Det kom som en overraskelse for kandidaterne selv og affødte en del debat på ing.dk, da listen Atomkraft ja tak! vandt seks ud af 61 pladser i IDA's repræsentantskab.
Listens budskab lyder:
»IDA skal forblive den videnskabeligt funderede spydspids i klimadebatten og tage lederskab i den grønne omstilling, der prioriterer klima, natur, miljø og biodiversitet. Og lytter man til videnskaben, så er vores vores budskab klart: Vi kommer aldrig i mål uden brug af atomkraft.«
Olavur Thorup er facility manager ved Four FM AB. Uddannet bådebygger og ved DTU Maskin.
Med det budskab røg der 175 kommentarer i debatten.
Der er generelt en behersket, men høflig og forbeholden lykønskning i tråden. Men der bliver også gået til stålet inden for en række kategorier af spørgsmål, som vi har valgt at samle op og give listen mulighed for at give uddybende svar på.
Vi skal forbi finansiering, miljø, politiske lister og fremtiden for VE sammen med listefører Olavur Thorup..
Hvad er jeres overordnede tanker om, hvor meget atomkraft skal fylde i den danske energiforsyning i fremtiden, og hvilken rolle skal den have?
»Vi er gået til valg på at atomkraft skal tages seriøst og medregnes som en af mulighederne i den grønne omstilling. Derfor vil vi arbejde for, at forskere fra danske universiteter skal regne på mulighederne for atomkraft i Danmark.
Hvor, hvor meget og hvordan vi skal have atomkraft, er en politisk beslutning der bør træffes af Folketinget. Men det er IDA's ansvar at viderebringe data om de muligheder, der findes, herunder fordele og ulemper ved de enkelte energiformer.«
En af jeres seks valgte kandidater, Thomas Schoubye Poulsen, har på sin egen valgprofil argumenteret for, at Danmark skal indføre et totalt stop for solceller og vindmøller.
Han skriver: "Jeg støtter alle listens formål og vil arbejde side om side med de andre indvalgte fra listen. Jeg vil typisk være den i gruppen, der er mindre diplomatisk stemt overfor andre energikilder end atomkraft. Hvor andre mener, at atomkraft "jo" skal spille sammen med vindmøller og solceller, så går jeg ind for et stop for flere vindmøller og solceller."
Er det også AJT-listens generelle holdning?
»Listens politik står på listens side. Vores kandidater er alle enige om, at atomkraft bør spille en rolle, nogle at det bør spille en større rolle end andre. De enkelte kandidater kan have lidt forskellige personlige meninger, men det afgørende er, hvad vi arbejder for i samlet flok - nemlig, at muligheden for atomkraft skal undersøges af forskere fra danske universiteter, og at deres anbefalinger til det mest optimale energimix mellem atomkraft, vind, sol og andet bør følges. Så ikke, hvad vi synes, men hvad forskerne anbefaler.
Små forskelligheder er der plads til på vores liste, men dette er vores fælles politik, som vi alle arbejder for.«
Danmark er førende på vindkraft, og vi er nu et sted, hvor vi i stor stil kan kapitalisere på det forspring, hvilket også gælder for den danske ingeniørstand. Risikerer et stort sats på a-kraft ikke at spænde ben for vores eksportsucces på vindmøller?
»IDA bør arbejde for en CO2-neutral energiforsyning. En energiforsyning, der kan levere rigelige mængder energi, når der er brug for det. Som sikrer en stabil og vedvarende forsyning med stabile energipriser, hvorved vi sikrer energitung industri og samtidig tiltrækker nye virksomheder og arbejdspladser til Danmark.
At holde hånden under en enkelt sektor på bekostning af resten af industrien og forbrugerne, er til skade for den samlede ingeniørstand. Vi skal udvikle samfundet, ikke kunstigt fastholde det til en bestemt energiform.«
I takt med at prisen på VE falder år for år, så bliver atomkraft et dyrere og dyrere valg, som det senest fremgår af IEA´s outlook (side 333). Viser det ikke netop, at VE har fremtiden for sig, mens a-kraft er en dyr og langsom vej?
»Enhver læser af ing.dk ved, at atomkraft og vind/sol er to helt forskellige energiformer, der ikke kan sammenlignes en-til-en. Med atomkraft får man strøm, når behovet er der, og kan samtidigt bruge det til produktion af procesvarme til industrien og fjernvarme til forbrugerne. Derudover kan man med atomkraft have en konstant overproduktion til fx PtX-fremstilling og derved undgå at lukke for produktionsanlæg periodevis.
Sol og vind producerer kun energi, når vejret tillader det og kræver både balancering af elnet og backupkapacitet. Det er udgifter, der bør tilskrives de vejrafhængige producenter.
Der er mange aspekter, der skal medregnes, når man vælger en energiform: Aftryk på natur og miljø og biodiversitet, på mennesker, forsyningssikkerhed, prisstabilitet osv. Og hvad koster vindmøllestrøm, når det ikke blæser? Det er den samlede vurdering, der skal indgå i beregning af prisen. Opgørelsen, I henviser til, er kun baseret på europæiske projekter og med en dobbelt så høj investeringsrente på atomkraft i forhold til vind. Dette er endnu en grund til, at danske forskere skal se på data for mulig dansk atomkraft.«
Byggeriet af blot to atomkraftreaktorer med en samlet effekt på 3 GW kommer hurtigt til at koste i omegnen af 40 mia. kroner, hvis vi ser på de nuværende byggerier. Hvordan skal byggeriet og affaldshåndteringen finansieres? Skal det være en rent statslig finansiering eller på private markedsvilkår?
»Hvordan store infrastrukturprojekter finansieres, er en politisk beslutning. I Sverige har man en atomskat på 0,04 øre kWh, som producenten betaler til Svensk Kernebrændselshåndtering. Det dækker håndtering af affald og dekommissionering af gamle værker. Det vil være til stor gavn for miljøet, at indføre en lignende afgift for alle energiproducenter, så hver sektor betaler for deres egen oprydning. Når man ser, hvad man får med 3 GW atomkraft, så lyder selv 40 mia. kr. ikke dyrt. Med 3 GW atomkraft kan vi fjerne al brug af gas, kul og biomasse i dansk elforsyning og spare en energiø til over 200 mia. 3 GW vil kunne producere 24.000 GWh om året i 60-80 år. Danmarks samlede strømforbrug ligger på ca. 35.000 GWh.«
Flere kritikere hævder, at visionen om a-kraftværker i Danmark er et statsligt styret planøkonomisk projekt, hvor man nationaliserer elproduktionen. Er I enige? Er det på det grundlag, vi skal bygge a-kraft i Danmark?
»De fleste nationalpolitiske orienteringer er repræsenteret i vores liste. Det, der bringer os sammen, er en oprigtig bekymring for klima, natur og miljø. Hvordan energisektoren sammensættes og styres - det er noget, der skal besluttes i Folketinget.«
Uranudvinding til atomkraft er behæftet med betydelige energi- og miljømæssige omkostninger ved både minedrift, oparbejdelse og i sidste ende i affaldssammenhæng. Både i form af radioaktivitet og cocktail af tungmetaller. Hvordan forholder I jer til det?
»Alle former for energiproduktion har omkostninger. Atomkraft har klart det mindste aftryk på natur, miljø, biodiversitet og mennesker. Da uran er energitæt, behøves der ikke de store mængder. Ifølge FN så udleder europæisk atomkraft 5,1-6,4 g CO2e kWh inklusiv udvinding, forarbejdning, produktion og affaldshåndtering. Offshorevind udleder 13-21 g. Det meste uran udvindes i dag ved brug af 'In situ leaching', en teknik, hvor man cirkulerer en væske via borerør og udvinder uran uden at grave i jorden. Dette står i stærk kontrast til den vedvarende energis massive aftryk på natur, miljø og mennesker. 82 procent af verdens minearealer skyldes vedvarende energi, og udvindingen sker ofte på bekostning af miljøetog menneskerettigheder. Hvis man oprigtigt bekymrer sig om de miljømæssige omkostninger, så støtter man brugen af atomkraft.«
Flere medlemmer giver udtryk for, at en fagforening ikke bør være politisk og slet ikke have lister med enkeltstående politiske mærkesager som jeres. De føler sig som gidsler i deres egen for fagforening ved at være med til at finansiere en politisk sag, som de ikke står inde for. Har de ikke en pointe?
»IDA valgte for flere år siden at udgive klimarapporter og planer for at påvirke ført politik i Danmark. Det er disse klimarapporter, vi reagerer på. Ser man på vores stemmeantal, så er mange IDA-medlemmer enige med os. Der er tre grundlæggende problemer med IDA's klimarapporter. Rapporterne anbefaler en reduktion i vores energiforbrug på 30% inden 2030. Dette er helt urealistisk og vil være til stor skade for forbrugerne og industrien. Vi skal udvikle vores samfund - ikke afvikle det. For det andet indregnes store mængder biomasse. Som det er i dag, så kommer mere end 60 procent af den vedvarende energi fra biomasse. Amagerværket alene brænder op til 1,5 mio. ton træ af om året. 99 procent er importeret træmasse. IDA's planer forudsætter, at vores nabolande har al den strøm, vi mangler, når det ikke blæser, og at naboerne vil købe den strøm, vi har tilovers, når det blæser. Vores nabolande har en massiv udbygning af vind i de samme områder. hvor vi bygger vind. Der er dermed en reel mulighed for, at alle på samme tid har for meget eller for lidt strøm. Jo mere vi elektrificerer vores samfund, jo mere sårbare bliver vi. Strømafbrydelser kan hurtigt få katastrofale konsekvenser. Vi mener ikke, at det er seriøst at basere vores fremtidige energiforsyning på et håb om, at vores nabolande har nok strøm. Vi bør være selvforsynende med CO2-neutral energi døgnet rundt. IDA er teknologiens stemme i klimadebatten, og vi skal turde at påpege, hvad der faktuelt virker og ikke mindst, hvad der faktuelt ikke virker.«
Hør Jens Ramskov fortælle om a-kraften i Danmark i ugens podcast
