Atomkraftværker i USA trues af lukning: Biden vil redde dem for 41 mia.

20. april 2022 kl. 12:27114
Atomkraftværker i USA trues af lukning: Biden vil redde dem for 41 mia.
Investering i kraftværker skal gøre USA mere fri for fossile energikilder. Illustration: Wikimedia Commons.
Biden-administration vil nu investere i at redde atomkraftværker, der risikerer at lukke. Flere kulstoffrie energikilder skal hjælpe i kampen mod klimaforandringer.
Artiklen er ældre end 30 dage

I det seneste årti er et dusin af amerikanske kommercielle atomkraftreaktorer lukket, før deres licens var udløbet. Det vil Biden-administrationen nu rette op på.

Tirsdag den 19.april åbnede en civil kreditordning på seks milliarder dollars (svarende til 41 mia. kroner), hvis rolle skal være at redde ejere eller operatører af atomkraftværker med at gå konkurs. Det fortæller det amerikanske energiministerium til Associated Press.

Det er den største føderale investering til dato i at redde økonomiske nødlidende atomreaktorer, som hovedsageligt er presset af konkurrence fra billigere naturgas, massive driftstab på grund af lave elpriser og eskalerende omkostninger.

Læs også: Forskere vil genanvende brugt atombrændsel til fjernvarme

Støtte først til de mest nødlidende

De første til at modtage støtten bliver de reaktorer, som allerede har annonceret planer om lukning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Herefter vil der være åbnet for mere økonomisk udsatte atomkraftreaktorer.

Programmet er finansieret gennem præsident Joe Bidens infrastrukturaftale på 1000 milliarder dollar, som blev vedtaget i november.

Læs også: EU-rapport: Atomkraft kræver færre liv end vind og sol

Opnå mere fossilfrit energi

Associated Press skriver hvordan amerikanske atomkraftværker, ifølge energiminister Jennifer Granholm, bidrager med mere end halvdelen af landets kulstoffrie elektricitet. Hun mener derfor, at præsident Biden er forpligtet til at holde liv i disse kraftværker for at opnå deres mål for ren energi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Vi bruger alle tilgængelige værktøjer for, at landet skal være drevet af fossilfri energi inden 2035, og det inkluderer at prioritere den eksisterende nukleare flåde for at sikre fortsat emissions-fri el-produktion og økonomisk stabilitet for parterne, der leder det vigtige arbejde (red. med omstillingen),« siger energiminister Jennifer granholm.

Læs også: Atomkraftforening raser over ministre: »De spiller på en irrationel frygt for ulykker«

Storbritannien investerer også i Kraftværker

Det er ikke kun USA, der er interesseret i mere atomenergi. Efter Ruslands invasion af Ukraine søger Storbritannien alternative energikilder til Ruslands naturgas.

Her i foråret har Sky News skrevet, at den britisk regering har begyndt en undersøgelse, der skal kigge på mulighederne for udvinde skifergas, også kaldes fracking.

Læs også: Forhadt fracking kan få comeback i Storbritannien i skyggen af krig

Tilbage i efteråret investerede Storbritannien milliarder i atomkraft.

Der kiggede briterne især på muligheden for HTGR-reaktorer (High Temperature Gas Reactor), som var et koncept, der endnu ikke var kommercielt.

114 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
112
29. april 2022 kl. 08:42

Forskellen er bare at atomkraftværker kan lukkes ned kontrolleret og eet efter det andet; vindmøllers nedlukning er uforudsigelig, og når når een går i stå så går hele banden i stå.

Hvis du tog skyklapperne af g satte dig lidt ind i tingene, ville du undgå at udstille dig selv helt så meget herinde.

Der er ingen grund til for mig at gå i detaljer med det åbenlyst absurde i dit indlæg. De punkter er allerede belyst utallige gange af folk, der ved mere om det end jeg.

107
28. april 2022 kl. 12:33

Der er mange forskelle der gør den sammenligning ligegyldig:</p>
<p>Sverige havde et hemmeligt "Hold muligheden for atombomber åben" program.</p>
<p>Sverige oprettede et atomkrafttilsyn længe inden de skulle bruge det.</p>
<p>Sverige skulle ikke vride valutakassen for at få råd til at importere stålet.

Kære PHK: Sveriges atomvåbenprogram havde intet med deres civile kernekraftprogram at gøre, de købte en tungtvandsreaktor til at producere plutonium til bombebrug og lagde den i mølpose, hvor den stadig ligger. Kernekrafttilsynet kunne fint oprettes i parallel med bygningen af kernekraftværkerne. Ja, Sverige har store jernforkomster i Kirunaområdet i Nordsverige, men det skulle stadigvæk købes til markedspris og det jern de brugte på deres kernekraft kunne de af gode grunde ikke eksportere og få fremmedvaluta for. I øvrigt har det jo intet at gøre med hvor langt tid det tager at opføre værkerne.

108
28. april 2022 kl. 12:38

Hvis Frankrig havde 12.5GW mere kerne behøvede de ikke naturgas.

Men det har de altså ikke.

Man kunne også sige, at hvis ikke 32 GW ud af 61 GW franske atomkraftværker var lukket ned, som det er rilfældet nu, så behøvede de ikke at bruge så meget gas, men det er de altså.

På trods af at de er det land i verden, med suverænt mest atomkraft i elproduktionen, så bruger de altså ikke mindre naturgas i elforsyning end f.eks. Tyskland.

Og modsat hvad Rolf Hansen og andre tror tror, så er Frankrig tydeligvis klar over at atomkraft kræver at man har både regulerkraft og reserver i baghånden, da atomkraftværker lukker ned, når de lukker ned, uden hensyntagen til forbruget.

101
27. april 2022 kl. 16:51

Den danske elforsyning blev i tiden 1970 til 1990 udbygget med et antal 700 MW kulfyrede blokke, disse kunne størrelsesmæssigt sagtens have været atomkraft i stedet,

Problemet var bare, at hvis du skulle have en atomreaktor i 1970, skulle du være begyndt i 1960 osv.

Hvis du havde bestilt en atomreaktor til Danmark i 1970, ville du få tilbud noget over 1GW og den ville stå færdig omkring 1985, bla fordi Danmark først skulle mønstre en tilsynsmyndighed.

99
27. april 2022 kl. 14:09

Den danske elforsyning blev i tiden 1970 til 1990 udbygget med et antal 700 MW kulfyrede blokke, disse kunne størrelsesmæssigt sagtens have været atomkraft i stedet

Problemet med det er så bare at 50+ år erfaring har vist at KK i størrelsen 700MW er så ekstremt uøkonomisk at selv 1500MW KK slår det på prisen - hvis der er afsætning til strømmen.

Og når 1500MW blokke er for store til det danske elnet og er dyrere end alt andet (afbrændning af enhjørningehorn undtaget) burde det være klart for enhver der kan regne at de specifikke hvide elefanter aldrig kommer til at græsse i Danmark.

Hvis du kan komme med en ~300MW blok der kan konkurrere på pris med (bio)gas, vind, vand, biomasse og sol kan vi snakke igen. Det kræver dog nok nogle nye fysiske love, men held og lykke med det.

98
27. april 2022 kl. 13:54

grid level system costs

Hvis man eller kan tro på world nuclear news (som nok må have en interesse i at få sol og vind til at stå i et dårligere lys) så kommer de frem til at Total grid level system costs er: 15 gange større for havvindmøller. 13,5 gange større for møller på land. og 27 gange større for solceller. Kilde: https://www.world-nuclear-news.org/Articles/Levelling-the-playing-field-of-grid-cost

Der er dog et stykke vej fra 27 gange større, til 40 gange større.

Usually grid costs of solar and PV projects lie in the range of 2-10 USD per MWh. In some cases, grid costs may even be negative if the location of new generation close
to consumers may contribute to deferring investments. This is particularly the
case in networks where upgrades are required due to anticipated load
growth. Solar PV is often placed at or near the point of power consumption.

kilde: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Globalcooperation/vejledning_lcoe_calculator.pdf

I følge https://theconversation.com/counting-the-hidden-costs-of-energy-12710 er grid costs for kernekraft sat til at være fra 1,4 til 3,1 USD per MWh.

Sætter man de to tal op i mod hinanden: Solar and PV projects 2 til10 USD per MWh. Kernekraft 1,4 til 3,1 USD per MWh.

Så er der en max. 7 gange større udgift for grid costs.

Så behøver du ikke dine udokumenterede påstande mere, som tydelig er lette at modbevise.

97
27. april 2022 kl. 11:44

Søren nu er den indirekte støtte til last og regulerkraft ikke medregnet i den støtte.

Det er jo typisk gas, ligesom de gasturbiner der står nede i Tyskland.

Total grid level system costs er 15-40gange højere for VE end den er for atomkraft når gas ( dengang den var billig ) bliver medregnet som backup og regulerkraft:

https://www.oecd-nea.org/jcms/pl_14754/nuclear-energy-and-renewables?details=true

Så behøver du ikke dine udokumenterede påstande mere, som tydelig er lette at modbevise.

96
27. april 2022 kl. 11:15

Sjovt modtager VE 6 gange mere støtte end atomkraft. Så kan vi jo så snakke om rentabelt:</p>
<p><a href="https://www.irena.org/publications/2020/Ap..">https://www.irena.org/pub…;.

For den støtte vokser elproduktionen fra sol og vind nu med 390 TWh om året, svarende til 40-50 nye atomkraftværker hvert år, og producerer i dag mere end verdens atomkraft, nogensinde har gjort, mens støtten til atomkraft går til ren overlevelseskamp!

Pengene er med andre ord givet langt mere end 6 gange bedre ud for VE.

95
27. april 2022 kl. 10:00

I Danmark er det f.eks. slået fast med 7-tommersøm, at massive grundlaster passer meget dårligt ind

Når man skriver her er det bedst at skrive noget man ved noget om. Den danske elforsyning blev i tiden 1970 til 1990 udbygget med et antal 700 MW kulfyrede blokke, disse kunne størrelsesmæssigt sagtens have været atomkraft i stedet, og når de var udtjente kunne de uden videre have været efterfulgt af atomkraft. Men idag efter at have ofret store summer på at ændre og forstærke elnettet til VE giver det muligvis ikke mening, for der skal forhåbentlig ikke ofres lige så meget på den resterende forstærkning som et skift til atomkraft vil koste!

94
27. april 2022 kl. 09:21

blev en artikel om levetidsforlængelse af amerikanske atomkraftværker til en "debat" om tilgængeligheden af REE?

Jeg finder polariseringen mellem KK og VE tilhængere dybt problematisk. Begge dele har deres klare berettigelse som fortrængere af fossile brændsler - men begge fraktioner er nødt til at indse, at der er markedsspecifikke fordele og ulemper ved dem begge.

I Danmark er det f.eks. slået fast med 7-tommersøm, at massive grundlaster passer meget dårligt ind - mens det på lokationer med ringe tilgang til sol/vind/hydro kan give fint mening.

91
27. april 2022 kl. 07:30

Hvad er dette for nogle såkaldte eskalerende omkostninger?

90
26. april 2022 kl. 23:33

Siemens Gamesa vil nok få problemer med at bygge vindmøller uden REE, med mindre de med et snuptag kan konveteres deres møller til at bruge gearkasse + asynkrongenerator (ligesom Vestas) eller Ringgeneratorer (ligesom Enercon)....

Det tvivler jeg nu på, dels fordi alle SGRE's landvindmøller kører med DFIG og gearkasser, men skulle REE-markedet gå helt amok, og SGRE ikke formår at omstille sig til magnetløse eller ferro-magnetiske generatorer, hurtigt nok, kan de jo risikere at ende i samme situation på havvindmøllemarkedet, som den Vestas var i for 10 år siden.

Men det det forhindrer jo ikke kunderne i at købe havvindmøller fra de producenter, der kan levere havvindmøller uden REE (hvorfor den artikel, du henviser til i #78 IMHO er et stykke journalistisk makværk!).

Du kan få et let overblik over hvordan fordelingen af gearede/ikke gearede møller fordeler sig på markedet pt, og hvorfor, i Stiesdal's udmærkede besvarelse.

Nuvel, at en vindmølle er gearet, betyder ikke nødvendifvis at den er magnetløs, men den er betydeligt lettere at omstille.

Egentlig er det forunderligt at REE overhovedet er blevet et emne ift omstillingen til VE.

Fælles for dem alle, udover solceller, er at energien omsættes via roterende generatorer, som har samme grundlæggende fordele og ulemper af REE, uanset hvilken energikilde, der driver dem, og da netop solcellerne, som overhovedet ikke anvender REE, udgør en meget substantiel del af den omstillingen, så har jeg noget svært ved at se hvordan REE reelt kan skabe flaskehalse for omstillingen.

89
26. april 2022 kl. 20:25

Siemens Gamesa vil nok få problemer med at bygge vindmøller uden REE, med mindre de med et snuptag kan konveteres deres møller til at bruge gearkasse + asynkrongenerator (ligesom Vestas) eller Ringgeneratorer (ligesom Enercon)....

... og da Siemens ikke har monopol på fremstillingen af vindmøller- fint illustreret ved dit eget indlæg - er det sådan set blot et problem for Siemens i kraft af deres strategiske valg.

Europa kan uagtet en tænkt mangel på REE få alle de vindmøller vi måtte ønske.

Det er faktisk een af fordele ved et frit, konkurrenceudsat marked.

Altså alt det som man ikke finder i KK industrien.

88
26. april 2022 kl. 18:06

Men forskellen er altså at nye vindmøller, solceller, batterier og elbiler, kan fremstilles og fungere fortrinligt uden REE, mens stort ingen af de eksisterende atomkraftværker kan køre uden Uran, så hvis du mener dette markedsforhold er et prroblem, så er det atomindustrien og ikke VE-industrien, der har et problem.

Siemens Gamesa vil nok få problemer med at bygge vindmøller uden REE, med mindre de med et snuptag kan konveteres deres møller til at bruge gearkasse + asynkrongenerator (ligesom Vestas) eller Ringgeneratorer (ligesom Enercon)....

85
26. april 2022 kl. 15:58

anti-atomkraft-hatte herinde

Louise. Jeg tror du tager fejl.

Jeg ser ingen eller ganske få modstandere af akraft herinde.

Ser du nogen juble når der er en artikel om at et værk lukkes midlertidigt for akut inspektion eller at et land ikke levetidsforlænger, selvom det ville være teknisk muligt? Jeg gør ikke.

Men det fleste mener at der er bedre og især billigere løsninger for vores land. Primært pga vores størrelse og geografi. Andre lande er mindre heldige stillet og akraft giver bedre mening der.

Men der er en håndfuld debattører som er voldsomme tilhængere af atomkraft i Danmark. Og de er i hovedreglen drevet af meninger uden data. Og de bliver ved og ved med de samme argumenter, som ikke holder. Når så andre debatterer går imod dem med data og referencer, så kommer det nemt til at se ud som om de faktisk er modstandere af akraft som sådan, selvom det ikke er tilfældet. Det er altså de
lallende fortalere, der fremtvinger fortællingen om en egentlig akraft-modstand herinde.

Det er heldigvis også gode debatter ind imellem. F. Eks. gik Jesper Ø (svjh) ind i en undersøgende debat om co2 udledningen forbundet med brændselsstave for måske en måned siden.

Der er altså brug for mere kvalitet, ikke kvantitet i indlæggene.

84
26. april 2022 kl. 15:30

EU er ikke selvforsyende med sjælde jordarter</p>
<p><a href="https://ing.dk/artikel/eus-groenne-omstill..">https://ing.dk/artikel/eu…;.

Trods denne ing-artikel's reference til en artikel, som ikke giver adgang til den bagvedliggende analyse, så er det allerede dokumenteret til rigelighed i praksis at hverken vindmøller, solceller, elbiler eller batterier kræver sjældne jordarter.

REE kan bidrage med 1-2% procent øget kosteffektivitet, såfremt pris og udbud på REE er indenfor skiven.

Hvis den ikke er, undlader man bare at bruge det. Længere er den ikke.

Desuden er REE i nogenlunde samme situation som du beskriver for Uranudvinding i Australien og Canada. REE kan udvindes rigtig mange steder i verden, inklusiv EU og USA, men så længe Kina bliver ved med at underbyde kostprisen, bliver det fortrinsvis udvundet i Kina.

Men forskellen er altså at nye vindmøller, solceller, batterier og elbiler, kan fremstilles og fungere fortrinligt uden REE, mens stort ingen af de eksisterende atomkraftværker kan køre uden Uran, så hvis du mener dette markedsforhold er et prroblem, så er det atomindustrien og ikke VE-industrien, der har et problem.

82
26. april 2022 kl. 14:58

men såvidt jeg husker, får vi ofte at vide, at selve 'brændselsandelen' udgør en ubetydelig del af KK-værkernes samlede omkostninger!?

Ja, så længe brændsler leveres på langtidskontrakter, og der ikke sker store forskydninger i markedet.

Men hvis alle de vestlige reaktorer, der i dag får brændsel fra Rusland og dets vasalstater, skal til at konkurrere om leverancerne fra Australien og Canada, så er Uran præcis ligeså prisfølsomt som naturgas, hvis ikke mere.

En mangelvare er aldrig billigere end højeste bud for ikke at mangle.

80
26. april 2022 kl. 13:29

Alene 20% af USA's brændselsforbrug kommer fra Rusland. Hvordan forestiller du dig at Canada og Australien, som kun står for 25% af verdens Uranproduktion, lige skal fordoble capacitetet og levere erstatninger til Vesten's atomkraftværker inden næste brændselsskift?

I den artikkel fra Reuters, som du selv linker til i kommentar #70 står der bla.

Australia and Canada also have large reserves of uranium and there is ample processing capability there and in Europe. But Russia and its satellites are the cheapest producers.

Så de kan sagtens få brændsel andre steder fra, det kommer bare til at koste lidt mere, end det fra Rusland

FYI:</p>
<p>EU er 93% selvforsynet med stål
EU er 0% selvforsynet med Uran.

FYI

EU er ikke selvforsyende med sjælde jordarter

https://ing.dk/artikel/eus-groenne-omstilling-naermer-sig-flaskehalse-forsyning-sjaeldne-jordarter-256396

77
26. april 2022 kl. 09:00

@Thomas Anderskov - du skal ikke tage dig af mobningen her i dette forum - det er så ukonstruktiv en debatstil, at 10-15 anti-atomkraft-hatte herinde kommenterer på manden og ikke budskabet og samtidigt anvender tomlen nedad på faktuelle velargumenterede indlæg.

Det er ikke kampen værd. Tro mig. Men super forsøg på et lødigt indlæg. Jeg er så enig med dig. Og vi har da over 1500 ingeniør-forenings-medlemmer, som står bag at støtte op om mere faktuel viden om akraft, husk det.

76
25. april 2022 kl. 18:54

Den Amerikanske Atomindustri piver fordi, de ikke længere kan købe billigt brændsel i Rusland.</p>
<p>Vestas piver fordi de ikke længere kan købe billige vindmølletårne i Kina

Der er en kæmpe forskel.

USA's atomindustri, så vel som resten af Vestens atomindustri, kan ikke bare gå et andet sted hen og købe brændsel, præcis som EU-landene ikke bare kan gå et andet sted hen og købe gas. 30% af verdens brændselselementer kommer fra Rusland og over 50% af råuranen kommer fra Rusland og dets vasalstater.

Alene 20% af USA's brændselsforbrug kommer fra Rusland. Hvordan forestiller du dig at Canada og Australien, som kun står for 25% af verdens Uranproduktion, lige skal fordoble capacitetet og levere erstatninger til Vesten's atomkraftværker inden næste brændselsskift?

Vindmølleindustrien kan fortsat købe tårne i Kina, ligesom de uden problemer kan købe alle de tårne de skal bruge, alle mulige andre steder end i Kina. De får dem bare ikke med kinesisk statsstøtte, uden at modsvare importtarif.

FYI:

  • EU er 93% selvforsynet med stål
  • EU er 0% selvforsynet med Uran.
75
25. april 2022 kl. 16:52

Den sammenligning er jo latterlig!

Nej, det er den jo ikke

Den Amerikanske Atomindustri piver fordi, de ikke længere kan købe billigt brændsel i Rusland.

Vestas piver fordi de ikke længere kan købe billige vindmølletårne i Kina

Og selvom de piver, kan de begge gå andre steder hen og købe hvad de har brug for. Som, du selv skriver kan Vestas bare få lavet deres vindmølletårne i EU (det er også det der er formålet med straftolden). Der er endda to danske virksomheder, der står på spring for at levere, ifølge den artikel jeg linkede til i #71.

Amerikanerme kan også gå andre steder hen og købe atombrændsel. Jeg tænker ikke, at de under den (første) Kolde Krig købte uran af Sovjetunionen, så det burde være muligt for dem at købe det andetsteds. De har selv nogle reserver og eksempelvis harAustralien lige så store uranreserver som Kazakhstan, Rusland og Kina til sammen. Canada har næsten lige så store uranreserver som Kina og Rusland til sammen, så de kan også hente uran på den anden side af grænsen.

74
25. april 2022 kl. 11:40

Og ligeledes har lobbyister fra Vestas ligget på knæ for EU for at undgå straftold på vindmølletårne, der er poroduceret i Kina med statsstøtte til brug i europæriske vindmølleparker.

Den sammenligning er jo latterlig!

Selvfølgelig vil vindmølleproducenterne da helst slippe for at betale importtarif, så de kan score den kinesiske statsstøtterabat.

Men hvis de ikke kan, og det betyder at det igen er billigere at få tårnene produceret i EU, så har det nu engang aldrig et problem at fremstile alle de tårne vi har brug for, indenfor EU, og dermed spare den dyre, forurenende transport.

Og når vindmøllen så står der, så producerer den energi i de næste mindst 30 år, helt uafhængig af brændsler fra ondsindede diktaturstater, eller noget som helst andet, som disse kan få indflydelse på.

72
24. april 2022 kl. 21:49

Det er vel ikke værre end det skrækscenarie du forsørger at gøre rede for i kommentar #38, hvor du også behændigt undgår at nævne, at Australien og Canada ligger henholdsvis nr. 2 og nr. 3 på listen over de lande, der leverer mest Uran.

Når jeg kvantificerer at de problematiske producenter udgør 72%, kvantificerer jeg jo også at de ikke-problematiske producenter udgør 28%, herunder Australien og Canada.

Om du opfatter det som et skrækscenarie, er op til dig, men modsat dit skrækscenarie fra #55, så er det faktuelt og holder det vand - bedst demonstreret ved at den amerikanske atomindustri nu ligger på knæ for at undgå sanktioner mod import af russisk atombrændsel!

https://www.reuters.com/business/energy/exclusive-us-utilities-push-white-house-not-sanction-russian-uranium-2022-03-02/

70
24. april 2022 kl. 21:34

Nej, Enventus er ikke 4 MW platformen. Til Enventus, som også har gearkasse (Vestas har aldrig lavet DD møller), har de valgt at bruge PM generatorer, og som jeg skrev, er det intet problem at konvertere disse til induktionsgeneratorer, hvis det skulle blive et problem at skaffe magnetmateriale til disse.</p>
<p>PM er selvfølgelig et must for DD linjer pga det lave omdrejningstal. Siemens m.fl. anså, tilbage i 00'erne, DD som fremtiden, fordi gearkasser var var anset som det svage punkt for havvindmøller, pga de store omkostninger ved at skifte gearkasser på havet.</p>
<p>Vestas valgte i stedet at satse på "medium speed" generatorer, og så designe gerakasser, der er rigeligt holdbare nok til at køre levetiden ud, uden problemer, så de nettop ikke behøver at fylde nacellen ud med kobber og neodymium, for at opnå tilfredsstillende effektivitet.</p>
<p>Det korte af det lange er at, skulle der opstå et forsyningsproblem med Neodymium, så fungerer vindmøller altså udmærket uden, men de, der har baseret deres produktptogram på DD, skal selvfølgelig igennem et større omstillingsprogram end de, der ikke har.

Generatorer med permanente magneter kan laves mere effektive, lettere og med mindre diemnsioner, ifølege Siemens Gamesa selv, så det tror jeg ikke, at du skal regne med at de gør.

ALLE der kan lave elbiler, kan lave elbiler uden PM-motorer, såfremt de finder det fordelagtigt, og Tesla er i øvrigt ikke de eneste, der gør det.

Problemet er bare at motorer med permanente magneter kan, ligesom generatorer med permanente magneter, laves lettere og mere effektive, så hvis man vil lave en elbil med lang rækkevidde, er det en af vejene, at gå.

Jeg kan fornemme, at du er ret glad for Tesla, så det undrer mig at du siger at de går væk fra motorer med permanente magneter til fordel for induktionsmotorer..

Jf. denne post i teslaownersonline.com, går Tesla den modsatte vejhttps://www.teslaownersonline.com/threads/best-explanation-ive-seen-as-to-why-tesla-switched-from-the-induction-motor-to-the-permanent-magnet-motor.17383/

Her er i øvridg også et link til en video om teslas motorerhttps://youtu.be/esUb7Zy5Oio

69
24. april 2022 kl. 21:15

Det handler jo ikke om at være uenig, Thomas, det handler om at du forsøger at opstille et skrækscenarie, som du udmærket godt ved ikke holder vand, og som man ikke kan lade stå uimodsagt.</p>
<p>Beklager, med det findes der ikke noget pænt at skrive om.

Det er vel ikke værre end det skrækscenarie du forsørger at gøre rede for i kommentar #38, hvor du også behændigt undgår at nævne, at Australien og Canada ligger henholdsvis nr. 2 og nr. 3 på listen over de lande, der leverer mest Uran.

At du så ikke kan gøre rede for dine egne holdinger uden uden at kalde mig latterlig, siger blot mere om dig end om mig...

68
24. april 2022 kl. 20:49

Ja, Vestas bruger asynkrongeneratorer kombineret med en gearkasse i deres vindmøller, men de bruger stadigvæk permanente magneter - i hvert fald ifølge denne beskrivelse af deres EnVentus platform (jeg ved ikke om det er den effektive 4 MW-platform, du henviser til?)

Nej, Enventus er ikke 4 MW platformen. Til Enventus, som også har gearkasse (Vestas har aldrig lavet DD møller), har de valgt at bruge PM generatorer, og som jeg skrev, er det intet problem at konvertere disse til induktionsgeneratorer, hvis det skulle blive et problem at skaffe magnetmateriale til disse.

PM er selvfølgelig et must for DD linjer pga det lave omdrejningstal. Siemens m.fl. anså, tilbage i 00'erne, DD som fremtiden, fordi gearkasser var var anset som det svage punkt for havvindmøller, pga de store omkostninger ved at skifte gearkasser på havet.

Vestas valgte i stedet at satse på "medium speed" generatorer, og så designe gerakasser, der er rigeligt holdbare nok til at køre levetiden ud, uden problemer, så de nettop ikke behøver at fylde nacellen ud med kobber og neodymium, for at opnå tilfredsstillende effektivitet.

Det korte af det lange er at, skulle der opstå et forsyningsproblem med Neodymium, så fungerer vindmøller altså udmærket uden, men de, der har baseret deres produktptogram på DD, skal selvfølgelig igennem et større omstillingsprogram end de, der ikke har.

Ligesom der findes andre end Vestas, som der producerer vindmøller, findes der også andre end Tesla, der producerer elbiler, hvis du ikke skulle have opdaget det.

ALLE der kan lave elbiler, kan lave elbiler uden PM-motorer, såfremt de finder det fordelagtigt, og Tesla er i øvrigt ikke de eneste, der gør det.

67
24. april 2022 kl. 20:18

Hej Søren,</p>
<p>Det har vist aldrig været din stærke side, at skrive pænt til folk, der er uenige med dig, så nedestående kommentar siger nok mere om dig end om mig

Det handler jo ikke om at være uenig, Thomas, det handler om at du forsøger at opstille et skrækscenarie, som du udmærket godt ved ikke holder vand, og som man ikke kan lade stå uimodsagt.

Beklager, med det findes der ikke noget pænt at skrive om.

66
24. april 2022 kl. 19:11

Hej Søren,

Det har vist aldrig været din stærke side, at skrive pænt til folk, der er uenige med dig, så nedestående kommentar siger nok mere om dig end om mig

Hvor stort et skrækscenarie, tror du du kan gøre det til, uden at fremstå mere latterlig end du allerede gør?

Tilbage til debatten

Hele Vestas' særdeles effektive 4 MW-platform, bruger induktionsgeneratorer uden magneter, og hvis der opstår noget som helst problem med at skaffe Neodymium, er der selvfølgelig intet problem i at konvertere de øvrige modeller til samme rotorteknologi.

Ja, Vestas bruger asynkrongeneratorer kombineret med en gearkasse i deres vindmøller, men de bruger stadigvæk permanente magneter - i hvert fald ifølge denne beskrivelse af deres EnVentus platform (jeg ved ikke om det er den effektive 4 MW-platform, du henviser til?)

Og der findes nu også andre vindmølleproducenter end Vestas. Eksemplevis er Siemens Gamesas Direct Drive teknologi baseret på multipolgeneratorer med permanente magneter. Ifølge Siemenns selv, er generatorer med permenente magneter mere effektive og lettere, og det må jo bestemt være en fordel jo størrere møllerne bliver.

https://www.siemensgamesa.com/en-int/products-and-services/offshore/wind-turbine-sg-11-0-200-dd

(læs afsnittet "Efficient direct drive technology")

Flere af Tesla's biler leveres med induktionsmotorer uden magneter, udelukkende bestående af aluminium, kobber og stål, og I seneste kvartal var ca halvdelen af Tesla's biler leveret med LFP-batterier, og andelen er hastigt voksende, da LFP haler kraftigt ind på NMC mht energitæthed.

Ligesom der findes andre end Vestas, som der producerer vindmøller, findes der også andre end Tesla, der producerer elbiler, hvis du ikke skulle have opdaget det. Fint hvis Tesla kan levere batterier uden Kobot, det må vi så bare håbe, at de andre elbriproducenter også kan, og Kina er stadigvær en stor spiller inden for litihum.

Med hensyn til Teslaer med induktionsmotorer, gælder det vist ældre modller S og X, i hvertfald i henhold til denne post på et Teslaejer forum.

65
24. april 2022 kl. 17:36

Med den nuværende eneøjede satsing på vindmøller, solceller og elbiler, gør vi os mere og mere afhænige af en totatilær diktaturstat med stormagtsdrømme.</p>
<p>Kina domminerer handlen med mange af de råstoffer, der er nødvendige til produktionen af overnævnte. De er verdens største levenradør af sjældne jordarter, der eksempleis bruges i generatorer til vindmøller og elmotorer til elbiler.</p>
<p>Skruppelløse kinesiske minefirmarer sidder også tungt på handlen med kobolt fra blandt andet DR Congo, og de er pisse ligeglade med de forhold det er udvundet under og om der er blevet brugt børnearbejde.

Hele Vestas' særdeles effektive 4 MW-platform, bruger induktionsgeneratorer uden magneter, og hvis der opstår noget som helst problem med at skaffe Neodymium, er der selvfølgelig intet problem i at konvertere de øvrige modeller til samme rotorteknologi.

Flere af Tesla's biler leveres med induktionsmotorer uden magneter, udelukkende bestående af aluminium, kobber og stål, og I seneste kvartal var ca halvdelen af Tesla's biler leveret med LFP-batterier, og andelen er hastigt voksende, da LFP haler kraftigt ind på NMC mht energitæthed.

Vil du forklare os hvilke af disse råstoffer, samt kapslen, der er lavet af rusfrit stål, som indgår i dit skrækscenarie, som Kina "sidder tungt på", og gør os afhængige af totalitære diktaturstater og børnearbejde?

Ingen af de viste materialer forlader kapslen under bilens levetid, og alt, bortset fra polymeren, kan med fordel genbruges i nye batterier, når batteriet er udtjent.

Det eneste der reelt adskiller elbiler fra traditionelle biler, er de ca 5 kg Li pr bil, som er et af verdens rigeligste og lettest tilgængelige metaller, og som i dag udvindes af både ler, bjergarter og saltsøer.

Når hele verdens bilflåde er udskiftet med elbiler, vil mindst 90% af batterimaterialerne (såvel som alle resten af bilens materialer) komme fra recycling, hvormed der reelt indgår 0,5 kg nyudvundet Li i en ny elbil.

Hold det op imod de 20 tons flydende kulbrinter der bruges i traditionelle biler, som på ingen måde genbruges, men derimod forurener nærmiljøet, skader klimaet, og gør og gør os afhængige af Putin og OPEC's autokrater!

Og det er ikke kun råstofferne Kina sidder tungt på. De er verdens største producent af solcellepaneler og selv tårnene til mange vindmølleparker i Europa er produceret med statsstøtte i Kina.

Grunden til at Kina er verdens førende producent af solceller og vindmølletårne, er dels at de selv er verdens suverænt største forbrugere af begge dele, dels at den kinesiske regering forsøger at dumpe priserne på verdensmarkedet med statsstøtte.

Der er intet ved hverken solceller eller vindmølletårne, der gør at de ikke kan produceres nærmest et hvilket som helst sted i verden, og når Kineserne forsøger at dumpe priserne i Nordamerika og Europa, hvad enten det er for solceller eller vindmølletårne, bliver de bare mødt med importtariffer.

Det er stål, aluminium, glas og silicium, vi taler om. Altsammen rigelige og 100% genbrugelige materialer, som kan udvindes i det meste af verden.

Hvor stort et skrækscenarie, tror du du kan gøre det til, uden at fremstå mere latterlig end du allerede gør?

63
24. april 2022 kl. 12:05

Når vi nu skal udfase brugen af fossile brændsler, tænkte jeg om ikke det vil være en god ide at bruge brint istedet for. Sukkerfabrikkerne på Lolland Falster, mener ikke at de kan fortsætte produktionen uden gas. De kunne da om natten fremstille brint via et stort elektrolyseanlæg, og lagre det i ståltanke til brug ved vindstille og solfattige dage.

62
23. april 2022 kl. 20:58

Jeg har iøvrigt lige et spørgsmål. I kommentar #36 skriver du at uran minedrift forurener. Hvad gør minedrift efter sjældne jordarter og andre råstoffer til sol og vindmølleindustrien?

Uran til kernekraftværker er et forbrugsstof, på samme måde som kul er et forbrugsstof i kulkraftværker. Et kernekraftværk forbruger også en masser råstoffer i forbindelse med at det bliver opbygget, ligesom der forbruges råstoffer til opbygning af vindmøller og solceller. Sol og vind er et gratis råstof. Er der nogle som ved hvor mange tons forskellige råstoffer der indgår i et kernekraftværk, en vindmølle og en solcelle? (pr MW)

61
23. april 2022 kl. 20:52

En af “bifangsterne” ved udvinding af sjældne jordarter er uran. Grønlænderne har derfor sagt nej til minedrift ved Kvantefjeld af samme grund.

Det er ikke alle malmlegmer med sjældne jordarter som indeholder uran i Grønland. Der findes blandet andet et malmlegme ved Kringlerne, hvor der vurderes at være mere end fire milliarder tons malm . Det vil nok også være muligt at få tilladelse til at bryde sjældne jordarter i Killavaat Alannguat, Motzfeldt Sø og Sarfartoq da de ikke indeholder uran, men andre radioaktive mineraler. Kilde https://www.ft.dk/samling/20121/almdel/GRU/bilag/34/1224623.pdf

60
23. april 2022 kl. 20:01

Jeg har iøvrigt lige et spørgsmål. I kommentar #36 skriver du at uran minedrift forurener. Hvad gør minedrift efter sjældne jordarter og andre råstoffer til sol og vindmølleindustrien?

De efterlader bestem også et stort svineri, men der er vigtige forskelle, fra sammensætningen af den malm man kaster sig over, til de 3/4 af uranet der bliver til overs under oparbejdningen til noget atomreaktorer kan køre på.

Uran-rig malm indeholder, per naturlov, også en masse af "urandøtrene" og derfor er "tailings" fra uran-miner noget mere radioaktivt end tailings fra andre miner.

59
23. april 2022 kl. 19:36

Don Juul Madsen

Fin ide, men du skal bare lige have overbevist grønlænderne om det først.

En af “bifangsterne” ved udvinding af sjældne jordarter er uran. Grønlænderne har derfor sagt nej til minedrift ved Kvantefjeld af samme grund.

Det kunne ellers være rent win win, at både få sjældne jordarter til vindmøller, elbiler mm. og uran til atomreaktorer.

Jeg har iøvrigt lige et spørgsmål. I kommentar #36 skriver du at uran minedrift forurener. Hvad gør minedrift efter sjældne jordarter og andre råstoffer til sol og vindmølleindustrien?

58
23. april 2022 kl. 17:15

Det korte svar er Grønland.

Grønland kan tilbyde alle typer af råstoffer (mineraler). Det eneste som der ikke er blevet fundet, endnu, er olie. Alle andre kendte mineraler er blevet fundet i Grønland.

Skulle man have lyst til selv at lave sig egen mine i Grønland, så kan du finde oplysninger på hvordan og hvorledes her https://govmin.gl/da/

Du kan lære mere om hvilke råstoffer som findes her: https://www.geus.dk/produkter-ydelser-og-faciliteter/publikationer/mineraler-i-groenland/fact-sheets og https://govmin.gl/da/medier/publikationer/

57
23. april 2022 kl. 14:44

Undskyld mig, men enten er du blind, eller også fatter du ikke et grynt af hvad du sidder og skriver.</p>
<ol><li>Hvis ikke verden, inklusiv vores lille velfærdssamfund, som reaktion på oliekrisen i 1973, havde afskaffet stort set al oliefyret elproduktion, og effektiviseret al olieforbrug derudover, så havde vi allerede i år 2000 stået i en situation som den vi er i nu, hvor ingen udover Saudiarabien kan producere olie profitabelt til under 30 $/tønde, og nye brønde kræver stabile oliepriser på op imod 100 $/tønde eller derover.</li>
</ol><p>Og som du ved, så er vores velfærdssamfund gået fra at være selvforsynende (som en del af reaktionen på 1973) til nu igen at være afhængige af både importeret olie, kul og gas, og hvis du løfter skyklapperne en smule, så kan du måske, ligesom "os andre, der ønsker velfærdssamfundet bevaret", selv se at vi nu bliver udnyttet på det groveste af olie- og gaseksportører, herunder Putin, som nu bruger vores afhængighed til at presse gaspriserne maksimalt op og lade os finansiere sit folkemord på Ukrainerne!</p>
<p>Mener du det er specielt sundt for velfærdssamfundet, i Ukraine såvel som i resten af Europa?</p>
<p>Det er lige præcis derfor "alle os andre", undertegnede inklusiv, har advaret mod afhængighed af importerede brændsler, ligeså længe vi har deltaget i debatten!</p>
<ol start="2"><li>
<p>Udover det åbenlyst uholdbare i at være afhængig af import fra slyngelstater, så er der overhovedet intet økonomisk i brugen fossil olie - tvært imod - og det er og bliver kun mere uøkonomisk jo længere vi fastholder os selv i afhængigheden.</p>
</li>
<li>
<p>30% af al atombrændsel i verden, kommer fra Rusland, og 72% af Uranen kommer fra lande, som enten ikke holder sig tilbage fra at udnytte enhver form for afhænginged mod os, eller som Rusland forsøger alt, inklusiv folkemord, for at kontrollere og forhindre os i at samarbejde med:</p>
</li>
</ol><p>Kazakhstan 40.57%
Namibia 10.33%
Niger 5.44%
Russia 5.43%
Uzbekistan 4.49%
China 3.52%
Ukraine 2.21%
Vores velfærdssamfund bliver ikke en pind mindre udsat for slyngelstaters afpresning, ved at udskifte afhængigheden fra én importeret brændsel til en anden, og præcis som med olie og gas, så udnyttes det grovere, jo verden gør sig afhængig af det.</p>
<p>Slyngelstaterne ved nu, bedre end nogensinde, efter at have oplevet både 1973 og 2022, hvilken magt de står med, hvis velfærdsstaterne fortsætter dumhederne med at gøre os afhængige af importerede brændsler!

Med den nuværende eneøjede satsing på vindmøller, solceller og elbiler, gør vi os mere og mere afhænige af en totatilær diktaturstat med stormagtsdrømme.

Kina domminerer handlen med mange af de råstoffer, der er nødvendige til produktionen af overnævnte. De er verdens største levenradør af sjældne jordarter, der eksempleis bruges i generatorer til vindmøller og elmotorer til elbiler.

Skruppelløse kinesiske minefirmarer sidder også tungt på handlen med kobolt fra blandt andet DR Congo, og de er pisse ligeglade med de forhold det er udvundet under og om der er blevet brugt børnearbejde.

Og det er ikke kun råstofferne Kina sidder tungt på. De er verdens største producent af solcellepaneler og selv tårnene til mange vindmølleparker i Europa er produceret med statsstøtte i Kina.

Det bliver sændende at se, hvor vi skal få vores energi fra den dag Kina invaderer Taiwan

56
22. april 2022 kl. 21:45

Men vi får alligevel alle den samme el-blanding i produktionsformen (en smule forskel øst-vest-Danmark), men nogle har valgt frivilligt at betale mere end andre, blot for at få en personlig varedeklaration med 100% VE-strøm. Dem om det. Smarte sælgere har nemt spil for tiden.

Lige netop. Hos EWII kan jeg ikke fravælge "100% grøn strøm", men på den anden side betaler jeg kun 0,65 øre/kWh for det. Og vupti, min strøm er nu financiel grøn. Desværre betyder det så for dig, der kører på "EU residual mix", at din strøm bliver sortere. Så nej, jeg vil også hellere bruge den fysiske miljødeklaration.

Og rigtigt meget af den importerede el kommer fra Tyskland, hvor det i stadig større omfang produceres på brunkuls- og stenkulsværker.

Det står faktisk også i den deklaration du kan hente fra Energinet for din egen måler. Mine 14,01% på Kul og Olie er fordelt således:

  • 10,58% fra Vestdanmark
  • 0,01% fra Østdanmark
  • 2,19% fra Tyskland
  • 0,00% fra Norge
  • 0,31% fra Sverige
  • 0,92% fra Holland

For atomkraftens vedkommende var det 1,25% fra Tyskland, 2,16% fra Sverige og 0,08% fra Holland. Det er småtteri.

Fra Tyskland henter jeg til sammenligning 3,95% vindkraft, altså ca. dobbelt så meget i forhold til kul, og tre gange så meget i forhold til akraft.

Prøv lige at få udtaget en token, og kør beregningen. Jeg tror du vil blive overrasket.

Fun fact: Jeg har fået 0,04% vandkraft fra Vestdanmark.

55
22. april 2022 kl. 20:45

.... der alle handler på elbørsen. Men vi får alligevel alle den samme el-blanding i produktionsformen (en smule forskel øst-vest-Danmark), men nogle har valgt frivilligt at betale mere end andre, blot for at få en personlig varedeklaration med 100% VE-strøm. Dem om det. Smarte sælgere har nemt spil for tiden. Jeg har valgt "billigst muligt" og mine faktura ser ud til at være absolut konkurrencedygtige i forhold til de der har valgt at lege, at de er specielt grønne, uden at være det. Og det afspejles så på min faktura. Den slags elektrisk hokus-pokus forstyrrer jo varedeklarationerne, til almen forstyrrelse for forbrugernes opfattelse af hvad de får ud af stikkontakten. Bundlinien er, at Danmark bliver stadig mere afhængig af importeret strøm, dels til at fylde de vindstille og mørke perioder, og dels for at stabilisere nettet på frekvens og spænding. Og rigtigt meget af den importerede el kommer fra Tyskland, hvor det i stadig større omfang produceres på brunkuls- og stenkulsværker. Og så får vi jo også en hel del fra nabolandenes kernekraftværker, selv om Folketinget og Den Offentlige Mening forsværger brugen af kernekraft !
Dobbeltmoralen og hykleriet er da til at tage og føle på. Seriøsitet efterlyses.