Atomaffald i honning fra amerikanske atomprøvesprængninger

Givet vigtigheden af bier og bestøvere i landbruget så er det afsnit nok det vigtigste:

Science har talt med to forskere i henholdsvis biogeokemi og geologi, der mener, at resultaterne giver anledning til større opmærksomhed og rejser spørgsmål om, hvorvidt det radioaktive stof har haft indflydelse på biers overlevelse i området.

Tidligere forskning har blandt andet vist, at atomulykken i Tjernobyl i 1986 hæmmede reproduktionen af bikolonier. Her var niveauerne for radioaktivt stof dog markant højere.

Rundt om Chernobyl ser man stadigt skader i mikrobiomet som så forplanter sig hele vejen op igennem fødekæden. F.eks. mangelfuld nedbrydning af biologisk materiale i skove.

Det er rigtig godt at antyde at atomkraften er skadeligt, så vi bliver ved med at frygte den. især henvisningen til Tjernobyl er god og relevant, for vi havde planlag at bruge RBMK 1000 reaktorer i stor skala, men det må vi nu hellere lade være med. Tjernobyl området er jo helt uddødt og blottet for dyre og planteliv, i dag.

Langt bedre for natur og mennesker, at vi bygger millioner af vindmøller og dækker enorme områder med solceller.

Især bierne er helt sikker glade for marker efter marker fyldt med solceller og en biodiversitet på 1/1000 del af naturens.

Atomkraftværker fylder jo intet i landskabet, når vi kun skal bruge 10-12 af dem i Danmark, så det kan vi naturligvis ikke bruge, når de nu eksploderer og spreder cæsium.

Den sproglige kobling mellem nedfald fra atomprøvesprængninger fra 1945 til 1960erne og atomaffald.

Associationen til atomvåben og atomaffald er helt klart rellevant.

Hvis bare du måler godt nok, skal du nok finde nogle radioaktive stoffer i den, og alle ved jo at radioaktivitet er skide farligt.

Det kan undre at man må bruge brandalarmer, der vist indeholder Americum. Der burde medfølge nogle inspektører i beskyttelsesdragter og dosimetre, som undersøgte strålingen, og en masse papir om hvad den er lavet af og hvordan alarmen bortskaffes.

det er flot at de kan maale 0,03 becquerel pr. kilo blandt alle de naturligt radioaktive kilder i honning.

maelkepulver til babyer indeholder ca. 250 becquerel pr. kilo (naturligt kalium-40).

maelkepulver til babyer indeholder ca. 250 becquerel pr. kilo (naturligt kalium-40)

Det kommer lidt an på formuleringen. K-40 giver ca 30 Bq per gram Kalium fordi K-40 udgør ca 117 ppm (resten er den stabile isotop af Kalium). Så det afhænger af hvor meget kalium der er i den enkelte type tørmælk. Det vil svinge fra 100 til 300 Bq. Til sammenligning er der ca 1/2 gram Kalium i en banan, hvilket er grunden til at en såkaldt BED (banana equivalent dose) er ca 15 bq.

Men stråling er ikke bare stråling, noget er værre end andet. Det vigtige er den optagne dosis (den udsendte dosis skal jo holdes op mod hvor hurtigt stoffet skylles ud af kroppen, hvor det opholder sig, hvor kraftig strålingen er og typen af stråling). Derfor er beregninger der har med skadevirkninger/forgiftninger med radioaktive materialer normalt opgjort i Sievert, som er langt mere brugbart end Bequerel (som fundamentalt set kun er antallet af atomer som henfalder, uanset type og hastighed). Det skriver artiklen bare ikke noget om.

En BED (altså en banan) giver en optagen dosis på 0,1 mcSv (10^-7 sievert). Men den er ikke rigtig kumulativ, idet Kalium udvaskes så der er en ret kort biologisk halveringstid for et ekstra optag. Man har normalt et par hundrede gram (som giver ca 6000 Bq) og spiser man en masse bananer, så vil opleve et kortvarigt peak; men det vil falde ned til basis i løbet af få dage. Det er i øvrigt forholdsvis svag beta stråling (skønt flere størrelsesordner kraftigere end den Tritium stråling der blev diskuteret løs herinde i sidste uge)

Sådan er det ikke nødvendigvis med Cæsium. Der er flere isotoper, herunder en stabil (Cs-133), som selvfølgelig er den mest almindelige og der er en med meget lang halveringstid (milliarder af år). Og så er der et par kedelige nogen med få års halveringstid. Og en masse superkorte nogen, som normalt kun ses i reaktorkerner og i bombesprængninger. Desværre nævner artiklen ikke et suk om hvad vi taler om. Det gør artiklen i Science heller ikke. Så vi ved ikke om de omtalte 0,03 henfald per sekund per kilo er et grimt CS-137 gamma henfald eller et ligegyldigt CS-135 beta henfald. Derfor må vi gætte ud fra oplysningen om at niveauet skulle have været 10 gange højere for 50 år siden (det må være noget med ca 3 halveringer med 15 år imellem). Det er mystisk fordi Cs-134 (som har 2 års halveringstid og er den tredielængste halveringstid) bliver stort set kun skabt i reaktorer (ikke i bomber) og Cs-137 (som er den næstlængste) har 30 års halveringstid. Jeg kan ikke udtænke en kombination som skulle give en tiendedel på 50 år...

Anyway. Cæsium opfører sig ret meget som Kalium i kroppen (den er anion i salte) og har en biologisk halveringstid på et par måneder, så reelt vil CS-137 være det eneste reelle problem. Lad os derfor antage at det hele er denne slemme isotop. Den har en LD50 på ca 50 mcg/kg kropsvægt svarende til ca 150 MBq/kg. Med 0,03 Bq/kg honning er LD50 for den honning således ca 5Tg/kg. Eller med andre ord en voksen mand skal spise 400 millioner tons af det for at have en fifty-fifty risiko for at dø af strålingen. Jeg gætter på at man er død mange gange af neonikotinoid inden man har spist 40 kilo på meget kort tid, så problemet med strålingen er nok ikke så stor...

så problemet med strålingen er nok ikke så stor...

... for menneskerne, ja.

Som jeg forstår det er forskeren mere interesseret i hvad det gør ved bierne ?

Sådan er det ikke nødvendigvis med Cæsium. Der er flere isotoper.... Og så er der et par kedelige nogen med få års halveringstid.... Desværre nævner artiklen ikke et suk om hvad vi taler om. Det gør artiklen i Science heller ikke.

Et link i sidstnævnte (linktekst: "roughly 870,000 radiocesium atoms per tablespoon") https://doi.org/10.1038/s41467-021-22081-8, fører til en hel artikel om emnet i Nature. Der er tale om 137Cs med halveringstid på 30.2 år, udsender betapartikler. Nedbrydningsproduktet 137Ba derfra har så et par min halveringstid og udsender gammastråler https://en.wikipedia.org/wiki/Caesium-137.

@ Michael Fos

Hvad søren blev der af "colo"?

Men hvordan producerer atomprøvesprængninger honning? For det står der faktisk i overskriften at de gør. Unge journalister burde måske notere sig, at ordenes rækkefælge i en sætning faktisk ikke er ligegyldig. Så meget burde de da have fået med af lærdom fra gymnasiet.

Men hvordan producerer atomprøvesprængninger honning? For det står der faktisk i overskriften at de gør.

En af mine egne kæpheste. Det er ikke ligegyldigt med ordene og rækkefølgen, men den havde jeg ikke set.

Men hvordan producerer atomprøvesprængninger honning? For det står der faktisk i overskriften at de gør

😂😆🤣

Det er ikke ligegyldigt med ordene og rækkefølgen

Enig, Svend.

En ofte set brøler er, "alle gør ikke" i stedet for "ikke alle gør", og lignende.

Men hvordan producerer atomprøvesprængninger honning?

Da jeg læste overskriften, var min første tanke:

“Hvorfor skulle honning fra atomprøvesprængninger ikke indeholde atomaffald?”

Hvad søren blev der af "colo"?

godt spørgsmål! 'fosset væk' måske? :)

Hvad søren blev der af "colo"?

godt spørgsmål! 'fosset væk' måske? :)

Moro?

Sgu gla' ve' vi ikk er familie, HH!

Et link i sidstnævnte (linktekst: "roughly 870,000 radiocesium atoms per tablespoon") https://doi.org/10.1038/s41467-021-22081-8, fører til en hel artikel om emnet i Nature

Først af alt: Tak, jeg havde slet ikke lagt mærke til det link :o) Nu ved vi så et det er Cs-137, det er ikke bare et gæt.

Dernæst lidt flere serviet-beregninger: En spiseske honning (21 gram) indeholder ca 10^25 atomer. Fra mine mjødfremstillingsdage kan jeg huske at honning indeholder 100-200 ppm Kalium. Det er således ca 10^21 kalium atomer og dermed ca 10^17 K-40 atomer. Cs-137 er rundt regnet 8 størrelsesordener mere aktivt end K-40; men der er 11 størrelsesordener flere K-40 atomer. Selv med en pessimistisk vurdering af molmængder mv vil strålingsdosis fra CS-137 faktisk være meget mindre end den naturlige dosis, så der vil end ikke være tale om en fordobling af en i forvejen uhyre beskeden dosis.

Jeg tror fortsat af alle de neonikotinoider vi sprøjter ud over biernes mad er et langt, langt større problem for både bier og mennesker end de radioisotoper vi kan spore...