Atomreaktorer ender som skrot på marken
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser og accepterer, at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomreaktorer ender som skrot på marken

100 atomreaktorer i Europa er lukket ned eller afventer nedrivning – dekommissionering – inden for det kommende årti. Men kun meget få lande har planer for depoter til affaldet eller penge til at håndtere de mange millioner ton affald. I værste fald bliver de nedlagte kraftværker bare stående på marken.

»Dekommissionering af atomkraftværker er en meget kompleks opgave, som vil kræve nytænkning og teknologisk udvikling og vil blive en meget stor udgift for lande med atomenergi,« siger Michael Siemann, leder af afdelingen for atomaffald i Nuclear Energy Agency (NEA), der hører under OECD i Paris.

Tal, som Michael Siemann har analyseret for Ingeniøren, viser, at der alene i EU skal nedlukkes og efterfølgende nedrives 89 reaktorer. NEA estimerer, at selve dekommissioneringen af én reaktor vil koste 3,6 mia. kr. Medregnes håndteringen af affaldet, øges omkostningen til cirka 7,5 mia. kr. pr. reaktor – eller godt 660 mia. kr. for EU over de næste ti år.

Målrettede fonde

Enkelte lande, som Sverige, har fonde, der er målrettet opgaven, men erfaringerne med dekommissionering er få, og spørgsmålet er, om der er penge nok til opgaven. Eksempelvis har briterne lukket en stribe reaktorer, men nedrivningen er udskudt, fordi regeringen ikke har råd til at dekommissionere dem, fortæller Simon Carroll, der er tidligere rådgiver for den britiske regering og i dag arbejder med atomaffald for Strålsäkerhetsmyndigheten i Sverige.

»Der er ganske enkelt ikke penge nok i de britiske fonde til at nedlægge atomkraftværkerne helt. Derfor kommer værkerne til at stå, hvor de er. Sådan vil det være i årtier,« siger han.

Som situationen er i dag, er der ingen lande, der inden for ti år vil have slutdepoter klar til at håndtere så store mængder affald.
I Sverige, der har 12 reaktorer, skal atomkraftværkerne fjernes helt, når de dekommissioneres, så der kun er en tom industrigrund tilbage. Men heller ikke her har man depotplads til så store mængder affald. Alene dekommissioneringen af et atomkraftværk som Barsebäck, hvor den sidste af to reaktorer blev lukket i 2005, genererer op mod 19.000 ton radioaktivt materiale, der skal deponeres i underjordiske depoter, plus op mod 10.000 ton, der skal renses og potentielt genanvendes.

340.000 ton affald

Chefen for planlægning af dekommissioneringen af Barsebäck, Leif Roth, siger, at man samlet vil stå med over 340.000 ton affald, når Barsebäck er væk – og alt materiale skal verificeres, før det forlader anlægget.

»Vi har ret begrænsede erfaringer i Sverige, så der bliver i høj grad noget at lære, efterhånden som arbejdet skrider frem,« siger Leif Roth.

Sverige er sammen med Finland og Frankrig de lande, der er længst med at etablere depoter. Men det vil tage årevis, før depoterne er klar.

I Tyskland, hvor regeringen lukker alle atomkraftværker inden 2022, er problemet blevet meget aktuelt, fortæller Michael Siemann:

»Tyskland mangler simpelthen plads til affaldet fra atomkraftværker. Man kan ikke have atomaffald stående rundt omkring. Det skal håndteres forsvarligt.«

En kernekraftreaktor fylder ikke ret meget, lad den da stå.
Hvorfor begynde at rode unødigt med radioaktive stoffer, man har vel ikke tænkt at gøre det samme, som man gør med kulkraftværker - sende affaldet op i luften - og så lade som om det aldrig har været der.
Selvfølgelig vil det give rigtigt mange arbejdspladser, men med risikoen for uheld er det bedre at lade dem stå.
Husk på hvilke tiltag der skulle til bare for at behandle asbest, og alligevel slap der meget ud.
Fantastisk at tænke på hvor mange kernekraftværker der må være i Europa, hvis de skal til at lukke 100 i de næste år.
Endnu mere fantastisk, der har aldrig været et dødsfald på grund af radioaktivt udslip. Sammenlignet med hvor mange kulminearbejder der omkommer bare i Kina hvert år, må man sige, at kernekraft er en meget sikker energiform.
Alene i Danmark er der omkommet flere ved uheld med vindkraft end der er omkommet i hele Vesteuropa ved uheld med radioaktivt udslip.
Lad være med at henføre til Tjernobyl. Det lå i Sovjet. Her byggede man kernekraftværker uden sikkerhed, fordi det socialistiske system i sig selv var sikkerhed nok. Tro det eller lad være, resultatet udeblev heller ikke.

  • 10
  • 8

Egentlig også et mærkeligt argument, at vi skal efterlade jorden, som før a-kraftværkerne blev etableret.

Det sker jo alligevel ikke. Det højradioaktive materiale vil sandt nok være ude af syne, men nu blot flyttet til et underjordisk lager. Støb det hele ind i stål/beton og byg et sarkofag udenom.

  • 2
  • 6