Atomreaktor nødlukkede: Flyttede en stol for rengøringen

Illustration: Ellery / Wikimedia Commons

Reaktor 2 på det aldrende atomkraftværk Kuosheng i det nordlige Taiwan lukkede onsdag morgen klokken 6.32 stort set helt ned, da de automatiske sikkerhedsnedlukningssystemer blev aktiveret. Det resulterede i et øjeblikkeligt fald i Taiwans energikapacitet på i alt 985 MW.

En foreløbig undersøgelse konkluderer, at uheldet skyldes en simpel menneskelig fejl i reaktorens kontrolrum. Årsagen: En stol, der blev rykket.

Det skete da der skulle gøres rent i kontrolrummet, hvilket fik personalet til at skubbe en stol til side for at gøre plads til rengøringspersonalet. Stolen vippede uheldigvis beskyttelsesdækslet op på en kontakt, og så blev kontakten ramt, som lukkede for reaktorens vigtigste damp-isoleringsventil. Så lukkede syv andre isoleringsventiler, hvilket udløste reaktorens nødnedlukningssystem, fremgår det af en meddelelse fra Atomic Energy Council, der har undersøgt sagen.

»Efter at have bekræftet årsagen, og at alt udstyr var normalt, indsendte Taipower (det statsejede energiselskab, der ejer atomkrafværket, red.) en udførlig gennemgangsrapport og genstartsansøgning klokken 16.30,« skriver agenturet.

Hændelsen fandt sted tidligt om morgenen, hvor der var var masser af reservekapacitet på det taiwanesiske elnet. Taipower oplyser, at uheldet ikke førte til nogen strømafbrydelser, selvom energiforsyningen skiftede fra grøn til gul status.

Flytter nu stole

Både Taipower og Atomic Energy Comission har meldt ud, at der er ingen bekymring for udslip af radioaktiv stråling, og reaktoren blev godkendt til genstart klokken 23:40. Det tager ifølge det taiwanesiske medie New Bloom Magazine tre dage, før reaktoren vender tilbage til at køre med fuld kapacitet.

For at undgå lignende episoder i fremtiden har energiselskabet Taipower en forholdsvis simpel løsning klar; De vil rykke rundt på stolene i kontrolrummet, lyder det fra en talsmand fra Taipower, skriver Taipei Times.

Nyere atomreaktorer anvender primært interaktive skærme til digitalt at kontrollere en reaktors udstyr, men det er ikke tilfældet med Taiwans aldrende reaktorer, skriver mediet.

Læs også: Nye atomkraftværker: Sikkerhed koster og forsinker

Byggeriet af atomkraftværket Kuosheng, der har haft i alt to BWR-reaktorer kørende, begyndte i 1975. Reaktor 1 blev koblet til elnettet i 1981, men blev 1. juli i år permanent lukket. Reaktor 2 lukkes efter planen i 2023.

Menneskelige fejl skyld i hændelser

Det er ikke første gang at menneskelige fejl giver problemer for elnettet i Taiwan. For bare få måneder siden havde en menneskelig fejl og en simpel kontakt endnu større konsekvenser for landets energiforsyning. Her trykkede en af Taipowers medarbejdere ved en fejl på en knap ved en transformerstation på Hsinta-kraftværket, der er Taiwans næststørste kulfyrede kraftværk.

Det førte til et øjeblikkeligt fald af spændingen på nettet og en bølge af strømafbrydelser over hele øen. Selvom det ikke var et problem i forhold til produktionen af strøm, så gjorde det transmissionsnettet ude af stand til at distribuere strøm på tværs af landet.

Strømafbrydelserne, på grund af det uheldige tryk på en knap, ramte i den forbindelse fire millioner taiwanesere. Menneskelige fejl og mere alvorlige ulykker, som involverer atomkraftværker, er også set før.

En tjekkisk forskningsartikel fra 2017, der har analyseret årsagerne til atomkraft-ulykkerne ved Tremileøen i 1979, Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011, konkluderer, at »menneskelige fejl er hovedårsagen til alle alvorlige ulykker på atomkraftværker.«

»Tremileøen-ulykken var forårsaget af en række menneskelige fejl. Tjernobyl-katastrofen opstod efter en dårligt udført test af turbogeneratoren ved en reaktor med designmangler, og derudover ignorerede operatørerne sikkerhedsprincipperne og deaktivere sikkerhedssystemerne,« fremgår det af den videnskabelige artikel, der fortsætter:

»I Fukushima blev tsunamirisikoen undervurderet, og projektet fejlede i forhold til at overveje de specifikke udfordringer på lokationen.«

Murphys første lov, der lyder: Hvis noget kan gå galt, vil det gå galt, har ikke kun ramt energisektoren i Taiwan for nyligt.

I en lidt anden branche, medicinalindustrien, var der også røde ører og rullende øjne. I foråret blev 15 millioner Johnson & Johnson-vaccinedoser mod Covid-19 – nok til at vaccinere 7 procent af USA's voksne befolkning – erklæret ubrugelige og smidt ud, fordi en underleverandør i Baltimore havde blandet ingredienser fra JOhnson & Johnson og AstraZeneca.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Det tager ifølge det taiwanesiske medie New Bloom Magazine tre dage, før reaktoren vender tilbage til at køre med fuld kapacitet."

Heldigt de har noget backupkapacitet.😉

  • 20
  • 2

At Fukushima skyldtes en menneskelig fejl. Det skyldes et jordskælv med hidtil uset i nyere tid voldsom tsunami tilfølge. At der så var menneskelige fejlvurderingen der ikke tog højde for en så stor naturkatastrofe eller placerede generatorer i kælderen, det er ikke selve årsagen til ulykken. Årsagen var en naturkatastrofe og ikke feks. fejlbetjening som de andre ulykker.

Ok der var menneskelige fejl også i håndteringen af ulykken, da det efterhånden er videnskabelig konsensus at de fleste evakuerede ikke behøvede at blive evakueret og regeringen tog beslutnigen imod ekspert viden, fordi en forhenværende NRC direktør kom med fuldstændigt fejlagtige påstande, der nok fik de fleste eksperter til at klø sig i hovedet. Dette har så medført nok de største menneskelige konsekvenser af ulykken,

Ja ok så er der også den forsinkede genstart af reaktorer, man nok kan regne med koster leveår af japanerne, der ellers er nogle af dem der lever længst i verden. Pga. luftforureningen fra den fossile kapacitet der skal erstatte reaktor kapaciteten og den forurening er vokset markant efter ulykken.

  • 30
  • 27

Instrumentbordene og alle dennes mellemrummene mellem kontakter og knapper på elkraftværker verden over, skal vel rengøres jævnligt grundigt i disse covid-19 tider?

Hvordan ordnes det og hvem ordner det?

  • 4
  • 2

"I Fukushima blev tsunamirisikoen undervurderet, og projektet fejlede i forhold til at overveje de specifikke udfordringer på lokationen"

Det er i min bog en designfejl. En menneskelig fejl er når noget er designet korrekt men bliver fejlbetjent af personalet.

Fukushima blev udløst af en naturkatastrofe. Efterfølgende er de fleste enige om at der er tale om en designfejl fordi designerne burde have taget højde for muligheden.

Men det er faktisk også muligt at have en fejl udløst af en naturkatastrofe, hvor man efterfølgende kan konstatere at designerne ikke lavede en fejl. Hvis eksempelvis man har accepteret muligheden og været bevidst om at maskinen ikke kommer til at holde til en sådan hændelse. Det kan være en vindmøllepark der er konstrueret til at holde til en såkaldt 100 års hændelse. Hvis vi så har en 1000 års hændelse, så havererer vindmøllerne.

Problemet med atomkraft er at konsekvenserne er så høje, at det er svært at acceptere et haveri uanset hvor en usandsynlig hændelse der er tale om.

  • 41
  • 9

Problemet med atomkraft er at konsekvenserne er så høje, at det er svært at acceptere et haveri uanset hvor en usandsynlig hændelse der er tale om.

Du skulle have skrevet atombombe, fordi atomkraft er den energikilde som har krævet færrest antal døde.

Baldur, du ved jo godt at mors lov siger: Hold krudt og kanel hver for sig.

Og egentlig er atombomber lidt tamme i forhold til rigtige bomber, fordi såvidt jeg ved eller har set fra beretningerne, da kommer der ikke noget forventet brag fra atombomber, fordi de detonerer ikke: Detonation kommer fra højteknologiske sprængstoffer, som man ved, giver en flammefront med højere hastighed end lydens hastighed. Ganske vist kan den udløste energimængde være større fra en atombombe, det ses fra den paddehat formede sky, der tager nogle minutter at danne.

Skal der blæst på kan en brintbeholder give det, enten der hvor bomben lander, eller som de traditionelle brintbomber. Der opstår den såkaldte plasmakugle momentant, og den udvider sig ikke gradvis. Brint detonerer, hvorved det som ved atombomber er et smeltebad, det bliver ved brintbomben blæst ud med en hastighed som er hurtigere end lyden.

Det er årsagen til at brintbomber ikke giver nogen paddehat formet støvsky. Man kan faktisk studere det via videoer på youtube.

  • 3
  • 46

Men når jeg ser kommentarerne fra folk som åbenbart opfatter artiklen som et frontalangreb på KK, fristes jeg til at tænke, at den virkelige sag her må være, at der er gået sommerkuller i KK-tilhængerne?

  • 47
  • 14

I artiklen om den tyske kemieksplosion udtaler en dansk sikkerhedsekspert:

Der er et eller andet, som er gået helt galt. Nogen har enten overtrådt reglerne, eller der er lavet en fejlberegning, eller der er noget, som har opført sig helt anderledes, end det burde. Katastrofer sker aldrig spontant og ud af det blå. Der er altid en række faktorer, der skal falde i hak, før det går galt,

Noget sådant vil aldrig forekomme i en atomkraft-installation ...

vel ?

https://ing.dk/artikel/dansk-ekspert-kaemp...

  • 29
  • 9

Hvad er pointen / formålet med artiklen?

Selv de mere banale hændelser kan være interessante, fordi man kan lære af dem, herunder at fantasien virkelig skal sættes i sving, når det handler om at forsøge at forebygge dyre uheld og ikke mindst ulykker.

For 30 - 35 år siden rensede jeg min snade med trykluftpistolen på et værksted på Risø, og vi havde nok også skruet lidt op for noget trykluft til et fluid bed forsøgsanlæg kort forinden. Kort efter, at der var kommet bedre træk i piben, kom der en kollega fra DR3 og mente, at det måtte være os, der have scrammet DR3-reaktoren ved at bruge for meget trykluft.

Scoopet sælges med eneret til højest bydende:-)

  • 25
  • 1

Noget sådant vil aldrig forekomme i en atomkraft-installation ...

vel ?

Som uddannet og forhenværende medarbejder på et stort kraftvarmeværk, drevet af husholdningsaffald, vil jeg bidrage med et svar:

Indledningsvis har jeg studset over den benyttede overskrift i flere aviser, hvor der står "tysk eksplosion" i industrielt anlæg, eller lignende, den joke lader jeg stå til personlig vurdering.

Det skete altså i Tyskland, men der var vistnok ingen her i Danmark som kunne høre det kom fra Tyskland.

Såvidt jeg forstår, skete det på et husholdningsaffald drevet kraftvarmeværk, men skal jeg gætte, så kan en støveksplosion næppe have været årsagen, derimod forekommer oplag af opløsningsmidler eller brændbare væsker nær derved at være uforsigtigt.

Vi ved jo at kærlighed gør blind, og desværre så har det vist sig at man ikke skal have tillid til alle og enhver, man har erfaret, at den menneskelige faktor kan være uforudsigelig. Ved konstruktion af kostbare anlæg er man forberedt derpå, og det samme gælder ved ansættelsesprocedurer mange steder. Når det så er sagt, så ved man også at alle og enhver kan falde i søvn, men det er der også foreberedt for.

Det værste som kan ske, det skete vistnok i 2003, medens jeg var ansat på Kara, hvor der kom black out en formiddag. Nødgeneratoren skulle da straks have startet op, men batterierne var flade!! Jeg havde tilfældigvis vagtfri den dag, men fik det hele at vide dagen efter, og de sagde der tildels opstod panik. Ikke uden grund, hele kraftværksblokken stod uden styring, og der kunne opstå kedeleksplosion, fordi ingen af driftstilstandende kunne udlæses. Efter nogle timer hårdt arbejde kom der igen styr på det hele.

Dette black out fik solen vistnok skylden for, det var vistnok en elektromagnetisk forstyrrelse som mørklagde Sydsverige og det meste af Sjælland.

Blokkens kontrolsystem var det nyeste af det nyeste, alt blev styret via skærme, altså uden de vedligeholdelseskrævende kontroltavler. Men det man lærte var, eller kunne lære derved var, at det skal være mulig, nogle steder at kunne udlæse og regulere driftstilstande manuelt.

Årsagen 2003 blev åbenbart opdateret siden: https://www.tv2east.dk/sjaelland-og-oerne/...

  • 11
  • 18

KA - igen-igen har du ikke forstået ret meget! Ulykken hos Currenta, Leverkussen kan bedst sammenlignes med en ulykke hos Fortum, tidl. Kommunekemi, Nyborg.

Dit ordvalg tenderer fordømmelse eller chikane, det kan være fagpolitisk begrundet, det er dit problem, men skal man aflæse hvad den politisk korrekte tone er her på dette forum, så kan alle dine venner være årsag til at du udtrykker dig så fordrukkent. Dette forum her, det er altså ikke en fagforening. Jeg er lykkelig for at den slags uforsigtigheder sker for åben skærm hvor dine grabber ikke kan få fat i mig, men jeg er ikke sådan at ryste.

Jeg kan meddele dig, at folk i almindelighed anser ingeniører som værende teknikere, hvor de personlige holdninger ikke ses i deres arbejde.

For at gøre en lang sag kort, så vil jeg hjælpe dig lidt, men her kun ved at oversætte ordet Müllverbrennungsanlage, det betyder affaldsforbrænding, og det i Nyborg er ikke meget anderledes. Jeg har det fra https://www.faz.net/aktuell/gesellschaft/u...

  • 7
  • 30

Problemet med atomkraft er at konsekvenserne er så høje, at det er svært at acceptere et haveri uanset hvor en usandsynlig hændelse der er tale om.

Problemet med atomkraft er, at det giver få meget spektakulærer ulykker i modsætning til kulkraft, der slår langt flere folk ihjeld men som gør det løbende. Det er lidt ligesom biler vs fly hvor vi helt trygt sætter os halvtrætte ud i en bil mens man har lidt hjertebanken når flyet skal lette og lande.

  • 33
  • 2

Men når jeg ser kommentarerne fra folk som åbenbart opfatter artiklen som et frontalangreb på KK, fristes jeg til at tænke, at den virkelige sag her må være, at der er gået sommerkuller i KK-tilhængerne?

Enig. Artiklen indeholder intet som helst angreb på atomkraft. Ingen som helst antydning af, at atomkraft er farligt. Og alligevel går de gamle atomkraft-nostalgikere straks på barrikaderne.

Jeg læser artiklen som en påmindelse om, at uanset hvor store bestræbelser, man har gjort for at sikre høj oppetid på et anlæg, så sker der nogle gange alligevel helt tåbelige små hændelser, som får anlægget til at gå ned. Det er i høj grad relevant for ingeniører, som netop skal forsøge at forestille sig disse hændelser.

Og så helt lavpraktisk: Jeg kunne enormt godt tænke mig at se det kontrolrum. Det lyder ret mærkeligt, at en så vital afbryder er placeret, så man kan ramme den ved at flytte en stol - i hvert fald hvis stolen på almindelig vis blev flyttet hen over gulvet. Det lugter faktisk lidt af designfejl.

  • 43
  • 6

Og så helt lavpraktisk: Jeg kunne enormt godt tænke mig at se det kontrolrum. Det lyder ret mærkeligt, at en så vital afbryder er placeret, så man kan ramme den ved at flytte en stol - i hvert fald hvis stolen på almindelig vis blev flyttet hen over gulvet. Det lugter faktisk lidt af designfejl.

Fra artikkel: Stolen vippede uheldigvis beskyttelsesdækslet op på en kontakt, og så blev kontakten ramt, som lukkede for reaktorens vigtigste damp-isoleringsventil

Da anlæget forhåbenlig er designet fail-safe, vil utilsigtet aktivering af en kontakt medføre en nedlukning hvis den tabte funktion er tilstrækelig vigtig. Desuden var funktionen guarded med et beskyttelsesdækslet. Alt har virket som det skal.

Sandsynligvis er der blevet installeret nye comfy. stole med armlæn der kan der kan række ind over kontrol bordet, uden at DFMA'en er blevet opdateret..

  • 13
  • 0

Uheldige dessign forekommer. Selv har jeg engang ramt en nødstopskontakt da jeg gik langs et 250KW generatoranlæg (Deutz v12 motor) som var monteret i en 20Fods container, den sad lige i højde med min skulder. og da jeg gik forbi ad den ret snævre passage ramte skulderen nødstoppet. Man må jo lære at se sig ordentlig for og forsøge at udvise mere omtanke i sine egne konstruktioner.

At et kernekraftværk lukker ned ved samme type uopmærksomhed er. når nedlukningen kører efter planen, egentlig bare morsomt. Det må være rimeligt at more sig over de uheld som er ret uskyldige og egentlig primært lærerige, også selvom det måske koster lidt håndører.

  • 29
  • 0

Jeg undrede mig også over denne sætning i artiklen

En tjekkisk forskningsartikel fra 2017, der har analyseret årsagerne til atomkraft-ulykkerne ved Tremileøen i 1979, Tjernobyl i 1986 og Fukushima i 2011, konkluderer, at »menneskelige fejl er hovedårsagen til alle alvorlige ulykker på atomkraftværker.«

og læser den som journalistens forsøg på at give hændelsen perspektiv og lidt schwung, noget med Murphys "lov", mennesket er det svage led, og den slags, men det er jo også et spjæt fra en rygmarvsrefleks, at atomkraft er meget farligt, som jeg godt kan forstå at KK-tilhængere falder over. Artiklen (kilden) er i øvrigt i et meget lille tidsskrift, kun på tjekkisk og bag en betalingsmur. Abstract var dog på engelsk. Så det har været resultatet af et vaskeægte Google surf. Sådan er det, når journalisternes budget bliver rundbarberet regelmæssigt.

Men det der med kerneårsager skal man tage med et gran salt. Studier i 1970erne viste at over 70% af alle ulykker skyldtes svigt af tekniske komponenter. Så kom Tremile-øen, og derefter viste studier at 70-90% af alle ulykker skyldtes menneskelige fejl. Så var der andre ulykkker, type-eksemplet er Bhopal, så var organisatoriske fejl pludselig årsag til 90 procent af alle ulykker, i hvert fald ifølge statistikkerne. Man taler også om socio-tekniske årsager til ulykker. James Reason har skrevet udførligt om dette, og blandt andet været stærkt kritisk over for, at alt for mange flyulykker blev rubriceret under årsagen "dårligt vejr". Hvem har besluttet at flyve i dårligt vejr, spurgte kan.

Konklusionen er, at det man leder efter, finder man. Vores mest berømte risikoekspert Jens Rasmussen fra Risø (primært kendt i udlandet), har skrevet tænksomt om dette. Hans "stopregel" er simpel og genialt set.

Og så vil jeg gerne ramme en pæl igennem Murphys "lov". Det er og bliver en skrøne. Der er overvældende evidens for, at vi generelt er ekstremt heldige. Ulykker kan næsten altid udvikle sig endnu værre, end de gjorde

  • 16
  • 0

Problemet med atomkraft er, at det giver få meget spektakulærer ulykker i modsætning til kulkraft, der slår langt flere folk ihjeld men som gør det løbende. Det er lidt ligesom biler vs fly hvor vi helt trygt sætter os halvtrætte ud i en bil mens man har lidt hjertebanken når flyet skal lette og lande.

Det, du beskriver her, er jo risiko:

Risiko = sandsynlighed x konsekvens

Det gør det svært, at sammenligne f.eks. atomkraft og mere konventionel energiproduktion. Der kan forekomme et antal (døds)ulykker/dødsfald ved sidstnævnte med en vis sandsynlighed, men hvornår er risikoen større end én enkelt ulykke med lav sandsynlighed, men med store konsekvenser?

  • 10
  • 0

Rolf Hansen

At Fukushima skyldtes en menneskelig fejl. Det skyldes et jordskælv med hidtil uset i nyere tid voldsom tsunami tilfølge. At der så var menneskelige fejlvurderingen der ikke tog højde for en så stor naturkatastrofe eller placerede generatorer i kælderen, det er ikke selve årsagen til ulykken. Årsagen var en naturkatastrofe og ikke feks. fejlbetjening som de andre ulykker.

Det er en lodret løgn du fremfører der.

Af sparehensyn nivellerede man grunden ned imod havniveau, da der ellers skulle bruge mere energi til at pumpe kølevand.

Af sparehensyn valgte man en luftledning til værket, så der efter Tsunamien ikke var strømforsyning.

Af menneskelige fejl valgte man en for lav beskyttelsesmur.

Af menneskelige fejl valgte man at placere nødgeneratorer på jorden bag beskyttelsesmuren istedet for på toppen af reaktorbygningen.

Af menneskelige fejl droppede man at have en dyppekoger i havet til at komme af med energi hvis landledningen fejlede.

Af menneskelige fejl valgte man aldrig i tide at ofre reaktoren ved at skifte til havvandskøling i kølekredsen.

Selve årsagen til at en almindelig forudsigelig Tsunami ikke blev en del af design kriteriet skyldes udelukkende menneskelige fejl.

Alle andre KK værker fungerede efter hensigten.

  • 20
  • 3

Nyere atomreaktorer anvender primært interaktive skærme til digitalt at kontrollere en reaktors udstyr, men det er ikke tilfældet med Taiwans aldrende reaktorer, skriver mediet.

Nu bliver jeg bange. Jeg har besøgt en del kraftværker, og næsten alle har haft et hårdtfortrådet nødstop i kontrolrummet. Jeg har også været på et værk i udlandet, der måtte eftermontere et sådant nødstop, efter deres digitale klamp-system havde mistet evnen til at modtage input under en hændelse. Jeg har besøgt et nu nedlagt atomkraftværk, der havde noget ret speciel 'logik' implementeret til at køre værket ned ved hændelser, det var grej, der ikke skulle en computer i nærheden af.

Nutidens digitale systemer er babelstårne af kompleksistet, jeg tvivler på, at derreelt køres med rent digitale nødsystemer på moderne reaktorer. Eller tager jeg fejl?

  • 20
  • 1

Fraunk Huess Hedlund

Og så vil jeg gerne ramme en pæl igennem Murphys "lov". Det er og bliver en skrøne. Der er overvældende evidens for, at vi generelt er ekstremt heldige. Ulykker kan næsten altid udvikle sig endnu værre, end de gjorde

Fukushima skandalen udviklede sig helt ekstremt heldigt for Japan, Japanerne og Japansk økonomi.

Vejrforholdene var helt utroligt heldige under den skandaløse "ulykke" og reddede i realiteten nationen.

Så ja Murphys lov er nogen gange meget tilgivende.

  • 17
  • 4

Nu bliver jeg bange. Jeg har besøgt en del kraftværker, og næsten alle har haft et hårdtfortrådet nødstop i kontrolrummet.

Jeg har to kommentarer: Nødstop på a-Kraftværker, Hårdfortrådet eller sikkerheds computere.

Et nødstop har normalt den funktion at det bringer en maskine til standsning så hurtigt og så sikkert som muligt. Hvis du står i et rum med nogle store pumper, så vil du forvente at et rødt gult nødstop vil stoppe disse pumper. Det er ikke en sikker nedlukning på et a- kraftværk, og maskiner der ikke kan stoppes sikkert skal ikke have et nødstop. Et a-kraftværk har forskellige systemer til at scrame reaktoren, men knappen er forhåbenlig ikke et rødt gult nødstop.

Min erfaring er at sikkerheds system baseret på sikkerheds computere er mere sikker end hårdt fortråede sikkerheds systemer. Nu er min erfaring begrænset af at de hårdt fortråede stikkerheds systemer jeg har arbejdet med er 20 år gamle og en kanals, og dem med sikkerheds computere er yngere end 20 år gamle og har to kanals systemer på de vigtige ting. Dvs. det er lidt pære og æbler.

Ved hårdt fortråede sikkerheds systemer kan fejl nemmere bygge sig op, specielt hvis sikkerheds kredsen er lukket i månedes vis. Ved brug af sikkerheds computere kan man gøre brug af test pulses etc. som kan finde fejl mens sikkerhedskredsen er lukket.

Sikkerheds computere indeholder software der skal programmeres/konfigureres korrekt, det største problem er her at holde komplexiteten nede, således at den modsvare kompetancer, og resurser hos dem der skal implementere og teste dette.

  • 8
  • 1

Et a-kraftværk har forskellige systemer til at scrame reaktoren, men knappen er forhåbenlig ikke et rødt gult nødstop.

Der er faktisk store røde nødstop-kontakter mange steder på et atomkraftværk og ofte også enkelte sådanne strategisk placeret i stor afstand derfra.

Men du har ret i at det der sker når man trykker på dem er en kompliceret sekvens, der dog ofte er implementeret i relæteknik af robusthedshensyn.

Som udgangspunkt vil aktivering af nødstoppet altid udløse en "SCRAM", hvor reaktorens neutronaktivitet bringes til ophør umiddelbart. I traditionelle reaktorer ved at kontrolstængerne drives ind i det aktive felt, og i "underlige" reaktorer med for dem tilsvarende metoder (Udløb af kugler, afledning af salt osv.)

I de tidligste reaktordesigns aktiverede "forced stop" også automatisk nødkøleanlæg, men det viste sig hurtigt at give flere problemer end det løste.

Man er derfor generelt gået over til en molde hvor "forced stop" udelukkende stopper reaktiviteten mens andre automatiske triggere aktiverer nødkøling når trip-points overskrides.

Det tillader reaktorpersonalet at bruge nødstoppet til at stoppe reaktiviteten, men derefter selv styre nedkølingsprocessen på den vis de finder mest formålstjenelig, situationen taget i betragtning, men med de automatikken som garant for at der vil blive kølet.

Og jo, der er faktisk også nødstop på kølevandspumperne også, for det er stadig meget bedre at ramme nødstoppet og lade de tre-fire bagvedliggende backupsystemer tage over, end at lade en kølevandspumpe lide havari.

  • 21
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten