Risø skal efter planen være fri af det danske atomaffald i 2023. Men den tidsplan kommer ikke til at holde, mener Dansk Dekommissionering.
Forudsætningen for, at de nukleare anlæg på Risø var dekommissioneret og grundene renset inden for tidsrammen, har nemlig ændret sig grundet de politiske udfordringer, som affaldet har forårsaget.
Derfor er Ole Kastbjerg Nielsen, direktør for Dansk Dekommissionering, ved at planlægge alternative strategier for, hvordan Dansk Dekommissionering kan afslutte deres opgave.
»Det kunne være at få frigivet så meget som muligt af de eksisterende bygninger, så det kun er de bygninger, hvor affaldet vil være, indtil det kan overføres til langtidsmellemlager eller slutdepot,« siger han.
Politisk afventen
Da afviklingen af de nukleare anlæg på Risø blev vedtaget i Folketinget i 2003, var det med forventningen om et slutdepot, så affaldet fra DR 3-reaktoren kunne overføres direkte til depotet som led i dekommissioneringen. Men det kommer højst sandsynligt til at betyde ekstra omkostninger, blandt andet til ekstra lagerplads, fortæller OIe Kastbjerg Nielsen.
Læs også: Tiden går, det danske atomaffald består
Grunden til at den oprindelige plan blev ændret, er, at borgmestrene og borgerne i de kommuner, der var udvalgt til at opbevare atomaffaldet, Kerteminde, Lolland, Bornholm, Struer og Skive, gik imod beslutningsforslaget. De ønskede ikke et slutdepot i deres kommuner.
Det har udløst mange politiske omveje, hvor alternativer som mellemlager eller eksport er undersøgt, herunder geologiske undersøgelser og socioøkonomiske undersøgelser.
På nuværende tidspunkt er det arbejdet fra den tværministerielle gruppe, som blev oprettet for at udarbejde alternative løsningsforslag til slutdepotet samt placering, der ventes på.
Læs også: Rapport: Mellemlager til atomskrot kan ligge i alle egne af Danmark
Det er uddannelses- og forskningsministeriet, der har det overordnede ansvar, men det har ikke været muligt at få at vide, hvornår der kommer en udvikling i den politiske proces. Det har heller ikke været muligt for Ingeniøren at komme i kontakt med nogen fra den tværministerielle gruppe.
Pakning tager tid
Når beslutningen for det danske atomaffalds endelige hvilested er taget, vil det stadig tage en rum tid, før atomaffaldet kan stedes til hvile.
Det er ikke så meget selve transporten af atomaffaldet til en ny facilitet, men derimod ompakningen af affaldet, så det kommer til at passe med sikkerhedskravene i det kommende mellemlager eller slutdepot, der er tidskrævende.
»Noget historisk affald skal stadig karakteriseres, og for noget affald skal det vurderes, om de data, vi har, er tilstrækkelige i forhold til de krav, der stilles til den langsigtede løsning,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.
Læs også: Atomaffald koster 1,5 milliarder kroner over 100 år
Det har betydning for de sikkerhedsanalyser, der skal danne baggrund for, hvordan et mellemlager eller slutdepot skal konstrueres, så atomaffaldet bliver opbevaret sikkert.
»Dele af atomaffaldet er fra slut 1950’ og 60’erne. Derfor laver vi en kvalitetssikring af historiske data, hvor bl.a. nyere målemetoder er mere præcise,« siger Ole Kastbjerg Nielsen.
Og endelig skal de nye faciliteter til atomaffaldet også bygges.
