Atomkraft: Elsket og hadet - men ikke til at undvære

Atomkraft: Elsket og hadet - men ikke til at undvære

Verden over satses der på at udbygge atomkraft som et middel til at reducere klimapåvirkningerne. Hverken frygt for uheld eller enorme anlægsinvesteringer lader til at være et problem.

Næppe nogen energiform kan sætte farve i kinderne som atomkraften. Siden russerne som de første i 1954 høstede energien fra spaltningen af atomkerner og omdannede den til elektricitet, har atomkraft på godt og ondt præget mennesket.

Hollywood har tjent på frygten for radioaktive udslip, rasende aktivister har lænket sig til jernbaneskinner for at stoppe affaldstransporter, og hele byer er lagt øde efter tragiske uheld.

Men samtidig har atomkraften leveret milliarder af CO2-neutrale, stabile og globalt set billige kilowatttimer. I dag leverer 439 reaktorer i 30 lande 14-15 procent af verdens samlede elektricitet, og interessen er stigende trods skyhøje anlægsudgifter. Det mærker man hos IAEA, det internationale atomenergiagentur.

Læs også: Fremtidens mini-atomkraftværk

»Vi oplever en vældig stor bevågenhed omkring atomkraften i øjeblikket. Især i Asien, hvor de boomende økonomier skaber stigende behov for strøm. Lige nu har 15 lande bedt agenturet om hjælp til at etablere den nødvendige infrastruktur,« siger Sama Bilbao Leon, teknisk chef for udvikling af atomteknologi i IAEA.

Udviklingen ses også af tal fra World Nuclear Association. Verden over er 50 reaktorer under opførelse i 13 lande. Især Indien, Kina, Sydkorea, Rusland og USA planlægger voldsomme udbygninger. Globalt er 130 kernekraftværker projekteret og yderligere 250 reaktorer planlagt. Hertil er der brugt milliarder af kroner på at forøge effekten med op til 21 procent i eksisterende reaktorer.

Årsagerne er enkle: Ifølge FN's klimapanel er kernekraft globalt set en effektiv måde at reducere udledningen af drivhusgasser på, især ved at levetidsforlænge gamle værker. Og visse lande ønsker at udnytte egne naturressourcer og dermed gøre sig mindre afhængige. Det gælder for eksempel Namibia, hvor man har store uranforkomster, og Norge, hvor man løbende diskuterer muligheden for at anvende det thorium, den norske undergrund er rig på.

Nye "gamle" værker

Selv om atomkraften har nået stor udbredelse over de 54 år, er det så som så med den teknologiske udvikling. Nye kraftværker er dybest set kun variationer af de gamle letvandsreaktorer, omend langt større og mere sikre og effektive. Det er der to primære årsager til, vurderer Erik Nonbøl, seniorforsker ved Afdelingen for Strålingsforskning, Risø DTU.

»Der har ikke været incitament til at udvikle. Der har været uran nok, den har været billig og udgør kun en lille del af driftsøkonomien på værkerne, hvor renteafskrivninger på de enorme kapitalinvesteringer er den helt store post. Desuden vil kraftværkerne gerne levere stabil elektricitet, og det gør man i dag med den nuværende teknologi,« siger Erik Nonbøl.

Teknologiske revolutioner skal man altså ikke vente sig inden for kernekraften, men lidt sker der dog. De store kernekraftlande arbejder i øjeblikket sammen om at udvikle næste generation af reaktorer kaldet Generation IV. Det er en fællesbetegnelse for seks forskellige reaktordesign, tre termiske rektorer og tre hurtige reaktorer, der alle lover bedre sikkerhed, bedre udnyttelse af energien i brændslet og bedre driftsøkonomi.

De hurtige reaktorer anvender natrium som kølemiddel og efterstræbes især af Japan, Storbritannien og Frankrig, der har offentliggjort, at de vil erstatte alle ældre reaktortyper med hurtige reaktorer fra 2040.

»De fungerer ved høje temperaturer på 800-1.000 grader og kan derfor producere store mængder plutonium, der igen kan bruges som brændsel i reaktorerne. De vil derfor kunne anvende op mod 90 procent af energien i uranet, hvor det i dag kun er et par procent. Det giver mindre affald, og på sigt vil man kunne genbruge dele af det brugte brændsel, der allerede findes i dag,« fortæller Erik Nonbøl.

Generation IV-reaktorerne forventes tidligst i drift fra 2030. En undtagelse er den termiske reaktor VHTR, Very High Temperature Reactor, som potentielt kan komme i drift fra 2018. Reaktoren, som USA og Kina arbejder meget med, bruger procesvarmen fra reaktoren til at producere brint med en meget høj virkningsgrad.

En lille model

En variant af VHTR er PBMR, Pebble Bed Modular Rector, som Sydafrika satser på. Et demonstrationsanlæg planlægges påbegyndt allerede næste år, og her skal anvendes små urandioxidkugler, der er indstøbt i en matrix af større grafitkugler på størrelse med tennisbolde, som brændsel. Reaktorerne bliver på kun 80-160 MWe - langt mindre og mere fleksible enheder end dem, der nu bygges i Finland og Frankrig.

Så små enheder vil i teorien passe ind i det danske elnet, skulle det blive aktuelt. I Danmark blev atomkraft bandlyst i 1985, men for nylig viste en undersøgelse, at 33 procent af danskerne mener, at Danmark bør få atomkraft frem mod 2020. Erik Nonbøl tvivler dog på, at atomkraft kommer til at spille den store rolle i Danmark i en overskuelig fremtid.

»Det kommer meget an på udviklingen med hensyn til at reducere vores CO2-udslip. Vi er et lille land med mange vindmøller, og derfor skal vi have noget til at sikre forsyningsikkerheden. Det kan i princippet være atomkraft, men investeringen er jo enorm, og spørgsmålet er, om der er politisk vilje,« lyder det fra Erik Nonbøl.

Kommentarer (262)

Et kernekraftanlæg koster 20-30 mia kr. Det er da en stor investering, men den er sammenlignelig med fx en Storebæltsbro, så større er den altså heller ikke!

  • 0
  • 0

Hvis vi lige skal gennemgå dem, så er de:

[b]Hurtige reaktorer[/b]
• Gas-Cooled Fast Reactor - Den hurtige gaskølede reaktor
• Sodium-Cooled Fast Reactor - Natriumkølet hurtig reaktor
• Lead-Cooled Fast Reactor - Bly eller Bly/Bismuthkølet hurtig reaktor
[b]Epitermiske reaktorer[/b]
• Super Critical Water Reactor - Superkristisk vandkølet reaktor
[b]Termiske reaktorer[/b]
• Very High Temperature Reactor - Højtemperatur pebble bed reaktor
[b]Termiske og hurtige reaktorer[/b]
• Molten Salt Reactor - Smeltesalt reaktor

SCWR kører Epitermisk. Et neutronspektrum mellem termisk og hurtig

MSR kan kører både som termisk og hurtig reaktor.

Den første natriumkølede kommercielle reaktor kommer allerede i 2012 fra russerne og de har også solgt to reaktorer af den slags til kineserne som nu skal opføres

VHTR dukker op i 2018, så det er 2 ud af 6 designs i gang før 2020.

Der er en masse dokumenter om G IV reaktorer her:
https://inlportal.inl.gov/portal/server.pt...

  • 0
  • 0

Et af de store problemer med kernekraft er vel, at det optimale er at placere dem tæt på eller i de store byer. På den måde kan man bruge kølevandet til fjernvarme. I København kunne man fx forestille sig, at man placerede et akraftværk der, hvor Christiania nu ligger. Det ville være ideelt, idet det jo ikke kræver en kostbar ekspropriation (arealet er statens), der er masser af vand lige i nærheden, og christianitterne er jo meget, meget miljøbevidste. Så de ville utvivlsomt se positivt på en nedbringelse af CO2-udslippet!

Venligst CB

  • 0
  • 0