Atomkraftens rolle i den globale energiforsyning er faldet og har ikke udgjort en mindre andel af den samlede elproduktion siden 1980’erne.
På samme tid stormer produktionen fra vind- og solenergi frem og overgik sidste år atomkraft.
Det fremgår af 2022-udgaven af World Nuclear Industry Status Report, der hvert år opdateres med en kortlægning af udviklingen inden for atomkraft udarbejdet af ni eksperter fra Canada, Frankrig, Tyskland Japan og Storbritannien fra både universiteter og tænketanke.
Verdens i alt 411 operationelle reaktorer med en samlet kapacitet på 369 GW producerede sidste år 2.653 TWh el.
Sammenlignet over 10 år resulterede det i en mindre forøgelse af atomreaktorernes elproduktion, mens elproduktionen fra alle energiteknologier steg relativt set langt mere.
»Atomkraftens andel i den globale elproduktion faldt i 2021 til 9,8 procent - for første gang under 10 procent og det laveste niveau i fire årtier - og over 40 procent mindre end højdepunktet på 17,5 procent i 1996, på samme tidspunkt hvor den globale elproduktion fortsætter med at stige,« skriver forfatterne i indledningen.
Her ses udviklingen for atomkraft, vind, sol og andre vedvarende energikilder (uden vandkraft):
Derudover fremgår det, at »vind og solenergi (i 2021, red.) nåede op på 10,2 procent af den samlede elproduktionen og for første gang ydede mere end 10 procent af den globale elektricitet og overgik bidraget fra atomkraft«.
Globale investeringer i nye atomkraft-projekter ramte sidste år omkring 24 milliarder dollars. Det svarer til bare 6,5 procent af de samlede globale investeringer i vedvarende energi (udover vandkraft) på 366 milliarder dollars - omtrent 2.800 milliarder danske kroner.
Vedvarende energi som vindmøller og solceller favoriseres over atomkraft, blandt andet fordi nye reaktorer i stigende grad anses for dyre og langsomme at opføre, fremgår det af rapporten, som også præsenterer tal for forskellige teknologier.
Her vurderes det, at LCOE-prisen (en metode til opgørelse af de gennemsnitlige omkostninger per kWh produceret strøm på forskellige energiproducerende teknologier over anlæggets levetid) faldt til 36 dollars per MWh for solceller fra 359 dollars per MWh i 2009, mens LCOE-prisen for vindmøller faldt fra 135 dollars per MWh til 38 dollars per MWh.
Det svarer til et fald i LCOE-prisen for henholdsvis vind og sol på 90 og 72 procent, mens prisen på ny atomkraft er steget med 36 procent til 167 dollars per MWh, fremgår det af rapporten med henvisning til tal fra den amerikanske bank Lazard fra 2021.
»På verdensplan er omkostningerne for vedvarende energi nu betydeligt lavere end for både atomkraft og gas,« skriver eksperterne bag den nye rapport.
Prisen på atomkraft spiller også ind i, at der i dag lukkes flere reaktorer ned, end der opføres.
I perioden 2002-2021 var der 98 reaktorer, der startede sin kommercielle drift, mens 105 lukkede ned. Ud af dem var 50 opstarter i Kina, som ikke lukkede nogen reaktorer.
»Som et resultat af dette, har der uden for Kina været et drastisk nettofald på 57 enheder i samme periode, mens nettokapaciteten faldt med over 25 GW,« fremgår det af rapporten.
Dette er sket på trods af, at FN’s Økonomiske Kommission for Europa, UNECE, anser atomkraft som afgørende for at undgå en klimakatastrofe og komme i mål med Parisaftalen om at begrænse den globale opvarmning til under to grader og helst 1,5 grader celsius.
Ifølge UNECE’s udmelding fra sidste år er det nødvendigt at »accelerere udbredelsen af reaktorer markant i de kommende år«.
Den nye World Nuclear Industry Status-rapport viser, at fem nye reaktorer i første halvår af 2022 startede elproduktionen, mens otte lukkede. Herudover fremgår det, at mindst halvdelen af de i alt 53 reaktorer, som i øjeblikket er under opførsel, er forsinkede.
I den nye rapport fremgår det nærmere, at der er store forskelle på, hvor i verden der bygges nye reaktorer og gamle nedlukkes, på reaktorernes alder og på landes atomkraft-kapacitet.
Verdens klart største atomkraftland var i 2021 fortsat USA.
Her udgjorde de i alt 92 reaktorer med en kapacitet på knap 95 GW 19,6 procent af landets elproduktion.
I USA toppede atomkraft-produktionen i 2019 og faldt med 3,9 procent i 2021 til 18,9 procent af landets samlede elproduktion, som er den laveste andel siden i 1995. Det skyldes blandt andet lukningen af den 45 år gamle Indian Point 3-reaktor på 1 GW i maj sidste år.
I EU-landene stod atomkraft i 2021 for 25,3 procent af den samlede elproduktion, som kom fra 104 operationelle reaktorer med en kapacitet på knap 102 GW.
Antallet af reaktorer er gennem tiden faldet og ligger i dag væsentligt lavere end det historiske maksimum på 136 reaktorer i 1989.
Her ses udviklingen i de 27 EU-landes atomkraftkapacitet:
Det største europæiske atomkraftland, Frankrig, der huser lige over halvdelen af reaktorerne i EU, har i år haft alvorlige problemer med sine værker.
Her har fund af korrosion og revner på rørenes nødkølingssystemer betydet, at omkring halvdelen af landets 56 reaktorer har været lukket ned.
»Det efterfølgende fald i elproduktionen forventes i 2022 at føre til, at årets produktion kommer til at ligge på et niveau, der sidst blev set i 1990,« fremgår det af rapporten, der også ser på Tyskland, der historisk set har fokuseret på atomkraft, men efter Fukushima-ulykken i 2011 besluttede sig for en udfasning.
»Nedlukningen af Brokdorf, Grohnde og Gundremmingen-C i december 2021 medfører, at antallet af permanent lukkede reaktorer i EU 27 når op på 72 (63 i Vesteuropa, hvoraf over halvdelen er i Tyskland). 34 enheder er lukket ned siden 2000.«
I USA og EU trækker aldrende atomreaktorer verdensgennemsnittet på 31 år (deres kommercielle drift, fra da de blev tilsluttet elnettene) op med henholdsvis 41,6 og 36,4 år. Hvis reaktorer ikke får forlænget deres levetid udover deres gældende driftslicens, så vil det resultere i, at antallet af operationelle reaktorer allerede i 2024 begynder at falde.
Dette vil ske, selvom der tages højde for reaktorer planlagt til at blive opført. Hvis verdens lande ønsker at bibeholde den nuværende atomkraftkapacitet frem mod 2030, skal der derfor gang i byggeriet af nye reaktorer.
»Yderligere 110 nye reaktorer (83,5 GW) - én enhed eller 0,7 GW per måned - skal bygges eller genstarte for at erstatte nedlukninger. Det vil betyde, at der er et behov for at fordoble den årlige byggetakt i det seneste årti fra seks til tolv i perioden frem til 2030,« fremgår det af rapporten.
Øst på forholder situationen sig anderledes.
Kina, der overtog pladsen som verdens næststørste atomkraftland fra Frankrig for to år siden, havde i midten af 2022 i alt 55 operationelle reaktorer med en samlet kapacitet på 52 GW.
Knap fire ud af fem reaktorer blev tilsluttet landets elnet i de seneste 10 år, og deres kommercielle drift er langt lavere end i USA og EU med et gennemsnit på ni år.
Kina har dermed verdens yngste atomkraftflåde.
De kinesiske reaktorer genererede i 2021 383,2 TWh svarende til 5 procent af landets samlede elproduktion. Men som det er tilfældet på globalt plan, så udbygges der i Kina også langt mere med vindmøller og solceller.
»I absolutte tal repræsenterer den samlede producerede elektricitet (fra atomkraft, red.) en stigning på 11 procent i forhold til 2020, hvilket blegner i forhold til stigninger i produktionen fra vind- og solenergi på henholdsvis 40 procent og 25. Kul steg med omkring 9 procent,« fremgår det af rapporten.
Før Fukushima-ulykken i 2011 satsede Kina ellers på at have 70 GW atomkraft i 2020, men planen blev nedjusteret til 58 GW med 30 GW under opførsel, da der var bekymringer om, at udbygningen ville gå så hurtigt, og at det ville gå ud over byggekvalitet og sikkerhed.
Som tallene for den nuværende kinesiske atomkraft-kapacitet viser, blev den oprindelige plan aldrig nået, mens eksperterne bag den nye rapport heller ikke forventer, at Kinas mål fra den seneste femårsplan om at opnå de 70 GW i 2025 opnås.
»Den kombinerede nettokapacitet for de operationelle anlæg og dem under opførsel, som forventes at være i drift før 2026, er kun omkring 61 GW - og det forudsætter, at der ikke sker yderligere forsinkelser. Med andre ord er målet på 70 GW ved udgangen af 2025 simpelthen ikke opnåeligt,« skriver de.
Det næststørste atomkraftland i Asien er Sydkorea.
Landet huser 24 operationelle reaktorer med en samlet kapacitet på 23 GW, der i 2021 stod for 28 procent af landets elproduktion. Yderligere tre reaktorer er under opførsel.
Den tidligere sydkoreanske regering besluttede i 2017 at udfase atomkraft, men da præsident Yoon Suk-yeol fra det konservative parti kom til magten i maj i år, ændrede den beslutning sig, da han var gået til valg med dette som et centralt løfte.
Den nye regering har planer om mindst to reaktorer yderligere, Shin-Hanul-3 og -4, som forventes at stå færdige i henholdsvis 2032 og 2033.
Det er endnu uvist, om planerne om at bygge seks nye reaktorer ved Samcheok og Yeongdeok, som den tidligere regering annullerede, genoptages.
Den nye sydkoreanske regering har fremlagt et udkast til en energiforsyningsplan, som indeholder planer om at øge atomkraftens andel i landets fremtidige energimiks.
Planen sigter mod at øge andelen til 33 procent i 2030, mens andelen af fossile brændstoffer stort set holdes på samme niveau, og andelen af vedvarende energi falder.
Jeg tillod mig at bruge tallene angivet i artiklen, samt at der er 8760 timer på et år, til at regne den gennemsnitlige kapacitetsfaktor: 2653/(3698760/1000) = 82%
Det giver vist ikke meget mening at bruge Lazard. Der antages igennem LCOE modellen at variabel energi (VE) produktion er lige så meget værd som stabil energiproduktion. Og så bruger de nogle meget høje renter, 7% til 12%.
Der antages igennem LCOE modellen at variabel energi (VE) produktion er lige så meget værd som stabil energiproduktion.
Hvad med at glemme hele VE/atom skænderiet og istedet tage en konstruktiv debat om hvad et stabilt output egentlig er værd i forhold til et varierende - både nu og i fremtiden?
Emner man kunne diskutere er: Hvor er et stabilt output nødvendigt? Lige nu er Sverige Nordens dynamo der eksporterer 3.5GW.
DK eksporterer 400 MW. Norge og Finland importerer hhv 1.0GW og 1.8GW.
Hvad er det egentlig der driver diskussionen? Et teknisk funderet ønske om forsyningssikkerhed eller et religiøst drevet ønske om én bestemt energiform?
Jeg tillod mig at bruge tallene angivet i artiklen, samt at der er 8760 timer på et år, til at regne den gennemsnitlige kapacitetsfaktor: 2653/(3698760/1000) = 82%
Og det er selvfølgelig fint, men hvor vil du hen med det? Kapacitetsfaktoren er omvendt proportional med hvor stor en del af det samlede elforbrug som atomkraft skal dække. Så hvis hovedparten af de atomkraftværker du regner på levere grundlast, så bliver kapacitetsfaktoren naturligvis høj. Men skal atomkraft dække hele vores elforbrug, så falder kapacitetsfaktoren.
Som andre har nævnt i diverse andre tråde om det samme emne, så var kapacitetsfaktoren for vores kulkraftværker (dengang vores elforsyning primært var basseret på kul) kun omkring 60%. Så man må forvente at den ville være set samme for atomkraft, i hvert tilfælde i DK.
Hvad med at glemme hele VE/atom skænderiet og istedet tage en konstruktiv debat om hvad et stabilt output egentlig er værd i forhold til et varierende - både nu og i fremtiden?
Jeg er helt enig. Og vil man absolut kigge på om noget er "stabilt" eller ej, så må man i sagens natur kigge på hele systemet, og ikke kun udvalgte dele af det. Vindmøller isoleret set er naturligvis "ustabile", men vindmøller + P2X er "stabile" (i perioder med meget vind, vil de i fremtiden levere el + brint, og brinten benyttes så i vindsvage perioder til at poducere den manglende el, så det samlede output bliver "konstant").
Men grundlæggende vil jeg mene at "stabilitet" er af meget begrænset værdi da forbruget variere både over dagen og over året, så der skal, uanset energikilde, under alle omstændigheder løbende reguleres op og ned, så produktion hele tiden matcher efterspørslen. Så det er bragende ligegyldigt om de energikilder vi anvender er "stabile", bare de - tilsammen - til enhver tid kan levere den el vi behøver.
Så ingeniøren viderebringer ganske ukritisk notater fra erklærede anti-atomkraft aktivister, igen..??
Det er jo helt absurd at VE som burde være rent og CO2 frit, udkonkurere Atomkraft som er rent og CO2 frit, og lader forbruget af Kul, Olie og Naturgas stige på verdensplan.
For 30 år siden udgjorde Fossile grændstoffer 82 % af verdens energiforsyning og nu er tallet faldet til 81%. Ikke pga VE men pga Corona Pandemi og recession.
Men da forbruget af Fossile brændstoffer stiger støt med ca 2% om året, i gennemsnit, brænder vi mere kul, olie og naturgas af idag end vi gjorde i 1990erne.
Vi har mao intet opnået med VE vs Atomkraft, men tværtimod fået højere priser og mere ustabil produktion.
Hvis vi havde brugt pengene, tiden og resourcerne på atomkraft, så havde vi ikke haft global opvarmning og været afhængige af politisk ustabile eller uspiselig regimer.
Så ingeniøren viderebringer ganske ukritisk notater fra erklærede anti-atomkraft aktivister, igen..??
https://en.wikipedia.org/wiki/Mycle_Schneider
Han er også gråhåret boomer med XY kromosomer, hvilket i visse kredse er betydeligt værre end at være aktivist, men ellers god pointe.
Kan du påpege faktuelle fejl i ovenstående tal vil jeg være super interesseret. At være aktivist betyder ikke nødvendigvis at man svindler med tallene (i hvert tilfælde ikke der hvor jeg kommer fra)........
Som sagt - hvad med at glemme den gamle REO/OOA fejde og i stedet diskutere hvad vi i virkeligheden har brug for?
Sjovt som PtX bliver trukket frem igen og igen i debatten om VE og dens ustabile og upålidelige produktion.
Vi har ikke PtX!
Vi har PtX drømme og forsøgsopstillinger, men ingen stor skala produktion og intet der tyder på at det ser markant anderledes ud om 5-10 år.
Vi ved at PtX er hamrende ineffektivt med tab på 70-80%, men det gør intet når det kommer fra vindmøller?
Omvendt så er det åbenbart et kæmpe problem at have atomkraftværker med lav kf?
Sjovt, og besyndeligt, at mange debatører ikke selv kan se hvor dobbelt moralske de er i deres vinkel på de 2 emner?
Endelig så er der jo Fjernvarme! Det springer vi altid let og elefant over i debatten, selvom danmark er verdens fjernvarme land nr1.
Når man viderebringer notater fra fx. World Nuclear Industry Status Report, er det redaktørens ansvar at oplyse læseren om hvem afsenderen er.
Mycle Schneider kan skrive lige hvad han vil, men læseren bør vide at han er erklæret anti-atomkraft aktivist. Ligesom notater fra andre interesse organisationer skal have en afsender. Men at han er nødt til at skjule hans arbejde under en misvisende titel, der får læseren til at tro det er atomkraft industrien der er afsenderen, fortæller nok mere om afsenderen end om indholdet.
Men enig, lad os få en debat baseret på hvad den brede videnskab er enige om.
Polen er ved at bestille 14 reaktorer fra Westinghouse med en samlet kapacitet på 14x1250 MWe = 17500 MWe.
Et privat Polsk firma forhandler med SydKorea om at køber 4 reaktorer, med en samlet effekt på 5680 MWe.
De har åbenbart heller ikke fattet at det er langt bedre at bygge en gigantisk overkapacitet med vindmøller, for derefter at smide 3/4 væk i et PtX anlæg?
Hvad dækker det over -
For tidal og pumped storage er vel alle en del af hydro?
(wave er indtil videre en fantasme)
Kan du påpege faktuelle fejl
Den første faktuelle fejl er da at Ingeniøren ikke gør udtrykkeligt opmærksom på at noget de præsenterer som " World Nuclear Industry Status Report" er et partsindlæg fra en erklæret atomkraftmodstander og ikke stammer fra industrien!
Uanset hvad rapporten måtte indeholde er det en skandale der burde få konsekvenser for den redaktion og journalist der enten ikke har researchet ordenligt eller måske direkte er ude på at manipulere.
Mycle Schneider kan skrive lige hvad han vil, men læseren bør vide at han er erklæret anti-atomkraft
OK - det ved vi allesammen nu!
Tilbage til tallene: Hvad er det han skriver der er så forkert at det fortjener en kommentar i disse spalter?
Og hvis tallene er korrekte - er det ikke ligegyldigt om de kommer fra Jesus' eller Putins mund?
Polen er ved at bestille 14 reaktorer fra Westinghouse med en samlet kapacitet på 14x1250 MWe = 17500 MWe.
Et privat Polsk firma forhandler med SydKorea om at køber 4 reaktorer, med en samlet effekt på 5680 MWe.
Med Polen's grundlast på ~ 15 GWe?
De har åbenbart heller ikke fattet at det er langt bedre at bygge en gigantisk overkapacitet med vindmøller, for derefter at smide 3/4 væk i et PtX anlæg?
Og hvis tallene er korrekte - er det ikke ligegyldigt om de kommer fra Jesus' eller Putins mund?
Det kan du have ret i, men så forsvinder hele meningen med at have et medie som Ingeniøren til at formidle, så kan du jo selv ringe til Putin og spørge - eller til Mycle Schneider!
Jeg ville da ønske at vi havde troværdige medier så man ikke selv skal helt til kilden, og det har Ingeniøren absolut ikke levet op til her!
Det kan du have ret i, men så forsvinder hele meningen med at have et medie som Ingeniøren til at formidle, så kan du jo selv ringe til Putin og spørge - eller til Mycle Schneider!
Kun hvis de taler rigtigt. Formålet med en fri presse er vel dybest set at sikre os imod løgnagtighed og manipulation fra oven.
Lad mig gentage: Hvad er det han skriver der er så forkert at det fortjener en kommentar i disse spalter?
Hvis argumentet imod ham er at "han er dum" hører videre debat til i en børnehave.
Lad mig gentage: Hvad er det han skriver der er så forkert at det fortjener en kommentar i disse spalter?
Det er fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng hvad manden skriver, men Ingeniøren præsenterer ham på en måde så man får indtryk af at det er en autoritativ kilde, og det er noget juks når han absolut ikke er det!
Når jeg læser indlæg her fra en atomkraftelskende og vindmøllehadende stutteriejer, eller fra en vindmølleelskende og atomkrafthadende skraldevognsliftkonstruktør, så ved jeg hvad de hver især står for og kan forholde mig til det ud fra hver deres præmisser, men når man præsenterer "16 førende forskere" der skriver om atomkraft uden at have beskæftiget sig professionelt med det, eller når man som her præsenterer en atomkraftmodstander som talerør for industrien så ser jeg det som en kedelig tendens til at forsøge at føre læserne bag lyset!
Og nu kan jeg vist ikke skære det mere ud i pap!
Kun hvis de taler rigtigt. Formålet med en fri presse er vel dybest set at sikre os imod løgnagtighed og manipulation fra oven.
Lad mig gentage: Hvad er det han skriver der er så forkert at det fortjener en kommentar i disse spalter?
Helt enig, men selv om de enkelte tal er rigtige, så kan det stadig være udvalgte, eller på anden måde blive præsenteret så de ender med at være vildledende... Det er også derfor det er vigtigt at vide at en artikkel eller lign. f.eks. er lavet af klimarealisterne.dk... Talene kan være rigtige, men fokus, formidlingen og konklusionerne er helt hen i vejret...
Jeg ville da ønske at vi havde troværdige medier så man ikke selv skal helt til kilden, og det har Ingeniøren absolut ikke levet op til her!
Generelt er Ingeniøren troværdig. Men man skal altid helt til kilden hvis man virkelig vil vide hvad det går ud på og hvad der reelt er skrevet/undersøgt... Det er derfor man laver kildehenvisninger...
Det er fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng hvad manden skriver, men Ingeniøren præsenterer ham på en måde så man får indtryk af at det er en autoritativ kilde, og det er noget juks når han absolut ikke er det!
Børnehaveargumentation
Hvordan ville DU have præsenteret hans data på en mere sober måde? Du kan ikke bare basere en kritik på det faktum at du ikke kan lide manden.
I min tid som videnskabsmand præsterede jeg pligtskyldigt data på en sober måde, ligegyldigt om jeg kunne lide dem eller ej. Jeg har ingen grund til at tro, at andre skulle have en lavere moraltærskel når de præsenterer data.
På hvilken måde er ovenstående data præsenteret på en ikke sober måde?
Er du i virkeligheden indebrændt fordi du som default antager at folk manipulerer data - og hvad gør det så dig til?
Er vi derhenne hvor man kun skal kalde data lødige hvis de kommer dyssende ud af ens eget lille private ekkokammer? Hvis det er tilfældet, kan vi lige så godt aflyse civilasionen og forberede os på middelalderen 2.0.
Og nu kan jeg vist heller ikke skære det mere ud i pap!
Det er fuldstændig ligegyldigt i denne sammenhæng hvad manden skriver, men Ingeniøren præsenterer ham på en måde så man får indtryk af at det er en autoritativ kilde, og det er noget juks når han absolut ikke er det!
Det her er et ingeniør forum - det vigtigste overhovedet er derfor hvad han skriver, så længe det er korrekt. Skriver han at svaret er 42 og svaret rent faktisk er 42, så er jeg hamrende ligeglad hvem eller hvad han er.
Polen er ved at bestille 14 reaktorer fra Westinghouse med en samlet kapacitet på 14x1250 MWe = 17500 MWe.
Et privat Polsk firma forhandler med SydKorea om at køber 4 reaktorer, med en samlet effekt på 5680 MWe.
De har åbenbart heller ikke fattet at det er langt bedre at bygge en gigantisk overkapacitet med vindmøller, for derefter at smide 3/4 væk i et PtX anlæg?
Polen har begrænsede muligheder for havvind - der er mest lidt potentiale i nord, men det er også det. Herefter vil de skulle lægge sig an på landmøller, som giver et mindre stabilt output, ud over et mindre output generelt. Solceller vil de være bedre stillet, specielt i den sydlige del.
Men den mest udslagsgivende faktor er størrelsen af deres elforbrug, som er langt mere "egnet" til atomkraftværkers størrelse (både grundlast og den samlede størrelse af forbruget). Set med en optik om at man skal kunne sikre indenlandsk energiproduktion, så er Polen langt bedre egnet til de anlægsstørrelser som atomkraft i dag er tilgængeligt ved. Den største joker er hvordan forbruget varierer og hvad grundlasten er - men det er nævnt i en anden kommentar at grundlasten ikke er langt fra anlæggenes samlede størrelse, og så kan anlæggene køres med høj kapacitetsfaktor - og med antallet af reaktorer er vi også oppe i et antal hvor selv N-1-1 på produktionen ikke gør så stort et indhug i den gennemsnitlige kapacitetsfaktor per reaktor.
Samme forhold i Danmark vil kræve reaktorstørrelser på 1-200 MW, hvilket ikke er kommercielt tilgængeligt (og så ignorerer vi at konceptet "kommercielt tilgængeligt" er noget frit fra leveren ved atomkraft generelt).
Polen har begrænsede muligheder for havvind […]
Hvilket bare endnu en gang understreger at atomkraft kun er noget man bygger hvis man ikke har andre realistiske muligheder.
og med antallet af reaktorer er vi også oppe i et antal hvor selv N-1-1 på produktionen ikke gør så stort et indhug i den gennemsnitlige kapacitetsfaktor per reaktor.
14 reaktorere? Belgien havde samtidig nedlukning af på 6 ud af 7 reaktorere... Alt efter hvor lang tid nedlukningen har varet, giver det en betydlig indhug i KF og ikke mindst i muligheden for at opretholde forsyningen i området... KF er ikke en god måde at vise hvor god forsyningssikkerhed der er...
Med N-1-1, og 14 reaktorere, skal man vide hvordan reaktorerne er fordelt på værkerne... Med 4 atomkraftværker med 3-4 reaktorere på hvert atomkraftværk, kan der i værste tilfælde være 3 ude til planlagt vedligehold (fordelt på 3 af værkerne), En reaktor kobler ud på N-1 og da den anden fejl f.eks. kan være en samleskinnefejl på det højeste spændingsniveau, lige uden for det ene atomkraftværk, kan den medføre at 2-4 reaktorere kobles ud på den fejl... Det giver i alt 8 reaktorere der er ude af drift, med kun to fejl... Og faktisk endnu værre hvis den første fejl medførere at mere end en reaktor udkobler eller ikke kan producerer fuldt ud (f.eks. transformerfejl ell. lign.)...
Og nu kan jeg vist ikke skære det mere ud i pap!
mon ikke også det rækker? ;)
Nu vil jeg ihvertfald afvente om KLIMAREALISME skriver noget om det ?
Hvad er det han skriver der er så forkert at det fortjener en kommentar i disse spalter?
Og hvis tallene er korrekte - er det ikke ligegyldigt om de kommer fra Jesus' eller Putins mund?
For fra nu af er vi vel enige om ikke på forhånd at afvise nogen - eller?
Så ingeniøren viderebringer ganske ukritisk notater fra erklærede anti-atomkraft aktivister, igen..??
@ Olavur
Og det får dig slet ikke til at overveje bare en lille smule selvransagelse, når nu alle de andre internationale organisationer når til samme resultat. (IMF, IEA, Bloomberg, CSIRO osv.). De nuværende atomkraftteknologier er bare ikke konkurrencedygtige i energisystemer som det danske, hvor vi har både billigere og hurtigere muligheder i kampen for klimaet.
Hej Olavur Spongenberg Thorup
Men enig, lad os få en debat baseret på hvad den brede videnskab er enige om.
Det må nødvendigvis være bredde, der kendetegner "den brede videnskab"'', du efterspørger en debat baseret på. Men det eneste du kommer med er 2 offer indlæg #4 og #8 hvor du piver over, at nogen ikke er lige så atom halleluja, som dig selv.
Jeg er helt enig. Og vil man absolut kigge på om noget er "stabilt" eller ej, så må man i sagens natur kigge på hele systemet, og ikke kun udvalgte dele af det. Vindmøller isoleret set er naturligvis "ustabile", men vindmøller + P2X er "stabile" (i perioder med meget vind, vil de i fremtiden levere el + brint, og brinten benyttes så i vindsvage perioder til at poducere den manglende el, så det samlede output bliver "konstant").
Også enig!
Faktisk behøver vi kun under halvdelen af den biogas, vi allerede producerer, samt en brøkdel af den vandkraft, vi har udvekslet med Norge og Sverige i årtier, for at levere en 100% grøn energiforsyning med 100% lastfølge, baseret på den sol- og vindenergi, Energistyrelsen projekterer i 2035:
Bemærk forskellen fra den røde kurve, som repræsenterer AF21 (Energistyrelsens analyseforudsætninger fra sidste år) til AF22.
Så meget har gaskrisen foreløbig øget og fremrykket målsætningerne, allerede fra 2026 og frem!
Jeg har plottet vind, sol og forbrugsdata ind for de sidste 12 måneder (Novenber 2021 til Oktober 2022), og skaleret havvind 9,7:1, Landvind 1,9;1, Sol 5,0:1, forbruget 1,2:1 og tilføjet 5,1 TWh elbilopladning (svarende til 2,5 mio elbiler), som matcher Energistyrelsen's AF22.
Selvfølgelig kommer der også PtX, batterier, varmelagre og et gigantisk udvekslingsnetværk på kryds og tværs af Nordsøen osv, som altsammen bare øger forsyningssikkerheden, udover at integrere varmeforsyningen og forsyne skibe og fly med brændstof ...
Men det er i virkeligheden slet ikke nødvendigt at gøre rede for disse komplicerede elementer, da 2-3 TWh biogas-kraft og ~2.0 TWh importeret vandkraft, er alt hvad der skal til, for at fylde "hullerne" i 2035.
Til sammenligning importerede vi 8.5 TWh vandkraft fra Norge i 2020.
Og det får dig slet ikke til at overveje bare en lille smule selvransagelse, når nu alle de andre internationale organisationer når til samme resultat. (IMF, IEA, Bloomberg, CSIRO osv.). De nuværende atomkraftteknologier er bare ikke konkurrencedygtige i energisystemer som det danske, hvor vi har både billigere og hurtigere muligheder i kampen for klimaet.
@Jakob
Hurtigere - målt på hvilke parametre? Danmark har bygget vindmøller, lige så længe, som Frankrig har bygget atomkraftværker og aligevel ligger vores CO2 udslip fra elproduktion højere end i Frankrig. https://www.eea.europa.eu/ims/greenhouse-g...
Danmark har bygget vindmøller, lige så længe, som Frankrig har bygget atomkraftværker og aligevel ligger vores CO2 udslip fra elproduktion højere end i Frankrig.
Til gengæld falder vores udslip langt, langt hurtigere. Hvornå overhaler Frankrig os? 2022, 2023 eller 2024?
Vores udledning er faldende, til forskel fra den Franske - Lige nu båler Frankrig enorme mængder naturgas af, til glæde for Pultler - og til skade for alle os andre.
Til gengæld falder vores udslip langt, langt hurtigere. Hvornå overhaler Frankrig os? 2022, 2023 eller 2024?
Vores udledning er faldende, til forskel fra den Franske - Lige nu båler Frankrig enorme mængder naturgas af, til glæde for Pultler - og til skade for alle os andre.
Det danske CO2 udslip 2021 var langt højere end det franske i år 2000, så vi er stadigvæk godt bagud, og så er det ligegyldigt at det falder hurtigere nu, da skaden på klimaet allerede er sket.
og her i 2022, øger vi forbruget af kul, os det gør ikke ligefren det franske forspring mindre.. https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/danm...
Danmark har bygget vindmøller, lige så længe, som Frankrig har bygget atomkraftværker .....
Ændrer det ved det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år?
Ændrer det ved det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år?
Hej Niels Peter Jensen
CO2 udslippet fra dansk elproduktion er stadigvæk højere end det franske, så nej.
Jeg ved ikke lige hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion, men det ser ikke ud til at Ørsted har mærket noget til det. De har i hvert fald havt et skuffende 3. kvartal, hvor de har tabt 1.2 milliarder på driften.........., på grund af lave vindhastigheder.
CO2 udslippet fra dansk elproduktion er stadigvæk højere end det franske, så nej.
Så nej. Vi kan ikke være uenige om at dansk elproduktion er stadigvæk er højere end det franske.
Og det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år.
Jeg ved ikke lige hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion
Man kan læse ing.dk
Og det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år.
Jeg ved ikke lige hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion
Man kan læse ing.dk
https://ing.dk/andre-skriver/danmark-har-n...
Fra artiklen
Den høje produktion af grøn strøm skyldes, at nye solcelle- og vindmølleanlæg er taget i brug
Så den forøgede produktion skyldes, at der er taget nye vindmølle-og solcelleparker i brug og ikke at det, der allerede er installeret, producerer mere.
Så den forøgede produktion skyldes, at der er taget nye vindmølle-og solcelleparker i brug og ikke at det, der allerede er installeret, producerer mere.
Det kan vi ikke være uenige om og det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år.
Det kan vi ikke være uenige om og det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år.
At der er taget nogle franske atomreaktorer midlertidigt ud af drift på grund af vedligehold rokker ikke ved det faktum, at Frankrig i de sidste 40 - 50år har været langt foran Danmark, når det gælder at begrænse CO2 udslip fra elproduktion. Sidste år udledte Frankrig 58gCO2/kWh, mend Danmark udledte 155gCO2/kWh. https://www.statista.com/statistics/129175...
Til #35, Thomas Anderskov:
Komiske Ali anno 2020: “VE kommer aldrig til at kunne udbygges hurtigt nok til at slå atomkraft.”
Svar fra hele verden: “Hold my beer!”
Komiske Ali anno 2022: “I snyder! I har udbygget VE alt for hurtigt, så atomkraft ikke kan følge med. Så er det da klart, at VE producerer mere!”
Så den forøgede produktion skyldes, at der er taget nye vindmølle-og solcelleparker i brug og ikke at det, der allerede er installeret, producerer mere.
Mnjae. Hvad havde du egentlig forventet, Thomas?
Det kan vi ikke være uenige om og det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og danske vindmøller leverer rekordproduktion år efter år.
At der er taget nogle franske atomreaktorer midlertidigt ud af drift på grund af vedligehold rokker ikke ved det faktum, at Frankrig i de sidste 40 - 50år har været langt foran Danmark, når det gælder at begrænse CO2 udslip fra elproduktion.
I #33 fastslog gav jeg dig ret i at "CO2 udslippet fra dansk elproduktion er stadigvæk højere end det franske, så nej.". Hvor stort behov har du for at blive berettiget?
Men netop da gasprise gik i taget on energikrisen kradsede blev "nogle franske atomreaktorer midlertidigt ud af drift på grund af vedligehold". Det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion
Til #35, Thomas Anderskov:
Komiske Ali anno 2020: “VE kommer aldrig til at kunne udbygges hurtigt nok til at slå atomkraft.”
Svar fra hele verden: “Hold my beer!”
Komiske Ali anno 2022: “I snyder! I har udbygget VE alt for hurtigt, så atomkraft ikke kan følge med. Så er det da klart, at VE producerer mere!”
Til Allan Olsen
Komiske Ali sidder foran brændeovnen, og ævler om VE's fortræffeligheder over atomkraft, velvidende at den største vedvarende energikilde i Danmark er fast biomase, dvs. træpiller og træflis
Mnjae. Hvad havde du egentlig forventet, Thomas?
Det samme som Ørsted John, nemlig en minimumsproduktrion for de allerede installerede vindmøller, men det er ikke så nemt, når det ikke blæser så meget, som man regner med https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewable...
Så den forøgede produktion skyldes, at der er taget nye vindmølle-og solcelleparker i brug og ikke at det, der allerede er installeret, producerer mere.
Tjae - ser du - vindmøller og solceller har jo den særlige feature, som atomkraftværker tydeligvis mangler, at der bliver flere og flere af dem, og væksten er accelererende.
En af grundende, udover at de er attraktive på LCOE, er netop at du i langt højere grad kan regne med deres AEP, som kun varierer med +/- ca 10% årligt, og derfor skyldes de fortsatte rekorder naturligvis fortrinsvis førstnævnte feature.
Det danske CO2 udslip 2021 var langt højere end det franske i år 2000, så vi er stadigvæk godt bagud, og så er det ligegyldigt at det falder hurtigere nu, da skaden på klimaet allerede er sket.
Den skade, der er sket, er at Frankrig har malet sig solidt op i et hjørne af en dyr teknologi, som de får sværere og sværere ved at holde stabilt kørende.
Modsat Frankrig, så når Danmark sit mål om 100% fossilfri elektricitet i 2030, og meget tæt på 100% fossilfri energi inden 2040.
Men netop da gasprise gik i taget on energikrisen kradsede blev "nogle franske atomreaktorer midlertidigt ud af drift på grund af vedligehold". Det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion
Gasprisen var allerede på vej igennem taget inden Putin begyndte at lege Peter den Store og franskmændende tog nogle reaktorer ud af drift til vedligehold.
Sommeren 2021 var fattig på vind, og det var med til at starte gasprisens himmelflugt
https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-...
Fra artiklen ovenover
Som Anders Kring understreger overfor TV 2 VEJRET, vil mindre vindkraft gøre os mere afhængige af gas i produktionen af strøm. Der er bare lige den detalje, at gaspriserne lige nu er tårnhøje.
Men netop da gasprise gik i taget on energikrisen kradsede blev "nogle franske atomreaktorer midlertidigt ud af drift på grund af vedligehold". Det ændrer ikke på det faktum at franske atomkraftværker ikke leverer og hvor danske vindmøller leverer rekordproduktion
Gasprisen var allerede på vej igennem taget inden Putin begyndte at lege Peter den Store og franskmændende tog nogle reaktorer ud af drift til vedligehold.
Det bekræfter da om noget Niels Peter Jensen's pointe.
AJT forherliger er atomkraften som teknologien, der altid leverer, når vi har brug for den, mens vindmøllerne "producerer som vinden blæser".
Har der nogensinde været mere brug for at franske atomkraftværker leverer, end efter Putin begyndte at lukke ned for gassen til Europa, som han ganske rigtigt gjorde samtidig med den store troppeopbygning omkring Ukraines grænser.
De leverer med andre ord IKKE når vi har mest brug for det.
Det lykkedes ikke Putin at lukke ned for vind- og solforsyningen, men da 50% af verdens atombrændsel kommer fra Rusland, og 70% af verdens råuran kommer fra lande, som Putin's allierede, har han temmelig stor indflydelse på atombrændselsforsyningen.
Faktisk så stor at man fra både EU's og USA's side har valgt at holde import af russisk atombrændsel, helt ude af sanktionerne.
AJT forherliger er atomkraften som teknologien, der altid leverer, når vi har brug for den, mens vindmøllerne "producerer som vinden blæser".
Det gør de så også, så vi er ikke hjulpet bedre her
https://energiwatch.dk/Energinyt/Renewable...
https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-...
Har der nogensinde været mere brug for at franske atomkraftværker leverer, end efter Putin begyndte at lukke ned for gassen til Europa, som han ganske rigtigt gjorde samtidig med den store troppeopbygning omkring Ukraines grænser.
De leverer med andre ord IKKE når vi har mest brug for det.
Hvis andre europæriske lande,herunder Danmark, havde været lige så fremsynede som franskmændende og havde investeret i atomkraft, ville det være et mindre problem, at der blev taget nogle reaktorer ud af drift til vedligehold, for så ville der være reaktorer i andre lande, der kunne tage over.
Det lykkedes ikke Putin at lukke ned for vind- og solforsyningen, men da 50% af verdens atombrændsel kommer fra Rusland, og 70% af verdens råuran kommer fra lande, som Putin's allierede, har han temmelig stor indflydelse på atombrændselsforsyningen.
Faktisk så stor at man fra både EU's og USA's side har valgt at holde import af russisk atombrændsel, helt ude af sanktionerne.
Nu er det ikke sådan, an man i EU og USA ikke ved hvordan man beriegr uran, så det er bare om at sørge for at man har kapacitet nok til at producere det brændsel man skal bruge. Australien har verdens største reserve af uran og Canada har verdens 3. største reserve, så man kan sagtens købe det uran man skal bruge i venligsindede lande.
Hvis andre europæriske lande,herunder Danmark, havde været lige så fremsynede som franskmændende og havde investeret i atomkraft, ville det være et mindre problem, at der blev taget nogle reaktorer ud af drift til vedligehold, for så ville der være reaktorer i andre lande, der kunne tage over.
Hvis andre europæriske lande, herunder Frankrig, havde været lige så (eller endnu mere) fremsynede som (end) danskerne og havde investeret massivt i VE, ville vi have haft nok billig strøm - - -
Hvis andre europæriske lande, herunder Frankrig, havde været lige så (eller endnu mere) fremsynede som (end) danskerne og havde investeret massivt i VE, ville vi have haft nok billig strøm - - -
og været langt mere afhænige af fossile brændsler - eller afbrænding af skov fra de Baltiske lande og Nordamerika, med dertilhørende højere CO2 udslip - ikke specielt fremsynet
Hvis andre europæriske lande,herunder Danmark, havde været lige så fremsynede som franskmændende og havde investeret i atomkraft, ville det være et mindre problem, at der blev taget nogle reaktorer ud af drift til vedligehold, for så ville der være reaktorer i andre lande, der kunne tage over.
Det vil først ske den dag hvor der er bygget flere atomreaktorere end der er behov for... Og det vil kræve ret tykke forbindelser mellem landene, afhængig af størrelsen på reaktorerne Da Belgien havde fejl på 6 ud af 7 reaktorere, kunne Frankrig ikke skrue op for deres, da de jo allerede producered alt hvad de kunne...
Men ja, hvis vi havde bygget nogle atomkraftværker, der normalt bare stod og samlede støv, så ville vi kunne støve dem af nu og starte dem op som erstatning for de atomkraftværker der er ude af drift... Det er hvad Tyskland gør med deres gamle kulkraftværker nu hvor de skal spare på naturgassen... Men vi kan ikke skrue op for produktionen på vores kulkraftværker i Danmark, for at støtte Frankrig, da der er en flaskehals igennem Tyskland...
Og det vil kræve ret tykke forbindelser mellem landene
Det er vel også en forudsætning for vores politikers våde drøm om, at fylde Nordsøen med kunstige øer og vindmøller for at forsyne resten af Europa med strøm...
da der er en flaskehals igennem Tyskland...
Det er så samme flaskehals, der i kraftigt blæsevejr kan fremtvinge den groteske situation, at danske vindmølleejere betales af tyskerne for at lukke deres vindmøller ned. Tyskerne får så meget i støtte, at det bedre kan betale sig for dem, at betale danskerne overpris for at lukke deres møller ned, fremfor at lukke deres egne ned.
Nu er det ikke sådan, an man i EU og USA ikke ved hvordan man beriegr uran, så det er bare om at sørge for at man har kapacitet nok til at producere det brændsel man skal bruge. Australien har verdens største reserve af uran og Canada har verdens 3. største reserve, så man kan sagtens købe det uran man skal bruge i venligsindede lande.
Så du foreslår altså at Vesten, som sammen med Japan, Sydkorea og Taiwan, udgør 74% af verdens forbrug af beriget Uran, skal forlade sig på de to lande, der udgør 36% af verdens Uranreserver, og står for 18% af verdens Uranudvinding? ?!?
Og med det forventer du så at atomkraft skulle udgøre nogen betydelig del af Vestens omstilling fra fossiler og fremtidig energiforsyning ?!?
3 ... 2 ... 1 ... "Uran kan også udvindes af havet" ?
Det er vel også en forudsætning for vores politikers våde drøm om, at fylde Nordsøen med kunstige øer og vindmøller for at forsyne resten af Europa med strøm...
Ja, det er det også, men det er der jo så også råd til, når man bruger kilder, hvis LCOE er under 1/3 af atomkraft.
Du erkender i det mindste at det også er forudsætningen, hvis vi skal etablere en Europæisk energiforsyning, primært baseret på atomkraft.
Udmærket; så der det jo bare at sammenligne VE og atomkraft 1:1 på LCOE.
Hvad enten du etablerer en tvær-europæisk energiforsyning, eller en ren dansk uden forbindelse til udlandet, så er det langt BILLIGERE OG HURTIGERE, at nå målet om en forsyningssikker, fossilfri energiforsyning med vindmøller, solceller og biogas end med atomkraft.
Så du foreslår altså at Vesten, som sammen med Japan, Sydkorea og Taiwan, udgør 74% af verdens forbrug af beriget Uran, skal forlade sig på de to lande, der udgør 36% af verdens Uranreserver, og står for 18% af verdens Uranudvinding? ?!?
Nu nævner du selv Taiwan - hvordan skal vi bygge vindmølle- og solcelleparker, når nu det kinesiske kommunistparti beslutter sig for at forsøge at indtage Taiwan?
Både solceller og vindmøller er stærkt afhanige af komponenter fra Kina. https://www.euronews.com/my-europe/2022/06...
Hvad enten du etablerer en tvær-europæisk energiforsyning, eller en ren dansk uden forbindelse til udlandet, så er det langt BILLIGERE OG HURTIGERE, at nå målet om en forsyningssikker, fossilfri energiforsyning med vindmøller, solceller og biogas end med atomkraft
Hvis det er så billigt og hurtigt, hvorfor er vi så ikke nået i mål endnu?
Sidste år solgte Vestas og Siemens kun 3 vindmøller i Dnamark, det kunne måske have noget med det at gøre... https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik__...
Hvis det er så billigt og hurtigt, hvorfor er vi så ikke nået i mål endnu?
Sidste år solgte Vestas og Siemens kun 3 vindmøller i Dnamark, det kunne måske have noget med det at gøre... https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik__...
@Thomas
Er det et forsøg på at aflede opmærksomheden fra udsagnet om "det er langt BILLIGERE OG HURTIGERE, at nå målet om en forsyningssikker, fossilfri energiforsyning med vindmøller, solceller og biogas end med atomkraft" Eller vil du forsøge at benægte fakta
Det er vel også en forudsætning for vores politikers våde drøm om, at fylde Nordsøen med kunstige øer og vindmøller for at forsyne resten af Europa med strøm...
Både og... Det er jo ikke resten af Europa der skal forsynes fra Nordsøen, det er de lande der ligger omkring Nordsøen... Der skal jo også sættes havvindmøller op andre steder i EU...
Den våde drøm om at alle lande skal satse på atomkraft, dør ved at ingen af dem kan komme af med deres overproduktion...
Hvis det er så billigt og hurtigt, hvorfor er vi så ikke nået i mål endnu?
Fordi det også skulle ske økonomisk ansvarligt og i et tempo så industrierne og private investorer kan være med... Nogle teknologier skulle også lige modnes for at få prisen ned...
Det er så samme flaskehals, der i kraftigt blæsevejr kan fremtvinge den groteske situation, at danske vindmølleejere betales af tyskerne for at lukke deres vindmøller ned.
Det groteske er ikke at vindmøller lukkes ned, vi skal altid have en overkapacitet... Det groteske er at tyskerne fortsætter med at brænde kul af, mens vindmøllerne lukker ned...
vindmøller og solceller har jo den særlige feature, som atomkraftværker tydeligvis mangler, at der bliver flere og flere af dem, og væksten er accelererende
men med hvilket fortegn? Jf. #54
men med hvilket fortegn? Jf. #54
Nu er 2021 jo et meget specielt år i Danmark, da det først er nu at der er ved at være styr på hvad man skal betale for at tilslutte produktion og den gamle ordning er udløbet... Men der er kommet meget sol op i Danmark i år...
Nu nævner du selv Taiwan - hvordan skal vi bygge vindmølle- og solcelleparker, når nu det kinesiske kommunistparti beslutter sig for at forsøge at indtage Taiwan?
Taiwan ser nu ikke ligefrem ud til at dele din bekymring, hvad angår vind og sol. Det ser derimod anderledes sort ud for atomkraftens fremtid:
"Taiwan has implemented significant goals for offshore wind as part of the comprehensive plan detailed in its Net-Zero Emissions report released earlier this year. The report outlines a roadmap for the island to produce at least 60% of its total energy via renewable sources by 2050. It also sets a target for wind-power capacity of 40GW by 2050; half that amount is on track to be built out by 2035."
https://www.theguardian.com/power-of-green...
Men hvis Kina (gud forbyde det) skulle finde på at annektere Taiwan, så bliver de dog en provins i det land, der udbygger mere sol og havvind end noget andet land i verden, og Taiwan ligger lige midt i det farvand, hvor udbygningen foregår.
Så ja, selvom atomkraften går bedre i Kina end noget andet sted i verden, så får den altså røvfuld af både sol og vind i Kina.
Både solceller og vindmøller er stærkt afhanige af komponenter fra Kina. https://www.euronews.com/my-europe/2022/06...
Ja, det lykkedes Kina at smadre den tyske og store dele af den vestlige solcelleindustri vha heftig statsstøtte, men udover sådanne tiltag, så er der intet, ej heller naturressourcer, der binder solcelleindustrien til Kina, eller noget andet land, der ikke deler Vestens værdier.
Og nu, hvor solcelleindustrien er vokset til en betydelig del af verdensøkonomien, kan Kina ikke længere fastholde deres markedsandel vha statsstøtte, med mindre de vil ofre en meget betydelig del af nationaløkonomien.
Solceller er nu så billige, og produktionen af dem så hurtig at etablere, at kinesisk statsstøtte har mindre og mindre betydning for den samlede økonomi i projektet, og Kina er da også begyndt at tabe de markedsandele i Vesten, som de vandt med statsstøtten.
Solcelleproduktionen vokser hurtigere i Japan, Sydkorea og Malaysia end i Kina, og kommer også til det i USA i de næste 8 år, hvor målsætningen i Biden's Inflation Reduction Act er 50 GWp fremstillingskapacitet i 2030.
https://www.pv-magazine.com/2022/08/19/us-...
Men ikke desto mindre har det jo været effektivt ift at få stablet den industri på benene, der nu øger den kinesiske elproduktionen fra solceller med hvad der svarer til 6-8 nye EPR1600 om året.
Anderledes forholder det jo med vindmølleindustrien, da det aldrig er lykkedes for Kineserne at opnå dominans på de vestlige markeder, og der er i øvrigt heller ikke noget i en vindmølle, som ikke kan leveres i rigelige mængder fra alle mulige andre steder end Kina.
Endelig, så er problemstillingen helt anderledes, da vi ikke kommer til at mangle energi af at Kina skulle forsøge at obstruere forsyningen af solceller eller komponenter til vindmøller.
De vindmøller og solceller, der er installeret, vil fortsætte elproduktionen ufortrødent, og det vil kun være et spørgsmål om tid for leverandører fra andre lande, har skruet produktionen og råvareudvindingen i vejret, og overtaget eksportmarkedet fra Kina.
Atomkraftværker vil derimod gå indenfor et par år, når de løber tør for brændsel, og der er er lukket for forsyningerne fra Putin og hans allierede.
Men der er kommet meget sol op i Danmark i år...
og vejrmöller??
Hvis det er så billigt og hurtigt, hvorfor er vi så ikke nået i mål endnu?
Der er noget, du misforstår:
Vi ER i mål!
Vel at mærke de mål, vi har sat for det årstal, vi befinder os i.
Målet om 50% vindkraft i 2020, som blev sat i 2012, blev opfyldt i 2020, endda selvom Kriegers Flak først blev idriftsat i 2021.
Var det ikke også i 2021 at der stod hele 6 store konsortier i kø for at BETALE 2,8 mia kr for retten til at installere og drive 1.000 MW havvind og levere strømmen til markedspris uden støtte?
Som enhver ved, der følger med i hvordan sådanne store mål opfyldes, så sker der altid et dyk i året lige efter målet er opfyldt, og som enhver ved, der har fulgt med i hvad der er sket siden Februar, så skorter det overhovedet ikke med nye mål på både kort og lang sigt.
Bemærk: Forskellen fra den røde kurve til toppen af grafen, er alene de mål, der er besluttet i år!
Sidste år solgte Vestas og Siemens kun 3 vindmøller i Dnamark, det kunne måske have noget med det at gøre... https://energiwatch.dk/Energinyt/Politik__...
Tjah, det kunne det måske, og som du selv dokumenterer, så har et politisk flertal nu fjernet stopklodsen.
Artiklen handler dog udelukkende om LANDvindmøller, som på ingen måde er afgørende for at opfylde vores VE-mål.
Danskerne går stærkt ind for at vi opfylder disse vindmøllemål hurtigst muligt, og der er ingen grund til at udfordre den brede støtte ved at opstille landvindmøller tæt på folks boliger, når store konsortier betaler milliarder for at få lov at opstille dem ude på havet, hvor de fungerer bedst.
når store konsortier betaler milliarder for at få lov at opstille dem ude på havet, hvor de fungerer bedst
næh, hvis de kan levere stabil elforsyning til de samme 35(,08) øre/kWh som jeg eksempelvis betalte for blot 1 1/2 år siden, så er det vel win-win og brede smil over hele linien? :)
næh, hvis de kan levere stabil elforsyning til de samme 35(,08) øre/kWh som jeg eksempelvis betalte for blot 1 1/2 år siden, så er det vel win-win og brede smil over hele linien? :)
Og det kan de - stabilt nok til at der fra 2035 ikke behøves andet end den vind og sol vi selv producerer i ca 84% af årets timer (i et 5% under middel vindår) til en elpris, der er stærkt præget af vindmøller og solcellers marginalpris - dvs langt under 20 øre/kWh.
I de sidste 16% af tiden skal andre kilder levere et sted mellem 0 og 5 GW, hvilket mere end rigeligt kan dækkes af danskproduceret biogas, omend det kræver en udbygning af den nuværende gaskraft-kapacitet.
Da vi allerede i dag, har rigelig kabelkapacitet til udlandet (og der kommer mere) til at fylde disse huller, vil biogas jo nok blive holdt stort set ude af elmarkedet - dels af vind, fra bl.a. Storbritanien og Østersølandene - dels fra norske og svenske vandkraft-magasiner, hvis vandstand vil blive holdt oppe af al den overskydende produktion fra af vind og sol til den tid.
Det væsentlige er at elprisen på de dage, ikke længere bestemmes af importerede brændsler, hvis leverancer kan manipuleres af geopolitiske interesser, og at vi har nok danskproduceret biogas, og ikke mindst 10-12 TWh lager at gemme det i, så vi i yderste konsekvens vil kunne klare os helt uden udveksling, sandsynligvis endda uden den gennemsnitlige elpris overstiger 35 øre/kWh.
og vejrmöller??
Da vindmølleprojekter tager mere tid at gennemføre og har mindre økonomisk råderum end solceller har for tiden, så bliver de naturligvis ikke opsat og indkøbt i en periode hvor man ikke ved hvad det koster at tilslutte dem...
@Thomas
Er det et forsøg på at aflede opmærksomheden fra udsagnet om "det er langt BILLIGERE OG HURTIGERE, at nå målet om en forsyningssikker, fossilfri energiforsyning med vindmøller, solceller og biogas end med atomkraft" Eller vil du forsøge at benægte fakta
@Jakob Hvor er der lige, at man har bevist, at man BILLIGERE OG HURTIGERE har nået målet målet om en forsyningssikker, fossilfri energiforsyning med vindmøller, solceller og biogas.? Det kan ikke være Danmark, for et stor del af vores såkaldt vedvarende energi komer fra afbrænding af skov fra andre lande, og CO2 udslippet fra vores elforbrug er endnu ikke på niveau med Sverige og Frankrig.
Sverige og Frankrig har forlængst bevist, at man kan få en kraftig reduktion af CO2 udslippet, ved at integrere atomkraft i elsystemet, og selv her i Danmark afhænger vores CO2 udslip også af svensk atomkraft, da vi importerer store mængder electricitet derfra
Den våde drøm om at alle lande skal satse på atomkraft, dør ved at ingen af dem kan komme af med deres overproduktion...
Ligesom man vil bruge PtX anlæg til aftage overskudsproduktion fra VE, kan man vel også bruge overskudsproduktion fra atomkraft til det.
Men hvis Kina (gud forbyde det) skulle finde på at annektere Taiwan, så bliver de dog en provins i det land, der udbygger mere sol og havvind end noget andet land i verden, og Taiwan ligger lige midt i det farvand, hvor udbygningen foregår.
Så ja, selvom atomkraften går bedre i Kina end noget andet sted i verden, så får den altså røvfuld af både sol og vind i Kina.
Hej Søren
Det var vist en af de mindre kløgtige kommentarer fra din side.
Tror du virkelig, at befolkningen i Taiwan vægter billige solceller og vindmøller fra Kina højere end demokrati og deres egne frihedsrettigheder?
Kommer det til en konflikt om Taiwan, bliver vi her i Vesten nødt til at reagere, og det vil blandt andet betyde massive sanktioner mod Kina, og da de sidder tungt på handlen med råstoffer, der er vigtige til blandt andet vindmøller, kommer virksomheder som Vestas og Siemens hurtigt i problemer.
Hej Søren
Det var vist en af de mindre kløgtige kommentarer fra din side.
Tror du virkelig, at befolkningen i Taiwan vægter billige solceller og vindmøller fra Kina højere end demokrati og deres egne frihedsrettigheder?
Hvem er det der er mindre kløgtig her?
Jeg skriver "Hvis Kina (gud forbyde det) skulle finde på at annektere Taiwan".
Er det i så fald relevant om befolkningen vægter demokrati og frihedsrettigheder?
Den yngre del af min hongkong'ske familie, vægter demokrati og rettigheder så højt, at de alle er emigreret til UK!
Har jeg udtalt at Taiwan foretrækker kinesiske solceller og vindmøller?
Mon ikke de foretrækker de solceller, de selv producerer i Taiwan, og så overlader det til Ørsted og Siemens-Gamesa og hvem der ellers vinder udbuddene, når der skal bygges møller på havet?
Men hvad tror du selv?
Tror du virkelig, at befolkningen i Taiwan vægter billige atomkraftværker fra Kina højere end demokrati og deres egne frihedsrettigheder?
Ligesom man vil bruge PtX anlæg til aftage overskudsproduktion fra VE, kan man vel også bruge overskudsproduktion fra atomkraft til det.
Ja, men så står de jo ikke backup for de atomkraftværker der tages ud af drift... Eller er det reelt PtX der skal fungerer som backup for atomkraftværkerne? Er de indforstået med at det tager 5-8 år at bygge en ny reaktor hvis den de er backup for bliver totaltskadet?
Vi ER i mål!
Nå - er vi det?
Fortæl det til Green Power Denmark, inden de går helt i selvsving
https://greenpowerdenmark.dk/nyheder/salge...
I overstående artikkel skriver Wind Denmark, der ni er en del af Green Power Denmark, bla.
Konkret er der kun solgt tre landvindmøller med en samlet kapacitet på 11 MW i 2021. En meget alvorlig udvikling, der truer klimamålene og 70 pct.-målsætningen i 2030 og muligheden for at gøre sig uafhængig af gas på kort sigt, mener Wind Denmark.
og
Wind Denmark har tidligere beregnet, at der skal opstilles, hvad der svarer til 700 MW landvind årligt for at nå målene i 2030. I 2021 blev der sat 149 MW op. I 2022 forventes tre yderligere projekter opført med en kapacitet på knap 100 MW foruden de 11 MW, der blev solgt i 2021. Pga. de lange leveringstider på komponenter til nettilslutning forventer Wind Denmark, at udbygningen med landvind stopper helt op i 2023 og 2024.
Kommer det til en konflikt om Taiwan, bliver vi her i Vesten nødt til at reagere, og det vil blandt andet betyde massive sanktioner mod Kina, og da de sidder tungt på handlen med råstoffer, der er vigtige til blandt andet vindmøller, kommer virksomheder som Vestas og Siemens hurtigt i problemer.
Nej, det gør de ikke - eller rettere; hvis de gør, så bliver de både overskuelige og kortvarige, som det vi ser pt med sanktioner og generelt stigende råvarepriser, som i øvrigt rammer enhver industri, inkl. atomindustrien.
Vestas har en generel politik om at være divercificeret, så de på kort tid kan tilpasse sig enhver markedssituation, og jeg er temmelig overbevist om at det samme gælder SGRE.
Fortæl mig gerne hvilken del i en Vestas-mølle, som kan kun skaffes i Kina?
SGRE har i højere grad end Vestas, gjort sig afhængige af REE, fordi deres havvindmøller er DD og indeholder ret store mængder REE, men selv disse kan laves uden REE, og skulle det endelig være et problem, så ved de ligeså godt som Vestas, hvordan man laver effektive gear-møller uden REE.
De fleste af Vestas' møller, bruger slet ikke REE, bortset fra de magneter, de bruger til at montere kabler i tårnene med. En rent praktisk løsning, som kan erstattes af simple skruebeslag, hvis REE skulle blive en mangelvare.
Hvilket det i givet fald ikke ville være ret længe, da REE kan udvindes overalt i verden, hvilket det i øvrigt blev, indtil kineserne også udkonkurrerede den industri vha statsstøtte.
Læg mærke til årstallet... Vi skriver kun 2022 lige nu og de ting du nævner skal først være nået i 2030... Søren Lund skrev:
Vi ER i mål! Vel at mærke de mål, vi har sat for det årstal, vi befinder os i.
Så længe vi ikke endeligt er i mål, er det totalt irrelevant
Vi ER i mål!
Nå - er vi det?
Ja, det er vi!
Er du uenig, så fortæl mig hvilket VE-relateret mål, vi som nation har sat os for 2022, som ikke er opfyldt?
Havde vi et mål for 2021 om at der skulle sælges mere end 3 landvindmøller, specifikt i 2021?
Ikke mig bekendt, og på trods af at målet om installeret effekt til 50% vindpenetration blev opfyldt til tiden i 2020, så blev der installeret 175 MW landvindmøller og 605 MW havvindmøller i Danmark i 2021.
Trods Covid 19 !!!
De 605 MW havvindmøller (Kriegers Flak) var faktisk et specifikt middel til at nå 2020-målet fra 2012, men fordi der blev installeret så mange vindmøller i 2012-2020 - som ikke var en specifik del af målet - så nåede vi målet selv uden Kriegers Flak.
Og siden er der altså kommet yderligere 780 MW svarende til en BWRX-300 reaktor til i 2021.
Og for blot 5 måneder siden, blev der så sikret rammevilkår for næsten en fordobling af energien fra landvindmøller, frem til 2030.
Du får lige grafen igen: https://i.ibb.co/1TLGsYx/AF22-Besluttet-vi...
Det lysegrønne område, viser hvad der blev besluttet alene i Juni, og som det også afspejler, så er/var der ingen specifikke mål pt om at installere mere landvind, frem til 2024.
34 TWh i 2027, som næsten er en fordobling af vores nuværende vindproduktion, kommer med idriftsættelsen af Vesterhav Syd og Nord, Thor samt 1.700 MW nye landvindmøller.
Det helt store ryk til 83 TWh i 2031 kommer med 1.100 MW nye landmøller samt 8.000 MW nye havvindmøller, bestående af Kriegers Flak II, Kattegat II, Nordsø-parker og Energiø Bornholm (som i år er blevet opgraderet fra 2 GW til 3 GW).
Derefter kommer Energiø Nordsø i 2 etaper a 3 GW frem til 2035, som bringer os op på 110 TWh, eller 3 gange så meget el-energi som Danmark nogensinde før har generet, og endelig kommer de sidste 4 GW Energiø Nordsø i 2040, som bringer os op på 127 TWh i 2040.
Oveni alt det, kommer så alt det endnu ikke besluttede, som Energistyrelsen indikerer med de ikke farvelagte områder på grafen, samt ikke mindst alle solcelleprojekterne, som det er op til udviklerne selv at beslutte, men som solcelleindustrien indikerer vil stige fra 2,2 TWh i år til 25,6 TWh i 2030, og videre til 39,5 TWh i 2040.
Hvis (!) alt det sker, så kommer Danmark op på 186 TWh, svarende til hele Polens elforsyning i 2021!
Frem til 2031, er målene tidsmæssigt ret specifikke, da Thor og Vesterhav N og S allerede er i projektfasen, og der er sat dato på udbudsrunderne til Kriegers Flak II, Kattegat II, de tre Nordsø-parker og Energiø Bornholm.
Derefter bliver terminerne en smule mindre specifikke efter 2031, da der endnu er en del research omkring selve energiøen i Nordsøen.
Selvfølgelig kan store krige og verdensomspændende pandemier forskyde sådanne mål, men på trods af at vi nu har haft begge dele på én gang, indenfor de sidste 2 år, er der altså ingen specifikke VE-mål, der er blivet udskudt eller ikke opfyldt.
Så længe vi ikke endeligt er i mål, er det totalt irrelevant
Jeg begynder at forstå hvorfor man i atomkraftens verden, typisk overskrider projekttiderne med en faktor 3-4, udover de mange mål, der slet ikke opfyldes!
NEJ, Thomas Anderskov - det er OVERHOVEDET ikke irrelevant for et endeligt mål, at vi opfylder vores delmål til tiden, så det gør vi!
Hvis atomkraftindustrien ikke forstår det, så er det nok den allervigtigste grund til at holde dem mest muligt udenfor, hvis verden skal nå det endelige i mål i 2050.
NEJ, Thomas Anderskov - det er OVERHOVEDET ikke irrelevant for et endeligt mål, at vi opfylder vores delmål til tiden, så det gør vi!
Jo det er, når vindmølleindustriens egen organasition selv siger, at opbremsiningen af vindmøller på land truer klimamålene og 70% målsætningen i 2030.
Udbygningen med landvind i Danmark vil stoppe i løbet af 2022 og været helt gået i stå i 2023. Det viser en opgørelse over salget af vindmøller fra Siemens Gamesa og Vestas, som Wind Denmark har foretaget. Konkret er der kun solgt tre landvindmøller med en samlet kapacitet på 11 MW i 2021. En meget alvorlig udvikling, der truer klimamålene og 70 pct.-målsætningen i 2030 og muligheden for at gøre sig uafhængig af gas på kort sigt, mener Wind Denmark.
Så længe vi ikke endeligt er i mål, er det totalt irrelevant
Jo det er, når vindmølleindustriens egen organasition selv siger, at opbremsiningen af vindmøller på land truer klimamålene og 70% målsætningen i 2030.
Kan du bestemme dig?
Jo det er, når vindmølleindustriens egen organasition selv siger, at opbremsiningen af vindmøller på land truer klimamålene og 70% målsætningen i 2030.
Nu er der kommet en afklaring på hvad det koster at tilslutte produktion i Danmark, så skal vi nok få gang i opsætningen... Men det er da klart at vindmølleindustrien råber op når der har været så meget rod omkring økonomien i flere år...
Ligesom man vil bruge PtX anlæg til aftage overskudsproduktion fra VE, kan man vel også bruge overskudsproduktion fra atomkraft til det.
Det kan man godt, det er bare ikke rentabelt.
Nu er der kommet en afklaring på hvad det koster at tilslutte produktion i Danmark, så skal vi nok få gang i opsætningen... Men det er da klart at vindmølleindustrien råber op når der har været så meget rod omkring økonomien i flere år...
VI er da ellers i længere tid blevet tudet ørene fulde om, at vindmølle- og solcelleprojekter er noget så billige og klarer sig helt uden støtte, så hvad er der egentligt behov for at afklare med hensyn til økonomi?
Hej Niels Peter Jensen
Det kan man godt, det er bare ikke rentabelt.
Det er tilsyenladende rentabelt nok til at der eksempelvis er nogen i Esbjerg, der er parate til at investeret 8 mia i det.
Det er tilsyenladende rentabelt nok til at der eksempelvis er nogen i Esbjerg, der er parate til at investeret 8 mia i det.
Var det ikke, hvorvidt det var rentabelt at bruge KK til PxT, NPJ udtalte sig om?
Nu har jeg godt nok ikke læst dit link i detaljer, blot søgt på kerne og atom - forgæves - i det.
Og mon ikke valget af Esbjerg som lokation peger mere hen imod en udnyttelse af VE fra Nordsøen end den meget lille fraktion KK (fra Sverige) vi har i vores elforsyning?
VI er da ellers i længere tid blevet tudet ørene fulde om, at vindmølle- og solcelleprojekter er noget så billige og klarer sig helt uden støtte, så hvad er der egentligt behov for at afklare med hensyn til økonomi?
Det er ret vigtigt at vide hvor mange millioner de skal betale for at blive tilsluttet det offentlige elnet og hvor de kan blive tilsluttet og om de så selv skal søger for at lægge et kabel hen til det pågældende punkt... Der er jo tale om faktiske projekter og ikke om fiktive atomkraftværker hvor man kan regne på bagsiden af en lettere brugt serviet...
Det er tilsyenladende rentabelt nok til at der eksempelvis er nogen i Esbjerg, der er parate til at investeret 8 mia i det.
Fra dit eget link: Anlægget HØST PtX Esbjerg vil udelukkende driftes ved hjælp af elektricitet fra vedvarende energikilder (sol og vind). På baggrund af denne CO2-fri produktionsmetode fremstilles grøn brint og sidenhen slutproduktet grøn ammoniak.
Anlægget vil være i stand til at køre fleksibelt med en svingende produktionsintensitet, og kan dermed indrette sig efter mængden af tilgængelig grøn elektricitet
Det lader ikke til at KK er i tankerne...
Var det ikke, hvorvidt det var rentabelt at bruge KK til PxT, NPJ udtalte sig om?
Nu har jeg godt nok ikke læst dit link i detaljer, blot søgt på kerne og atom - forgæves - i det.
Og mon ikke valget af Esbjerg som lokation peger mere hen imod en udnyttelse af VE fra Nordsøen end den meget lille fraktion KK (fra Sverige) vi har i vores elforsyning?
Jeg tænker umiddelbart, at jo bedere man kan udnytte et kernekraftværk, jo bedre økonomi er der i det. Man kunne tænke sig, at produktionen af PtX varrierede i løbet af døgnet, så produktionen øges i de perioder, hvor der ikke er så stor efterspørgsel efter elektricitet.
Nu har jeg undersøgt teknologien bag PtX-anlæg i detaljer, men jeg går ud fra, at de ikke kun kan køre på strøm produceret på vindmøller og solceller, men også på strøm produceret på atomkraftværker.
Nu har jeg undersøgt teknologien bag PtX-anlæg i detaljer, men...
Nu har jeg ikke undersøgt teknologien...??
Det er ret vigtigt at vide hvor mange millioner de skal betale for at blive tilsluttet det offentlige elnet og hvor de kan blive tilsluttet og om de så selv skal søger for at lægge et kabel hen til det pågældende punkt... Der er jo tale om faktiske projekter og ikke om fiktive atomkraftværker hvor man kan regne på bagsiden af en lettere brugt serviet...
Så der vil sige, at alle de solstrålehistorier vi har hørt om, at solcelle- og vindmølleparker er blevet så billige, at de kan klare sig helt uden støtte, i virkeligheden er en fiktiv beregning på bagsiden af en lettere brugt serviet?
Så der vil sige, at alle de solstrålehistorier vi har hørt om, at solcelle- og vindmølleparker er blevet så billige, at de kan klare sig helt uden støtte, i virkeligheden er en fiktiv beregning på bagsiden af en lettere brugt serviet?
Nej, de anlæg findes jo i virkeligheden og ellers er de under opførelse...
Nu har jeg ikke undersøgt teknologien...??
For de langsomme.
Jeg har ikke undersøgt om PtX anlæg kun virker med elektroner, der stammer fra VE anlæg. Hvis det er tilfældet, kunne jeg tænke mig at vide hvordan det virker. Måske er det også den teknologi, som de elselskaber, der lover kunderne 100% vindmøllestrøm, bruger.
Nej, de anlæg findes jo i virkeligheden og ellers er de under opførelse...
Men er de reelt opført uden støtte, når de nu ikke har betalt for tilslutningen til elnettet?
Men er de reelt opført uden støtte, når de nu ikke har betalt for tilslutningen til elnettet?
Hvorfor har de ikke det? De har da betalt efter de regler der var gældende da de blev tilsluttet...
Men er de reelt opført uden støtte, når de nu ikke har betalt for tilslutningen til elnettet?
og er de uden 'bagstoppere' vedr. afsætning og (mindste)pris?
Men er de reelt opført uden støtte, når de nu ikke har betalt for tilslutningen til elnettet?
Nååå det er den du søger efter :)
Udligningsordningen udløb officielt ved udgangen af 2021 og sagerne skulle være færdigbehandlet inden udgangen af 2021. Det satte reelt skæringsdatoen til sommer 2021.
På det tidspunkt var der ingen oplysninger om hvad der erstattede udligningsordningen. Ved udgangen af 2021, blev den så forlænget i først 4 måneder, kort efter 4 måneder mere og om sommeren helt til udgangen af 2022. Derfor er der ikke solgt ret mange vindmøller da projekterne ikke kunne nå at blive færdige og der var derfor usikkerhed på omkostningerne. Solcelleprojekterne var hurtigere at gennemføre og har åbenbart været mere risikovillige, derfor blev de fortsat tilsluttet i 2021-2022. Men der er også mange projekter der er droppet eller udskudt, da man ikke kunne få en garanti for hvad tilslutningen skulle koste.
For et par måneder siden blev Energinet og Energitilsynet endelig enige om en model og en tarif for tilslutning af produktion og der er også kommet en afklaring på hvordan kagen skal skæres imellem producenterne og netselskaberne, så nu er der ikke mere nogen usikkerhed på prisen, for de projekter der gennemføres fremadrettet (ud over at Energinet årligt skal opdaterer et kort med hvilke områder der er billige og hvilke der er dyre...)
Solceller og vindmøller har hele tiden betalt for at blive tilsluttet, de har bare ikke kunne få en pris på forhånd.
Jeg tænker umiddelbart, at jo bedere man kan udnytte et kernekraftværk, jo bedre økonomi er der i det. Man kunne tænke sig, at produktionen af PtX varrierede i løbet af døgnet, så produktionen øges i de perioder, hvor der ikke er så stor efterspørgsel efter elektricitet.
Kan man også tænke sig at atomkraftværket, synes det vil være fedt at sælge strøm til vindmøllers og solcellers marginalpris i disse perioder?
NOPE!
Jeg har stadig tilgode at se et atomkraftværk blive installeret, noget sted i verden, uden stor sikkerhed for at kunne afsætte HELE elproduktion som baseload, eller til en garanteret mindstepris for alt hvad de kan producere, uanset der er efterspørgsel på strømmen eller ej.
For et par måneder siden blev Energinet og Energitilsynet endelig enige om en model og en tarif for tilslutning af produktion og der er også kommet en afklaring på hvordan kagen skal skæres imellem producenterne og netselskaberne, så nu er der ikke mere nogen usikkerhed på prisen, for de projekter der gennemføres fremadrettet (ud over at Energinet årligt skal opdaterer et kort med hvilke områder der er billige og hvilke der er dyre...)
Hov, min fejl... Energinet og Energitilsynet blev enig om modellen. Men det er naturligvis GreenPowerDenmark der har indmeldt tariffen til Energitilsynet på vegne af netselskaberne...
For de langsomme.
Jeg har ikke undersøgt om PtX anlæg kun virker med elektroner, der stammer fra VE anlæg.
De virker præcis ligegodt på alle elektroner, så hvorfor dog betale 8-10 øre/kWh for elektronerne fra et atomkraft, når man bare skal vente nogle timer for at få strømmen til 1-3 øre/kWh fra vind og sol?
Kan man også tænke sig at atomkraftværket, synes det vil være fedt at sælge strøm til vindmøllers og solcellers marginalpris i disse perioder?
Så du mener, at det bedre kan betale sig at skrue ned for atomreaktorerne i perioder med lav last på elnettet i stedet for at lade dem køre for fuld kraft, når nu udgifterne til at drive et atomkraftværk sort set er konstant uanset hvor meget strøm det leverer?
De virker præcis ligegodt på alle elektroner, så hvorfor dog betale 8-10 øre/kWh for elektronerne fra et atomkraft, når man bare skal vente nogle timer for at få strømmen til 1-3 øre/kWh fra vind og sol?
Fordi du ikke er afhæning af at det er sommer eller at vinden blæser for at få dine elektroner, og dermed kan du bedre planlægge din produktion.
Men er de reelt opført uden støtte, når de nu ikke har betalt for tilslutningen til elnettet?
Er det nyt for dig at Thor havvindmøllepark, udover at blive opført helt uden støtte [1], så betaler RWE for:
2,8 mia kr til staten
[1] Af udbudstekniske årsager, var RWE, ligesom de 5 øvrige udbydere (der måtte trække lod om udbuddet), nødt til at byde ind til mindst mulige støttebeløb, nemlig 0,0001 kr/kWh i 20 år, hvilket betyder at RWE betaler alt over 0,00001 kr/kWh, indtil de har betalt 2,8 mia kr til staten, hvorefter de vil modtage 8-900.000 kr fordelt over de næste 17-18 år.
Fordi du ikke er afhæning af at det er sommer eller at vinden blæser for at få dine elektroner, og dermed kan du bedre planlægge din produktion.
Hvilken del af
... fra dit eget link, var det du ikke forstod?
Så du mener, at det bedre kan betale sig at skrue ned for atomreaktorerne i perioder med lav last på elnettet i stedet for at lade dem køre for fuld kraft, når nu udgifterne til at drive et atomkraftværk sort set er konstant uanset hvor meget strøm det leverer?
Sååå lave en overproduktion af "baseload" KK, som reguleres af PTX produktion? for det første lyder det uovertruffent dyrt, og for det andet, hvordan tror du den samlede kf vil se ud, hvis det er dimensioneret til en overproduktion?
Så du mener, at det bedre kan betale sig at skrue ned for atomreaktorerne i perioder med lav last på elnettet i stedet for at lade dem køre for fuld kraft, når nu udgifterne til at drive et atomkraftværk sort set er konstant uanset hvor meget strøm det leverer?
Udgifterne er IKKE stort set konstant, uanset hvor meget strøm det leverer.
Brændslet er i sig selv ikke gratis, og det er omkostningerne ved brændselsskift (som typisk koster 1-2 måneder uden produktion) heller ikke, så uanset hvor økonomisk smerteligt det er at lukke for produktionen af et fungerende atomkraftværk, så er det altså mindre smerteligt end at producere til under marginalpris.
Med en marginalpris på 8-10 øre/kWh, er alene energiomkostningen for PtX-diesel 4-5 kr/liter - før moms.
Mon ikke de hellere installerer 1/3 mere PtX-kapacitet, og så nøjes med at producere i de 3/4 af årets timer, hvor energien kan købes til 0,5-1,5 kr/liter i stedet?
Hvor ofte ville du fx selv acceptere at betale 14-15 kr/l mere for atomkraftgenereret diesel, når den sol- og vindkraft-genererede koster 10 kr/liter, og er til rådighed 3 ud af 4 dage om året?
Brændslet er i sig selv ikke gratis, og det er omkostningerne ved brændselsskift (som typisk koster 1-2 måneder uden produktion) heller ikke, så uanset hvor økonomisk smerteligt det er at lukke for produktionen af et fungerende atomkraftværk, så er det altså mindre smerteligt end at producere til under marginalpris.
Jeg er ikke overbevist om at du har ret for selv om at man kan regulere et atomkraftværk ned, så kan man ikke udskyde brændselskiftet, bare fordi de har kørt med halv kraft i en lang periode... I stedet risikere de at de kun har udnyttet energien i den nederste del af brændselsstavene og at de måske slet ikke kan regulere helt op fordi der er for stor temperaturforskel mellem toppen og bunden af brændselsstavene...
Dertil kommer der at det ikke kan betale sig for dem at køle systemet ned, hvis de få timer senere igen skal fyrer op igen. Så giver det bedre økonomi bare at dumpe varmen og holde reaktoren på en konstant temperatur...
Det vigtige er om gennemsnitsprisen, i alle produktionstimerne gør at driften er rentabel. Og det gælder vel både for VE og atomkraft... For hvis de skal sælge billigt i halvdelen af årets timer, så bliver prisen højere i den anden halvdel, hvis gennemsnitsprisen hen over året skal være den samme.... Og den høj pris, skal være lavere end det som andre kan byde ind med...
[1] Af udbudstekniske årsager, var RWE, ligesom de 5 øvrige udbydere (der måtte trække lod om udbuddet), nødt til at byde ind til mindst mulige støttebeløb, nemlig 0,0001 kr/kWh i 20 år,
Energistyrelsen, som du selv linker til, er ikke helt så generøse med nullerne. De skriver:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har i dag orienteret energiforligskredsen om, at Thor Wind Farm I/S, hvis interessenter er RWE AG, RWE Renewables GmbH, RWE Renewables Management UK Limited, har vundet udbuddet af Danmarks hidtil største havmøllepark, Thor Havvindmøllepark. Flere bydere tilbød at bygge havmølleparken med den størst mulige kapacitet og til minimumsprisen på kun 0,01 øre/kWh. Udbuddet er derfor i overensstemmelse med udbudsbetingelserne blevet afgjort ved lodtrækning i dag.
Og de 0,01øre/kWh er vel bare en garanti fra staten, om at Thor Wind Farm I/S ikke kommer af med penge, hvis elprisen skulle gå negativ og ikke, som du skriver:
hvilket betyder at RWE betaler alt over 0,00001 kr/kWh, indtil de har betalt 2,8 mia kr til staten, hvorefter de vil modtage 8-900.000 kr fordelt over de næste 17-18 år.
Det virker umidelbart, som en ret dårlig forretning først, at betale 2,8 mia kr og herefter modtage 8-900.000 kr. fordelt over 17 - 18år
Thor Vindmøllepark forventes at komme til at koste 15,5 mia kr. For de penge ville man kunne få 3 stk. BWRX-300 fra GE Hitatchi. De har en højere kapacitetsgrad og mindst dobbelt så lang levetd, som Thor Vindmøllepark. Derudover vil de kunne placeres tættere på dér hvor forbruget er og hvor de samtidigt kan levere fjernvarme.
Thomas Anderskov, har du helt uden hjælp analyseret dig frem til, at der er flere 0’er i 0,0001 kr/kWh end i 0,01 øre/kWh?
Har du også noget forhold til, om der er forskel på selve beløbet?
Thomas Anderskov, har du helt uden hjælp analyseret dig frem til, at der er flere 0’er i 0,0001 kr/kWh end i 0,01 øre/kWh?
Allan Olsen, jeg håber at du selv er kommet frem til samme konklusion. Jeg syntes bare at det var lidt spøjst, at Søren angav minimumsprisen i kr/kWh, når nu den kilde han henviser til angiver den i øre/kWh.
Det virker umidelbart, som en ret dårlig forretning først, at betale 2,8 mia kr og herefter modtage 8-900.000 kr. fordelt over 17 - 18år
Thor Vindmøllepark forventes at komme til at koste 15,5 mia kr.
Det er hvad de bød, for at få lov til at generere og sælge strøm til markedspris fra 1 GW Nordsømøller i mindst 30 år.
Og efter som der var hele 6 konsortier, der bød ind med 0,0001 kr/kWh, så er de jo nok alle kommet frem til at det ikke er så dårlig en forretning endda.
For de penge ville man kunne få 3 stk. BWRX-300 fra GE Hitatchi. De har en højere kapacitetsgrad og mindst dobbelt så lang levetd, som Thor Vindmøllepark.
Det tvivler jeg meget stærkt på, efter som CIB allerede har betalt 5,2 mia kr alene for projektforberedelserne for 1 stk BWRX-300.
Du har ingen dokumentation for hverken kapacitetsfaktoren eller levetiden i en BWRX-300, eller for den sags skyld Thor Havvindmøllepark, og der er i øvrigt intet, det tyder på at SMR bliver billigere på LCOE end store konventionelle reaktorer.
Indtil videre, har det modsatte i høj grad vist sig at være tilfældet.
Jeg syntes bare at det var lidt spøjst, at Søren angav minimumsprisen i kr/kWh, når nu den kilde han henviser til angiver den i øre/kWh.
Det gør jeg bevidst fordi 0,01 øre/kWh er blevet fejlciteret adskillige gange som 0,01 kr/kWh, f.eks. her: https://www.offshorewind.biz/2021/12/01/rw...
Thor Vindmøllepark forventes at komme til at koste 15,5 mia kr. For de penge ville man kunne få 3 stk. BWRX-300 fra GE Hitatchi. De har en højere kapacitetsgrad og mindst dobbelt så lang levetd, som Thor Vindmøllepark. Derudover vil de kunne placeres tættere på dér hvor forbruget er og hvor de samtidigt kan levere fjernvarme.
Det var sådanne beregninger som jeg tænkte på tidligere... Thor Vindpak er et reelt projekt, det skal bygges i den virkelige verden, alle priser og omkostninger skal ind i budgettet og ellers skal de risikovurderes. Det gælder også drift og vedligehold, samt efterfølgende bortskaffelse. Det gælder reelle lån som nogen vil udlåne pengene til. Det gælder også de skibe der (måske) skal tilpasses for at gennemføre projektet, uddannelse af medarbejdere, projektering og endeløse møder. Kort sagt: ALT... Er alt med i prisen på de tre reaktorere?
Er alt med i prisen på de tre reaktorere?
Thomas Anderskov kender ikke prisen for en BWRX-300, ligesom han heller ikke kender hverken kapacitetsfaktoren eller levetiden, men drømmerierne blandt atomkraftens fanbois kender som sædvanlig ingen grænser.
Der er mig bekendt ikke offentliggjort nogen pris, endsige estimat, men CIB har foreløbig betalt 5,2 mia kr for:
"the first phase of work covering project design, site preparation, the procurement of long lead-time equipment, utility connections, implementation of a digital strategy and project management costs."
https://www.globalconstructionreview.com/c...
For de penge, er de ikke engang begyndt at bygge endnu, og det er for én reaktor, der i bedste fald kan levere halvt så meget strøm som Thor.
Den har altså, allerede inden man er begyndt at fylde beton i hullerne, kostet mere pr installeret kW end hele Thor-projektet er budgetteret til, inklusiv trafo-platform, landføringskabel og tilslutning på land.
Thomas Anderskov kender ikke prisen for en BWRX-300, ligesom han heller ikke kender hverken kapacitetsfaktoren eller levetiden, men drømmerierne blandt atomkraftens fanbois kender som sædvanlig ingen grænser.
GE Hitatchi har et mål på $2250/kW når den går i masseproduktion, så det er ca. 4,9 mia DKK i dagens kurs. https://nuclear.gepower.com/content/dam/ge...
Den er designet til 60 års levetid og en kapacitetsfaktor på 95%
Der er mig bekendt ikke offentliggjort nogen pris, endsige estimat, men CIB har foreløbig betalt 5,2 mia kr for:
"the first phase of work covering project design, site preparation, the procurement of long lead-time equipment, utility connections, implementation of a digital strategy and project management costs."
https://www.globalconstructionreview.com/c...
Den investering kommer også til at generere indtægter for Canada
https://www.ge.com/news/press-releases/ge-...
In addition to the direct job creation, an independent report by PwC Canada, commissioned by GEH, estimates that the construction and operation of the first BWRX-300 in Ontario is expected to generate approximately $2.3 billion in Gross Domestic Product (GDP), $1.9 billion in labour income and more than $750 million in federal, provincial and municipal tax revenue over its lifespan.
Ud over reaktoren i Ontario, er der i Canada er også planer om, at opføre BWRX-300 i Saskatchewan https://www.ge.com/news/press-releases/sas...
Og i Estland
https://www.ge.com/news/press-releases/ge-...
Polen
https://www.orlen.pl/en/about-the-company/...
og Tjekkiet
GE Hitatchi har et mål på $2250/kW når den går i masseproduktion, så det er ca. 4,9 mia DKK i dagens kurs.
Og selv om dette mål skulle vise at holde stik (lad os nu se), er det jo ikke ensbetydende med, at jeg, hvis jeg skriver en check på 5 milliarder får et nøglefærdigt ready to run atomkraftværk - bl.a. Søren Lund og PHK har jo utallige gange påpeget de mange øvrige omkostninger forbundet med at etablere KK i Danmark - ligesom der ovenfor er gjort rede for det økonomisk "umulige" i at bruge overskudsstrøm fra KK til PtX.
Jeg er helt sikker på, at der er en businesscase for SMR - det er bare ikke lige i DK.
så det er ca. 4,9 mia DKK i dagens kurs.
PS:
Fra dit eget link: The estimated cost of one reactor is 1 billion euros.
Plus: Det er lidt svært at se på deres præsentation. De skelner mellem termer som nuclear power plant og reactor. Er prisen på €1 milliard for et helt atomkraftværk, eller er det kun selve reaktoren?
GE Hitatchi har et mål på $2250/kW når den går i masseproduktion, så det er ca. 4,9 mia DKK i dagens kurs. https://nuclear.gepower.com/content/dam/ge...
Hvilket link bekræfter det?
Linket til Fermi siger derimod:
"The estimated cost of one reactor is 1 billion euros." https://fermi.ee/en/bwrx-300/
Det er giver allerede en højere anlægspris pr årlig elproduktion end Thor, selv hvis vi regner med særdeles optimistiske 95% kapacitetsfaktor, og så kommer brændsel, O&M, affaldshåndtering, bortskaffelse osv oveni.
Når jeg skriver allerede, så er det fordi der i brochuren ikke er tale om noget som helst andet end estimater, for noget der ikke er hverken er helt eller delvist fremstillet eller testet, og de 7,45 mia kr kan jo heller ikke være for hele projektet, inkl. eksempelvis de 5,2 mia kr, som CIB allerede har betalt for projektforberedelserne alene.
Det ligner i høj grad alle solstrålehistorierne fra dengang OL3 blev projekteret til 2,5 mia €, en projekttid på 5 år fra beslutning til idriftsættelse, og derefter "stabil og sikker elproduktion til 23,5 øre/kWh".
Om 17 år, giver den måske et faktuelt grundlag at træffe beslutninger på - hvis ikke GEH har droppet modulproduktionen forinden - ligesom kinesiske State Nuclear Power Technology Corp. droppede produktionen af HTR-PM moduler, allerede inden prototypen kom i drift.
Ud over reaktoren i Ontario, er der i Canada er også planer om, at .....
Ligesom der også er "planer" om at opføre yderligere 18 HTR-PM i Kina. Der er bare lige den hage, at der ikke længere er nogen, end ikke statens eget selskab, der vil producere modulerne.
Vinden og solen er heldigvis mere tilregnelig med end atomindustrien!
Og selv om dette mål skulle vise at holde stik (lad os nu se), er det jo ikke ensbetydende med, at jeg, hvis jeg skriver en check på 5 milliarder får et nøglefærdigt ready to run atomkraftværk - bl.a. Søren Lund og PHK har jo utallige gange påpeget de mange øvrige omkostninger forbundet med at etablere KK i Danmark - ligesom der ovenfor er gjort rede for det økonomisk "umulige" i at bruge overskudsstrøm fra KK til PtX.
Jeg er helt sikker på, at der er en businesscase for SMR - det er bare ikke lige i DK.
Nonsens
Selvfølgelig kan der også være en buisnesscase for atomkraft baseret på SMR i Danmark, ligesom der kan være i USA, Canada, Polen, Estland Tjekkiet, Holland, Storbritanien og ander lande der planlægger at bygge SMR.
Hvis man kan bruge overskudsstrøm fra VE til produktion af PtX kan man vel også bruge overskudsstrøm fra KK.
PS:
Fra dit eget link: The estimated cost of one reactor is 1 billion euros.
PS. du glemte lige at citere hele sætningen....
1 billion euros for the plant's first reactor, construction cost will lower with next reactors
Hvis man kan bruge overskudsstrøm fra VE til produktion af PtX kan man vel også bruge overskudsstrøm fra KK.
Nej - og det er blevet særdeles detaljeret forklaret dig hvorfor - -
PS. du glemte lige at citere hele sætningen....
1 billion euros for the plant's first reactor, construction cost will lower with next reactors
Ja - hvis man vil have flere reaktorer på samme site - det er næppe optimalt i DK ?
Og lower er et fint, men meget ukvantificeret begreb
Nej - og det er blevet særdeles detaljeret forklaret dig hvorfor - -
Nå er det?
Hvor meget PtX kan man producere på vindmøllestrøm, når vinden ikke blæser, eller der bare ikke er nok vind til at producere den energi vi har behov for?
Hvor meget PtX kan man producere på solcellestrøm om natten, eller en i vintermåned, hvor man stort set ikke ser solen?
Nå er det?
Se #96 og #104
Så: Ja, det er forklaret, om du har forstået de økonomiske implikationer, kan jeg selvfølgelig ikke vide - - -
Hvor meget PtX kan man producere på vindmøllestrøm, når vinden ikke blæser, eller der bare ikke er nok vind til at producere den energi vi har behov for?
Thomas hvor tit tror du, på ca. 1 års basis, at der ikke er vind? - det er vist blevet forklaret lidt mere end én gang... Det er samme sang om og om igen... "hvad nu når vinden ikke blæser og hvad nu når det er nat" - der er en ganske god redegørelse, kig på den, før dette argument bringes op igen...
bare lige for at følge op - hvor kom de 2250$ pr. Kwh fra.. har du et link og ikke en en ligeyldig salgsplakat?
Se #96 og #104
Så: Ja, det er forklaret, om du har forstået de økonomiske implikationer, kan jeg selvfølgelig ikke vide - - -
At kalde kommmentar #96 og #104 fra Søren Lund for detaljerede forklaringer, er nok lige at bruge lovligt store ord. Der kommer selvfølgelig an på, havd man forstår ved detaljeret, men det kan der selvfølgelig være forskellige meninger om.
Mest af alt synes jeg at det er en gang udokumenteret vås
Thomas hvor tit tror du, på ca. 1 års basis, at der ikke er vind? - det er vist blevet forklaret lidt mere end én gang... Det er samme sang om og om igen... "hvad nu når vinden ikke blæser og hvad nu når det er nat" - der er en ganske god redegørelse, kig på den, før dette argument bringes op igen...
Christian. Hvis vi skal helt væk fra fossile brændsler i fremtiden er der ingen vej uden om PtX, og så får vi brug for at producere store mængder af det, og så kan vi bare ikke vente på, at vejret tillader at produktionen kan gå i gang.
Hvad med at kigge på 2021, hvor der blev leveret 10 procent mindre energi fra vind, i forhold til et normalår, på trods af at Krigers Flak blev tilsluttet elnettet.
Derudover var der 10% færre solskinstimer i forhold til 2020, og der var mondre vandkraft fra Norge.
Til gengæld steg frobruget af kul med 35% og CO2 udledningen fra danskernes elforbrug fra 125g CO2eq/kWh til 142g CO2eq/kWh
https://www.altinget.dk/artikel/danskernes...
bare lige for at følge op - hvor kom de 2250$ pr. Kwh fra.. har du et link og ikke en en ligeyldig salgsplakat?
Den er hentet fra GE Hitatchis hjemmeside https://nuclear.gepower.com/build-a-plant
Kan du måske vise mig hvor man på Vestas eller Siemens Gamesas hjemmesider kan finde udførlige prislister over deres vindmøller?
Hvor meget PtX kan man producere på vindmøllestrøm, når vinden ikke blæser, eller der bare ikke er nok vind til at producere den energi vi har behov for?
Hvor meget PtX kan man producere på solcellestrøm om natten, eller en i vintermåned, hvor man stort set ikke ser solen?
Lidt mere end de atomkraftværker der ikke er bygget... Til gengæld leverer solcellerne og vindmøllerne meget mere i de timer hvor vi forventer at de skal levere...
Christian. Hvis vi skal helt væk fra fossile brændsler i fremtiden er der ingen vej uden om PtX, og så får vi brug for at producere store mængder af det, og så kan vi bare ikke vente på, at vejret tillader at produktionen kan gå i gang.
Det er noget vås at vi ikke kan vente på at vejret gør at prisen er tilstrækkelig lav til at det giver mening at producerer PtX. Med dit forslag om atomkraft skal de samme PtX anlæg vente på at folk går i seng så forbruget bliver lavt nok til at der måske er en overproduktion og at prisen derved bliver lav nok... Til gengæld kan vi ikke vente på de atomkraftværker der ikke bliver bygget, fordi deres BC ikke kan konkurrere med den som VE allerede kan byde ind med...
Kan du måske vise mig hvor man på Vestas eller Siemens Gamesas hjemmesider kan finde udførlige prislister over deres vindmøller?
Tror du ikke, du forveksler guesstimatet på $2250 / kWh med en egentlig prisliste.
I dit eget link (til samme firma) var prisen jo opgivet til 52% højere.
Jeg tror ikke lige, de står klar med en ordreblog, hvis du ringer og bestiller en ?
Christian. Hvis vi skal helt væk fra fossile brændsler i fremtiden er der ingen vej uden om PtX, og så får vi brug for at producere store mængder af det, og så kan vi bare ikke vente på, at vejret tillader at produktionen kan gå i gang.
Hvor store mængder? Jeg er som sådan enig i at PtX, er en af redskaberne, der kan støtte en omstilling - men i Danmark, er det ikke umiddelbart et bydende krav. - se evt. Søren Lunds beregninger i de andre debatter. Jeg forstår ikke helt din sammenhæng her, formålet med PtX, er jo bl.a at bedre udnytte den overproduktion, der leveres af billig vedvarende energi, samt at skabe redundans og stabiliet i en relativt variende produktion. Hvis såfremt du ligefrem foreslår, at der skal bygges en overproduktion af KK, med henblik på PtX, misser du lidt pointen - da derved produceres dyr energi, baseret på brændsler, for derefter at miste effekt ved en omstilling. Jeg kan ikke lige se denne strategi være realistisk i Danmark.
Kan du måske vise mig hvor man på Vestas eller Siemens Gamesas hjemmesider kan finde udførlige prislister over deres vindmøller?
Forskellen er vel lidt, at der rent faktisk er opsat vindmøller - der ligger tal på bordet om hvad disse har kostet. Hvad én vindmølle koster som produkt er i øvrigt underordnet, da det er det samlede beløb, der er interressant. Lidt ligesom at det er irelevant at en reaktor koster 4,9mia kr (eller 1mia.€??).
Hvad med at kigge på 2021, hvor der blev leveret 10 procent mindre energi fra vind, i forhold til et normalår, på trods af at Krigers Flak blev tilsluttet elnettet.
hvad om du kigger på tallene fra i år, hvor de vindkraftproduktionen steg med 41,7 pct. i de første tre måneder af 2022, eller hvor produktionen af strøm fra solceller var 74,5 pct. højere. I de første 3 måneder af 2022 dækkede vindkraft produktionen 61 pct. af den indenlandske elforsyning. https://ens.dk/presse/rekordhoej-produktio...
Hvis vi skal helt væk fra fossile brændsler i fremtiden er der ingen vej uden om PtX, og så får vi brug for at producere store mængder af det, og så kan vi bare ikke vente på, at vejret tillader at produktionen kan gå i gang.
Hvorfor kan man ikke det?
Lidt mere end de atomkraftværker der ikke er bygget...
Det er der heldigvis en god løsning på - byg nogle atomkraftværker
Det er noget vås at vi ikke kan vente på at vejret gør at prisen er tilstrækkelig lav til at det giver mening at producerer PtX. Med dit forslag om atomkraft skal de samme PtX anlæg vente på at folk går i seng så forbruget bliver lavt nok til at der måske er en overproduktion og at prisen derved bliver lav nok... Til gengæld kan vi ikke vente på de atomkraftværker der ikke bliver bygget, fordi deres BC ikke kan konkurrere med den som VE allerede kan byde ind med...
Kan vi vente på at der er tilstrækkelige mængder sol og vind i overskud til at producere PtX, når de nu kræver så store mængder energi? Forbruget på elnettet er forholdsvist nemt at forudsige hen over døgnet, og hvis man ikke skal tage vejrudsigten i betragtning vil det også være relativt nemt at furudsige, hvor en stor overskudskapacitet, man har til rådighed til at producere PtX med lang tid i forvejen, og dermed kan producenterne af PtX også med rimelig sikkerhed fortælle deres kunder hvor meget brændstof, de er stand til at levere.
Tror du ikke, du forveksler guesstimatet på $2250 / kWh med en egentlig prisliste.
Jeg har ikke sagt, at det var en egentlig prisliste
Det, jeg sagde var
GE Hitatchi har et mål på $2250/kW når den går i masseproduktion, så det er ca. 4,9 mia DKK i dagens kurs. https://nuclear.gepower.com/content/dam/ge...
Se kommentar #112
I dit eget link (til samme firma) var prisen jo opgivet til 52% højere.
De $2250/kW kommer fra GE Hitatchis hjemmeside
https://nuclear.gepower.com/build-a-plant
Den anden pris kommer fra Fermi Energi, som er et start-up i Estland, der arbejder på at få bygget atomkraftværker i Estland.
Den højere pris er for den første reaktor i Estland, den vil blive lavere ved de næste, som du også vil se, hvis du læser hele sætningen...
1 billion euros for the plant's first reactor, construction cost will lower with next reactors
De samarbejder i øvrigt med Vattenfall, hvorfra de modtaget en investering på en million euro fra i 2020
Hvorfor kan man ikke det?
Hej Niels Peter Jensen,
Ja, havd tror du?
Hvis man vil producere PtX med overskudsenergi fra sol og vind, men der ikke er nogen overskudsproduktion, hvor stor mængde PtX tror du så man kommer til at producere?
Ringer man så bare til sine kunder, og fortæller dem, at de (måske) kan regne med at få leveret brændstof engang efter næste vinterstorm.....
Den højere pris er for den første reaktor i Estland
Fordi den er en prototype?
den vil blive lavere ved de næste
Som vi har set så ofte. /sarcasm
Hvis man vil producere PtX med overskudsenergi fra sol og vind, men der ikke er nogen overskudsproduktion, hvor stor mængde PtX tror du så man kommer til at producere?
Hvad får dig til at tro der ikke er overskudsenergi fra sol og vind, som år efter år har rekordproduktion?
Hvis man vil producere PtX med overskudsenergi fra sol og vind, men der ikke er nogen overskudsproduktion, hvor stor mængde PtX tror du så man kommer til at producere?
Hvorfor tror du der ikke er overskudsproduktion ?
Hvad så når der skiftes brændsel på KK eller findes fejl på reaktorer, skal man så ringe til kunderne og fortælle det samme (selvom hele konteksen er ren vrøvl!) og dernæst købe strøm i andre lande for fordi vi mangler hovedparten af produktionen de næstkommende måneder....
Hvad får dig til at tro der ikke er overskudsenergi fra sol og vind, som år efter år har rekordproduktion?
Hej Niels Peter Jensen,
Der var vist ikke nogen rekordproduktion sidste år.
Hvad så når der skiftes brændsel på KK
Det ved man god tid i forvejen, og kan dermed planlægge derefter.
Det ved man god tid i forvejen, og kan dermed planlægge derefter.
Hvad er det du vil planlægge, nul produktion ?
Der var vist ikke nogen rekordproduktion sidste år.
men det er det i år - ihvertfald for VE ikke så meget for KK..
Det er der heldigvis en god løsning på - byg nogle atomkraftværker
Problemet er at finde nogen der vil bygge atomkraft for deres egne penge, og dernæst at finde nogen der vil låne dig penge til at gøre det...
Lykkes det endelig, så kan du ikke finde nogen der vil betale så meget for den PtX som er nødvendigt for at betale renterne... Men held og lykke med at få bygget tilstrækkelig mange reaktorere til at de kommer til at gøre en forskel...
Hvad med at kigge på 2021, hvor der blev leveret 10 procent mindre energi fra vind, i forhold til et normalår, på trods af at Krigers Flak blev tilsluttet elnettet.
På trods af ... ?!?
Havde du da forventet at det ville blæse mere af at vi tilsluttede endnu en havmøllepark?
Ja, 2021 var 9,9% ringere end et gennemsnitligt vindår, hvilket dermed var det ringeste vindår siden 1990 (så længe målingerne rækker tilbage). Det næstringeste vindår var 2001, som var 9,6% ringere end gennemsnittet.
Hvad kalder man det i Frankrig, når atomkraften yder 21-23% mindre end sidste år og 31-34% mindre end normalt?
Eller i Belgien, hvor atomkraften har svinget op og ned med +/- 31% af gennemsnittet, i de sidste 9 år?
https://energy-charts.info/charts/energy/c...
Prøv linket og se hvor mange lande i Europa, du kan finde, hvor atomkraften svinger mindre end 9% fra gennemsnittet, i de sidste 8 år.
Kan du måske vise mig hvor man på Vestas eller Siemens Gamesas hjemmesider kan finde udførlige prislister over deres vindmøller?
Prislister er højest vejledende, og estimerede "targeting" priser i bedste fald vildledende.
Anderledes konkret er Vestas' kvartalsregnskaber, hvor gennemsnitsprisen pr MW faktureret vindmølle er oplyst, kvartal for kvartal.
Sidst de leverede havvindmøller, var ASP ca 1 mio €/MW, så selve vindmøllerne udgør ret præcis halvdelen af investeringen i en havvindmøllepark som Thor.
Landmøller koster typisk ~0,8 mio €/MW, og udgør det meste af projektet, så den samlede projektpris typisk ligger omkring 1 mio €/MW, altså ~2/3 af havvind.
Hvad så når der skiftes brændsel på KK
Det ved man god tid i forvejen, og kan dermed planlægge derefter.
Hvad skal du da at planlægge?
Et PtX anlæg skal da bare stå og jerne gas eller væske over i en tank, når strømmen er billig, og lade være, når strømmen ikke er billig.
Skal vi bruge mere PtX, så installerer vi nogle flere vindmøller, solceller og PtX-anlæg.
Så simpelt er det!
Pointen med PtX-anlægget, er, ligesom en gaspeaker, at det har så lave kapacitetsomkostninger ift omsætningen, at det er rimeligt ligegyldigt om det kører med 30% eller 100% kapacitetsfaktor, bare energien er billig når det kører.
Hej Niels Peter Jensen,
Der var vist ikke nogen rekordproduktion sidste år.
Næh, men det er det så i år, hvor vinden foreløbig har dækket 55% af forbruget, selvom vindåret indtil nu har været 5% ringere end gennemsnittet.
Hvordan kan man ligefrem sætte ny rekord i et under middel vindår?
Kunne det alligevel have noget med Kriegers Flak at gøre?
Pointen med PtX-anlægget, er, ligesom en gaspeaker, at det har så lave kapacitetsomkostninger ift omsætningen, at det er rimeligt ligegyldigt om det kører med 30% eller 100% kapacitetsfaktor, bare energien er billig når det kører.
Det har vi så ikke set endnu. Haldor Topsoe lover godt nok at producere brintproduktionsanlæg svarende til 500 MW per år med deres nye fabrik, men vi ved ikke hvad de skal have for et anlæg. Og dermed hellere ikke om det passer at anlægget kan køres med lav kapacitetsfaktor.
Jeg mangler også oplysninger om konkrete anlæg der kan bruge brinten eksempelvis til at opgradere biogas. Det er spild bare at sende brinten uforabejdet ud i naturgasnettet.
Det har vi så ikke set endnu. Haldor Topsoe lover godt nok at producere brintproduktionsanlæg svarende til 500 MW per år med deres nye fabrik, men vi ved ikke hvad de skal have for et anlæg. Og dermed hellere ikke om det passer at anlægget kan køres med lav kapacitetsfaktor.
Jeg må indrømme at jeg overhovedet ikke er opdateret på hvor vi er rent teknisk pt, men vi har da, efter hvad jeg kan forstå, mindst 200 anlæg i EU, som rangerer i størrelsen 50-6000 kW pr anlæg.
Der er generelt tale om demoanlæg, så økonomien er næppe noget at skrive hjem om endnu.
Det jeg hæfter mig ved, er derimod at PtX fylder mere og mere i energiplanlægningen, både nu og i nærmeste fremtid, så jeg formoder at disse anlæg allerede kaster viden nok af sig, til at vi i en eller anden grad kan planlægge efter det.
Iflg. AF22 (opført under elforbrug), skulle der allerede være installeret 32 MW i Danmark her i år, med et estimeret forbrug på 160 GWh, svarende til 57% Cf.
(Hvis nogen har konkrete oplysninger om det, er jeg interesseret)
Kapaciteten i 2023 og 2024, forventes at blive hhv 126 MW og 1,052 MW, hvilket er en opjustering fra 65 MW og 102 MW ift AF21, så et eller andet ser jo ud til at spirre.
Spørgsmålet er så om Haldor Topsøe så er med på vognen, eller andre er længere fremme.
Mon ikke vi kan forvente en vis læringskurve mht økonomien, når Energistyrelsen forventer et forbrug til PtX på hhv 60 og 120 TWh i hhv 2035 og 2050 ?
De estimerer ud fra samme 57% Cf hele vejen frem til 2050, men det kan selvfølgelig variere langt i begge retninger.
Kan vi vente på at der er tilstrækkelige mængder sol og vind i overskud til at producere PtX
Det vil under alle omstændigheder være en kortere ventetid end at vente på KK - ikke at de to ting behøver at udelukke hinanden - men at bruge implementeringtid for VE som et "argument" for KK er direkte dumt -
Husk at en løbende udbygning af VE vil give en løbende forøget kapacitet, hvorimod en satsning på KK intet output vil give, før det er helt færdigt - og her skræmmer sporene fra de seneste projekter i Europa unægteligt. Og de er vel og mærke fra lande, der allerede har en infrastruktur til at håndtere KK.
Prøv nu - for en gangs skyld - at komme med saglige økonomiske og tekniske argumenter for, hvorfor vi skal forsøge at gå videre med KK i Danmark.
Der var vist ikke nogen rekordproduktion sidste år.
https://www.altinget.dk/artikel/danskernes...
Hvad får dig til at tro at flere møller ikke skal give ekstra produktion?
På trods af ... ?!?
Havde du da forventet at det ville blæse mere af at vi tilsluttede endnu en havmøllepark?
Nej, men at der blev produceret mere vindmølleenergi - det blev så bare ikke tilfældet i 2021 på trods af, at Krigers Flak blev sat i drift.
Hvad kalder man det i Frankrig, når atomkraften yder 21-23% mindre end sidste år og 31-34% mindre end normalt?
Manglende rettidig omhu. Franskmændende har i flere år forsømt at udbygge deres atomkraftkapacitet, så når der nu er nogle reaktorer ude af drift pga. vedligehold, er der ikke andre til at tage over.
I skrivende stund udnytter franskmændende kun 8.5GW ud af 19.1GW installeret vindmøllekapacitet. Hvad kalder man så det? Hvorfor bruger franskmændene ikke deres vindmøller noget mere, når der nu er atomreaktorer ude af drift?
Hvad skal du da at planlægge?
Et PtX anlæg skal da bare stå og jerne gas eller væske over i en tank, når strømmen er billig, og lade være, når strømmen ikke er billig.
Produktionen af PtX.
jeg går ud fra, at man ikke producerer det for sjov, men at man rent faktisk har kunder til det, som forventer at få leveret aftalte mængde til aftalte tid.
Manglende rettidig omhu. Franskmændende har i flere år forsømt at udbygge deres atomkraftkapacitet, så når der nu er nogle reaktorer ude af drift pga. vedligehold, er der ikke andre til at tage over.
Nu prøver du igen at antyde at hvis Frankrig havde opført nye atomkraftværker, så ville de have stået stille til de gamle havde driftsstop... Tror du selv at det er realistisk? Uanset hvor mange nye og gamle reaktorere de har i Frankrig, så har de ikke nogen der står klar til at tage over, når nogle af de andre svigter...
jeg går ud fra, at man ikke producerer det for sjov, men at man rent faktisk har kunder til det, som forventer at få leveret aftalte mængde til aftalte tid.
Hvornår har du næste gang aftalt at få benzin på bilen og hvor meget?
Jeg kender ikke andre med bil som bestiller "aftalte mængde til aftalte tid", de lader bare tankstationen have det i tanke.
Nu prøver du igen at antyde at hvis Frankrig havde opført nye atomkraftværker, så ville de have stået stille til de gamle havde driftsstop... Tror du selv at det er realistisk? Uanset hvor mange nye og gamle reaktorere de har i Frankrig, så har de ikke nogen der står klar til at tage over, når nogle af de andre svigter...
Prøver du at antyde, at man skal designe sit energisystem uden nogen som helst form for redundans?
Hvid de havde lasten fordelt over flere reaktorer, ville de kunne skrue op for effekten på de reaktorer, der er i brug, mens andere bliver taget ud til vedligehold.
Hej Niels Peter Jensen
Hvornår har du næste gang aftalt at få benzin på bilen og hvor meget?
Jeg kender ikke andre med bil som bestiller "aftalte mængde til aftalte tid", de lader bare tankstationen have det i tanke.
Jeg bestiller heller ikke brændstof til min bil, inden jeg kører ind på tankstationen. Til gengæld forventer jeg, at der er rent faktisk er brændstof tilgængeligt, når jeg kører ind for at tanke. Det kan der kun være, hvis ejeren af tankstationen for leveret rette mængde brændstof til rette tid.
Produktionen af PtX.
jeg går ud fra, at man ikke producerer det for sjov, men at man rent faktisk har kunder til det, som forventer at få leveret aftalte mængde til aftalte tid.
PtX producerer automatisk når strømmen er billig nok, og fylder "X" på en tank, hvorfra de kan tappe til kunderne, præcis hvor meget kunderne ønsker og når de øsnker det, forudsat der er billig strøm nok til rådighed, henover året, til at tanken ikke løber tør.
Så hvad er det præcis du mangler at kunne planlægge med PtX, som du ikke kan med strøm fra vind og sol?
Prøver du at antyde, at man skal designe sit energisystem uden nogen som helst form for redundans?
Hvid de havde lasten fordelt over flere reaktorer, ville de kunne skrue op for effekten på de reaktorer, der er i brug, mens andere bliver taget ud til vedligehold.
Nej, jeg prøver at antyde at det ikke bliver en opgave for atomkraft at stå som backup... Da man jo ikke tjener ret mange penge på at holde stille... Det bliver der imod en opgave for biogas, hvor det er billigt at bygge anlægget, men dyrt i brændstofudgifter at producerer...
Og når man står backup for andre, så kan man jo ikke samtidig bruge kapaciteten til at producerer PtX.
PtX producerer automatisk når strømmen er billig nok, og fylder "X" på en tank, hvorfra de kan tappe til kunderne, præcis hvor meget kunderne ønsker og når de øsnker det, forudsat der er billig strøm nok til rådighed, henover året, til at tanken ikke løber tør.
Så hvad er det præcis du mangler at kunne planlægge med PtX, som du ikke kan med strøm fra vind og sol?
Ahh OK. Så der bliver produceret PtX automatisk, når strømmen er billig - Smart
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Hvad er sandsynligheden for at vi vil opleve det, med 35 GW vind i nordsøen, 10 GW vind på land og 20 GW sol på land??? (dertil kommer vinden i Østersøen, men jeg kan ikke lige huske måltallet) Resten af de 150 GW vind der planlægges i Nordsøen, går jo til de øvrige lande i projektet og så er der en andel der vil blive eksporteret...
De høje priser opstår når det nødvendige forbrug ikke kan dækkes af billigere værker. Jeg forventer ikke at PtX producenterne har det store forbrug når en kWh koster 4-6 kr... Men det kan da ikke udelukkes at mindsteprisen kommer til at stige fra 5-10 øre/kWh til måske 30-50 øre/kWh i ekstreme situationer, for at de kan nå deres produktionsmål...
PtX producerer automatisk når strømmen er billig nok, og fylder "X" på en tank, hvorfra de kan tappe til kunderne, præcis hvor meget kunderne ønsker og når de øsnker det, forudsat der er billig strøm nok til rådighed, henover året, til at tanken ikke løber tør.
Så hvad er det præcis du mangler at kunne planlægge med PtX, som du ikke kan med strøm fra vind og sol?
Ahh OK. Så der bliver produceret PtX automatisk, når strømmen er billig - Smart
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Ja. Når strømprisen er høj er der rigtig megen produktion der ikke kan betale sig og derfor standser. Om det så er drivhustomater eller brint til P2X er ikke så væsentligt - princippet er det samme.
Hvis der er mangel på strøm pga mangel på kapacitet så vil det forbrug der ikke kan betale sig ophøre når prisen stiger over det markedet kan bære.
Ahh OK. Så der bliver produceret PtX automatisk, når strømmen er billig - Smart
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Den situation er vi ikke i i 2031, da fossil gas vil være 100% ude af dansk energiforbrug, og vi har ca 3,5 gange så meget energi fra vind og 5-10 gange så meget fra sol, som i dag.
Havde du da forventet at det ville blæse mere af at vi tilsluttede endnu en havmøllepark?
Nej, men at der blev produceret mere vindmølleenergi - det blev så bare ikke tilfældet i 2021 på trods af, at Krigers Flak blev sat i drift.
Kriegers Flak tilføjede ca 10% til den samlede vindkapacitet og pga den høje kapacitetsfaktor, ca 14% til den samlede potentielle vindproduktion, fra og med 2. halvår 2021, dvs ca 7% mere for hele året.
Når det så blæste 10% mindre i hele året, som du jo ved, hvordan kan du så forvente at der bliver produceret mere vindmølleenergi?
Er det virkelig så svært, Thomas?
Manglende rettidig omhu. Franskmændende har i flere år forsømt at udbygge deres atomkraftkapacitet, så når der nu er nogle reaktorer ude af drift pga. vedligehold, er der ikke andre til at tage over.
De har da nu ellers forsøgt så godt de kan, siden de startede byggeriet af Flamanville 3 for 15 år siden.
Uanset hvor mange af disse byggerier, de havde startet siden 2004, havde problemet været præcis det samme i 2021-2022.
Hvordan kan man udøve rettidig omhu, når man satser så stædigt på en teknologi, som er så umulig at budgettere, både hvad angår byggetid og økonomi?
Rettidig omhu havde været at erkende dette allerede i 2005, og så bruge alle de penge, de bruger på Flamanville 3 og på at holde smuldrende atomkraftværker i live, på at installere vind og sol i stedet.
Før eller siden kommer det til at stå lysende klart, selv for franskmænd.
Den situation er vi ikke i i 2031, da fossil gas vil være 100% ude af dansk energiforbrug, og vi har ca 3,5 gange så meget energi fra vind og 5-10 gange så meget fra sol, som i dag.
Du glemmer bare at den nuværende energikrise ikke startede med mangel på gas, men med mangel på vind.
Her er en artikel fra 15. september 2021, dvs. før Ruslands invasion af Ukraine
https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-...
Uddrag fra overstående artikel
Især Nordvesteuropa omkring Storbritannien har oplevet markant mindre vind i løbet af sommeren.
Og det vil få konsekvenser for priserne på strøm
og
Priserne på strøm vil stige - Vejret betyder rigtig meget, når man kigger på strøm.
Det fortæller Anders Kring, der er leder af Intraday Power Trading ved Danske Commodities, til TV 2 VEJRET.
Danske Commodities er et dansk firma i Aarhus, der blandt andet opkøber strømmen ved vindmøllerne og sælger dette videre på de store energibørser i Europa.
og
Som Anders Kring understreger overfor TV 2 VEJRET, vil mindre vindkraft gøre os mere afhængige af gas i produktionen af strøm. Der er bare lige den detalje, at gaspriserne lige nu er tårnhøje.
Generelt har priserne på gas været stigende det seneste års tid, men især over de sidste to måneder har det været ekstraordinært.
og
Kulkraft på retur og mulige konkurser I Storbritannien har sommeren været en af de mest vindfattige i mands minde, som det fremgår af kortet tidligere i artiklen.
Det har netop nu voldsomme konsekvenser for det britiske marked.
- Briterne er meget afhængige af vindkraft, men lige nu står det så slemt til, at flere kulkraftværker begynder at blive aktiveret og starter deres produktion op, hvilket er nødvendigt for, at det kan hænge sammen, fortæller Anders Kring.
Og det er i en tid, hvor klimaet dikterer, at det helst skal gå den modsatte vej med kulkraften.
Så, det er måske ikke så smart at have et energisystem, der i så høj grad afhænger af vejeret, især ikke i en tid med klimaforandringer.
Artiklen slutter med:
Hvordan strømpriserne ser ud til vinter er fortsat for usikkert at spå om, da det hele afhænger af flere parametre, herunder det omskiftelige vejr. Men som priserne er på nuværende tidspunkt har de kun haft en kurs - og det er opad.
Ahh OK. Så der bliver produceret PtX automatisk, når strømmen er billig - Smart
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Ejeren af PtX anlægget laver en kontrakt med ejeren af en vindmøllepark om levering af en vis mængde strøm over en vis periode til en fast pris. Dermed kan PtX anlægget lave en kontrakt med en tankstation om at levere en fast mængde X til en fast pris ved udgangen af perioden.
Og hvis ejeren af vindmølleparken er smart, så sælger de kun en vis delmængde af produktionen til fast pris. De ved på forhånd cirka hvor stor en del af produktionen der kan afsættes på spotmarkedet til en høj pris og dermed hvordan fordelingen skal være mellem salg på spotmarked og faste kontrakter til PtX.
Alt det kan lade sig gøre for den årlige produktion er forudsigelig indenfor en rimelig margen.
Du glemmer bare at den nuværende energikrise ikke startede med mangel på gas, men med mangel på vind.
Her er en artikel fra 15. september 2021, dvs. før Ruslands invasion af Ukraine
https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-...
Nej, det er noget fordrukken vrøvl, uanset hvor mange gange du henviser til den misforståede TV2-artikel!
Jeg gentager: Vi producerede mere energi fra vind i 2021 end vi gjorde i samtlige år, tilmed 2019, både i Danmark og i resten af EU - så hvorfor havde vi ingen en energikriser, men tvært imod masser af billig energi, hele vejen gennem 2010'erne?
Svaret er at Putin BEVIDST begyndte at lukke ned for gaseksporten, allerede efter den første Corona-lukning i 2020.
Og det var selvfølgelig, lige fra han nægtede den første spothandel i foråret 2020, et forsøg på at blackmaile EU og NATO, så vi ikke reagerede "uvenligt" mens han fra starten af 2021 gjorde 200.000 kampberedte tropper klar til at invadere Ukraine.
Det kan måske forklaringe at statsmedierne i både Danmark og Tyskland, forsøgte at bortforklare de stigende energipriser med noget andet end Putin, hvis de ikke var helt blottede for situationsfornemmelse.
Nej, det er noget fordrukken vrøvl, uanset hvor mange gange du henviser til den misforståede TV2-artikel!
Du kan også få en artikel fra Daily Mail
https://www.dailymail.co.uk/news/article-1...
og
Financial Times https://www.ft.com/content/a9a1ee0e-ad7e-4...
Du kan også få en artikel fra Daily Mail
Eller også kunne du prøve at forholde dig til simple fakta, i stedet for clickbaits og misinformerede journalister!
Det er nu engang en debat for ingeniører og ikke for sladdertanter, du stiller op i.
Hvordan kan 10% mindre vind i 2021 føre til energikrise, når vindmøllerne generede MERE ENERGI i 2021 end i samtlige år tilmed 2019, uden det medførte så meget som skyggen af energikrise?
Er spørgsmålet forstået?
Eller også kunne du prøve at forholde dig til simple fakta, i stedet for clickbaits og misinformerede journalister!
Det er nu engang en debat for ingeniører og ikke for sladdertanter, du stiller op i.
Hvordan kan 10% mindre vind i 2021 føre til energikrise, når vindmøllerne generede MERE ENERGI i 2021 end i samtlige år tilmed 2019, uden det medførte så meget som skyggen af energikrise?
Er spørgsmålet forstået?
OK, så forholder vi os til simpel fakta.
Jeg har tideligere i denne tråd delt nedestående artikel fra Altinget
https://www.altinget.dk/artikel/danskernes...
Om dy synes at Altinget er fake news, clickbait og skervet af misforståede journalister, er jeg sådan set ligeglad med, for her i artiklen, forholder de sig rent faktisk til FAKTA, med mindre du mener, at Energinet er en flok sladretanter.
I artiklen står der bla:
Midt i den grønne omstilling og åbning af Danmarks største havvindmøllepark, blev danskernes strøm mere sort i 2021.
Det viser nye tal fra Energinet.
Sammenlignet med året før steg klimapåvirkningen fra danskenes strøm med knap 14 procent. Eller helt konkret fra 125 gram CO2-ækvivalenter pr. kWh til 142 gram.
De nye tal er særligt interessante, fordi de giver et billede af, hvad der sker med danskernes strøm, når vinden ikke blæser i vindmøllerne. For 2021 var et skidt år for vindglade danskere.
”Der har været dårlige vindår tidligere, men det her var exceptionelt dårligt. Der går langt imellem, vi ser den slags år,” siger Jesper Kronborg, der er seniorforretningsudvikler i Energinet.
I tilfælde af at du skulle få den ide, at overstående artikel skulle være en stor konspiration fra Altinget i samarbejde med Putin, atomkraftindustrien og rumvæsner, kan vi lige hoppe ind på Energinets hjemmeside, og se hvad de skriver i deres miljøredegørelse for 2021
https://energinet.dk/-/media/843FA031AE0F4...
I sammenfatningen på side 6, står der bla,
I 2021 steg Danmarks samlede elproduktion, der især tildeles centrale el-og kraftvarmeværker, som primært forbruger kul og biobrændsler. Derfor ses der en stigning i CO2-udledningen, som i 2021 er steget til 6,3 mio. ton CO2. Stigningen i forbruget af kul og biobrændsler bevirker også, at andre luftemissioner og restprodukter fra forbrænding er steget i større eller mindre grad i 2021. CO2-udledningen forventes at fortsætte en generel nedadgående tendens den næste tiårige periode.
På samme side, står der endvidere omkring sol og vind
Den samlede produktion fra sol og vind er faldet fra det historisk høje 17,5 TWhi 2020 til 17,3 TWhi 2021. Det skyldes, at 2021 var et historisk dårligt vindårmed et vindindeks på 90,1, samt at der har været færre solskinstimer, som har bevirket, at stigningen i elproduktion fra sol er begrænset, på trods af 46 pct. udbygning af kapaciteten.
Kan du forstå og forholde dig til det?
Ahh OK. Så der bliver produceret PtX automatisk, når strømmen er billig - Smart
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Ja, det er smart. Det er også smart, at der ikke produceres PtX i perioder, hvor elprisen er høj, for i de perioder vil forbrug til PtX skulle dækkes af merproduktion fra fossile kilder - det er jo derfor elprisen er høj. Og at fremstille PtX fra el produceret på kul eller naturgas er ikke så smart igen. Men det er ikke rigtigt, at elprisen konstant har været høj i de sidste 1-2 år. I gennemsnit har den været høj, men selv i disse år er der perioder med meget lave priser. Nu i nat f.ex. Og når man planlægger PtX-anlæg og særligt når man udvikler PtX teknologi, må man tænke på elsystemet, som det ser ud om et par år. Til den tid er der langt mere sol og vind i systemet.
OK, så forholder vi os til simpel fakta.
Og det undlader du jo så i den grad alligevel, for du viger fortsat stædigt udenom det simple spørgsmål i #162 og #164, som du blot behøver at tænke selv, for at svare på.
I stedet søger du med lys og lygte på internettet, for at finde fordrejede, cherrypickede fakta, i forsøg på at fastholde et verdensbillede, som faktaene overhovedet ikke understøtter.
At antyde at forbruget af fossiler steg i 2021 på grund af mindre vind, er ikke at forholde sig til fakta, men derimod at cherrypicke og fordreje fakta.
Simpelthen fordi Danmark i 2021, havde:
På trods af disse fakta, forsøger Altinget (og DU) at male et falsk "billede af, hvad der sker med danskernes strøm, når vinden ikke blæser i vindmøllerne. For 2021 var et skidt år for vindglade danskere." og "ulykker" som "sjældent kommer alene", fordi nedbørstilstrømningen i de norske magasiner, var ligeså "ringe" som eksempelvis årene 2018 og 2016, og i øvrigt ikke spor ringe, eftersom Norge nettoeksporterede hele 17,5 TWh!
Kort og godt:
Så hvad tror du selv udløste energikrisen ?
Mens du tænker over det, så lad mig endnu engang understrege; Dette er ikke Altinget, Daily Mail eller TV2-News, det Ingeniøren's debatforum - hvilket betyder at 9 ud af 10 kan regne og forholde sig til fakta, så hvorfor blive ved med at gøre dig selv til grin med disse usaglige, let-gennemskuelige faktafordrejninger.
Tror du selv du gør atomkraften en tjeneste med det her?
Eller dig selv, for den sags skyld?
I sammenfatningen på side 6, står der bla,
I 2021 steg Danmarks samlede elproduktion, der især tildeles centrale el-og kraftvarmeværker, som primært forbruger kul og biobrændsler. Derfor ses der en stigning i CO2-udledningen, som i 2021 er steget til 6,3 mio. ton CO2. Stigningen i forbruget af kul og biobrændsler bevirker også, at andre luftemissioner og restprodukter fra forbrænding er steget i større eller mindre grad i 2021. CO2-udledningen forventes at fortsætte en generel nedadgående tendens den næste tiårige periode.
På samme side, står der endvidere omkring sol og vind
Den samlede produktion fra sol og vind er faldet fra det historisk høje 17,5 TWhi 2020 til 17,3 TWhi 2021. Det skyldes, at 2021 var et historisk dårligt vindårmed et vindindeks på 90,1, samt at der har været færre solskinstimer, som har bevirket, at stigningen i elproduktion fra sol er begrænset, på trods af 46 pct. udbygning af kapaciteten.
Kan du forstå og forholde dig til det?
Ja!- modsat dig og din Altinget-artikel, kan jeg sagtens forholde mig til at vindkraften leverede 1,8% mindre og solcellerne leverede 17% mere end året før, og at elproduktionen steg fra 2020 til 2021, fordi forbruget var rekordlavt under Corona-lukningerne i 2020.
Kommer Energinet nogetsteds frem til at gaskrisen skyldes 0,47% mindre vind og sol end året før?
Eller at vores CO2-udledning ikke var steget i 2021, hvis de 17,3 TWh havde været atomkraft og ikke vindkraft?
Nej, vel! - og det er fordi Energinet, ligesom 9 ud af 10 på Ingeniørens debat, forholder sig til fakta i stedet for at fordreje og misrepresentere fakta!
Og i øvrigt svare sagligt på de simple (ledende) spørgsmål, de bliver stillet, frem for at undvige stædigt!
Så det vil sige, at når vi er i den situation, som vi har været i de sidste 1 - 2 års tid, hvor strømprisen et steget og blevet er dyr, så vil der ikke blive produceret noget PtX - eller hvordan skal det forstås?
Strømmen er dyr fordi gas er dyrt og atomkraft ikke leverer. Det er blandt andet derfor vi skal skifte til sol og vind, som har en højere forsyningssikkerhed.
Jeg bestiller heller ikke brændstof til min bil, inden jeg kører ind på tankstationen. Til gengæld forventer jeg, at der er rent faktisk er brændstof tilgængeligt, når jeg kører ind for at tanke. Det kan der kun være, hvis ejeren af tankstationen for leveret rette mængde brændstof til rette tid.
Hvor præcist bestiller en tankstation "rette mængde brændstof til rette tid".
Og lidt mere generelt, hvor sårbår er forsyningskæden på brændstof. For eksempel hvis man tog en større leverandør ud af forsyningskæden hvor hurtig vil man se tomme tankstationer?
Ja!- modsat dig og din Altinget-artikel, kan jeg sagtens forholde mig til at vindkraften leverede 1,8% mindre og solcellerne leverede 17% mere end året før, og at elproduktionen steg fra 2020 til 2021, fordi forbruget var rekordlavt under Corona-lukningerne i 2020.
Kommer Energinet nogetsteds frem til at gaskrisen skyldes 0,47% mindre vind og sol end året før?
Eller at vores CO2-udledning ikke var steget i 2021, hvis de 17,3 TWh havde været atomkraft og ikke vindkraft?
Nej, vel! - og det er fordi Energinet, ligesom 9 ud af 10 på Ingeniørens debat, forholder sig til fakta i stedet for at fordreje og misrepresentere fakta!
Og i øvrigt svare sagligt på de simple (ledende) spørgsmål, de bliver stillet, frem for at undvige stædigt!
Du kan sidde og hamre i tastaturet i arriskab alt det du vil, men faktum er, at de lavere vindhastigheder i 2021 var en medvirkende årsag til den nuværende energikrise.
Det slår Klimaminister Dan Jørgensen blandt andet fast i dette svar til Finansudvalget daterer 16. December 2021 https://www.ft.dk/samling/20211/almdel/fiu...
Om de stigende energipriser skriver han blandt andet
De stigende gaspriser sættter sig i elmarkedsprisen, da el sælges på markeder på tværs af landegrænser. Andre faktorer har bl.a. været en lav vandbeholdning i de norske vandreservoirer og en mere vindstille periode i 2021 end normalt.
Når nu der ikke er så meget vind, som man regner med, må vi få vores energi et andet sted fra, og da Norsk vandkraft ikke har været i stand til at lukke hullet har vi herhjemme måtte brænde mere kul og biomasse af og i andre europæriske lande er hullet blevet dækket af et øget gasforbrug, hvilket har påvirket prisen på gas og el yderligere i opadgående retning. Dertil kommer de andre faktorer, såsom øget økonomisk aktivitet efter Corona og lavere gasleverancer fra Rusland. Her i 2022, er der yderligere tilføjet tre lukkede tyske atomkraftværker, krigen i Ukraine og vedligehold på franske reaktorer
De lavere vindhastigheder i 2021 har blandt andet have negativ indflydelse på regnskaberne for
RWE https://www.windpowermonthly.com/article/1...
Ørsted https://orsted.com/da/company-announcement...
Som i Delårsrapporten for første halvår 2021, skriver
Indtjeningen fra vores producerende hav- og landvindmølleparker var 0,3 mia. kr. lavere end i samme periode sidste år. Den øgede produktionskapacitet fra nye producerende vindmølleparker blev mere end modsvaret af markant lavere vindhastigheder på tværs af vores portefølje.
Så på trods af øget produktionskapacitet, producerede de alligevel mindre elektricitet på grund af lavere vindhastigheder.
Kommer Energinet nogetsteds frem til at gaskrisen skyldes 0,47% mindre vind og sol end året før?
Nej, men de kander 2021 for et historisk dårligt vindår
Du får lige citatet en gang til
Den samlede produktion fra sol og vind er faldet fra det historisk høje 17,5 TWhi 2020 til 17,3 TWhi 2021. Det skyldes, at 2021 var et historisk dårligt vindårmed et vindindeks på 90,1, samt at der har været færre solskinstimer, som har bevirket, at stigningen i elproduktion fra sol er begrænset, på trods af 46 pct. udbygning af kapaciteten.
Klimaminister Dan Jørgensen
Betragter du Klimaminister Dan Jørgensen, som sandhedsvidne?
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
