Atomkraftdebatten har fået sin egen doktorafhandling

Hvorfor sagde Danmark nej tak til atomkraft i 1985?

Det har lektor i kommunikation ved Roskilde Universitetscenter (RUC) Oluf Danielsen søgt at besvare i et "monstrum af en doktorafhandling", som den blev kaldt ved forsvarshandlingen fredag i sidste uge på RUC. Omkring 100 mennesker var mødt i det store auditorium for at overvære forsvaret for den filosofiske doktorafhandling på flere end 1.000 sider, og først efter næsten fem timers forsvar kunne rektor Henrik Toft Jensen slutte seancen.

Ud fra et studie af de skriftlige kilder fra 1974 til 1985; mere end tre hyldemeter fylder kildematerialet; indgår der ifølge Oluf ­Danielsen følgende elementer i svaret:

Historieskrivning. Oluf ­Danielsen under sit forsvar: Den danske a-kraftdebat er i ­højeste grad i live under over­fladen. [foto: Poul Erik Nikander Frandsen, RUC Illustration: Poul Erik Nikander Frandsen, RUC
  • Affaldsproblemet var ikke løst.

  • Konsekvenserne af et stort uheld var ikke acceptable.

  • Fundet af olie og naturgas i Nordsøen løste en del af energiforsyningsproblemet.

  • Der var stort flertal i befolkningen mod a-kraft.

  • Socialdemokratiet svingede fra at være tilhænger til at være modstander.

Oluf Danielsens beretning dækker årene fra 1974 til 1985, og det er der god grund til. Ingeniørens Ugeblad berettede første gang i januar 1974, at jysk-fynske Elsam ville indhente tilbud på et nøglefærdigt atomkraftværk til to mia. kr., og 31. januar samme år blev modstanderne officielt samlet i Organisationen til Oplysning om Atomkraft (OOA).

Selvom der havde været diskuteret atomkraft i en del år forud for disse hændelser, var fronterne nu trukket op til en godt 11 år lang intens debat om atomkraft i Danmark, hvor det af Oluf Danielsens afhandling fremgår, at Ingeniørens Ugeblad og efterfølgeren fra 1975, Ingeniøren, spillede en stor rolle. Debatten fandt først sin slutning 29. marts 1985 med en folketingsbeslutning om, at atomkraft ikke skulle indgå i den danske energiplanlægning. Slaget om atomkraften blev dog i realiteten afgjort nogle år før.

Debatten lever under overfladen

Oluf Danielsen har ikke foretaget interviews, men udelukkende baseret doktorafhandlingen på skriftlige kilder. Metoden blev kritiseret af ­både de officielle opponenter og flere af aktørerne, der opponerede ex auditorio.

Oluf Danielsen forsvarede sin metode med, at debatten i virkeligheden ikke er død, "men i højeste grad er i live lige under overfladen". Og da Oluf Danielsen høstede stor ros for afhandlingen set i et helhedsperspektiv fra både de gamle tilhængere og modstandere i atomkraftdebatten og de officielle opponenter, så blev denne kritik ikke væsentlig for bedømmelsen.

Første opponent var den amerikanske professor Andrew Jamison fra Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet, som tog fat i et af afhandlingens hovedområder: Ekspertrollen.

»A-kraftdebatten blev startskuddet til en demokratisk ekspertise,« fremførte han. Det fik Oluf Danielsen til at uddybe sine betragtninger i bogen om, at debatten var med til at omforme ekspertbegrebet, så det ikke længere er muligt at være ekspert på samme måde som tidligere. »Ekspertbegrebet er blæst i stykker«.

I pausen var der trængsel hos Henrik Toft Jensen. Mange ønskede at skrive sig på listen for at opponere ex auditorio.

Første mand på banen var Bertel Lohmann Andersen, tidligere lektor i fysik ved Danmarks Ingeniørakademi (nu en del af DTU) og formand for REO, tilhængernes forening, der i 1976 blev stiftet som en modvægt til OOA. Han tog fat i Oluf Danielsens hypotese, at der foregik en kamp på ligeværdige argumenter.

»Men var debatten ikke en skindebat, hvor modstanderne ikke ønskede at lytte til argumenter fra tilhængerside, og hypotesen derved forkert,« spurgte Bertel Lohmann Andersen.

Det mente Oluf Danielsen nu ikke, og han kom ind på, at REO havde haft for ringe for­ståelse for nyhedsjournalistikkens arbejds­måde.

»Hvis man skulle følge de krav, som professor i reaktorfysik, P. L. Ølgaard stillede til Danmarks Radio, ville nyhedsjournalistik slet ikke være mulig,« mente Oluf Danielsen.

Den tidligere Risø-medarbejder Heinz Hansen ville vide, hvad Risø havde gjort forkert.

»Hvor var vi utroværdige, hvad skulle vi have gjort,« spurgte han.

Det var ikke noget let spørgsmål, erkendte Oluf Danielsen, der dog mente, at Risø-medarbejderne havde slidt deres ekspertise op.

»I skulle nok have prøvet en mere dialogisk form for kommunikation, men det er selvfølgelig også nemmere at sige end at gøre, og I skulle have faret lempeligere frem.«

Civilingeniør Uffe Geertsen, der var sekreta­riatsleder i Energioplysningsudvalget, holdt fast i diskussionen om ekspertbegrebet. Energioplysningsudvalget var en torn i øjet på mange a-krafttilhængere, som hævdede, at udvalgets bøger var ensidige. Udvalget blev lukket i 1976 af den socialdemokratiske handelsesminister Erling Jensen "efter pres fra bl.a. Det Konservative Folkeparti godt støttet af ugebladet Ingeniøren," skriver Oluf Danielsen i sin afhandling.

»Der er brug for et spektrum af eksperter, og ikke kun kernekrafteksperter, når det drejer sig om at bygge atomkraftværker"« sagde Uffe Geertsen.

Han havde endnu et bud på et svar på, hvorfor Danmark ikke fik atomkraft, eller hvorfor OOA fik sin styrke:

»De fik styrke ved lyst til alternativer,« var hans påstand.

En tur ned ad Memory Lane

Anden-opponenten, professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen i Århus, gik direkte på Oluf Danielsens teoriapparat, hvor stort set alle de tidligere havde gået i kødet på afgræsninger af emnet. Oluf Danielsen måtte indrømme, at når man som han havde brugt det meste af sin ungdom på at læse teoretisk fysik, ja så var der altså ikke blevet tid til at læse alle de franske kommunikationsteoretikere, som Finn Frandsen kunne hive op af hatten (selvom franskkyndige Finn Frandsen fremhævede, at deres værker altså var oversat til engelsk).

Finn Frandsen var dog imponeret af Oluf Danielsens afhandling, og han takkede for en tur ned ad "Memory Lane", der for hans eget vedkommende begyndte med Paul Breitners mål i VM-åbningskampen i 1974 mellem Vesttyskland og Chile, et efterfølgende medlemskab af OOA og Troels Triers omkvæd "vi akkumulerer, vi akkumulerer" i a-kraftmodstandernes slagsang: "Plutonium".

Det var tydeligt, at mange andre tilhørere ved forsvaret også havde været nede ad "Memory Lane". Samme tur vil afhandlingen uden tvivl give alle læsere over 45 år.

Oluf Danielsen: Atomkraften under pres. ­Dansk debat om atomkraft 1974-85. 1.061 sider, 498 kr. ISBN: 87-7867-315-1, Roskilde ­Universitetsforlag.