia.org/wiki/Cost_of_elect...

Som det fremgår af de vidt forskellige tal i tabellerne, afhænger det meget af hvad man tager i betragtning og hvilke forudsætninger der ligger til grund.

  • 2
  • 0

tyskland
mange tror at det var hendelsen i Fukushima der fik Tyskland til at lukke deres atomkraft.men det er faktisk noget der skete på samme tid et atomanlæg i Tyskland ,,kom til,, at lukke 70,kilo plutonium ud i en flod.det har den danske presse ikke skrevet om og i Tyskland var det en dyktig journalist der fik fat i historien men hurtigt lukkede man for den historie det var ikke meningen at det offentlige skulle høre om dette

  • 1
  • 4

Til phk: lige præcist. Der er ingen som ved hvad en dekommissionering koster, selvom nogen gerne vil gi et bud. Jeg synes man skal spørge NEA , hvad de bygger deres formodninger på.

  • 1
  • 0

»Dekommissionering af atomkraftværker er en meget kompleks opgave, som vil kræve nytænkning og teknologisk udvikling og vil blive en meget stor udgift for lande med atomenergi,« siger Michael Siemann, leder af afdelingen for atomaffald i Nuclear Energy Agency (NEA), der hører under OECD i Paris.

NEA , som tilsyneladende ret præcist ved hvad oprydningen koster, burde gøre rede for dette, og vise os andre hvordan de kommer frem til disse cifre, nemlig: 3,5 milliader dkr per atomkraftværk (uden at affaldet skaffes bort)

  • 0
  • 0

Fredag morgen lå Ingeniøren igen i postkassen, efter en meget lang sommerferie, tyndere end nogensinde fuldstændig ligesom en gratisavis i færd med at lukke!

Jeg tror desværre at det viser konsekvensen af at man alt for meget har ladt atomkraftmodstandere og andre grønne prædikanter boltre sig uhæmmet og få afløb for deres frygt og teknologifjendskab.

Dagens forside med en illustration af en helt unødvendig aktion i Østersøen for at tømme et skibsvrag for størknet fuelolie og en sensationel påstand om at atomreaktorer ender som skrot på marken er en glimrende markering af hvor langt man er kommet ud i miljøhysteri generelt her i landet på på Ingeniørens redaktion i særdeleshed. Ovenikøbet ser det ud til at man har været ude og lave en del research på historien, anstrengelser der sagtens kunne have været brugt på mere vedkommende emner.

For det er klart at dette er ret uinteressant for hovedparten af ingeniører, ihvertfald hvis de er er optaget af produktive sysler, og dermed naturligvis også for de annoncører som måtte være interesseret i dem.

Så mon ikke man er kommet ret langt i retning af at gøre sig overflødig som medie og så er det vel op til markedskræfterne at drage konklusionen på et tidspunkt?

Og måske gør det ikke noget, jeg vil tro at de fleste har tænkt da de så dagens forside at de egentlig heller ikke havde savnet Ingeniøren i den måned hvor den ikke udkom!

  • 5
  • 5

HALLO , det er enormt interessant hvorfor nogen skal ha 3,5 milliarder Dkr for at rive een bygning ned, selvom den er farlig.

  • 4
  • 0

"Medregnes håndteringen af affaldet, øges omkostningen til cirka 7,5 mia. kr. pr. reaktor . Det vil sige at NEA ved hvad det vil koste at deponere højradioaktivt affald".

Endnu engang , NEA må gøre rede for sine bedømninger

  • 0
  • 1

claus schelde Skriver: "HALLO , det er enormt interessant hvorfor nogen skal ha 3,5 milliarder Dkr for at rive een bygning ned, selvom den er farlig."

Det er jo der offentlighedens interesse virkeligt ligger. Hvorfor koster det så meget?

Hvad er forudsætningerne bag beregningerne?
Hvem tjener disse penge?
Hvem har interesse i at det præsenteres som dyrt?
Udvises der tilstrækkelig omhu til at håndtere de mest farlige dele?
Udvises derfor alt for meget og unødvendig omhu med at bortskaffe ufarlige dele?
Hvad er de konkrete processer og er disse omkostningsoptimeret?
Hvis det meget mere dyrt at nedrive en bygning på et kernekraftværk, end det koster at nedrive en tilsvarende bygning et andet sted, så skal den kritiske journalist, offentlighedens bidske vagthund, da gå lige i kødet på dem, med spørgsmålet om hvad det er for en forskel, der gør en forskel og ikke mindst udstille de personer og grupper der udbytter situation og ikke mindst har sugerøret nede i de offentlige kasser.

Hvor er offentlighedens vagthund?

Kan vi få en kritisk tilgang?

  • 4
  • 2

Det er ikke levetid som er målet men billig el og der fører vindmøller stort over KK og øger konstant gabet.

Recirkulation af de værdifulde materialer i vindmøller forbedres hele tiden og det samme gør optimering af vægt af møllerne. Fx vejer nacellen på en 6 MW mølle fra Siemens kun 60 tons mere end end 2,3 MW mølle fra Vestas.

Konstruktionsprincipper der muliggør mere recirkulation af fx vinger arbejdes der intenst på og ligeledes arbejdes der på at øge levetid der jo er en enkel måde at forbedre LCOE.

Når en vindmølle skrottes er det gerne fordi en ny mølle på samme sted giver bedre økonomi og så er der forøvrigt så mange værdifulde dele og materialer i gamle vindmøller at man får kontanter i hånden når de skrottes.

Du har før skrevet om drømme MW priser som KK kan nå ned på. Vindenergi har bare bedre og frem for alt mere realistisk potentiale for at nå endnu længere ned i MW pris og det har forøvrigt flere andre Vedvarende energiformer også. Hydro og geotermi er allerede dokumenteret under og solceller samt OTEC har har henholdsvis en klar roadmap og et særdeles realistisk potentiale for meget lave energipriser.

Du skulle gøre en virkelig indsats for at vide mere inden du dumdristigt begynder at sammenligne KK med vindenergi i den tro at du står på den høje grund.

  • 1
  • 4

@ Sophie Bjert

Det på kort sigt vigtigste punkt hvor vindkraft vinder er at de har optimal politisk og offentlig goodwill, nyder fordelene af et venligt regulatorisk ramme. Der kan udvikles, optimeres på de små marginaler i sikker tiltro til at det politiske miljø smiler venligt og taknemmeligt.

Udviklingen af kernekraft har siden slutningen af 70erne været sat i stå af politisk og offentlig badwill og fjentlige regulatoriske rammer.

Kernekraft har meget stort potentiale for forbedringer, men intet er sket i et par tabte årtier pga. den politiske modstand. Det er jo ikke underligt at der ikke sker udvikling af kernekraftteknologi, hvis der ikke udvikles i dem netop fordi den politiske modvilje og offentlige badwill gør det udsigtsløst.

Det er dog en sand fornøjelse at følge hvor mange nye spændende projekter, der myldrer frem i de sidste år.

En forbedring af kernekraftens politiske badwill til politisk goodwill er den vigtigste forbedring, der kan ske for at fremme udviklingen af kernekraftens store potentiale.

  • 5
  • 1

Kan nok ikke forbedre din forestillingsevne men kan dog oplyse at der opføres vindmøller nu i Brasilien som på kontrakt skal levere strøm billigere end Gunnar drømmer om for KK. Find nogle af Søren Lunds glimrende indlæg hvis du vil finde links.

Der er rigtigt mange elementer i vindmøller der kan forbedres og det sker med stor succes. Vindmøller er slet ikke perfekte. Derudover er der adskillige vindmølle principper i konceptstadie der håber at slå Danish Design af pinden. Og de har da nogle argumenter for chancen og har sikret kapital. Google har fx købt Makani.

Selvfølgelig er fremtiden da i økonomisk forstand vigtigere end nutidens priser. Et KK værk skal kunne producere rentabelt i den projekterede levetid og det kræver jo at MW prisen forbliver høj. I de sidste 5 år er solenergi faldet 80% og vindenergi 30%. Over en meget lang periode har vindenergi prisfaldet været ca 5% men altså højere i de sidste 5 år.

Som du selv er inde på så er der materialeteknologiske gennembrud som nu mere og mere er på vej ind i vindmøller og der skal egentligt meget lidt til for at forbedre vindmøllers LCOE.

Kina Indien Japan Korea mfl. satser nu på vindenergi og konkurrencen intensiveres derfor så fortsatte prisfald er i vente.

Så derfor ja til at du kan stille alverdens drømme om lave KK MW priser i pipelines op i forhold til forventede priser på MW priser fra vindmøller og konkludere at vindenergi er og vedblivende vil være billigst.

  • 1
  • 4

Omvendt har kernekraften en hel vifte af nye metoder på tegnebordet.

Nej, egentlig ikke.

De ideer der leges med nu, er alle ideer man kasserede for 50-60 år siden, enten fordi de ville være for dyre, fordi de ikke kunne producere plutonium, eller fordi man ikke vidste hvordan man skulle løse de mange forskellige materialetekniske udfordringer.

Objektivt set er der ingen af disse teknologier der adskiller sig nok fra konventionel kernekraft til at gøre nogen drastiske forskel, med undtagelsen af plutonium, hvor nogen af dem kan bortskaffe plutonium, i stedet for at producere det.

Men der er ingen der bygger reaktorer alene for at bortskaffe plutonium og sydkorea er under mistanke for at holde døren åben for plutoniumproduktion, hvis ikke USA snart løser deres Nordkorea problem.

At der ikke er den store forskel på de "nye" og den klassiske "uran i vand" model, ses tydeligt af investeringslysten, eller rettere, manglen på samme.

  • 1
  • 4

fra Jens Stubbe.
Det er pjat at sammenligne priser på noget der i bedste fald sparer lidt brændsel,vand i høj sø eller solskin med noget der kommer når det er nødvendigt.
Brændsel til KK er 2-3 øre per kWh
Combined cycle skiffergas 9 øre
Kul til nordjylland 12
Vand sommetider mindre end nul
og sådan kan man blive ved.
Vindenergi er en tros sag og Vind effekt findes ikke.

  • 4
  • 1

Jeg tror her er problemet at regningen netop ikke er givet videre til kunderne. Elselskaberne har ikke taget en pris som inkluderer penge til oprydning og det bliver tørret af på staten.

Hvis man tog en reel pris hvor konkurrencedygtigt ville kernekraft så være

  • 2
  • 2

Alle fortalerne for vind, sol og kernekraft stiller stadigt faldende energipriser i udsigt.

Jeg tror de har helt ret.

Ingen vil gide spilde kræfter på energieffektiviseringer. Glæder mig allerede til postenergipuritanismens tidsalder.

  • 5
  • 3

når vi taler om affald, menes der så:
Bygningsskrot

Det korte svar JA.
Brændselselementerne er fjernet, meget af "affaldet" kan genbruges, og give indtægter, nøjagtigt som ved kul- og gaskraftværker. Men at det koster lige så meget at fjerne andre kraftværker, bliver der aldrig talt om. I bladet Ingeniøren er der en grafisk fremstilling af affaldsmængderne i forbindelse med Barsebäck. Af de 343.900 tons der skal brydes ned, er der 400 tons der er lav- eller middelaktivt affald, der er 20.000 tons lavradioaktivt affald skrot og sand, de resterende 323.500 tons er ikke-radioaktivt. Så prisforskellen på nedbrydning af et kernekraftværk og et kulkraftværk er ikke stor. Men det er som om, at når det ikke er kernekraft, så er oprydning ligegyldig, man gør vel som man plejer med alt andet end kernekraft, smid det ud i luften og lad naturen klare det.

  • 5
  • 2

70,kilo plutonium ud i en flod

Det må have medført massedød langs hele floden, det tror jeg ikke engang de kunne skjule i det gamle Sovjet. Med de fanatiske kernekraftmodstandere der er i Europa, ville det have været på forsiden af samtlige aviser, og PHK ville også hurtigt have lavet en blok om det.
Hvorfor har vi så ikke hørt om det? Fordi det er løgn.

  • 5
  • 1

tak for et godt svar. Som jeg ser det, skulle så koste 200.000kr per ton at deponere det (ca.4miliarder kr/ca.20000tons). Så kommer det store spørgsmål : er det for dyrt ? Jeg ved det virkeligt ikke.

  • 0
  • 0

tak for et godt svar. Som jeg ser det, skulle så koste 200.000kr per ton at deponere det (ca.4miliarder kr/ca.20000tons). Så kommer det store spørgsmål : er det for dyrt ? Jeg ved det virkeligt ikke.

  • 0
  • 0

Og måske gør det ikke noget, jeg vil tro at de fleste har tænkt da de så dagens forside at de egentlig heller ikke havde savnet Ingeniøren i den måned hvor den ikke udkom!

Du har desværre ret.
For nok mange år siden var DIF, som det hed dengang inde på at ville fjerne støtten til Ingeniøren. Vi var mange, der protesterede, og dengang ville jeg have meldt mig ud af DIF hvis de havde gjort, i dag er det lige modsat, at mit kontingent til IDA støtter Ingeniøren, er årsagen til, at jeg melder mig ud, så snart jeg går på pension.
I DIF dagene var Ingeniøren en avis, der objektivt omhandlede ingeniørmæssige emner. I dag er det nærmest en underafdeling af Greenpeace. Dem vil jeg ikke anklage for at være objektive.

PS. Jeg havde ikke opdaget, at Ingeniøren ikke udkom.

  • 0
  • 2

bedste carsten, jeg var bare interesseret i prisen, og den kan vi nu forholde os til med de cifre som du har kommet med(og som vel er representative for et gennemsnitskraftværk)

  • 0
  • 0

Udviklingen af kernekraft har siden slutningen af 70erne været sat i stå af politisk og offentlig badwill og fjentlige regulatoriske rammer.

Desværre ja, i 1979 havde IEEE Spectrum en artiklen om den anden kernekraftsenergi fusionenergi, her lovede de, at i 1985 så ville de have nået break even, samt at kommercielle værker var inde 2000. Nu har vi 2013, der er vist desværre langt igen.
Desværre har politikerne ikke opdaget dette, så de tror stadig vi kan klare os uden fissionsenergi. Der skal nok nogle katastrofer til, før det går op for dem at VE ikke er løsningen.
Alle arbejder for at patienter skal være mest muligt i deres eget hjem. Det kræver flere og flere elektriske apparater, og i modsætning til hospitalerne er der ikke mange, der lige har en dieselgenerator stående i kælderen, der træder til når elnettet går ned. Forhåbentligt har udstyret batteribackup, men ikke mange timer, så på et tidspunkt vil vi opleve folk dør ved elnedbrud.
Nedbrud sker oftere og oftere netop på grund af VE, der her bedst kan oversættes til vilkårlig energi, for den virker bogstaveligt som vinden blæser.
Ingeniøren havde den 8. august en artikel om dette: "tyskerne og briterne vil etablere såkaldte kapacitetsmarkeder. Det indebærer, at kraftværksselskaberne kan få penge for at stille reservekraft til rådighed, som kan kobles til på dage, hvor der er for lidt strømproduktion til at matche behovet. Det sker stadig oftere, blandt andet på vindstille dage, i takt med udbygning af den vedvarende energi."
Dette er endnu en udgift til VE, ekstrabetaling til kraftværkerne for at kunne træde til, når VE ikke virker, og med hvad - kulkraft fra gamle værker.

  • 1
  • 2

bedste carsten, jeg var bare interesseret i prisen, og den kan vi nu forholde os til med de cifre som du har kommet med(og som vel er representative for et gennemsnitskraftværk)


Prisen i sig selv, er en abstrakt størrelse, og skal nok i den sidste ende gøres op i arbejdstid - og løn. Lønnen kan forhandles, eller der kan importeres billigt arbejdskraft. Ofte er nemmere, at få billig arbejdskraft, uden stor indsigt i helsefysik, til at udføre den type jobs.

  • 0
  • 0

Det er jo ikke rigtigt. Generation IV-reaktorer har en ti gange bedre brændselsudnyttelse end Gen III - er det den slags produktivitetsforbedringer vi kan forvente os af vind?

Hvordan er det en relevant metrik hvis brændslet kun koster 2-3 øre pr. kWh? Så er det vel andre steder man skal sætte ind hvis prisen skal ned. Jeg synes det er mere interessant at der er snak om at forsøge at serieproducere mindre værker (med formodentlig mindre risiko for forsinkelser), selvom jeg dog har på fornemmelsen at der nok er gode grunde til at kraftværkerne er så store som de er (stordriftsfordele). Jeg har som PHK lidt svært ved at tro på at folk der har skudt mange mia. i kraftværker ikke har undersøgt alle tænkelige muligheder grundigt, men man skal selvfølgelig aldrig undervurdere den menneskelige opfindsomhed.

Angående vindmøller, så kommer forbedringerne mest indlysende i større møller. Det bestrøgne areal for en vinge stiger jo i anden potens, og kapacitetsfaktorerne er højere med et højere tårn på grund af vindforholdene.

  • 1
  • 0

Nej, egentlig ikke.

Jo faktisk.
Har du ikke, eller vil du ikke indrømme, at du har hørt om Pebble Bed Reaktoren.
Denne bruger ikke vand som kølemiddel, det er ikke nødvendigt med kølemiddel. Der bruges helium til transport af energien, skulle der komme en læk så helium slipper ud, har det ingen effekt på sikkerheden for reaktoren, denne kan ikke smelte ned på grund af brændselselementernes selvregulerende effekt.
Nogle har sagt, at helium ikke bliver radioaktivt, selv om det bestråles, men det kan jeg ikke verificere. Er det tilfældet, så har vi en reaktortype, der ikke kan lave udslip.
Reaktoren indeholder 400.000 brændselskugler hver på størrelse med en billardkugle. Disse er brygget af pyrolytisk grafit og siliciumkarbid. Dette kan ikke brænde, og kan ligge i vand i 1 million år før det opløses, 4 gange den tid det tager at nedbryde den sidste rest af radioaktivitet 250.000 år, det højradioaktive er nedbrudt på 10.000 år.
Hver kugle indeholder 10.000 små kugler af U-235 og U-238. U-238 optager neutroner, og jo varmere U-238 bliver jo flere neutroner optager den, herved bremses U-235 spaltningen, indtil den igen er nede på driftstemperatur.
Den højeste temperatur kan blive 1600 grader, hvilket er langt under smeltepunktet for grafit 3800 grader og uran 2900 grader.

  • 1
  • 0

Alle arbejder for at patienter skal være mest muligt i deres eget hjem. Det kræver flere og flere elektriske apparater, og i modsætning til hospitalerne er der ikke mange, der lige har en dieselgenerator stående i kælderen, der træder til når elnettet går ned. Forhåbentligt har udstyret batteribackup, men ikke mange timer, så på et tidspunkt vil vi opleve folk dør ved elnedbrud.
Nedbrud sker oftere og oftere netop på grund af VE, der her bedst kan oversættes til vilkårlig energi, for den virker bogstaveligt som vinden blæser.
Ingeniøren havde den 8. august en artikel om dette: "tyskerne og briterne vil etablere såkaldte kapacitetsmarkeder. Det indebærer, at kraftværksselskaberne kan få penge for at stille reservekraft til rådighed, som kan kobles til på dage, hvor der er for lidt strømproduktion til at matche behovet. Det sker stadig oftere, blandt andet på vindstille dage, i takt med udbygning af den vedvarende energi."
Dette er endnu en udgift til VE, ekstrabetaling til kraftværkerne for at kunne træde til, når VE ikke virker, og med hvad - kulkraft fra gamle værker.


Det meste udstyr som patienter bruger hjemme kører på batterier. Batteriforbruget er lavt, og oftest bruges engangsbatterier. Er forbruget større, indeholder det normalt genopladeligt lithium batteri. I alle tilfælde, når det samlede forbrug ikke op på mere end få watt.

Problemet med vedvarende energi, er at vores el distributionssystem endnu ikke er lavet til det. Stokastisk elproduktion er ikke et problem - problemet er, at el distributionen, og el produktionen, ikke er udviklet til det. Ofte er forbrugerne i stand til at slukke for strømmen, når elværkerne har brug for det. Mange produkter er i dag genopladelige - fra barbermaskiner til elbiler - og kan oplades på "hullet" strøm. Vi kan flytte madlavningen, til et tidspunkt hvor strømmen er billigere. Varmepumper, kan køre når strømmen er billig.

Et større problem er, at de store el-selskaber gerne vil producere beskidt strøm - de taler ligefrem om et problem, hvis distribuerede gasfyrede kraftvarmeværker, producerer strøm, når de får mest for den. Det går jo ud over elselskabets indtægt, da kraftvarmeværkerne nupper de store indtægter, mens de ikke gider producere strømmen, når den er billigere.

  • 1
  • 1

vil du gerne vide hvordan Frankrig forurener hele Europa med radioaktivt materiale så se denne video om atom anlægget i le.hague..der vises også et kort over hvordan strålingen igennem deres afbrænding spredes i hele Europa.samt de 400,m,3 de pumper ud i den engelske kanal hver dag.............. youtube..WAA Le Hague - radioaktive Verseuchung des Meeres und der Luft

  • 1
  • 5

Problemerne i Fukushima-kraftværket er ikke enestående. Det svenske atomkraftværk Forsmark var i 2006 tæt på en nedsmeltning, hvis årsag i princippet var lig de problemer man slås med nu i Fukushima, oplyser en tidligere chef fra det svenske værk.
Af Erik Holm, 18. mar 2011 kl. 06:33

Skræller man alle lag af problemerne på Fukushima-atomkraftværker er der ingen forskel på de dramatiske problemer det japanske atomkraftværk i Fukushima gennemgår lige nu til det, der var tæt på at udvikle sig til en regulær nedsmeltning på det svenske atomkraftværk Forsmark i 2006. Det mener to nordiske eksperter Ing.dk har talt med.

»Problemets kerne er mangel på strøm, og på det punkt adskiller de to episoder sig ikke, selv om årsagerne til strømmanglen er meget forskellige,« siger den svenske atomkraftekspert Lars-Olov Höglund, der har 30 års ekspertise blandt andet som byggechef ved Forsmark. I dag fungerer han som selvstændig ekspert med speciale inden for atomkraft.

Samme holdning har Fridjov Øwre, der er forskningsdirektør ved afdelingen for Sikkerhet-Menneske-Teknologi- Organisasjon ved Institut for Energiteknikk i Halden, Norge. Her forsker man i sikker drift af kernekraftværker for blandt andre OECD.

I 2006 satte en reaktor pludselig ud i det svenske atomkraftværk Forsmark og værket løb samtidig ind i uforudsete problemer med strømforsyningen. (Foto: Forsmark)

»Risikoen for at mangle strøm er et grundlæggende problem for mange atomkraftværker,« siger Fridjov Øwre.

Alle sikkerhedssystemer, der beskytter mod en nedsmeltning af reaktorkernen, har brug for elektricitet. Det gælder alt fra kontrolrummet over pumper og ventilsystemer til styring af de kontrolstænger, som stopper kædereaktionen i brændslet.

Da Forsmark blev koblet fra 400 kV nettet i 2006, manglede man strøm. Den skulle komme fra fire nød-dieselgeneratorer. To af dem svigtede, mens andre to slog til. Det var dog mere held end forstand, mener Lars-Olov Höglund. Alle generatorer og batterisystemer var nemlig ramt af en common cause failure, CCF, på grund af en fejlinstalleret komponent, og det kunne lige så godt være endt med at alle fire generatorer og alle batterisystemer slog fra, mener han.

»Så havde du i løbet af et kvarter reelt været i gang med nedsmeltning af reaktorkernen,« lyder det fra Lars-Olov Höglund.

Byggechef: Totalhavari var tæt på i Forsmark

Katastrofen i Japan er også en CCF, fordi alle reservekraftsystemer har været ude af drift i over 24 timer. Her er det jordskælvet og tsunamien, der er årsagen til problemerne, mens det var sjusk på Forsmark. Men resultatet er det samme. Kraftværket har ikke nok strøm til at drive de pumper, som konstant skal sende store mængder kølevand ind i reaktoren for at sikre køling nok. Et kraftværk i normalt drift køles med minimum én kubikmeter vand i sekundet, forklarer han.

»Det kræver store generatorer. Vi taler mange MW. Og hvis de ikke virker inden for 24 timer, har man reelt ingen mulighed for at redde situationen, så totalhavarer kraftværket, og man risikerer store mængder stråling. Det er efter min menig allerede sket i Japan, og det var meget tæt på at ske på Forsmark,« siger Lars-Olov Höglund.

  • 2
  • 4

har endnu ikke fundet noget om udslippet i Tyskland om udslippet men har et notat det var uran og ikke plutonium der løb ud-
det lignede denne atom katastrofe i Frankrig..
Fra atomkraftværk i det sydlige Frankrig Triscasti

er der lækket 30 000 liter radioaktivt uran opløsning . En del af det kom i to floder.Gaffière og Lauzon
I tre lokalsamfund nær Avignon, blev brugen af vand forbudt, også vanding af marker forbød man, fiskeri og vandsport blev også forbudt.

Den lækkede opløsning indeholdende i alt omkring 360 kg af beriget uran , årsagen til ulykken er stadig uklart, ifølge de lokale myndigheder. rapporterede man, at væsken er lækket ved rengøring af en tank.

Påvirket var floderne Gaffière og Lauzon . I sidstnævnte uran målte koncentration i henhold til den Nuclear Regulatory Commission

omkring 1000 gange højere end normalt

  • 1
  • 5

@ Erik Holm
Mht artiklens overskrift: "Atomreaktorer ender som skrot på marken".
Er der tale om at det er selve atomreaktoren, der ender på en mark, som skrot eller der tale om bygningsskrot fra et atomkraftværk, der ender på en mark?

Hvad er dit motiv med at bruge den overskrift?

  • 4
  • 1

Pebble Bed Reaktoren.

Var bestemt en rigtig kreativ ide, helt tilbage fra 1940'erne så vidt jeg husker.

Men den er ikke helt så uproblematisk som du gør den til, bl.a sker det at brændsels-kuglerne knækker eller at der skaller flager af dem og det laver totalkaos i den "kugleleg" der udgør en meget stor del af sikkerheden i reaktoren.

Tyskland havde mindst en situation i deres test-reaktor hvor de ikke kunne "dræne" kuglerne fordi de havde kilet sig fast på en eller anden måde.

Hvad værre var: Som alt for ofte "gik man stille med dørene" og lod som om det var Chernobyl nedfald der blev målt, indtil en neutron-spektroskopi afsløde Pa-233, der er en del af Thoriums, men ikke urans henfaldskædel (Reaktoren var Thorium baseret).

Først da man efterfølgende lukkede reaktoren ned, opdagede man hvor meget støv der slides af kuglerne (SiC er primær ingrediens i de fleste slibemidler og slibestene) og det fik en del fagfolk der ellers var ret varme på reaktortypen til direkte at advare imod den.

  • 3
  • 0

Kære alle! KK er nu diskuteret så grundigt, at jeg ikke vil argumentere yderligere....
Men prøv at beskrive andre "bygningsværker", der skal fjernes - med samme termer:
Udtjente vindmøller ender som skrot på marken. Udtjente vejbroer ender som skrot på marken. Tilføj selv flere: tog, skibe, fly - for ikke at nævne samfundets kemikalier......

  • 5
  • 1

Men prøv at beskrive andre "bygningsværker", der skal fjernes - med samme termer:

Den primære forskel er at man ikke behøver at have fire ekstra mand rendede bagefter hver arbejder for at måle og registrere alting.

Vindmølletårne kan f.eks fjernes af den lokale skrothandler, fundamentet af en af de mange nedbrydningsfirmaer.

Vingerne er vist det svage punkt pt, men selv hvis man bare deponerer dem er det uproblematisk rent miljømæssigt.

Tilføj selv flere: tog [...]

Lad os nu ikke blande IC4 ind i det her :-)

  • 2
  • 0

Fint at pjatte lidt med det!
Hvis du (PHK) kigger på lagkagen side 5 i Ingeniøren, ser du, at mindre end 6% af nedrivningsdelene er lav- og mellemradioaktivt.
Så de fire mand kan slappe af 94% af tiden. Figuren er iøvrigt lidt tvetydig, så jeg vil ikke hænge min hat på den!.

  • 3
  • 1

Makani har været omtalt på ing flere gange.

Jeg siger iøvrigt ikke at Danish Design Møller ikke er alt rigeligt til at holde KK fuldstændig stangen på rene økonomiske parametre. Der behøves sådan set kun almindelig inkrementel udvikling.

Angående kvaliteten af strømmen så skal der ikke mere backup til vind end til KK. KK yder stift hele tiden og passer dårligt til efterspørgsel. Samtidigt bryder KK som fx i syd Korea eller Japan ned pga systemiske fejl der rammer alle anlæg samtidigt.

Vælg dog det billigste.

Til kommentarer om at sløjfe støtte vindenergi så er der tale om en minimal støtte som slet ikke matcher de direkte og indirekte støttekroner som bliver givet til fossil energi og KK.

Pt støttes mest til havvindmøller indtil videre er dyre. De interessante er at vindressourcerne til havs giver bedre kapacitetsfaktor og der er bedre plads.

Dong mener de kan skære 40% af MW prisen af inden 2020. Mit gæt er at det går hurtigere.

  • 0
  • 0

@ Poul-Henning Kamp

[quote]
Den primære forskel er at man ikke behøver at have fire ekstra mand rendede bagefter hver arbejder for at måle og registrere alting.

Vindmølletårne kan f.eks fjernes af den lokale skrothandler, fundamentet af en af de mange nedbrydningsfirmaer.
[/quote]

Du beskriver det som en naturlov at der ved nedbrydning af kernekraftværker "fire ekstra mand rendede bagefter hver arbejder for at måle og registrere alting."

Hvorfor gælder det samme ikke ved Vindmøller? Hvad er det for en forskel der gør en forskel?

Den eneste "naturlov" der er i spil her er at bureaukratiet altid vokser til bristepunktet og at alle i bureaukratiet mener at lige netop deres arbejde er vigtigst af alt. De fire ekstra mand og arbejderen er alle glade for gode velbetalte livstidsstillinger. Men set fra samfundets side så er de "fire ekstra mand" ret beset parasitter.

Bortset fra de dele af et kernekraftværk, der faktisk er farligt (radioaktiviet eller kemisk), så er der ingen forskel på værkets øvrige skrotningsdele og f.eks. en vindmølle. Det relevante spørgsmål er altid at spørge. Hvad er det for en forskel, der gør en forskel?

Hvis der ikke er en forskel, der gør en forskel, så skal det behandles ens.

Er det overhovedet forsvarligt at lade den lokale skrothandler fjerne Vindmølletårne, uden at have fire ekstra mand rendede bagefter hver arbejder for at måle og registrere alting? Hvad er det for en forskel, der gør en forskel?

Hvis der ikke er en forskel, der gør en forskel, så skal det behandles ens.

De fundamentale politiske spørgsmål man (journalisteten/borgeren), bør stille sig er?

Hvorfor accepterer vi som samfund ukristisk, at der skal betales for "fire ekstra mand", der ret beset er parasitter, hvis der er tale om kernekraft, mens det i alle andre tilfælde ville lyde et ramaskrig om korruption, nepotisme og udnyttelse? Hvad er det for en forskel, der gør en forskel?

Hvilken politiske og økonomiske interesser i samfundet har et motiv for at tillade de "fire ekstra mand", der ret beset er parasitter, i lige netop kernekraftindustrien?

Giver det anledning til konkret korruption, nepotisme og udnyttelse?

Hvis de "fire ekstra mand", der ret beset er parasitter, ved nedbrydning af kernekraftværker ikke er begrundet i en forskel, der gør en forskel, men skyldes politiske/økonomiske dagsordner, er det så rimeligt at kernekraftværkerne skal betale for de fire parasitter?

Jeg vil gerne bede om noget kritisk journalistisk, tak.

  • 4
  • 1

Den eneste "naturlov" der er i spil her er at bureaukratiet altid vokser til bristepunktet [...]

Den primære grund til at bureaukratiet er vokset så voldsomt på atomkraftområdet, er at branchen den ene gang efter den anden har vist at den ikke er til at stole på, hvis den ikke bliver kontrolleret i hoved og røv.

Hvis konsekvensen af et havari var at ejerens kornmark blev flad, kunne det være godt det samme og derfor er der kun et meget marginalt tilsyn med vindmøller.

Men TMI, Chernobyl og senest Fukushima har vist hvor få minutter der er fra energiproduktion til miljøkatastrofe og derfor er et meget skrapt og nøjeregnende tilsyn ikke alene berettiget, det er nødvendigt.

(Et af de seneste eksempler: Ejeren havde sparet på træningsbudgettet således at der ikke mere blev undervist I hvordan man korrekt spænder og kontrollere boltene der holder låget vandtæt, med det resultat at alle boltene meget præcist blev spændt med 1/10 af det moment der burde være brugt og vandet fossede ud.)

Om svenskerne så går for langt med deres bureaukrati, er så en helt anden side af sagen, men det er ikke rigtig noget vi har en aktie i.

Man kunne godt have den mistanke at det er et sidste check på om der var blevet snydt på vægten undervejs.

Under alle omstændigheder er der en masse materiale-fysisks viden at opsamle, som kan blive nyttig at have senere, ikke mindst ved de efterfølgende dekommisioneringer.

  • 4
  • 0

Omvendt har kernekraften en hel vifte af nye metoder på tegnebordet.

Nej, egentlig ikke.

De ideer der leges med nu, er alle ideer man kasserede for 50-60 år siden, enten fordi de ville være for dyre, fordi de ikke kunne producere plutonium, eller fordi man ikke vidste hvordan man skulle løse de mange forskellige materialetekniske udfordringer

40erne, 50erne og 60erne var videnskabeligt og teknologisk en ufatteligt dynamisk og visionær periode. Ikke kun inden for kernekraft. Der er ikke meget teknologi idag, man ikke havde puslet med i en eller anden form allerede dengang. Det i samfund, der rent faktisk havde lagt færre ressourcer end vi har idag. Det er et interessant spørgsmål, hvorfor vi mistede dynamikken.

Da man i 50erne og 60erne overvejede, hvilke af de fundamentale reaktortyper, men skulle satse på så var tiden og samfundet en anden end vi har idag. De beslutninger, der syntes rigtige dengang er ikke nødvendigvis de bedste i dag.

Dengang var kernevåbenproduktion det vigtigste, det er det ikke idag.

Dengang havde man endnu ikke udviklet nogle af de materialetekniske produktionstekniske løsninger, som man har idag.

Dengang havde man endnu ikke computere, der var gode nok til at bruge computersimuleringer i udviklingen af nye reaktorer.

I starten af perioden mente man at man hurtigt ville komme til at mangle uran, hvorfor breedere sås som løsningen. I slutningen af perioden anså man ikke længere uranmangel som et akut problem.

Dengang havde man en ide om at man skulle skabe samfund baseret på energy abundance, ikke energifattigdom.

Dengang var forurening og affald ikke noget man bekymrede sig som. Man byggede en højere skorsten eller gravede skidtet ned i høfte 42.

Dengang var C02 ikke et kendt klimaproblem.

Dengang havde man større tiltro til sikkerhed gennem aktiv styring. Systemer designet med passiv sikkerhed og til at være walk away safe var endnu ikke den almindelige tilgang.

Dengang var man kun 3 milliarder mennesker.

Dengang forestillede få sig at Kina, Indien osv. ville udlikle sig som det er sket.

Dengang ville ingen, absolut ingen, tro på at vindmøller kunne bidrage med noget af betydning.

Dengang havde man ikke greenpeace og de grønne.

De beslutninger, der syntes rigtige dengang er ikke nødvendigvis de bedste i dag.

Derfor kan man sige "Omvendt har kernekraften en hel vifte af nye implementeringer af metoder, vi har kendt i 50-60 år, på tegnebordet. Helt lige som vindkraften har en hel vifte af nye implementeringer, af den århunderede gamle ide om en at pind drejes i vinden, på tegnebordet"

  • 5
  • 0

De beslutninger, der syntes rigtige dengang er ikke nødvendigvis de bedste i dag.

Absolut, men indtil atomkraftbranchen og deres fanboys holder op med at forsvare disse beslutninger med næb og klør, bliver det næppe muligt at tage ting op til genovervejelse.

Den anden side af sagen er så, at det langt fra er alle disse problemstillinger der er blevet nemmere.

F.eks plejede det kun at være beriget uran og plutonium der var "fy-fy" materialer i forhold til ikke-spredning af atomvåben. Idag indeholder listen en hel håndfuld af isotoper der skal beskyttes.

  • 4
  • 2

Som du kan se, er det kun on-shore vind (og kulbrinter) der slår KK på prisen - en pris der vel at mærke ikke omfatter udgifter til lagring.

Største problem for vindkraft er, at møllerne hidtil har været produceret i lande, med for høje lønninger. Ved at bruge billigt arbejdskraft, der ikke koster mere end normalt, så vil vindmøller falde i pris. Og opsætning, skal naturligvis også gøres af billig arbejdskraft. Vi kan undlade, at give vindmøller tilskud, fordi der bruges importeret arbejdskraft. Eller, vi kan vælge at fjerne skattepligten, for ansatte og virksomheder i vindmølleindustrien, og undlade at give tilskud til vindmøllestrøm.

Jeg tror, at det er mere hensigtmsæssigt at fjerne alle skatter til vindmøllebranchen, og ansatte i denne branche. I dag gives i stedet tilskud til strømmen, fordi den produceres af alt for dyre møller, hvor en stor del af pengene er havnet i den danske statskasse.

  • 0
  • 4

Sophie jeg taler altså ikke inderligt for Makani.

Måske og understreget måske er der logik i at erstatte et tårn med liner og en stor rotor med flere små der accellereres op med et stort overstrøget areal.

Du fremhævede mange KK koncepter så derfor nævnte jeg lidt af det væld af ideer der står på spring til at erstatte Danish Design.

Tror det bliver svært fordi klassiske vindmøller er hurtigt mål der konstant forbedres og har fordelen af beviste resultater. Desuden er der en komplet value chain og erfaringer med myndighedsbehansling osv.

Hvordan nogen kan tro at radikalt nye KK designs skulle kunne blive klar og skabe en realistisk value chain samt indhente VE energi mht økonomi er uforståeligt for mig.

  • 1
  • 1

Reaktorerne er i forvejen placeret på steder, der af eksperter, er vurderet som sikre. De er bygget til at kunne modstå det værst tænkelige uheld under drift. (Selvom branchens relativt korte aktive periode har vist at vi nok kommer til at revurdere hvad der er det værst tænkelige). Når først anlægget er lukket ned og brændslet er fjernet, så burde konstruktionen da være mere end rigeligt sikker til, under overvågning og passende vedligehold, at kunne blive stående til næsten evig tid. Erfaringerne fra f.eks Asse 2 viser jo at vi ikke opnår større sikkerhed ved at flytte materialerne til andre og ofte væsentlig mere utilgængelige steder.

  • 3
  • 1

Om alt gaar vel er Skandinavien daekket af 3km indlandsis om faa tusinde aar naar den naeste istid saetter ind. Der er det upraktisk og dyrt at have folk til at vedblive at vedligeholde bygningerne og beskytte dem fra gletsherne. Emner der stadig er aktive til den tid skulle gerne vaere i depoter der ikke tager skade af lidt istid.

  • 0
  • 0

Netop derfor at jeg nævnte Asse 2! Der har eksperterne udi deponering fundet et supersikkert sted til deponering. Desværre var de ikke klar over at kombinationen af salt/vand/jerntromler ikke er optimal. Desuden har den nyeste forskning vist at saltet vaskes ud af bjerget, med deraf følgende ustabilitet.
(Ovenstående kan indeholde ironiske elementer). :-)
Med hensyn til besværlig vedligehold ved kommende istid, så vil det også gælde deponierne.

  • 1
  • 0

@ Oluf Bagger -

Re: Hvorfor overhovedet rive ned?
Om alt gaar vel er Skandinavien daekket af 3km indlandsis om faa tusinde aar naar den naeste istid saetter ind. Der er det upraktisk og dyrt at have folk til at vedblive at vedligeholde bygningerne og beskytte dem fra gletsherne. Emner der stadig er aktive til den tid skulle gerne vaere i depoter der ikke tager skade af lidt istid.

Da alt højradiaktive elementer jo allerede er fjernet, er der allerede nu ikke meget radioaktivitet tilbage i bygningerne.

Da radioaktivit halveres hvergang der er gået en halveringstid, Sic!, så vil de isotoper, der er mere radioaktive, har kort halveringstid, være forsvundet langt inden, den næste istid sætter ind om få tusinde år. Mens der for de isotoper, der er mindre radioaktive, har lang halveringstid, vil der være nogen radioaktitet tilbage når, den næste istid sætter ind om få tusinde år. Men de er jo netop ikke særligt radioaktive, Hvis de var meget radioaktive, så var de jo netop nedbrudt via radioaktivt decay, længe inden da.

Ok der kommer istid, hvor indlandsis vil skure de efterladt kernekraftværkernes beton og stål til støv, silt og grus for at udvaske det i havet, sammen med hvad der nu vil være tilbage af radioisotoper.

Helt som selv samme indlandsis vil bortskure alle andre bygninger og veje til støv, silt og grus. Al den asfalt og den beton vi har bygget med fyldt med flyveaske, vil blive bortskuret til støv, silt og grus. Kulkraftværkerne med deres flyveaske deponier, alle vores nedgravede kemikalieraffaldsdepoter vil sammen med al den tungmetalforurenede jord, blive bortskuret sammen med al overfladejorden og en del af grundfjeldet. Al jordens og fjeldets menneskeskabte og naturlige indhold af mineraller og uran og thorium og andre tungmetaller, vil blive bortskuret.

I forhold til en istid, er nogle efterladte byninger fra kernekraftværker helt ligegyldige, de vil tælle mindre end en parentes.

  • 6
  • 0

Tak til Sophie B! - Faktisk har jeg/vi/REO de sidste 2-3 år nedtonet diskussionen om det højaktive affald skal gemmes i 1000 år eller meget mere.
Der er - som nævnt - mulighed for at 4. gen. kk-værker (thorium, MSR og IFR) langsomt kan overtage føringen over BWR og PWR m.v.
Derved kan "affaldsproblemet" reduceres betydeligt, fordi man kan udnytte/uskadeliggøre de langlivede isotoper i traditionelt affald.
Så det er fint at nævne det, du hørte i Oscarshamn. Men det er endnu ikke officiel svensk politik!

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten