Atomkraftliste brager ind i IDAs repræsentantskab

12. april 2022 kl. 17:59179
Atomkraftliste brager ind i IDAs repræsentantskab
IDA-politikere venter spændt på offentliggørelse af valgresultatet i IDA-huset i København. Illustration: Lene Wessel.
Den nye liste Atomkraft ja tak! vandt seks pladser i repræsentantskabet. Det samme gjorde Ingeniør- & TeknologiListen, som næsten fordoblede sit mandat og blev den største liste.
Artiklen er ældre end 30 dage

Når IDAs nyvalgte repræsentantskab mødes første gang, sidder der repræsentanter fra listen Atomkraft ja tak! på seks af pladserne. Det var den helt store overraskelse, da IDAs valgudvalg i eftermiddag offentliggjorde valgresultatet.

Listefører Olavur Thorup var da også »positivt overrasket« over resultatet:

»Vi forventede måske fire pladser, og det ville have været meget positivt. Så nu skal vi ind og arbejde for dem, der har stemt på os for, at atomkraft bliver taget seriøst og skal undersøges på linje med alle andre energikilder.«

Olavur Thorup vil nu arbejde for, at listens ønsker bliver en del af konstitueringsaftalen, og så skal han og resten af listens nyvalgte repræsentantskabsmedlemmer for alvor lære foreningen at kende:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Jeg er mega glad, når jeg tænker på alt det arbejde, listen har leveret. Vi er alle nye i fagforeningen, og stillede op, fordi vi er bekymret for klimaet og miljøet.«

Tæt på fordobling

Ingeniør- & TeknologiListen havde ligeledes et godt valg og fordoblede næsten sit mandat fra syv til 13 pladser. Listen er dermed den suverænt største i repræsentantskabet.

Det glæder selv sagt listefører Christina Kiær. Hun vurderer, at det gode valg skyldes, at listen, der tidligere hed Ingeniørlisten, har skiftet navn:

»Vores navn er blevet mere moderne. Vi har også været igennem en kraftig foryngelseskur, hvor der er kommet flere yngre med. Det gode valg kan også skyldes, at vi er meget ude blandt de aktive IDA-medlemmer, og at dem, der stiller op for os, har meget medlemskontakt.«

Ingen plads til de selvstændige

Der er kun plads til 61 kandidatmedlemmer i repræsentantskabet, og flere lister oplever da også tilbagegang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Innovation, Trivsel og Moderne ledelse, der ved sidste valg, kom ind med ikke færre end ni mandater, må denne gang aflevere tre pladser. Det samme må Fagforeningslisten, som nu også har seks pladser.

En fremgang på to mandater betyder, at Yngrelisten nu har otte mandater og dermed er den andenstørste liste i repræsentantskabet.

Selvstændige Ingeniørers Liste, som hidtil har haft en enkelt plads i repræsentantskabet, blev ikke valgt ind denne gang.

Fordeling af mandater sammenlignet med 2019 Illustration: lw.

Se hvordan mandaterne er fordelt denne gang sammenlignet med valget i 2019 på den hosstående tabel.

IDA-valg 2022

  • IDAs medlemmer skal i år vælge nyt repræsentantskab.

  • Valget sluttede i går, mandag 11. april.

  • 61 af de i alt 65 pladser i repræsentantskabet vælges af og besættes med kandidatmedlemmer, mens IDA STEM Students har valgt fire studiemedlemmer på et stormøde for studiemedlemmer.

  • I alt 13 kandidatlister (partier, red.) med tilsammen 435 kandidater stillede op til valget.

  • Valget foregik udelukkende elektronisk. Du kan stadig se de opstillede lister og kandidater

  • På sit konstituerende møde den 7. maj vælger det nyvalgte repræsentantskab formand og hovedbestyrelse.

  • Ingeniøren sætter fokus på valget i hele perioden. Læs mere på vores valgfokus

Stemmeprocenten slog prognosen

17,4 procent af IDA-medlemmerne deltog i valget, og dermed blev valgdeltagelsen bedre end det ellers så ud til i den prognose, ing.dk offentliggjorde 31. marts.

Den viste, at 15 procent ville deltage, og at slutspurten den sidste dag sandsynligvis ville lægge 1,5 procentpoints oveni, og altså give en stemmeprocent på 16,5.

Selvom stemmeprocenten således er 2,6 procent points lavere end ved repræsentantskabsvalget i 2019, har der aldrig før været så mange stemmer at tælle op. I alt 18.163 af IDAs 104.412 kandidatmedlemmer har deltaget i valget. Det er 916 flere end ved sidste valg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det hører dog med til historien, at antallet er kandidatmedlemmer er vokset med 18.341 siden valget i 2019. Dengang var der 86.071, nu er der 104.412 kandidatmedlemmer.

Store regionale forskelle

Lysten til deltage i IDA-valget varierer ganske meget de otte regioner imellem. IDA Nordsjælland topper med en stemmeprocent på 21, mens IDA Østjylland har den laveste stemmeprocent. Her har kun 14 procent benyttet sig af deres valgret.

Se stemmeprocenten for din region

IDA har i alt cirka 140.000 medlemmer, hvoraf knap 35.000 er studiemedlemmer. De er organiseret i netværket IDA STEM Students, som ved et stormøde udpeger fire repræsentanter til at sidde på fire faste studiemedlemspladser i repræsentantskabet.

Nu skal konstitueringen på plads

IDA-vælgerne har talt, og det er nu op til de valgte lister at skrue en konstitueringsaftale sammen, som mindst 33 – og måske endda 65 - af de valgte repræsentanter kan enes om.

De har frist til lørdag den 7. maj, hvor det nyvalgte repræsentantskab træder samme første gang og skal vælge en ny formand. Det kunne blive hvem som helst i repræsentantskabet, men mon ikke det bliver en af de seks officielle formandskandidater. Find links til interviews med dem alle seks her

179 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
182
26. september 2022 kl. 22:59

Vi har ikke bygget så meget atomkraft i Danmark, at vi kan dække den tyske efterspørgsel på el.

Vi har ikke bygget så mange vindmøller i Danmark, at vi kan dække den tyske efterspørgsel på el.

Jeg går ud fra, at din “Hvad sagde jeg” skal illustrere en eller anden svaghed ved vind i forhold til atomkraft, men jeg har svært ved at se, at mangel på el illustrerer en forskel mellem de elproduktionsteknologier, man ikke har bygget nok af.

180
19. april 2022 kl. 09:59

Jeg har stor respekt for at friske øjne ser på atomkraft, for den gigawatt-blindgyde den existerende atomkraftbranche er havnet i er der absolut ingen fremtid for.

Men jeg har omvendt studeret atomkraftens historie, teknologisk og politisk, godt nok til at se, at deres forblændelse og blinde vinkler ikke adskiller sig væsentligt fra den første generation af atomkraftfortalere.

177
19. april 2022 kl. 08:26

Tja, ca 50% af al verdenens tailing kommer fra kobber. Der er vist ikke helt basis for uenighed, men jeg syntes at en smule proportionalitetssans må være på sin plads.

Korrekt, men der er meget stor forskel på sammensætningen af kommercielt relevant kobbermalm og uranmalm, og ikke mindst har kobbermalm typisk en lødighed omkring en halv procent, mens uranmalm er under en halv promille.

Det er forskellen på om du får 200kg eller tre tons tailings per kg udvundet metal.

Derefter skal uran sorteres efter isotop indtil der er nok U235 til at gøre en kommerciel reaktor kritisk, typisk skal man sortere 75-80% af U238 atomerne fra for at komme op på 3-4% U235.

Nu har vi 12 tons tailings per kg brugbart uran og, meget væsentligt, ikke noget at bruge de 3-4kg "forarmet" U238 til, både en potent alpha-emitter og fader til en henfaldskæde med mange strålende efterkommere, men også en miljøgift i ren kemisk forstand.

Så ja, kobberudvinding og for den sags skyld udvidning af zink, nikkel, "sjældne jordarter" sviner, men urandudvinding er stadig svineri i en klasse helt for sig selv.

176
19. april 2022 kl. 07:42

Uran udgør kun en forsvindende del af malmen og derfor producerer uran-udvinding enorme mængder affald, som indeholder en stadig større og mere problematisk cocktail af tungmetaller jo nærmere du kommer det færdige brændsel

Tja, ca 50% af al verdenens tailing kommer fra kobber. Der er vist ikke helt basis for uenighed, men jeg syntes at en smule proportionalitetssans må være på sin plads.

Kan vi være enige om, at de eneste "rene" energiteknologier er dem der reducerer energiforbruget? Alle kendte metoder til produktion af energi skader til en vis grad miljøet, så "rigtigt" lysegrønt bliver det aldrig at producere strøm. Nu vi er igang med at fravælge de sorte teknologier må vi enten skære ned på vores energiforbrug, eller tilvælge en mere eller mindre grågrøn teknologi. Potentielt grønneste teknologi jeg kan komme på er (vist) polymer solceller.

175
18. april 2022 kl. 21:21

Minedriften der skal til, for at producere uran for at drive værket,

Det er bestemt ikke kun minedriften i sig selv der er problemet, hele "værdikæden" frem til brændselspiller er dybt problematisk, ikke mindst i affaldssammenhæng.

Uran udgør kun en forsvindende del af malmen og derfor producerer uran-udvinding enorme mængder affald, som indeholder en stadig større og mere problematisk cocktail af tungmetaller jo nærmere du kommer det færdige brændsel.

Du behøver faktisk ikke rejse længere end til Risø for at se sådan en bunke.

PS:

Der er lige dukket en ny og meget tragisk historie op, som endnu ikke er undersøgt til bunds, men hvor uran "tailings" figurerer stort:

https://www.foxnews.com/us/colonia-high-school-rare-cancer-link

Tiden vil vise om det faktisk er uran, eller "bare" en af de mange andre "generations-forureninger" fra de glade tressere.

Viser det sig at være uran er det ikke første gang, Der er et tidligere eksempel hvor man byggede en skole i USA af de flotteste gul-orange mursten, indtil fysiklæreren begyndte at undervise, derefter evakuerede man bygningen, for farven kom fra uran-tailings der var blevet blandet i leret som farvestof.

174
18. april 2022 kl. 20:31

Minedriften der skal til, for at producere uran for at drive værket, og den energi der skal til for at berige uranen tror jeg, at de fleste normalt mennesker vil have svært ved at kalde for "Grøn"

Helt enig, men det gælder bestemt også råvarer til andre (VE) energiformer. Både stål, kobber, aluminium kræver miner og stort energiforbrug. Det gælder for så vidt også noget så uskyldigt som beton. Der er ingen perfekte løsninger, det gælder om at vælge dem der skader miljøet mindst muligt.

173
18. april 2022 kl. 19:32

Det ændrer dog ikke på at det er grønt

Jeg kan gå med til, at man kalder selve A-kraftværk "grøn" hvis man se bort fra miljøpåvirkningerne ved opførelses og vedligeholdelse af selve anlægget. Minedriften der skal til, for at producere uran for at drive værket, og den energi der skal til for at beride uranen tror jeg, at de fleste normalt mennesker vil have svært ved at kalde for "Grøn". Minedrift er en beskidt affære, som har en stor påvirkning på det omgivende natur og miljø.

Hvis man keder sig, så prøv at søg på [environmental problems with uranium extraction]

Kort sagt: Hvis A-kraft skal være "grøn", så er brændelsstavene nød til at opstå på magiskvis på a-kraftværket, når der er behov for dem og på magiskvis forsvinde igen, når der ikke længe er brug for dem.

171
18. april 2022 kl. 18:21

Hvorfor ikke satse på både VE og Atomkraft? Vindmøller og solceller, placerer vi i Danmark lokalt, mens atomkraftværkerne placeres i Sverige og Tyskland, og vi importerer den grønne strøm. Jeg tror, at man i Tyskland og Sverige kan producere strøm med atomkraft, til en lavere pris, end vi vil kunne i Danmark. Så hvorfor ikke importere? Svenskerne og Tyskerne, får glæde af masseproduktionsfordele, som vi i Danmark ikke kan opnå, og vil sandsynligvis producere strømmen billigere end os. Derudover kan vi forske og investere i udglatningen af vindmøllestrømmen, så vi også kan flytte forbruget, og købe a-kraft strøm billig.

Hvis svenskerne og tyskerne bygger en overkapacitet at atomkraft, så vil vi helt naturligt købe den, nå de ikke selv kan bruge den og prisen derfor er tilpas lav... Hele ideen med el marked er at man køber energien der hvor den er billigst i den time hvor man ønsker at bruge den... Vi skal bare ikke ud i noget hvor vi forpligter os til at betale en overpris for energi. Hvis den er billigst i Norge eller Sverige, så køber vi den der og sælger den lidt dyre til tyskerne (nøjagtig som i dag) og ligeledes, hvis den er billig i Tyskland, så køber vi den der og sælger den lidt dyre til Norge eller Sverige (igen nøjagtig som i dag)...

Men det kan ikke kaldes for en kombiløsning, for vi har en politisk målsætning om at blive netteeksportør (på årsbasis), dvs. at vi i løbet af et år sælger mere energi til udlandet end at vi køber fra dem. Det bliver nok ikke et problem, hvis bare vi får opført tilstrækkelig meget produktionskapacitet, da vi altid kan sælge store mængder til England og Holland...

168
18. april 2022 kl. 13:24

måske burde IDA have en gruppe der gjorde det mere stuerent at diskutere hvorfor man (ikke) skal have det i DK :)

Eller have en gruppe der diskuterede hvordan DK kan støtte accelereret udvikling af gen 4 teknologi. Det kan godt være vi ikke har brug for gen 4 i lille vindblæste DK, men verdenen har brug for gen 4. Og hey - et kg CO2 sparet i Belgien er vel lige så godt som et kg CO2 sparet i DK - CO2 er trods alt et globalt problem.

Støtter DK feks ITER og kunne de penge på den korte bane ikke gøre mere nytte ved at man lavede en Paneuropæisk gen 4 satsning, lidt ala Airbus? Med fare for shitstorm: er udvikling af fremtidens energiteknologier ikke en statslig og/eller Europæisk opgave på linie med forsvar og centralbanker? Hvad ville der ske hvis RR, Seaborg og alle de andre blev tvunget til tvangsægteskab? Er det ikke skønne spildte kræfter med udviklingsafdelinger der konkurrerer og smider patenter ud foran de andre i et væk?

Det er bestemt ikke fordi jeg er imod ITER, men vi kan lege videre når vi har fået stoppet CO2 vanviddet, og fission er trods alt mere håndterlig end fusion.

167
18. april 2022 kl. 12:21

Men lad os snakke lidt om den gamle atomkraftagitatortraver du har trukket af stalden: "Og når det ikke blæser, og solen er gået ned?". IDA har gjort en rapport, frem for at bruge megen energi på at skrive lange smører på ing.dk, vil jeg anbefale du bruger lidt energi på at læse denne rapport.

Er atomkraft ikke blot camoufleret i "Import"? Måske en øjenåbner at A-kraft ikke nævnes med et ord, måske burde IDA have en gruppe der gjorde det mere stuerent at diskutere hvorfor man (ikke) skal have det i DK :)

166
18. april 2022 kl. 06:39

Hej Henning Petersen

Det er så der atomkraft fejler.</p>
<p>Det undrer mig over at du bruger så megen energi på at skrive en lang smøre, fremfor at bruge lidt energi på at læse mine indlæg.

Det undrer mig at du ikke kan huske hvad dine indlæg handler om, måske du skulle bruge lidt energi på at læse dine indlæg.

Du gider du tydeligvis ikke snakke mere om hvad du tidligere havde voldsom indignation over; at forskellige fraktioner havde hi-jacket IDA. Måske da det viser sig, at din indignation mere skyldes en logisk kortslutning, som du ikke har et come back på.

Men lad os snakke lidt om den gamle atomkraftagitatortraver du har trukket af stalden: "Og når det ikke blæser, og solen er gået ned?". IDA har gjort en rapport, frem for at bruge megen energi på at skrive lange smører på ing.dk, vil jeg anbefale du bruger lidt energi på at læse denne rapport.

Rapporten er teknisk og upolitisk, ligesom du mener en fagforening for ingenører og maskinmestre skal skrive en sådan.

165
17. april 2022 kl. 23:20

Til #156:

Nej, det virker lige modsat. Jo lavere tryk du har i udløbet fra turbinen, jo vådere bliver dampen.

Du kan modvirke den våde damp ved at øge dampens indløbstemperatur, ved at genoverhede dampen mellem to turbinetrin, ved at sænke indløbstrykket eller ved at hæve udløbstrykket.

De to første muligheder giver øget elvirkningsgrad. De to sidste giver reduceret elvirkningsgrad.

163
17. april 2022 kl. 22:49

Kan vi ikke konservere det, således det ikke rådner? Vi kan dermed gemme CO2 i måske over 100 år, til at vi får løst CO2 problemet, og vi kan kontrolerer klimaet.

Jo, du laver pyrolytisk forbrændning af VOC'erne (volatile organic compounds), og så lader du kullet blive tilbage i ret stabil form - voila det er konserveret. Det gemmes til senere, eller stppes tilbage i jorden.

Ulempen er at du ikke får så megen energi ud af din biomasse, da kullet selvsagt er en stor del - fordelen er at det som du nok tænker: at processen kan blive decideret CO2-negativt, altså CCS. Så det giver først mening når vi har biomasseoverskud.

Vi skal dog potentielt brug C'et til eFuel - men det er en af de potentielle spillere på tegnebrædtet.

Gad vide om nogen (så som Peter Stoholm, eller Henrik Stiesdahl) har tænkt tanken.... Søg biochar på wiki, eller Skyclean hos Stiesdal.

https://www.stiesdal.com/fuels/the-skyclean-technology-explained/

https://en.wikipedia.org/wiki/Biochar

161
17. april 2022 kl. 22:30

Nej det har du misforstået.

Fra The Guadian:

Boris Johnson wants his promised energy security strategy to “bet big” on nuclear despite Rishi Sunak’s reservations – but he has cooled on more onshore wind turbines in England amid a Conservative backlash.

158
17. april 2022 kl. 21:57

Nulearede turbiner ender derfor med pladdervåd damp ...

@Niels Abildgaard Er det noget du ved? Mig bekendt undgår man våd damp ved at sænke trykket til under atmosfæretryk.

Men derudover, så synes jeg A-kraft er en glimrende energiform, også for Danmark, vi skal bare ikke tage udnyttelse af spildvarmen mere til indtægt end hvad der teknologisk kan lade sig gøre.

159
17. april 2022 kl. 22:00

Storbritanien har besluttet at satse på A-kraft frem for vindmøller.

Nej det har du misforstået.

Storbritanien bygger lidt mere Akraft end de har idag - men alle deres nuværende værker vil planmæssigt være lukket inden det er klart, alle pånær et værk i 2028 - og man har ikke meldt levetidsforlængelse ud. OG de skal bruge meget mere VE for at komme af med deres Gasforbrug.

Til gengæld har man udmeldt en decideret atom-skat pålignet forbrugerne for at få det cirkus til at lykkedes.

Englænderne har måtte æde den bet at de ikke engang kan få Sizewell finansieret, med næsten 1000 mio kr kastet efter selve forhandlingsrunden, så den engelske stat må nu æde 20% og EDF de næste 20% af de ialt 200 mia kr. Og vi har ikke en CfD-pris på Sizewell endnu - den bliver sikkert dyr......

England har brug for baseload - men ligesom Frankrig er de dælme sent ude, men det er forståeligt, de burde jo have nået at bygge 3 gange så mange værker hvis Flammanville og Hinkley-Point-C var gået som planlagt. Hvem trykker på knappen til et nyt projekt når de eksisterende er ved at køre ud over kanten - men nu haster det..... DEt hjælper bare ikke Atomkraft tager nu engang den tid det tager.

A pro pos Frankrig og valgkamp - Makron:

  • 100GW Sol
  • 40 GW havvind
  • 15-20 GW Atom

Og deres atomværker halter gevaldigt.....

157
17. april 2022 kl. 21:45

Dansk vindmølleindustri lever af at sælge vindmøller til udlandet. Udlandet er for eksempel Stobritanien. Storbritanien har besluttet at satse på A-kraft frem for vindmøller.

Der er altså en vis risiko for afvikling af dansk vindindustri uanset om vi i Danmark vælger A-kraft eller ej.

156
17. april 2022 kl. 16:21

Derimod, vil Sverige og Østtyskland, får stor gavn af,

Men hvorofr skriver du det - der er mig bekendt ingen som mener noget andet?

Polen, Finland, England, Tyskland, Frankrig, Holland osv. har alle direkte gavn af Atomkraft - de har ikke nem adgang til 50% hyrdo-backup som vi har. OG de er ikke forbi punktet hvor det giver mening. De skal bare slå sig løs.

Det sjove er så Sverige - jeg tror ikke svenskerne kommer til at bygge Akraft, de har den perfekte medspiller til både VE og Akraft: Hydro

HAr man adgang til megen hydro, så er det reelt kun et politisk spørgsmål om man vil se på møller og installere ekstra turbinekapacitet, eller vil bruge en masse penge på Atomkraft. LCOE'en er lavere for vind, det kan der ikke være tvivl om. Kärnful vil prøve med en BWRX-300 SMR-reaktor, og jeg håber a for dem det lykkedes at få økonomi i det - men det er godt nok et rul med terningen for deres investor, med mindre de får den svenske stat til at give dem CfD-aftale.

Ringhalsværkerne kørte i 2020 lige akurat rundt med billig afskrevne Gen-II værker, så det bliver en kamp. LCOE for BWRX forventes af producenten at kunne ramme 35-50$/MWh i 2019 ved stordrift, det er næppe en pessimistisk beregning, producenten har udført.

Tænker det er sket noget siden 2019 og det er nok ikke i den rigtige retning. 50$ = 332 dkr/MWh, og det har sverige ligget under stabilt i lange perioder, så det ville få ringhals til at dreje nøglen om....

Det er så omtrent 1/4-del af salgsprisen for Hinkley Point, og under TVO's LCOE beregninger for OL3, som de jo har fået foræret halvejs af franskmændende og statsstøttet på finansieringen. Så kynisk som jeg jo er, så lyder det lidt for godt til at være sandt.....

154
17. april 2022 kl. 15:27

Det er derfor med sikkerhed givet at atomkraft i form af en eneste stor +1400MW reaktor på Dansk jord, hovedsageligt vil fortrænge lavemmisions-energi vi allerede har bygget, og kun i nogen grad vil fjerne fossil afbrændning.

Mener du, at vi bare kan bestille et atomkraftværk på ebay, og få det leveret i morgen?

Vi har behov for løsninger, der ikke er 10-20 år inde i fremtiden, men som kan levere energi nu. Og, jeg tror ikke på, at det nogensinde vil betale sig, at bygge atomkraftværker i Danmark. Derimod, vil Sverige og Østtyskland, får stor gavn af, at bygge mange atomkraftværker. De vil kunne levere billigere, end det vi vil kunne få det til med eget atomkraftværk.

153
17. april 2022 kl. 14:56

Hvorfor ikke satse på både VE og Atomkraft?

Fordi vi kun har 500MW fossil baseload-afbrændning tilbage i normalår. Og vi har endnu ikke idriftssat

  • Thor (1000MW),
  • Vester Nord og Vesterhav Syd (500MW),
  • HesselØ (800-1200MW).
  • Energi-ø Nordsøen
  • Energi-ø ved Bornholm
  • DIv. solcelleparker som skyder op

https://energy-charts.info/charts/power/chart.htm?l=en&c=DK&stacking=stacked_absolute_area&interval=year&year=2020&legendItems=0011100000000

OVen I dette så ligger vores tilbageværende fossile afbrændning spredt ud over hele landet som små og mellemstore kraftvarmeværker - disse kan ved elektrificering bidrage til integrering af VE med billige akkumuleringstanke.

Kompleksiteten af de små værker ses på Energistyrelsens kort, prøv at klikke lidt rund ti dem:https://ens.dk/service/statistik-data-noegletal-og-kort/download-faerdige-kort

Specielt kortet for varmeforsyning er et besøg værd: https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Statistik/varmeforsyning_2020_dk.pdf

Det er derfor med sikkerhed givet at atomkraft i form af en eneste stor +1400MW reaktor på Dansk jord, hovedsageligt vil fortrænge lavemmisions-energi vi allerede har bygget, og kun i nogen grad vil fjerne fossil afbrændning.

Det som er givet er at Atomkraft tilmed vil være dyr IEA WEO2021 rapporten, siger dobbelt så dyr, det tror jeg måske endda er underdrevet med alle nationale effekter medtaget, det vil tage lang tid at få planlagt finansieret og udbudt, og tage endnu længere tid at bygge.

Netto får du alt meget lidt klima for pengene, til gengæld vil det være dyrt og langtsomt. MEd den øget elektrificering kigger vi ikke ind i øget fossil afbrændning, tvært om.

Men igen, lad os få lavet beregningskørslerne med Atomkraft så konceptet kan ligges tilbage i graven.

149
17. april 2022 kl. 13:55

Svjv brænder Avedøreværket ikke flis.

Det kan sagtens være træpiller - hvilket for så vidt er det som den engelske wiki-side skriver.

Men piller eller flis; så synes jeg ikke det er i orden at der går så meget træ til.

Noget af det kommer fra Brasilien, og uden at vide det, er noget af det sikkert krat som man rydder. Betalingen gør det lidt mere rentabelt at rydde krat, men den slags vegetation har også økologisk værdi.

Et land som Ukraine har en grad af korruption, der gør at man kan købe et kørekort eller et eksamensbevis. En bæredygtighedsattest derfra, er intet værd. Jeg tvivler på at Rusland er bedre.

Jeg formoder at træpillefabrikation kræver en vis mængde energi til tørring, og den slags. Dette energiforbrug tæller dog ikke i det danske regnskab.

Alt i alt mener jeg det er bedre at fortsætte med at brænde kul, olie og gas, såfremt alternativet er træ.

Der, jo som man må gentage flere gange, er det der giver strøm i stikkontakten på en vindstille nat.

150
17. april 2022 kl. 13:57

Hvorfor ikke satse på både VE og Atomkraft? Vindmøller og solceller, placerer vi i Danmark lokalt, mens atomkraftværkerne placeres i Sverige og Tyskland, og vi importerer den grønne strøm. Jeg tror, at man i Tyskland og Sverige kan producere strøm med atomkraft, til en lavere pris, end vi vil kunne i Danmark. Så hvorfor ikke importere? Svenskerne og Tyskerne, får glæde af masseproduktionsfordele, som vi i Danmark ikke kan opnå, og vil sandsynligvis producere strømmen billigere end os. Derudover kan vi forske og investere i udglatningen af vindmøllestrømmen, så vi også kan flytte forbruget, og købe a-kraft strøm billig.

148
17. april 2022 kl. 13:39

Læs side 333 i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook: <a href="https://iea.blob.core.windows.net/assets/4..">https://iea.blob.core.win…;.

Nogen der har idéer/viden om hvorledes vi kan reducere prisen på atomkraft? Som nævnt andetsteds er jeg stor fan af at lægge værkerne på bugserbare skibe, hvilket burde reducere omkostninger til dekommisionering. Desuden burde nødkøling og krisehåndtering ved uheld være lige til højrebenet ?. Man kunne også forestille sig lavere omkostninger til forsikring, hvis man lagde skibene lidt afsides. Er der nogen blandt mine meddebbatører der har et faktuelt indspark her? Hvor er de lavthængende muligheder for at reducere omkostningerne?

Apropos omkostninger: I min verden betyder pris ikke alverden for de sidste kWh'er. Jeg er bestemt villig til at betale overpris for ren strøm, hvis den fortrænger afbrænding af fossiler og (dedikeret) biomasse.

147
17. april 2022 kl. 13:10

Jeg mener at have hørt at Avedøreværket brænder 280 tons flis i timen

Har du nogle links, Henning?</p>
<p>John Jeg tvivler på Du selv kan regne forbruget på Advedøre ud

Svjv brænder Avedøreværket ikke flis.

"Avedøre 1 anvender primært træpiller, men kan også benytte kul eller olie som brændsel"

"Avedøre 2 er et multifuel anlæg og kan benytte mange former for brændsler deriblandt naturgas, olie, halm og træpiller."

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Aved%C3%B8rev%C3%A6rket

142
17. april 2022 kl. 12:27

Har du nogle links, Henning?

John Jeg tvivler på Du selv kan regne forbruget på Advedøre ud, men dine evindelige forsøg på at trække andre ned på samme niveau er ren støj i en KK debat.

140
17. april 2022 kl. 11:41

Du er helt væk!

En masse meddebattører giver dit indlæg tommel-op'er.

De pågældende kan måske tænke over hvad en saglig diskussion er.

139
17. april 2022 kl. 11:39

Har du nogle links, Henning?

Jeg har søgt grundigt, og nærmest intet fundet. Hvilket giver mening, idet ingen ønsker at reklamere med at så gigantiske mængder træ bliver brugt.

Til gengæld er det nemt at læse om hvor megen CO2 vi sparer.

Jeg fandt dog dette:

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Aved%C3%B8re_Power_StationUnit 1 (af 2): It will burn 1.2 million tonnes of wood pellets per year, reducing CO2 emissions with about a million tonnes

https://da.m.wikipedia.org/wiki/Sk%C3%A6rb%C3%A6kv%C3%A6rket

Værket bruger 550.000 tons flis årligt. Op til 110 tons flis bruges i timen.

En af de 2 blokke på Avedøreværket brænder altså 137 tons i timen, hvilket jeg synes er helt absurd! CO2-udledningen til fremstillingen påregnes produktionslandet. Ikke meget bedre end at lave en lang fjernvarmeledning fra udlandet til Danmark, og så brænde noget kul af i den anden ende.

Hvis nogen gider gøre deres eget forsøg på at finde tal, kunne vi måske diskutere om der er en dagsorden om at sløre Danmarks statsautoriserede afskovning.

137
17. april 2022 kl. 11:30

Hvis det er vores totale klimaaftryk der skal reduceres, kan vi da godt blive enige om at en stram CO2 skat på oversøiske varer er vejen frem. Jeg

Nej, det kan vi ikke.

Hvis jeres CO2-projekt blot handler om at blive klappet på ryggen, er det da vældig smart at basere reduktionen på at vi kører sorteret affald ud af landet, hvor det så kan blive ??, og får skubbet tung industri et andet sted hen.

Kan du se forskel på et CO2-aftryk en dansker udleder i Danmark og et han udleder i udlandet.

Det kan Folketinget.

136
17. april 2022 kl. 11:25

Det er så der atomkraft fejler.

Det undrer mig over at du bruger så megen energi på at skrive en lang smøre, fremfor at bruge lidt energi på at læse mine indlæg.

Jeres vedvarende energi-"plan" virker kun i kraft af at en masse skov fyres af.

Så enten må I synes at det er helt i orden, eller også må I erkende at I simpelthen ignorerer hvor energien skal komme fra når vind og sol holder fri.

Jeg kan anbefale at opdatere din historieforståelse her:

https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/louis-pio-1841-1894/

132
17. april 2022 kl. 10:18

Hvor (påtaget?) dum kan man tillade sig at være her efterhånden?</p>
<p>Husk at denne tråd handler om at IDA har fået den saltvandsindsprøjtning af sund fornuft som foreningens ledelse længe har trængt til

Kommer det fra et oldtids fossil, med afsæt i den Danske version af Qanon, og klimabenægtelse, krydret med kommunistforskrækkelse og længsel efter tiden under den kolde krig.....

Kunne jer Qatom'ere (for fremtiden kommer i til at hedde Qatom - i er ligeså langt væk fra lystavlen som de mest tossede trumptilhængere er i US), ikke starte med at tilbagevise klimasvaret 2045?

Istedet for at fremstille jeres egen uvidenhed. Kom med de steder hvor klimasvaret og energistyrelsens vindscenarier ikke virker, og kom med jeres argumenter. Så har vi noget at debatattere - dette her nej-hat er jo ikke argumenter, det udstiller bare jeres pinlige uvidenhed.

131
17. april 2022 kl. 10:15

Hej Henning Petersen

Som mine indlæg kommunikerer, hvilket også vil gå op for dem der faktisk læser dem (prøv det, Niels), drejer det sig om at man har smadret IDA som fagforening (= en forening der varetager tilmeldte personers faglige interesser, og ikke fyrer kontingenterne af på klima-Louis Pio'ers fine ideer), og at vi nu er så heldige, at absurditeten efter valget står klarere, idet vindmølle-Louis Pio'erne nu skal konkurrere med atomkraft-Louis Pio'erne.

For det første er det vældig uklart hvad dine indlæg kommunikerer. Du er undtagelsen der bekræftiger reglen om at ingeniører kommunikerer klart og præcist.

Bare tag din henvisning til Louis Pio, hvad mener du med det?

Dr omtales tre " Louis Pio" fraktioner i IDA, uden yderligere forklaring om hvad fællesmængden måtte være?

Men lad os tage dem:

"klima-Louis Pio'ers": Klima er en diskurs, som eksisterer globalt og med stort flertal i det danske folketing, så IDAs "klima-Louis Pio'ers" forsøger ikke at ændre en eksisterende diskur. Klima kræver ingeniørløsninger og er noget IDA skal omfavne for at varetage tilmeldte personers faglige interesser, nu har danske ingenører haft 15 års ørkenvanding med værdikamp og new public managemanet med deres whiuteboards og KPIer. Klima er og bliver ingeniørernes guldalder.

" vindmølle-Louis Pio'erne"; : Vindmøller er en diskurs, som støttes med stort flertal i det danske folketing, så IDAs " vindmølle-Louis Pio'erne"; forsøger ikke at ændre en eksisterende diskurs. Vindmøller er dansk teknologi og danske arbejdspladser, det er nu der skal kapitalisere på den danske føreposition. Selvfølgelig skal IDA støtte det for at varetager tilmeldte personers faglige interesser,

"atomkraft-Louis Pio'erne" . Atomkraft støttes kun af et mindretal i det danske folketing og dermed søger "atomkraft-Louis Pio'erne" at bruge IDAs ressourcer og troværdighed til at ændre en eksisterende diskurs. Atomkraft skal købes i udlandet og er dermed en DJØF ting, hvor hovedproblemet er juridisk og ikke mindst økonomisk, Da "atomkraft-Louis Pio'erne" . dagsorden er nedlæggelse af en dansk industri er det direkte i modstrid med at varetager tilmeldte personers faglige interesser,

</p>
<p>Jeg vil have billig energi, og vindmøller, solceller eller atomkraft eller X2X er mig underordnet.

Det er så der atomkraft fejler.

Vind-Sol-Pio'erne kan stadig ikke anvise hvad der skal ske når der ingen sol og vind er. Ideen er vist at "det finder vi ud af hen ad vejen".</p>
<p>

Det er så her du skal følge din egen anvisning med at læse hvad folk skriver.

130
17. april 2022 kl. 09:53

nuværende regime</p>
<p>Du er helt væk!

Ja, vi skal da bare tro blindt på autoriteterne og den store leder mens milliarderne fosser ud til tossede klimaprojekter og inflationen eksploderer :-(

Hvor (påtaget?) dum kan man tillade sig at være her efterhånden?

Husk at denne tråd handler om at IDA har fået den saltvandsindsprøjtning af sund fornuft som foreningens ledelse længe har trængt til :-)

128
17. april 2022 kl. 09:42

Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden.

Er det ikke indenlandsk energiproduktion (el) vi har diskuteret stolpe op og stolpe ned de sidste 125 indlæg?

Hvis det er vores totale klimaaftryk der skal reduceres, kan vi da godt blive enige om at en stram CO2 skat på oversøiske varer er vejen frem. Jeg er med - 100%, hvor skal man sætte krydset for at støtte den ide?

126
17. april 2022 kl. 08:43

Man kan i første omgang overlade bekymringerne til de dygtige ingeniører der arbejder hos Energinet og tilsvarende steder og i første omgang regne med at de ret sikkert ville råbe vagt i gevær hvis der er fare på færde.</p>
<p>Offentligt ansættelse beviser ikke dygtighed.</p>
<p>Thyra ude og LNG station i Antwerpen givet væk med penge bundet om halen?

Så du ville have valgt ikke at levetidsforlænge Thyra-feltet? Hvad har det for øvrigt med Energinet at gøre?

Hvordan ville delvist ejerskab af en LNG terminal i Holland have hjulpet på danske energipriser og forsyningssikkerhed?

Energinet må skulle måles på priser og forsyningssikkerhed. På de metrikker har de klaret sig udemærket sammenlignet med omverdenen.

125
17. april 2022 kl. 08:22

Man kan i første omgang overlade bekymringerne til de dygtige ingeniører der arbejder hos Energinet og tilsvarende steder og i første omgang regne med at de ret sikkert ville råbe vagt i gevær hvis der er fare på færde.

Offentligt ansættelse beviser ikke dygtighed.

Thyra ude og LNG station i Antwerpen givet væk med penge bundet om halen?

Mange menneskelige valg kan træffes med terninger uden det vil gøre nogen forskel.

De terninger der medfører tragiske og alvorlige problemer kan så ofres på en årlig ternings-brænde dag.

Noget billigere i drift end det nuværende regime.

124
17. april 2022 kl. 05:31

Der er ikke meget fornuft i en produktionsform, hvor vi i Danmark har billigere og hurtigere veje til CO2 reduktion</p>
<p>Hvilke veje er det

@ Henning

Debatter er meget mere givende, hvis dem der deltager rent faktisk også følger med i det emne de kommenterer. Læs side 333 i Det Internationale Energiagenturs World Energy Outlook: https://iea.blob.core.windows.net/assets/4ed140c1-c3f3-4fd9-acae-789a4e14a23c/WorldEnergyOutlook2021.pdf

Her viser tabellen, at atomkraft er dyrere end vind og sol. Og den viser meget tydeligt, hvorfor VE og særligt havvind på vores breddegrader er fremtiden.

123
16. april 2022 kl. 22:39

Næhh det er allerede sket....

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser/visanalyse?cid=47752

Klimaaftrykket af det danske forbrug er over de seneste ti år faldet fra 79,1 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2e) i 2010 til 65,4 mio. ton CO2e i 2020, svarende til 11 ton pr. dansker. Faldet fra 2010 til 2020 skyldes alene et fald i de emissioner, der sker i Danmark, da emissionerne i udlandet er stort set uændrede i perioden.

Hvis man nu tænker på at vores reduktioner i en eller anden grad skyldes afbrænding af skov, vil jeg mene at der så godt som intet er sket på disse 10 år.