Atomkraft med i kapløb om Danmarks vedvarende energikilder
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomkraft med i kapløb om Danmarks vedvarende energikilder

Regeringens klimakommission har kig på atomkraft som en potentiel leverandør af fremtidens energisystemer.

»Vi har ikke udelukket atomkraft på forhånd, og det ville også være underligt, fordi det alt andet lige, teoretisk set, vil kunne bidrage til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer,« siger Lars Georg Jensen, souschef i Klimakommissionen.

Klimakommissionen er nedsat af regeringen og består af 10 forskere inden for blandt andet klima, energi, transport, landbrug og økonomi. Kommissionens opgave er at sammensætte en pakke af teknologier - et scenarium - som beskriver, hvordan Danmark frem mod år 2050 kan blive helt uafhængig af fossile brændstoffer.

At der er sat ekstra fokus på atomkraft, afviser Lars Georg Jensen dog.

»Vi kigger på atomkraft som alt andet og undersøger det, ud fra de samme parametre som alle andre teknologier, nemlig økonomi, udviklingspotentiale, og hvordan det passer ind i den samlede energiforsyning,« siger han.

Brug for basis-produktion af energi

Lars Georg Jensen påpeger, at kommissionen ikke kun skal komme med anbefalinger til produktion af energien, men også garantere for forsyningssikkerheden. Medlemmerne må derfor tænke nogle store basis-enheder ind i scenariet, som kan kompensere form når vinden ikke blæser, eller biomassen ikke rækker. Og her kunne atomkraft være en mulighed.

Fordelene ved atomkraft er, at det kan sænke Danmarks CO2-udledning drastisk. Allerede i dag får danskerne noget strøm fra svensk atomkraft.

Atomkraft har også nogle ulemper, mener Lars Georg Jensen. For eksempel er en af Kommissoriets opgaver at kigge efter det næste danske energieventyr, der ligesom vindkraft skal give Danmark et teknologisk forspring samt masser af jobs og eksport. Her står atomkraft svagt, fordi Danmark ikke er med i front.

Et andet svagt punkt er, at det er svært at skrue op og ned for atomkraft, og det skader teknologiens mulighed for at være en stærk spiller, når det skal integreres med andre teknologier i større systemer. Her er biomasse, og i dag kul, nemmere at skrue op og ned for alt efter behov.

I tilfælde af, at atomkraft bliver en del af vinder-scenariet, skal der formentligt også betales kompensationer til de nærmeste naboer, ligesom det i dag er tilfældet med naboer til vindmøller, der får dispensation for faldende huspriser.

Men Hans Jürgen Stehr, sekretariatschef i Klimakommissionen, understreger, at alle teknologier er i spil, og at intet er at foretrække frem for andet i øjeblikket.

»Klimakommissionen har ikke på forhånd udelukket nogen teknologier. Vi er ikke nået til den fase, hvor vi holder de forskellige teknologier op mod hinanden,« siger han.

Kommissionen afleverer sin anbefaling til klimaminister Connie Hedegaard (K) i løbet af efteråret.

Emner : Atomkraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Klimakommisionen mener dog at atomkraft står svagt.

Ikke regulerbart når behovet er lille.
Meget få arbejdspladser.
Intet potentiale for udvikling og fremtidige arbejdspladser.
Ikke populært blandt naboer, der tales om kompensation, her tænker de sikker kun på dem der kan se værket fra deres baghave, men det bør gælde alle indenfor 300Km afstand.
Skjulte udgifter, især i forbindelse med afvikling, for hvornår skal vi drosle ned på vedligeholdelsen.
Det fungerer bedst i små klynger, med 2 eller flere reactorhaller, men er vores behov så stort?

Flere af problemerne kunne løses ved et tæt samarbejde og langtidskontrakter med Sverige eller Tyskland.

En reactorhal i tilknytning til et eksisterende anlæg hos et venligsindet naboland må være lige efter EU-ånden.

  • 0
  • 0

....er der nogen der begynder at tænke kreativt.....Hurra.

Atomkraft er nu ikke særligt "kreativt"...

Men det lyder helt fornuftigt. Især da de inddrager de væsentlige externaliteter, som f.eks. uønske at bo i nærheden af atomkraftanlæg og missede muligheder for at tilvejebringe spidskompetence nationalt i energiteknologi. Både dem, der er positive og dem der er skeptiske overfor KK burde være glade hvis KK analyseres efter de beskrevne kriterier.

  • 0
  • 0

God ide at placere reaktoren i et naboland. Det kan være beslutningen glider nemmere ned så.

Byg en reaktor ved Ringhals. Der ligger i forvejen en ledning over Læsø til Danmark. Måske der skal ligges en ledning mere.

En anden mulighed er ved Greifswald i det nordlige østtyskland. Ved ikke lige hvor ledningen til Sjælland ligger.

  • 0
  • 0

Byg en reaktor ved Ringhals. Der ligger i forvejen en ledning over Læsø til Danmark. Måske der skal ligges en ledning mere.

Der er 4 reaktorer i drift i Ringhals allerede. En mere nærliggende ide er at købe Barsebäck. Her er to reaktorer klar til start efter en længere hvilepause. Tæt ved er der en række ledninger til Sjælland, der tidligere har købt al deres strøm herfra.

  • 0
  • 0

Meget få arbejdspladser.

Det er da altid ønskeligt at have få arbejdspladser!? Siden tidernes morgen har vi stræbt efter være så effektive som muligt, så vi ikke skal arvejde 30 timer i døgnet - at ønske sig mere arbejde bare for at holde jordbærplukkerne beskæftiget uden for sæsonen er vist rent socialkammerateri...

Ikke populært blandt naboer, der tales om kompensation, her tænker de sikker kun på dem der kan se værket fra deres baghave, men det bør gælde alle indenfor 300Km afstand.

Hvorledes generer et kraftværk nogen 300km væk? De fleste A-værker er væsentligt pænere end et kulværk, og de tronende køletårne sender den fineste vanddamp til vejrs...

En reactorhal i tilknytning til et eksisterende anlæg hos et venligsindet naboland må være lige efter EU-ånden.

Men totalt ynkeligt og hyklerisk er det, hvis DK beslutter, at A-kraft er det bedste rent objektivt men så ikke tør have anlægget stående i egen baghave. Jeg vil være flov over at bo i sådan et puttenutte-land...

  • 0
  • 0

Myter bliver ikke sande af at blive gentaget Benny Olsen

Hvis vor reserve regering (Læs DR) gad at tage til Frankrig, syd for Lyon, langs Rhonen og interwiewe naboerne, til de mange Akraftværker der, ville man kunne høre og forstå at der er nogen der ser spøgelser allevegne.
Naboerne bor få kilometre og ikke 300km væk. De som jeg har spurgt der, har ingen problemer dermed.
Jeg holde ofte ferie lige øst for to af disse værker Tricastin og Marcoule og kan bekræfte at hovedfjenden der nede i det område er højhastighedstogbanen og ikke EDF!

Da arbejdspladser er afhængige af billig energi af konkurrencehensyn, så er arbejdsplads antal vurderingen også skæv.

Der er ikke skjulte udgifter. alle de udregninger der præsenteres, har et impirisk kendt dekommisioneringsbeløb indregnet, hvor netop uforudsete udgiftsposter gør, at dette beløb sættes højere end det erfaringsmæssigt er.
En uberegnelig udgift er "Greenpease og terrortillægget" ,der ikke kan bestemmes på forhånd, men hvor man har set, hvorledes Frankrig har sørget for, at den plagsomme organisation faktisk undgår, at blande sig i franske anliggender.

Med hensyn til at samarbejde med andre nationer, som foreksempel Sverige, om Akraft har vi nok for evigt forspildt vor chancher for den slags løsninger.

Meget få, nærmest ingen, er idag klar over at Barsebäck blev anlagt netop i Barsebäck på opfordring af det.... danske Socialdemokrati ...der ønskede at aftage strømmen derfra og støtte
deres socialdemokratiske storebror Tage Erlander.

At det også var fra dansk side, at der kom kraftige demonstrationer mod Barsebäck, har nok lært vor naboer at undgå, at være værter for danske kraftværker på deres område.

  • 0
  • 0

[quote]Meget få arbejdspladser.

Det er da altid ønskeligt at have få arbejdspladser!? Siden tidernes morgen har vi stræbt efter være så effektive som muligt, så vi ikke skal arvejde 30 timer i døgnet - at ønske sig mere arbejde bare for at holde jordbærplukkerne beskæftiget uden for sæsonen er vist rent socialkammerateri...[/quote]

EPIC fejllæsning. Det handler ikke om operatører på kraftværkerne, men kompetenceudvikling, der kan blive en del af den fremtidige danske erhvervsstruktur.

  • 0
  • 0

Atomkraft kan reguleres hurtigt, men det er jo ikke drømmescenariet, men det er det jo ikke for nogen teknologier, hverken vindkraft, vandkraft, biogas, osv. Det med arbejdspladser er jo en protektionisme, som alle advarer imod. Og selvfølgelig er der arbejdspladser, også ved atomkraft. Men med en fremtid med mangel på arbejdskraft er del bare en fordel?.
Så kan atomkraft anvendes i fjernvarmedelen, en økonomisk fordel som intet andet land i verden kan høste så mange fordele af.
Overordnet set er jeg ikke et sekund i tvivl om, at Danmark ikke bare skal søge mod selvforsyning, men fortsætte en position som nettoenergieksportør, dette er vejen til vores velstand i landet. Vores nabolande har altså et endnu større energiproblem å C02 fri basis, hvorfor eksport af el har store muligheder. Og jeg håber at klimakommissionen får øje på er at atomkraft og andre VE-teknologier kan fungere sammen.
Men hvis man sætter 70% vindkraft sammen med kernekraft så vil man helt sikkert få et nej til atomkraft rent teknisk, til gengæld vil man få et land med mange perioder om året uden strøm samt en økonomisk deroute.
Ved et valg af atomkraft herhjemme vil vi til gengæld have hele paletten af C02 frie brændsler, jobmuligheder ligger så i styring, integration, udvikling mv, altså ingeniørarbejde på højt niveau.

Lige nu er dokumentationen i klimakommisionens arbejde ikke tilgænglige, fair nok i det tdlige stadie. Men ligeså snart der kommer anbefalinger bliver man nødt til at åbne op for sin dokumentation, således man få et ordentlig indblik i beslutningsgrundlaget. Dette er blot en lære af tidligere kommisionsarbejder, hvor beslutningerne politisk bliver taget før kommmisionsrapporten overhovedet er offentliggjort.

Med håb om en super objektiv behandling af emnet.

Hvorfor bliver man ved at vise køletårne, når man ved at de ikke vil skulle anvendes i Danmark.

  • 0
  • 0

Men totalt ynkeligt og hyklerisk er det, hvis DK beslutter, at A-kraft er det bedste rent objektivt men så ikke tør have anlægget stående i egen baghave. Jeg vil være flov over at bo i sådan et puttenutte-land...

Der er ikke noget puttenuttet over at erkende at vi ikke kan være, og heller ikke skal være, bedst til alt.

Vi har ingen traditioner på kernekrat, det er ikke nok at tage en håndfuld VVSére, og sende dem et halvt år på kursus i Frankrig, og så er det vores kernekraft eksperter for fremtiden.

Det der efterlyses er noget grundlast eller teknikker til at opbevare energi, hvis vi kan udvikle bølgeenergi, vågeenergi, energi fra havstrømme, eller energi fra temperaturforskelle som nat/dag luft/vand/jord, hvor ofte er det havblik både i østersøen og nordsøen samtidigt?
Hvor ofte stopper en havstrøm pludseligt?
Så vidt jeg har forstået så svinger det lidt fra år til år, og kan bøje lidt af fra årti til årti, men der må være basis for noget grundlast i det.

Vi skal ikke have så få arbejdspladser som muligt, vi skal have mange, og gerne arbejdspladser der giver indhold i tilværelsen for dem der får jobbene, og som kan bidrage til at holde resten af samfundet igang, det inkluderer endnu flere arbejdspladser.

  • 0
  • 0

»Klimakommissionen har ikke på forhånd udelukket nogen teknologier. Vi er ikke nået til den fase, hvor vi holder de forskellige teknologier op mod hinanden,«

Et enormt fornuftigt udgangspunkt (og som alle andre vil de hurtigt finde ud af at vind og kernekraft er en stærkt samspilsramt kombination)

Men hvorfor så dette:

Medlemmerne må derfor tænke nogle store basis-enheder ind i scenariet, som kan kompensere form når vinden ikke blæser, eller biomassen ikke rækker. Og her kunne atomkraft være en mulighed.

Her udelukkes der teknologier på stribe!
Hvem i alverden har bestemt at system-backup skal baseres på "store basisenheder"??

  • 0
  • 0

Vi har ikke udelukket atomkraft på forhånd, og det ville også være underligt, fordi det alt andet lige, teoretisk set, vil kunne bidrage til at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændstoffer

Bliver vi så ikke bare afhængige af uran?

  • 0
  • 0

Benny Olsen: Du begynder helt forfra med denne debat. Som du skriver nu, argumenterede OOA i firserne, og ALLE de ting, du nævner, er debatteret 7-19 gange her.
Kun en ting: Du skriver: "Ikke populært blandt naboer, der tales om kompensation, her tænker de sikker kun på dem der kan se værket fra deres baghave, men det bør gælde alle indenfor 300Km afstand".
Se på de svenske erfaringer. - Derovre er tilfredsheden blandt svenskerne størst i værkernes nærområder, - dels fordi folk der ved mest om teknikken - dels fordi værkerne giver stor og kvalificeret beskæftigelse.
Thomas Vesth: Det er klart, at 2-3 kernekraftværker i Danmark giver vindmøllerne hård økonomisk konkurrence, men så længe vindkraften kun bidrager med 3,0% af vores energiforbrug (= 12-13 % af elforbruget), er problemet begrænset. Og der går højst to år, før reguleringsproblemerne for de nye vindmølleparker bliver så store, at politikerne opdager dem, og bliver nødt til at handle mere rationelt. - Og SÅ kommer kernekraften ind i varmen.

  • 0
  • 0

Jo men de fleste uran forekomster findes for det meste i stabile lande som vi i forvejen har godt handelssamarbejde med, og så kan man stadigvæk udvinde uran fra havvand, hvis priserne bliver presset op og det derfor bliver økonomisk forsvarligt.

  • 0
  • 0

Her udelukkes der teknologier på stribe!
Hvem i alverden har bestemt at system-backup skal baseres på "store basisenheder"??

Du foretrækker måske de store diesel generatore som man opstiller idag for at kompensere for vindkraften?

  • 0
  • 0

Holger, vi kan nok hurtig blive enige om de nationale problemer med regulering. Jeg prøver bare at se forskellige teknikker i et mix, hvor vindkraft har en god rolle, både som elleverandør og som eksportvare. Mange steder i verden kigger jo allerede nu mod Danmark, og mange stederne ude i verden vil et atomkraftværk være alt for voldsomt, her kunne man så vise, tilbyde vindkraft i et mix med andet.
Men jeg altså også atomkraftens primære opgave som afløser for kul, olie og særligt russisk naturgas.

  • 0
  • 0

Se på de svenske erfaringer. - Derovre er tilfredsheden blandt svenskerne størst i værkernes nærområder, - dels fordi folk der ved mest om teknikken - dels fordi værkerne giver stor og kvalificeret beskæftigelse.

Nemlig, så er problemerne løst.

Vi har allerede 9% Kernekraft i stikkontakten, det handler om ejerforhold og kontraktlige forpligtelser, ikke om for eller imod kernekraft.

  • 0
  • 0

Lad os prøve denne model:

Biobrændsel og affald i kraftvarmeværker, der fyrer efter behovet for opvarmning (dog se nedenunder). Gasseperationsanlæg bruges til at producere gas til lagring.

Vindkraft udbygget til levering af 90% af energibehovet i Danmark over et år.

Når det blæser meget, så lagres ellen først og fremmest som varme i kraftvarmetankene, derefter bruges den billigst tilgængelige lagringskapacitet (i sidste ende måske energi-øer), der skal kunne rumme to dages forbrug.

Når der er vindstille, så bruges 1) først af to-dages lageret, 2) dernæst af oplagret biogas i billige men forholdsvist ineffektive stand by gasturbiner, 3) dernæst importeret el og når de norske fjelde er tømt 4) Russisk gas.

Det vil kun være i få perioder i året (få uger) at vi behøver at gå videre end 1) og kun yderst sjældent vi tager hul på 3) og 4).

Hvor er hullerne i den plan for sikret behovstilpasset grundlastkapacitet?

  • 0
  • 0

Jeg prøver bare at se forskellige teknikker i et mix, hvor vindkraft har en god rolle, både som elleverandør og som eksportvare. ...
Men jeg altså også atomkraftens primære opgave som afløser for kul, olie og særligt russisk naturgas.

Det som er problemet er hvad vi skal bruge til baseload, når det ikke blæser...

Hvis det ikke blæser og vi ikke skal bruge fossile brændsler, er udvalget af nuværende teknologier meget tyndt. Og der er ikke biomasse til at lave nok strøm...

Vh Troels

  • 0
  • 0

Anders: Du vil gemme elektriciteten i et 2-dages lager. I Danmark kan vi ikke engang oplagre i 1 sekund. - Det nærmeste, man kommer det, er i lande med vandkraft, hvor vandet naturligvis kan "gemmes" til perioder med nul vind.
Hvad mener du med et "to-dages lager"?

  • 0
  • 0

Holger Skjerning:

Og der går højst to år, før reguleringsproblemerne for de nye vindmølleparker bliver så store, at politikerne opdager dem, og bliver nødt til at handle mere rationelt. - Og SÅ kommer kernekraften ind i varmen.

Netop med den begrundelse er det jo vigtigt at gøre politikerne, samt dem der skulle investere i KK-værkerne, klar over at kernekraft IKKE harmonerer med de eksisterende planer om vedvarende energi!

Så det husker i vel lige at fortælle dem, nu hvor det overvejes :-)

Så må vi jo, hvis det derefter stadig overvejes, efterfølgende se på hvordan vi får 4-5 GW ny KK til at harmonere med forbrugskurven, uden det kommer til at koste en veritabel formue.

Deponeringsfaciliteterne gemmer vi til desserten :-)

  • 0
  • 0

Anders: Du vil gemme elektriciteten i et 2-dages lager. I Danmark kan vi ikke engang oplagre i 1 sekund. - Det nærmeste, man kommer det, er i lande med vandkraft, hvor vandet naturligvis kan "gemmes" til perioder med nul vind.
Hvad mener du med et "to-dages lager"?

KEMA modellen (hvis ingen andre muligheder er til rådighed). Dimensioneret til to dages lager minus produktionen fra kraftvarmeværker og affaldsafbrænding. Jeg fik vist regnet mig frem til at det svarede til et samlet bassin på 20*30 km.

  • 0
  • 0

Jeg er skam stor fortaler for atomkraft og synes bare det skal sættes i gang herhjemme. Dog tænker jeg på hvad prisen er for sådan en fætter? er det noget med 100 milliarder for et gigawatt værk?

Og kunne de penge bruges på en anden måde på vedvarende energi, hvor vi får det samme resultat?

Hvad med ekspertisen fra Risø? Er der ikke mange år at trække på der? og har alle de folk der har boet rundt om Risø ikke kendt til de reaktorer der har kørt der?

  • 0
  • 0

Så må vi jo, hvis det derefter stadig overvejes, efterfølgende se på hvordan vi får 4-5 GW ny KK til at harmonere med forbrugskurven, uden det kommer til at koste en veritabel formue.

Veritabel formue, jeg håber at klimakommissionen medtager alle omkostninger i et objektivt skær, hvis dette sker er jeg ret sikker på resultatet. Men husk at klimakommissionen ikke arbejder ud fra nogen eksisterende plan, men at den udelukkende skal beskrive DKs muligheder for at blive fossiltfrit. Hvor kom de 4-5 GW fra er det kun el, eller er det el og varme. Hvis det der 5 GW til el og varme kan de leveres af 2 kk á 1 GW.

  • 0
  • 0

Jon: Om afhængighed af uran:
Husk lige, at jo flere forskellige kilder, man er afhængig af, - jo mindre afhængig er man!!

Hej Holger,
Jeg formoder du har fulgt prisudviklingen for uran i 2007, da det steg til 138 USD fra under 10 USD.

Hvis ikke kan det ses her:
http://www.uxc.com/review/uxc_g_price.html

Altså 1.300% op, blot fordi en del lande OVERVEJEDE at udbygge KK p.g.a. stigende energipriser.

Præcis det samme skete i 1975, indtil skepsis mod KK begrænsede udbygningen til under 15% globalt.

Det står som støbt i beton hvad der vil ske med markedsprisen på uran, den dag verden gør sig mere substansielt afhængig af uran end man er i dag.

Mineselskaber er ikke dummere end oliesheiker. Når først man SKAL bruge uranen, koster den lige præcis det markedet er villig til at betale, for at få den energi man behøver.

Og det hjælper ikke noget at vi selv har uran på Grønland. Forbrugerne kommer stadig til at betale markedsprisen. Der er jo ingen i DK der har fået rabat på olie p.g.a. A.P. Møller.

  • 0
  • 0

Men husk at klimakommissionen ikke arbejder ud fra nogen eksisterende plan, men at den udelukkende skal beskrive DKs muligheder for at blive fossiltfrit.

Bild mig ikke ind at de ikke tager højde for eksisterende anlæg, investeringer og planer.

Hvis nedlæggelsen af 3,5 GW eksisterende vindmøller ikke skal medregnes, så skulle man have overvejet KK inden disse blev opstillet.

Det værste ville jo være hvis de først kommer i tanker om det bagefter.

  • 0
  • 0

Hvor kom de 4-5 GW fra er det kun el, eller er det el og varme. Hvis det der 5 GW til el og varme kan de leveres af 2 kk á 1 GW.

Her fra (Holger Skjerning):

Det er klart, at 2-3 kernekraftværker i Danmark giver vindmøllerne hård økonomisk konkurrence...

Kun el. Og du får næppe 150% øget effektivitet ud af fjernvarme ved KK.

  • 0
  • 0

Hvis man går ind og sikrer lad os sige 60% af elforbruget med KK. Så har vi 40 % el og 40 % varme der skal dækkes yderligere. De 40 % el skal kunne klares af vindmøller og/eller solenergi, de 40% fjernvarme af biomasseanlæg. Disse biomasseanlæg skal dog være dimensioneret, så de kan give 40% el og 40% fjernvarme samtidigt, for at kompensere for manglende blæst/sol. Så kan de bare køre med lav last, når de kun producerer fjernvarme.

Det vil kunne give DK en CO2 neutral energiforsyning i rigtig mange år frem i tiden.

  • 0
  • 0

Søren Lund

De steder hvor man udvinder Uran, jeg mener alle de huller som efterlades! Her kan man anbringe det brugte Kernekraft affald. Og hvis man ikke vil, så vil man ikke. Grønland er noget af det mest geologisk stabile Vi har. Jordskælvsmæssigt set.

Biomasseanlæg . . . glem dem!

  • 0
  • 0

Lad os prøve denne model:

Biobrændsel og affald i kraftvarmeværker, der fyrer efter behovet for opvarmning (dog se nedenunder). Gasseperationsanlæg bruges til at producere gas til lagring.

Vindkraft udbygget til levering af 90% af energibehovet i Danmark over et år.

Når det blæser meget, så lagres ellen først og fremmest som varme i kraftvarmetankene, derefter bruges den billigst tilgængelige lagringskapacitet (i sidste ende måske energi-øer), der skal kunne rumme to dages forbrug.

Når der er vindstille, så bruges 1) først af to-dages lageret, 2) dernæst af oplagret biogas i billige men forholdsvist ineffektive stand by gasturbiner, 3) dernæst importeret el og når de norske fjelde er tømt 4) Russisk gas.

Det vil kun være i få perioder i året (få uger) at vi behøver at gå videre end 1) og kun yderst sjældent vi tager hul på 3) og 4).

Hvor er hullerne i den plan for sikret behovstilpasset grundlastkapacitet?

Hullerne i den grundlastplan er så store, at en gravid elefant kan komme igennem dem!
Hvor skal de store mængder biogas oplagres?
Hvor skal de store mænger biomasse komme fra? I dag leverer de 12% af vores samlede energibehov og ved maxudnyttelse kan den komme op på 19%.
Svensk og norsk vandkraft: Det kan svenskerene og nordmændene godt selv bruge. Og når der er tørke, så kommer der til at mangle vandkraftstrøm, som vi så det i 2006. Russisk gas: Vil du være afhængig af russerne? Og tror du deres reserver rækker til evig tid? Og hvor stabil regner du med at den leverance er? Og så er den slet ikke spor CO2 neutral.
Biomassen skal i øvrigt bruges til at fremstille CO2 neutral andengenerationsbiobrændsel til vores biler. Uanset hvor stor en elbiltilhænger man er, så er det næppe sandsynligt at den kommer til at erstatte vores benzin og dieselbiler før mange år ude i fremtiden. Better Place regner med 500.000 elbiler i 2020, det er 25% af bilparken. Og så husk på, at de biler vi køber i dag, som kører på fossile brændsler, kommer til at køre på gaden de næste 20 år og der vil blive solgt fossilbrændselsdrevne biler efter år 2020, så den sidste fossilbil bliver nok udfaset omkring år 2050.
Indtil da kan vi sidde med hænderne i skødet og vente på elbilen og Godot eller begynde at anvende vores biomasse noget mere fornuftigt.

  • 0
  • 0

[quote]
Jon: Om afhængighed af uran:
Husk lige, at jo flere forskellige kilder, man er afhængig af, - jo mindre afhængig er man!!

Hej Holger,
Jeg formoder du har fulgt prisudviklingen for uran i 2007, da det steg til 138 USD fra under 10 USD.

Hvis ikke kan det ses her:
http://www.uxc.com/review/uxc_g_price.html

Altså 1.300% op, blot fordi en del lande OVERVEJEDE at udbygge KK p.g.a. stigende energipriser.

Præcis det samme skete i 1975, indtil skepsis mod KK begrænsede udbygningen til under 15% globalt.

Det står som støbt i beton hvad der vil ske med markedsprisen på uran, den dag verden gør sig mere substansielt afhængig af uran end man er i dag.

Mineselskaber er ikke dummere end oliesheiker. Når først man SKAL bruge uranen, koster den lige præcis det markedet er villig til at betale, for at få den energi man behøver.

Og det hjælper ikke noget at vi selv har uran på Grønland. Forbrugerne kommer stadig til at betale markedsprisen. Der er jo ingen i DK der har fået rabat på olie p.g.a. A.P. Møller.
[/quote]
En pris på $138/lb uran svarer til $304/kg. I 2006 demonstrerede Japan gennem praktisk forsøg, at uran kan udvindes af havvand til $240/kg.

http://en.wikipedia.org/wiki/Uranium_deple...

Der er over 4 mia t uran i havvand!

  • 0
  • 0

Selve varmeproduktionen fra fra KK er muligvis kun reguler bar i begrænset omfang, men det vil man heller ikke være interesseret i. Givet at anlægsomkostningerne er sunk cost og den marginale omkostning ved at producere en ekstra Mwh er minimal, så bør et KK-værk drives så nær maksimal output døgnet rundt. Dette betyder rundt groft sagt at 50% af værkets produktion typisk om natten skal afsættes til priser under døgn gennemsnittet. En økonomisk optimering vil bestå i flytte afsætningen af energien til de perioder i døgnet, hvor prisen er over gennemsnittet. Dvs en delvis tidsmæssig afkobling kerneprossernes varmeproktion og salget af el på markedet.

Alternativet til at afsætte nat-produktionen til spot pris vil således være at afkoble energiproduktion fra el-produktionen/salget.

Kk skal som VE kombineres med energilager løsninger (og eller styring af el-forbruget). Energilagre kan enten være on site eller off site.

Som udgangs punkt kan bruges det tænkte eksempel at flytte en times energiproduktion det kk-værk på 1720 MW som bygges i Finland fra at producere el til markedet på det tidspunkt af døgnet hvor markedsprisen er lavest tidspunktet af døgnet hvor den er højest . Det Finske værk vil producere 1720 Mwh per time. Hvis der antages at en sådan energi arbitrage vil kunne indbringe DKK 200 per Mwh, så kan der årligt ved energi arbitrage tjenes DKK 1720200365 = ca DKK 125 mill. Hvilket vil kunne retfærdig gøre betydelige investeringer.

Off site: Her typisk pumped storage dette kan være forladte tyske miner, salthorste, energiatoller, eller udnyttelse af vandkraft værker til ud over at producere el også at være batteri for vores Finske kk-værk.
Bemærk at vandkraftværkers el-produktion i princippet er uafhængig af dets evne til at fungere som energilager. El-produktionen er en funktion af faldhøjden og den årlig vandtilstrømning, som bruger vandreservoiret som buffer, mens energilageret er en funktion af faldhøjden, pumpe/turbine kapaciteten og størrelsen af et øvre og nedre vandlager som batteriet kan pumpe imellem. Det geniale ved at kombinere de to funktioner er at store dele af kapital investeringerne er delte, dvs dæmningen og omkostningen ved at oversvømme land er allerede taget for at etablere el-produktionen. Energilageret kan tage en piggy ride på disse anlægsinvesteringer, ved alene at udbygge pumpe og turbine kapaciteten og evt udbygning af transmissionsnettet. Samme argument kan anføres for gamle miner, hvor mineskakten er ”dæmningen” og minegangene er det nedre vandlager.

Illustration energimagasinet Blåsjø i Norge har et overfladeareal på ca 80 km2 og en maks faldhøjde på ca. 1000 m (Blåsjø til Hylen). Den potentielle energi af 1 m3 vand ved 1000 m er ca 2.7 Kwh. Dvs vores 1720 Mwh fra det Finske kk-værk svarer til energien i ca 630000 m3. Hvilket giver en døgn variation i Blåsjøens vandstand på ca. 1 cm.

Onsite: Her kan vores 1720 Mwh i et varmelager f.eks. molten salt. Så vidt jeg har kunnet finde frem til så kan 1m3 molten salt lagre energi til at producere ca 0.1 Mwh el. Dvs vores 1720 Mwh kan lagres i 17200 m3 molten salt (en terning på ca 262626 m). Fordelen ved en onsite termisk lagring er at varmetabet vil være minimal og der tabes ikke energi ved at indskyde overgange mellem flere energiformer ligesom tab i transmissionsnettet til offsite lager undgås.

Jeg er helt enig med Thomas Vesth, 26.05.2009 kl 11:15
”Ved et valg af atomkraft herhjemme vil vi til gengæld have hele paletten af C02 frie brændsler, jobmuligheder ligger så i styring, integration, udvikling mv, altså ingeniørarbejde på højt niveau.”

Der er enorme eksport/forretningsmuligheder i dette for Danmark.
Fossile brændsler på alle fronter skal udfases så hurtigt som muligt. Dette gælder også selvom det skulle vise sig at CO2 ikke giver klimaforandringer, idet kul/olie/gas har så mange andre miljø og sundhedsproblemer at de bør forblive i undergrunden som farligt ”affald”.

  • 0
  • 0

Søren Lund

De steder hvor man udvinder Uran, jeg mener alle de huller som efterlades! Her kan man anbringe det brugte Kernekraft affald. Og hvis man ikke vil, så vil man ikke. Grønland er noget af det mest geologisk stabile Vi har. Jordskælvsmæssigt set.

Biomasseanlæg . . . glem dem!

Det kan vist ikke være mit indlæg du kommenterer.

Men jeg kan jo kommentere dit alligevel. Affald skal deponeres 500-1000m under jordens overflade, i fast klippegrund eller ler, uden forbindelse til grundvand.

Det er sjældent der nede man udvinder uran. Og slet ikke der forekomsterne på Grønland er fundet.

  • 0
  • 0

[quote]
En pris på $138/lb uran svarer til $304/kg. I 2006 demonstrerede Japan gennem praktisk forsøg, at uran kan udvindes af havvand til $240/kg.

http://en.wikipedia.org/wiki/U...tion

Der er over 4 mia t uran i havvand!

Ikke desto mindre hamstrede man nærmest uranfutures til $138/lb, i spekulation om stigende efterspørgsel.
[/quote]
Der er altid en termin på futures og derfor er der nogen der spekulere i at prisen stiger.
I dag er prisen $51/lbs, så der må være nogen der har brændt nallerne gevaldigt på de futures!

  • 0
  • 0

Om dyrere uran: Indtil nu har selve uranprisen udgjort ca. 2 øre pr kWh. Og den samlede pris er ca. 25 øre/kWh. - Hvis uranprisen stiger til det 10-dobbelte, vil elprisen (alt andet lige) stige til 20+23 = 43 øre/kWh. Det er stadig billere end vindkraft, - og meget billigere end vindkraft, hvis vi medregner back-up til vindkraften.
Og (Søren), øger vi ikke forsyningssikkerheden ved at satse på både vind, biomasse og kernekraft??
Og Niels Hansen spørger: Kunne de penge (f.eks. 25 mia kr for et kk-værk) bruges på en anden måde på vedvarende energi, hvor vi får det samme resultat?
Svaret er helt konkret: Uanset hvor meget du poster i sol- og vind-energi, får du enorme variationer i produktionen mellem dag og nat og mellem blæst og vindstille.
Elproduktionen i et moderne samfund SKAL kunne reguleres efter behovet, så vi kan (med nuværende faciliteter) kun indpasse 15-25% vindkraft.
Men da el-forbruget vokser (elbiler, eltog, varmepumper, større fladskærme m.v.), så vil fossil elproduktion og kernekraft kunne kombineres med en langsomt voksende mængde vindkraft.

  • 0
  • 0

Er det ikke lidt trist kun at debattere produktionen af el, uden at stille det op mod forbruget?

Hvis nu vi skrottede alle Svend Aukens "hovsa-løsninger" og gav markedet frit. Så kunne fjernvarmeværker bruge en "dypkoger" istedet for halm. (Det må de jo ikke nu, p.g.a. afgifterne) når strømmen var billig.

Min elmåler ville vide hvornår det ikke kunne svare sig at bruge olie til opvarmning, da KW prisen var faldet til 20 øre, og el patronen var billigst.

Det giver en jævnere belastning, perfekt til KK, og ihvertilfælde bedre end den vindmølle løsning i dag, hvor vi nogen gang betaler for at slippe af med strømmen, som vi ikke selv har råd til at bruge...
(tak Svend </ironi>)

Engang var der en fin langbølgesender i Kalundborg som i mangel af internetdækning nemt ville kunne sende info til billlige modtage-komponenter. PHK har også været klar fortaler for det, husker jeg.

  • 0
  • 0

Jeg holde ofte ferie lige øst for to af disse værker Tricastin og Marcoule og kan bekræfte at hovedfjenden der nede i det område er højhastighedstogbanen og ikke EDF!

Hej Bjarke

Som svoren tilhænger af brugerfinancieret/ejet A kraft og indædt modstander af skatteyderbetalt jernbanepjat vil jeg gerne høre om det er støjen fra TGV der er problemet for de lokale ?

  • 0
  • 0

Indien fick konstruktion ev en snabb brider av USA.
Då de byggde den första modifierade de konstruktionen så mycket att de fyra som blir klara 2017, är avsevärt säkrare och billigare.
De är godkända för placering i tätbebyggt område.
De kostar 1,4$/W, drivs av uran och plutonium oxid.
De ska hålla i 100år med två inre byten.
Huvudsakliga uppgiften är att producera U233 till start av Toriumreaktorer efter 2020.
Men Danmark kan ju redan planera för TMSR (thorium molten salt reactor), om ni får köpa 1,5 ton av svenskt kärnavfall innan det slutförvaras kan ni starta en 1GWe reaktor och redan efter 28 år ha så mycket nytt U233 att ni kan starta en till.
I bästa fall kommer TMSR ner till 0,8c/kWh och 25c/l för syntetisk diesel.

Det finns dessutom en massa lovande fusionsreaktorer.

Tröghetsinnesluten:
http://gunnarlittmarck.blogspot.com/2009/0...

Kall fusion som åter är "brännhet":
http://gunnarlittmarck.blogspot.com/2009/0...

Så har vi laser driven fusion som kommer visa vad de går för de närmaste åren.

Det kanske intressantaste av alla, plasma fokus fusion:
Nu när Eric Lerner fått kapital och redan patent beviljade, blir de kommande åren spännande:
http://gunnarlittmarck.blogspot.com/2009/0...

För de av er som misstror atomkrafts reglerbarhet, läs om usas planer på atomdrivet bombplan, sista dagens körning gav de reaktorn full effekt för att återgå till låg effekt 21 ggr på 12 timmar.
Smältsaltreaktorer kan gasa som bilmotorer..

http://gunnarlittmarck.blogspot.com/2009/0...

  • 0
  • 0

Det står som støbt i beton hvad der vil ske med markedsprisen på uran, den dag verden gør sig mere substansielt afhængig af uran end man er i dag.
Mineselskaber er ikke dummere end oliesheiker. Når først man SKAL bruge uranen, koster den lige præcis det markedet er villig til at betale, for at få den energi man behøver.

Hvis uranprisen er for lav er der ingen incitament til at sætte nye miner i gang.
I år er der sat mindst tre miner i gang - i Malawia, Kazakstan (med kinesisk partnerskab) og i Niger. Og flere projekter er på vej.
Uranprisen udgør kun en beskeden del af den enedelige brændselspris, den største udgift er berigningen.
Selv med de seneste prisstigninger er uran vel nok den billigste energikilde.

  • 0
  • 0
  • Hvis uranprisen stiger til det 10-dobbelte, vil elprisen (alt andet lige) stige til 20 23 = 43 øre/kWh. Det er stadig billere end vindkraft, - og meget billigere end vindkraft, hvis vi medregner back-up til vindkraften.

Hej Holger,

Når jeg forholder mig til produktionsprisen pr. kWh, plejer jeg at tage bruge jeres (REO) meget fine beskrivelse og opstilling over Olkilouto 3 på jeres hjemmeside, da jeg ikke finder nogen bedre beskrivelse andetsteds.

Her går I ud fra en byggepris på kr 23 mia udenomsfaciliteter, afskrevet over 30 år byggeperioden. kWh-prisen får i til 21,6 øre, hvilket jeg finder meget troværdigt.

Skulle vi bygge en kopi i DK nu, er det rimeligt at tillægge 5 års inflation, hvormed prisen bliver 23,8 øre/kWh, hvilken jeg som regel bruger til sammenligning med kWh-prisen for vindenergi.

Reelt må det blive noget dyrere i DK, da Olkilouto 3 lægges klods op to eksisterende reaktorer, med disses tilslutninger og infrastrukturer, som må etableres fra bunden i DK. Hvor meget dyrere har jeg ingen anelse om.

Jesper Ørsted nævner i en anden tråd, at opførelsen af et nyt værk, iflg. "MIT The Future of Nuclear Energy 2009 opdatering", skulle koste 34 mia, altså 50% mere.

Dermed skulle kapitalomkostningerne være 20 øre i stedet for 13 øre, og den samlede pris ca. 31 øre/kWh.

Idet vi regner med ren produktionspris, vil jeg gerne vide hvordan du kommer frem til at vindkraft koster mere end 43 øre/kWh ??

Jeg er informeret fra Danmarks Vindmølleforening om, at anlægsprisen for en landmølle er ca. 9 mio/mW og driftomkostninger ca. 165 kr/kW. For havmøller tillægges 50% til disse tal.

Møllelaug afdrager typisk lånet over 10 år med 4% rente. Økonomisk levetid er 20 år.

Ved en gennemsnits kapacitetsudnyttelse på 27% giver det en pris på 24,2 øre/kWh for landmøller, og ved 35% udnyttelse 27,5 øre/kWh for havmøller.

Og (Søren), øger vi ikke forsyningssikkerheden ved at satse på både vind, biomasse og kernekraft??

Jo, jo mere spredt energiportefølge, jo mere forsyningssikkerhed.

Problemet er bare, at kombinere KK og vindkraft i samme portefølge er, er som at holde to haner i samme bur.

På grund af at begge typer næsten udelukkende udgøres af kapacitetsomkostninger, skal de begge have førsteret til at afsætte al den strøm de kan producere. Ellers stiger prisen markant.

Begge typer kræver lagring, for at kunne udgøre en større andel end 30%. Også hvis de udgør mere end 30% tilsammen. Og kombinationen af de to kræver faktisk mere lagring end hvis man kun holder den ene som hovedkraft og kombinerer med andre og mere fleksible typer energi, fx biobrændsel.

Jeg har lavet en detaljeret beskrivelse af fænomenet i dette indlæg: "Af Søren Lund, 26.05.2009 kl 17:30"

Spredning i portefølgen kan også øges ved at kombinere flere forskellige typer VE. Her udelukker jeg bølgekraft, da denne ligeså godt kunne være vindkraft.

Derimod ser det ud til at solceller nærmer sig en fornuftig pris, også for Danske forhold. Allerede nu, hvor energiafgifterne hæves, kan det svare sig for boligejere at medfinansiere et anlæg i forbindelse med ny- eller ombygning, hvis man hyrer et af de Nordtyske firmaer til at installere det.

Det ville jo være skønt hvis vores bedste højtryksdage om sommeren betyder energi, i stedet for mangel på samme.

Den bedste form for spredning er dog at forbinde et større geografisk område end det Danske, som vi allerede gør via Nordpool, og på denne måde får adgang til de Norske vandmagasiner.

Jo flere af vore nabolande der får øjnene op for vindkraft, fx Storbritanien, jo større spredning. Det blæser jo aldrig lige meget eller lidt i hele området på en gang. Så større geografisk spredning af samme energiform = større spredning i energiportefølgen.

  • 0
  • 0

Lasse Westy Bech:

Hvis nu vi skrottede alle Svend Aukens "hovsa-løsninger" og gav markedet frit. Så kunne fjernvarmeværker bruge en "dypkoger" istedet for halm. (Det må de jo ikke nu, p.g.a. afgifterne) når strømmen var billig.

Du har fuldstændig ret. Det første og absolut nemmeste sted man kan optimere udnyttelsen af energien er at fjerne eller ændre nogle af de afgifter der lægger gift ud for det.

Et andet eksempel er den nye lov (L207) der i øjeblikket behandles, hvor man forhøjer alle "grønne" energiafgifter over en kam, uden skelen til om energien er grøn eller ej. En lov der skal gælde indtil 2015.

Eksemlerne er mange, men det tyder på, når det kommer til stykket, at indtægterne og skattelettelserne vejer tungere end grøn energi og miljø. Det står i uskøn kontrast til den attitude politikerne udviser i forbindelse med klimatopmødet.

Heldigvis udviser erhvervslivet idag en langt bedre og mere troværdig holdning, idet man har indset at miljø ikke bare er sund men også er god forretning.

  • 0
  • 0

Her går I ud fra en byggepris på kr 23 mia udenomsfaciliteter, afskrevet over 30 år byggeperioden. kWh-prisen får i til 21,6 øre, hvilket jeg finder meget troværdigt.

Der skal selvfølgelig stå:
"Her går I ud fra en byggepris på kr 23 mia PLUS udenomsfaciliteter, afskrevet over 30 år PLUS byggeperioden."

Mvh, Søren Lund

  • 0
  • 0

When I retired from Radiation Protection nearly 5 years ago, internationally we were producing radiation protection experts at a rate of around 10% of the number needed to replace those retiring. This needs to be addressed before we start building nuclear power stations.
My experience as a University Radiation Protection specialist for much of my working life has been that I was treated in a very arrogant style by those who were employed in the Nuclear Industry. It is one of my experience that arrogance and radioactivity is a very bad mix and leads to serious errors where humans believe in their own ideas without the humility to question themselves or to trust their equipment.

What really annoys me is that there really is virtually no thinking and linking outside of the box. Hydrogen is seen as a vehicle fuel not a replacement fuel for major power stations, yet there are ideas which might be usable to both fgenerate hydrogen in large enough quantity for this, deliver it to the appropriate place and handle it in a way which will minimise the undoubted dangers.
Back in the 1960s "New Scientist" was full of a concept called "OTEC" where electricity was to be generated from the temperature difference between surface water and the deep ocean. The problem has always been to generate something with the energy in a spot where there is enough differential in temprature to produce significant power that is worth the cost to transport it to the user.

Hydrogen might be that product. I'm a scientist not an economics expert, so I can't say.

If hydrogen is now tankered to offshore of where it is to be used as fuel for generating power then piped to the power station, it should be possible to keep the dangers of this very explosive substance to a realistically low level. Denmark , like the UK has a very big coastline and would be able to take advantage of such a system.

There are hard environmental advantages in all directions from this. By converting to hydrogen as the main fuel, generated by a renewable energy source, major power genration can potentially become close to carbon neutral. One other minor interesting issue is that deep water is mixed into the the surface water wherever this method of generation takes place and this will lead to the increasing of nutrients in a very nutrient poor area of the ocean (almost by definition these OTEC platforms have to be operated in such places). This will cause an increase in the plankton and therefore net capture of CO2 - OK the effect isn't massive but at least it's there.

Sadly, I have never been able to even discuss this concept properly with anyone, so I have no idea how well it would hang together in the real world.

Sorry to write so much and in English. Although I am fluent in Danish (I read "Ingenioeren" to keep my vocabulary up), I'm still an Englishman who uses Danish very seldom and I just cannot write clear Danish at this level of complexity. I am quite capable of understanding all (polite:-) comment in Danish, so don't feel you have to reply in English

Regards

David Walland

  • 0
  • 0

Hi David,

This sounds very interesting! As you mention the Danish coast lines, I thought this requires much deeper oceans with much higher surface tempertures than we can find in the sees around Denmark.

Could you please provide som math?

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg er informeret fra Danmarks Vindmølleforening om, at anlægsprisen for en landmølle er ca. 9 mio/mW og driftomkostninger ca. 165 kr/kW. For havmøller tillægges 50% til disse tal.

uote]

Kilden er muligvis inhabil og enheden uklar i det ene tilfælde (165 kr/kW)

  • 0
  • 0

[quote]
Jeg er informeret fra Danmarks Vindmølleforening om, at anlægsprisen for en landmølle er ca. 9 mio/mW og driftomkostninger ca. 165 kr/kW. For havmøller tillægges 50% til disse tal.

(quote]

Kilden er muligvis inhabil og enheden uklar i det ene tilfælde (165 kr/kW)

  • 0
  • 0

[quote]Jeg er informeret fra Danmarks Vindmølleforening om, at anlægsprisen for en landmølle er ca. 9 mio/mW og driftomkostninger ca. 165 kr/kW. For havmøller tillægges 50% til disse tal.

Kilden er muligvis inhabil og enheden uklar i det ene tilfælde (165 kr/kW)[/quote]
Hej Niels,

Hvor finder man en kilde med konkret viden som ikke i en eller anden grad er inhabil?

Spørgsmålet gælder vindkraft såvel som kernekraft.

Vist er Danmarks Vindmølleforening i en eller anden grad inhabile, men de kender facts bedre end de fleste, og jeg ser ingen grund til at de bevidst skulle vildlede mig omkring sådan en information. Det kunne man måske bedre forstå om en mølleproducent. Derfor bruger jeg foreningens tal.

165 kr/kW er trods alt 1/2 million om året for en 3 MW landmølle (hvilket kunne lønne 1 mand på fuld tid for hver mølle), så det finder jeg bestemt ikke urealistisk.

Men hvis du har mere pålidelige tal er jeg selvfølgelig kun interesseret i at høre dem.

  • 0
  • 0

Udemærket.Dvs 165 kr per kW per år.Der mangler dog stadig et beløb i en fornuftig sammenligning der stammer fra den vindmølleerstatning, som er nødvendig til knæopperationer ,kyllingefarme og højhastighedstog i vindstille perioder.Indtil denne er fastlagt er værdien af en kWh vind lig med den sparede fueludgift på de værker som eksisterer dvs 12 øre kul,40 øre naturgas eller 2 øre Uran

  • 0
  • 0

Niels Abildgaard:

Udemærket.Dvs 165 kr per kW per år.

Ja! Årlige driftomkostninger = 165 kr/kW.

= 165 kr/installeret kapacitet i kW.

= 165.000 kr/MW

= 495.000 for en 3 MW vindmølle.

Der mangler dog stadig et beløb i en fornuftig sammenligning der stammer fra den vindmølleerstatning, som er nødvendig til knæopperationer ,kyllingefarme og højhastighedstog i vindstille perioder.Indtil denne er fastlagt er værdien af en kWh vind lig med den sparede fueludgift på de værker som eksisterer dvs 12 øre kul,40 øre naturgas eller 2 øre Uran

Du kan hoppe og springe!

Alt hvad du nævner her har intet at gøre med hvad det koster at producere vindmøllestrøm. Det drejer sig kun om planlægning.

Det koster 27 mio at opstille en 3 MW mølle, og 1/2 mio at drive den. Dermed producerer den, på en fornuftig placering 7,1 GW om året, til en pris af 24,2 øre/kWh, som for 99% vedkommende kan anvendes i det Danske forbrug, hvis bare man vil.

Men fordi man fx hellere vil producere varme på kul end på el, så har vi så meget overproduktion af strøm at vi sælger ud af det til spotpris. Det er IKKE vindmøllernes skyld. Det skyldes KUN dårlig planlægning.

Det har i snart et døgn blæst en halv pelikan. Alligevel er det langt fra nok til at overstige vort eget forbrug på en sommernat!

http://how.dk/~pfavr/el.html

Kurven viser tydeligt at der sagtens kunne udnyttes 50% mere vindkraft i DK, uden overløb eller at vi behøver at eksportere mere end 1-2% af vindstrømmen, og uden at ændre på folks forbrug.

Det kræver blot at vi bruger strømmen, fx med varmepatroner, i stedet for at starte kulværker op for at lave varme.

Kurven viser også tydeligt at de centrale KV-værker er skruet op fra morgenstunden for at levere til dagslasten, blot for at sælge ud af overskydende strøm til eksport. Vi har sommertemperaturer både dag og nat, så vi har ikke meget at bruge fjernvarme til.

Så skal man altså ikke komme og sige at halvdelen af vindstrømmen er i overskud og må foræres væk til eksport, som mange påstår, for vi har rigeligt at bruge den til selv.

Og så får du i øvrigt ikke noget strøm for 2 øre uran, uden du samtidig ofrer for mindst 30 øre kernekraftværk og hvad dertil hører.

  • 0
  • 0

Inhabil - eller ikke: Mon ikke det er investorernes vurderinger, der er mest troværdige?
Og var der ikke nogle store investorer, der ikke ville bygge havvindmøller med afregning 60 øre/kWh. Og derfor vælger at investere i England, hvor der afregnes ca 1 kr/kWh. - Og så er det vist meget sjældent, at prisen for back-up regnes med - og tab ved eloverløb. Derfor skriver jeg som regel ca. 1 kr/kWh incl. backup.
Kan det gøres billigere?

  • 0
  • 0

Og var der ikke nogle store investorer, der ikke ville bygge havvindmøller med afregning 60 øre/kWh. Og derfor vælger at investere i England, hvor der afregnes ca 1 kr/kWh

Holger: Nu er du ikke fair!

Jeg forholder mig til produktionsomkostningerne pr. kWh, præcis ligesom du og REO gør omkring Okilouto 3, og som du også gør når du regner en kWh-pris på 25 øre/kWh for kernekraft.

Så må du være fair og forholde dig til produktionsomkostningerne for vindkraft også, sådan som jeg har gjort rede for til sammenligning.

Ellers er det ikke REEL energi oplysning I står for!

Så kunne jeg også sige; Kernekraft må koste mere end 1 kr/kWh i England, siden man vælger at betale dette for verdens største vindmøllepark, når man i stedet kunne vælge at bygge et KK-værk.

Hvor oplyser I hvor høj afregningspris investorerne ville forlange for at bygge og drive et KK-værk i DK ??

Så skal I jo også huske at medregne:

  • Back-up, for at kunne udnytte 90% effekt, som man jo har i både Sverige og Finland i form af vandkraft.

  • Prisforskellen for at bygge et nyt KK-værk i DK, sammenlignet med Okilouto 3, da der ikke er et eksisterende KK-værk at bygge det op ad.

  • Millitært og civilt beredskab.

  • Konkurencevilkårene for at afsætte strøm via Nordpool, hvor Sverige har 3 KK-værker, med back-up og egne deponeringsfaciliteter, altsammen forlængst afskrevet.

Inden I beskylder Danmarks Vindmølleforening for at være utroværdige og inhabile, så lad os på saglig vis få de REELLE tal frem til sammenligning!

  • 0
  • 0

Søren, et par kommentarer ud over, hvad Holger allerede har peget på:

Så kunne jeg også sige; Kernekraft må koste mere end 1 kr/kWh i England, siden man vælger at betale dette for verdens største vindmøllepark, når man i stedet kunne vælge at bygge et KK-værk.

Du begår den klassiske fejl at antage, at vindenergien er et alternativ til atomenergi. Intet er mere forkert, atomenergi leverer grundlast, vindenergien leverer et varierende tilskud efter
vinden - i store perioder er det stort set vindstille - det overser vindbranchen.
I Danmark har vindmøllerne ikke resulteret i nedlægning af grundlastværker.

  • Back-up, for at knne udnytte 90% effekt, som man jo har i både Sverige og Finland i form af vandkraft.

Ved a-kraft skal hele energiforsyningen lægges om og optimeres.
Du efterlyser reelle beregninger fra KK, men stiller ingen krav til vindindustrien, der uden protester har kunnet levere alt for rosenrøde regnskaber ved at lægge en stor del af sine omkostninger over på grundlastværkerne. Det fordyrer grundlastværkernes økonomi at skulle lukke nogle værker ned eller reducere produktionen når det blæser optimalt - den omkostning skal vindenergien naturligvis bære, men det sker ikke.
Når man omvendt lukker vindmøller ned ved god vind, får vindmøllejeren erstatning for tab af produktion - den omkostning burde medregnes i vindregnskabet etc.

  • Millitært og civilt beredskab.

[/quote]
- Beløbet her pr kWh er vel i samme størrelsesorden som for vind - ikke?
For små beløb kan enhver lamme danske elforsyning fra vindsektoren ved de havbaserede vindmøller.

For mig at se ligger Holgers værdi på 1 kr/kWh i underkanten af det reelle tal for vindbaseret el. Reelt ligger det nok en del højere, set fra forbrugernes side.

Jeg fatter ikke helt, hvorfor a-modstandere opfatter atomenergien som et alternativ til vindenergi, i stedet for at fokusere på det væsentligste - at få kul udfaset af systemet. Både VE og atomenergi er vigtige brikker i det spil, hvorfor ikke samarbejde om denne opgave. I Frankrig med næsten 80% elforsyning fra atomenergi udbygges man da med vindenergi.

  • 0
  • 0

I actually pointed out that the production of hydrogen hs to be in the deep ocean. My concept has the hydrogen moved from there by tanker to offshore then piped to the power station from the tanker ship. These ships may well be able to be powered using the boil-off from the cryo tanks en route. I've been developing the concept as a "mind experiment" for many years, but have never been able to find those with more practical and financial understanding to see whether the concept can potentially be both fully practical and economically possible/viable.
There's really no need to reply in English, I can read Danish at the highest level but all my internal thinking takes place in English and this makes it difficult for me to reliably write complex Danish which is understandable for Danes.

  • 0
  • 0

Okay, så holder jeg mig til Dansk ;-)

Jeg synes som sagt dit koncept, som beskrevet, lyder vældig interessant. Jeg kan godt huske der var noget lignende fremme i medierne engang. Har du eventuelt en hjemmeside eller noget at linke til, så vi kan se dit koncept lidt mere detaljeret?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten