Atomaffald koster 1,5 milliarder kroner over 100 år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Atomaffald koster 1,5 milliarder kroner over 100 år

Illustration: Jens Panduro/Polfoto

Det er endnu ikke besluttet, hvem der bliver naboer til et kommende mellemlager eller slutlager for dansk radioaktivt affald, men der er nu kommet et overslag på økonomi, sikkerhed og drift fra Cowi og Dansk Dekommissionering. Rapporten fremlægges i dag.

Læs også: Mellemlager til dansk atomskrot vil koste kassen

I alt er der estimeret en pris på lidt over 1,5 milliarder kr. Det dækker blandt andet de indledende udgifter, bygning og indretning af mellemlager, driftsudgifter samt lønudgifter til 15 ansatte gennem 100 år. Prisen inkluderer også dekommissioneringen af mellemlageret.

Driften af lageret vil kræve tre akademiske medarbejdere til blandt andet sikkerhedsvurderinger og forskning, én laborant, tre lager- og konditioneringsmedarbejdere, en kontormedarbejder, en chef, fem vagter samt en ansat til rundvisninger.

Men også ting som ompakning af tromlerne lægger til. Det vil koste ca. 5.000 kr. at ompakke en tromle. Der er op til 1.000 tromler i Risø, som trænger til en ompakning.

Skal væk fra havvand

Mellemlageret skal selvfølgelig placeres et sted, som hverken kan blive oversvømmet ved den nuværende havvandstand eller de kommende 100 år, hvor havvandstanden forventes at stige omkring én meter.

Læs også: Hollandsk atomlager er 'landets største kunstværk'

Derudover opregner og estimerer rapporten en række risici som håndteringsuheld, nedbrydning af emballage, brand, flystyrt, meteoritter, terror med videre. Sandsynligheden for, at en affaldsbeholder bliver tabt, er ét uheld pr. 33.333 beholdere, der bliver flyttet.

En ting, der ikke tages hensyn til, er naturkatastrofer. Det er der ikke, fordi man mener, at sandsynligheden for, at Danmark rammes, enten er ubetydeligt lav, eller at konsekvenserne for katastrofen har større konsekvenser end et udslip fra mellemlageret. Det er naturkatastrofer som voldsomme jordskælv, store meteornedslag, istid eller vulkansk aktivitet, der ikke er medregnet.

Slutdepot vil 'kun' koste en tredjedel

Hvis man i stedet for først at anlægge et mellemlager kunne finde et sted til et slutdepot, kunne der spares omkring en én milliard kroner. Mestendels fordi der ikke skal være ansatte i et slutdepot.

Læs også: Flertal i Folketinget vil skrinlægge slutdepot for atomaffald

Risikoen for en ulykke, hvor et menneske bliver udsat for en bestråling på 1 mSv, er på én ulykke pr 2.000 år ved et mellemlager. Ved et slutlager er risikoen nedsat til en ulykke pr. 5.000 år.

Store mængder affald

Alt i alt vurderer myndighederne, at mellemlageret skal kunne rumme knap 6.000 m3 affald fordelt på de følgende kategorier:

  • 125 stålcontainere på maks. 13 ton/stk.
  • 518 ISO-containere på maks. 23 ton/stk.
  • 4 jumbocontainere på maks. 100 tons/stk.
  • 5.500 210L tromler på maks. 650 kg/stk.
  • Desuden en del større tromler og enheder til særligt affald.

Herudover vil der løbende komme mere affald til mellemlageret. Det beregnes til ca 2.900 tromler på maks. 650 kg/stk.

Selv om mellemlageret bliver realiseret, er der ifølge rapporten stadig radioaktive materialer, som der ikke er taget stilling til. Således findes der i dag 3.670 ton lavaktivt uranmalm fra det grønlandske Kvanefjeld, og på Risø opbevares ca. 600 m3 tailings fra uranekspeditionerne i 1970'erne og 1980'erne i to bassiner, der er konstrueret af omkring 500 m3 beton.

Skal disse materialer også placeres i mellemlageret, vil prisen stige.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så kompliceret som det er at udvinde Uran 235 ud af den mængde der kræves for netop at fremstille beriget Uran.

De lande der evt. tilbage i 70'erne og 80'erne ville levere brændstof til kernekraftværker herhjemme, da blev det døden for anvende samme "kraft" fordi man ville sige "Det brugte brændsel må i da selv skaffe jer af med __________".

I stedet for at lokke Danmark med at tage sådan noget brugt og farligt stof tilbage, men nej.

Så hvis nogen har skylden i denne mangel på Kernekraft skylles det alene denne uvilje.
Om jeg nogensinde bøjer mig for noget der taler imod denne min idé, Det gør jeg ikke, eller aldrig.

Jeg blev noget i tvivl med hensyn til Kernekraft tilhængernes psykologiske problemer dengang DK sagde Njet!

På den anden side lytter ingen til mig angående denne dekommissionering _______ på samme måde som ingen mere lyttede til Kernekraft Tilhængerne dengang. Denne AHA oplevelse at jeg føler mig som KASSANDRA.

  • 1
  • 1

Rapporten siger ikke "fysiske og kemiske barrierer, der forhindrer udslip fra depotet.", som der står i kassen ovenfor. Den siger på side 52:
"Sikkerheden omkring et slutdepot er base-
ret på, at depotet består af en række fysi-
ske og kemiske barrierer, som alle er ud-
valgt, så de tilsammen i størst muligt om-
fang forhindrer, hæmmer og forsinker
udslip"

"størst muligt omfang", "hæmmer", "forsinker" - så kan man ikke hænges op på noget.

  • 0
  • 0

Der mangler en sammenligning mellem affaldet fra kul- og atomenergi, hvis man skal bedømme priserne.
En del af kulaffaldet skal desværre ikke deponeres, det forsvinder op gennem skorstenen.
En del af affaldet har man tidligere deponeret under landevejene, hvor tungmetallerne efterhånden opløses og siver ned med grundvandet, herunder de radioisotoper, der også er i kulaffaldet.
Det kunne være rart at få oplyst, hvor store beløb, der er deponerede af værkerne til håndtering af affaldet.
Det slår sikkert ikke til, for værkerne tvangslukkes inden de er udtjente. Det giver naturligvis et mindre beløb til affaldsbehandlingen.

  • 1
  • 0

Hvis ønsker at dæmonisere kernekraft og opnå at det bliver dyrt og besværligt, ja så er der rige muligheder.
Men som Per skriver er affaldsproblemet det der kommer ud af skorstenene og ’sådan bare’ lægges i depot under vejene.

Når det drejer sig om kernekraft er der helt anderledes styr på sagerne. Se http://wp.me/p1RKWc-11J

I det vi overfladisk kalder ”Vesten” er det lykkedes for Greenpeace at oppiske en falsk angstneurose.

  • 1
  • 0