Striden om kernekraft i den danske energiforsyning er igen blusset op på den politiske scene med Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh og klimaminister Dan Jørgensen (S) som de to kamphaner.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Hej Søren Holst Kjærsgård
Godt spørgsmål, når du har fundet ud af det så sig frem, vi er næsten interesseret.Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?
Du skal nok skynde dig, da VE, i modsætning til atomkraft, bliver billigere dag for dag.
Og vindkraftens generatorer yder jævnt hen kun omkring 20-30% af deres kapacitet. Det er heller ikke billigt.
@ SHK
Det er stadig forhold som er indregnet i sammenligningspriser inkl. LCoE ved de rapporter f.eks. IMF eller IEA laver. Og atomkraft er stadig dyrere ved danske forhold.
https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-costs-make-wind-solar-more-affordable/
Hej Jesper Ørsted
Jeg mener det er pudsigt er, at du altid må bringer kinisisk atomkraft på banen for at argumentere for en konkurrencedygtig pris og byggetid.Jeg gentager: Mener du kun at det er kineserne der kan opføre EPR værker (SOM ER ET FRANSK DESIGN!) til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?
Og det er især pudsigt, når du påstår at den eneste grund til at du nævner kinisisk atomkraft er nedenstående:
Når jeg nævner kinesisk og russisk kernekraft, er det fordi det er der man bygger kernekraft i dag. Kina står for opførslen af 17 af de 56 reaktorer der pt. er under opførsel.
Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?
Jeg har ikke set tal der tyder på at det skulle være blevet dyrere eller tage længere tid at bygge tilsvarende værker i Europa de sidste 40 år. Mit gæt er at det er blevet billigere men ikke ligeså meget billigere som strømmen er blevet det. Derfor problemet.
Og vindkraftens generatorer yder jævnt hen kun omkring 20-30% af deres kapacitet. Det er heller ikke billigt. Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?
Og her har termiske værker af enhver form en svaghed i at der pt skal bruges turbiner, varmevekslere, køling og store pumper der bare ikke er billige.
Til gengæld kan de levere som aftalt når der er brug for varen.
Jeg gentager: Mener du kun at det er kineserne der kan opføre EPR værker (SOM ER ET FRANSK DESIGN!) til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?
Problemet er lidt at hvis ikke man er et kommunistisk diktatur hvor prisen på den slags projekter er arbitrær bliver prisen på et akraftværk i dets nuværende form ikke konkurrencedygtigt.
Det der er brug for hvis akraft skal have en chance er enten applikationer hvor prisen ikke betyder noget eller man skal finde et design der kan bygges signifikant billigere.
Og her har termiske værker af enhver form en svaghed i at der pt skal bruges turbiner, varmevekslere, køling og store pumper der bare ikke er billige.
Jeg gentager: Mener du kun at det er kineserne der kan opføre EPR værker (SOM ER ET FRANSK DESIGN!) til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?Altså, du mener kun at kineserne kan bygge EPR-værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?</p>
<p>Det pudsige er, at du altid må bringer kinisisk atomkraft på banen for at argumentere for en konkurrencedygtig pris og byggetid.</p>
<p>Og det er især pudsigt, når du påstår at den eneste grund til at du nævner kinisisk atomkraft er nedenstående:</p>
<p>Når jeg nævner kinesisk og russisk kernekraft, er det fordi det er der man bygger kernekraft i dag. Kina står for opførslen af 17 af de 56 reaktorer der pt. er under opførsel.
Hej Jesper Ørsted
Det pudsige er, at du altid må bringer kinisisk atomkraft på banen for at argumentere for en konkurrencedygtig pris og byggetid.Altså, du mener kun at kineserne kan bygge EPR-værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?
Og det er især pudsigt, når du påstår at den eneste grund til at du nævner kinisisk atomkraft er nedenstående:
Når jeg nævner kinesisk og russisk kernekraft, er det fordi det er der man bygger kernekraft i dag. Kina står for opførslen af 17 af de 56 reaktorer der pt. er under opførsel.
Altså, du mener kun at kineserne kan bygge EPR-værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?@Jesper</p>
<p>Hvilket har meget lille relevans til danske eller europæiske forhold
Alstå, du påstår "VE er en sygdom" men evener ikke at forklare på hvilken måde?Er du ikke venlig at uddybe, Niels Abildgaard?</p>
<p>Nej. Det er umuligt indenfor restlevetiden
Nej. Det er umuligt indenfor restlevetiden.Er du ikke venlig at uddybe, Niels Abildgaard?
Jeg er ganske givet for langsom her.VE er en sygdom.
Er du ikke venlig at uddybe, Niels Abildgaard?
På hvilke(n) måde(r) kan VE opfattes som "en sygdom"?
Hej Niels Abildgaard
Før datid og datid. Stop med at leve i fortiden.Vind har ikke været på et liberalt marked indtil nu.</p>
<p>Der har været garanteret afsætning,PSO,gratis kabling. You name it.
Vindkraft er på et liberalt marked.
Nu er det ikke vindkraft, der har presset prisen op. Og du skal ikke forvente at vindmøller stopper produktionen, når prisen falder igen.Det har medført at energiprisen nu er så høj at vind kan undvære støtte.
Udover det er prisen ikke høj nok til atomkraft kan undvære støtte.
Vind har ikke været på et liberalt marked indtil nu.
Der har været garanteret afsætning,PSO,gratis kabling. You name it.
Det har medført at energiprisen nu er så høj at vind kan undvære støtte.
VE er en sygdom.
Hej Niels Abildgaard
En stats eneste ufravigelige opgave er Territorieforsvar,energiforsyning og havregryn. Værnepligt,forsyningspligt og Ota Solgryn. Vind kan ikke forpligtes.
Jeg mener et velfungerende liberalt marked skaber rigdom og velstand, et velfungerende liberalt elmarked kan fint levere forsyningssikkerhed, som det gør i dag.
Du plæderer for en afart af planøkonomi eller et privat monopol, som er de eneste markeder atomkraft er konkurrencedygtig på.
Vi har to væsentforskellige politiske og økonomiske standpunkter.
Og vi er tilbage til det pudsige i at Alex Vanopslagh formanden for Liberal Alliance, et parti hvor ordet "liberal" indgår i, går ind for en teknologi, der fordrer planøkonomi eller privat monopol.
Leverance til et frit marked er ikke "legaliseret misbrug af fælles midler", det er fri konkurrence.
En stats eneste ufravigelige opgave er Territorieforsvar,energiforsyning og havregryn. Værnepligt,forsyningspligt og Ota Solgryn. Vind kan ikke forpligtes.
Hej Niels Abildgaard
Leverance til et frit marked er ikke "legaliseret misbrug af fælles midler", det er fri konkurrence.er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.</p>
<p>Hvis mølleejerne får mere end værdien af det sparede brændsel på de værker, der tager jobbet de 71% af tiden, er det legaliseret misbrug af fælles midler.
Men hvis det er din mening, så taler du for planøkonomi eller privat monopol og vi er tilbage til det pudsige i at Alex Vanopslagh formanden Liberal Alliance, et parti hvor ordet "liberal" indgår i, går ind for en teknologi, der fordrer planøkonomi eller privat monopol.
er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.
Hvis mølleejerne får mere end værdien af det sparede brændsel på de værker, der tager jobbet de 71% af tiden, er det legaliseret misbrug af fælles midler.
Som resultat heraf har kineserne kunne bygge Taishan 1&2 EPR værkerne til en konkurrencedygtig pris på 7 år.
@Jesper
Hvilket har meget lille relevans til danske eller europæiske forhold
Dumhed? Det hedder "udviklingsomkostninger". Som resultat heraf har kineserne kunne bygge Taishan 1&2 EPR værkerne til en konkurrencedygtig pris på 7 år.Siemens og Areva. Den dumhed gør de nu nok kun en gang ..
Forskellen er, at vindmøllerne får statstøtte via PSO, det gør OL3 ikke. Den er finansieret af Areva (da det var en prototype/pilotprojekt) og TVO, energiselskabet i Finland. Liberalisme, du ved.Forskellen på din og og min uvidenhed er at jeg er ligeglad.</p>
<p>I modsætning til Olkiluoto 3, hvor en god del er betalt af skateydere, er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.</p>
<p>Liberalisme, du ved.
I modsætning til Olkiluoto 3, hvor en god del er betalt af skateydere
- Siemens og Areva. Den dumhed gør de nu nok kun en gang ...
Hej Niels Abildgaard
Forskellen på din og og min uvidenhed er at jeg er ligeglad.Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?</p>
<p>Det var dog et ringe billede for at sløre din uvidenhed.
I modsætning til Olkiluoto 3, hvor en god del er betalt af skateydere, er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.
Liberalisme, du ved.
Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?
Det var dog et ringe billede for at sløre din uvidenhed.
Finland har ca 3GW hydro og ikke rigtig mulighed for mere
På et tidspunkt i 2019 havde de 2,3GW vind som lavede 5,987GWh dvs svarende til fuldt skrald i 2603 timer eller ca 29% af tiden.
Den samme hydro erzatz kan man opnå ved at købe et lidt for stort KK og derfor kan prisen for disse 2.3GW finsk vindmølleri sikkert være interessant diskussionsgrundlag.
Energistyrelsen. Men emnet har også været debatteret flere gange før her på ing.dk. <a href="https://ing.dk/artikel/6-mw-vindmoelle-bet..">https://ing.dk/artikel/6-…;.
@Jakob
Artiklen du henviser til nævner ingen tal på en V90-3.0, men til gengæld nogle Siems møller og en Vestas V112-3.0.
Og tallene kommer ikke fra Energistyrelsen, men fra Siemens og Vestas……..
Og hvor har du dine tal om V90 møllen fra? - Vestas?
@ Thomas
Energistyrelsen. Men emnet har også været debatteret flere gange før her på ing.dk. https://ing.dk/artikel/6-mw-vindmoelle-betaler-sig-energimaessigt-tilbage-33-gange-172542
Forfatteren (James Conca) er ansat/finansieret af atomindustrien?
@Jakob
Og hvor har du dine tal om V90 møllen fra? - Vestas?
</p>
<p>Det kommer selvfølgelig med en omkostning at købe forskellige anlæg.</p>
<p>
Ligesom 82 stk IC4
Det er samme slags høveder der skal købe KK
Løsningen er at udlicitere det til US Navy eller russerne
Hej Niels Abildgaard
Hvad ved jeg?Hvad er det nu vindhyppighed/møllekapacitetsfaktor er i Finland? +25%? Og hvad kostede det grimme skrammel ?Slag på tasken?
Det er private selskaber, der ikke får tilskud af staten og sælger på et frit marked.
Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?
Hej Niels Abildgaard
Det er fint du anerkender premissen, det er ikke lykkedes for de fleste af dine med atomkraftagitarorer.Hvad hjælper det, hvis en fejl på et værk, gør at man lukker de andre af sikkerhedshensyn?</p>
<p>Man kan jo lade være med at købe 10 ens til at starte med.
Det kommer selvfølgelig med en omkostning at købe forskellige anlæg.
Tabellen ovenfor viser hovedtal for kerne- og vindkraft i Finland og 14 Vesteuropæiskle lande i 1. kvartal 2020, baserede på timetal. Man skal virkeligt være talblind for ikke at kunne se forskel på en ydelse der for KK i vesteuropa varierer kontrollabelt mellem 57 og 94 GW og for vind ukontrollabelt mellem 16,7 og 110,8 GW. Back-up problemet for vindkraft må være størrelsesordener større end for kernekraft. Og et eller andet må dette jo koste.</p>
<p>
@ SHK
Jeg tror faktisk du er ved at blive talblid. For det lader som du vedvarende kun tager den ene del at ligningen med. Der er snart rigtig mange gange herinde lavet regnestykket for dig hvad vindkaft koster inkl. back-up. De fleste store internationale organisationer har også lavet regnestykket. Og resultatet er stadig det samme - i et energisystem som det danske, med de muligheder vi har, så er de nuværende atomkraftteknologier ikke konkurrencedygtige. Du kan også se det på verdensplan, hvor atomkraft stagnerer og vind/sol nærmest vokser eksponeltielt. https://www.bp.com/content/dam/bp/business-sites/en/global/corporate/pdfs/energy-economics/statistical-review/bp-stats-review-2021-full-report.pdf
Hvad hjælper det, hvis en fejl på et værk, gør at man lukker de andre af sikkerhedshensyn?
Man kan jo lade være med at købe 10 ens til at starte med. Desuden kan man have mange 1kW gasfyrede kraftvarmeanlæg .Så kan de tilbageværende vindmøller også gøre lidt nytte når det lufter. Energi er vigtigt og dem der magter KK vinder.
I 1990'erne var der installeret lidt over 12 GW i Danmark, til at klare et maksimalt effekttræk på 5-6 GW... 10-15 % kan ikke være nok, hvis man har under 20 reaktorerne.... Og slet ikke i et land som Danmark, der er delt i to nærmest uafhængige områder...
Hov hov Du snyder Der var lige blevet installeret barmarksværker og vindmøller
https://ing.dk/artikel/atom-strid-paa-borgen-253088#comment-1049576Hvad hjælper det, hvis en fejl på et værk, gør at man lukker de andre af sikkerhedshensyn?
Hvad hjælper det, hvis en fejl på et værk, gør at man lukker de andre af sikkerhedshensyn?Back-up problemet for vindkraft må være størrelsesordener større end for kernekraft. Og et eller andet må dette jo koste.
Tabellen ovenfor viser hovedtal for kerne- og vindkraft i Finland og 14 Vesteuropæiskle lande i 1. kvartal 2020, baserede på timetal. Man skal virkeligt være talblind for ikke at kunne se forskel på en ydelse der for KK i vesteuropa varierer kontrollabelt mellem 57 og 94 GW og for vind ukontrollabelt mellem 16,7 og 110,8 GW. Back-up problemet for vindkraft må være størrelsesordener større end for kernekraft. Og et eller andet må dette jo koste.
PS. Der er en fejl i tabllen oven for. Minimumsydelsen for de finske kernekraftværker var ikke 2773 MW men 1889 MW.
Regnskaber
Kunne vi ikke bare få nogle regnskaber. Der må da foreligge gennemskuelige tal for, hvad det har kostet at bygge vore to seneste havvindmøller, HOrnsrev 3 og Kriegersflak.
. Finlande 1. kvartal 2020. MW
...............................................KK............ Vind
Middel............................. 2773 .........1130
Maks............................... 2803 .........1994
Min.................................... 2773 .............64
Stdafv...................................120 ...........516
Stdafv % af middel ...................4............. 46
14 Lande i Vesteuropa i 1. kvartal 2020, GW
..............................................KK............ Vind
Middel............................. 83,5 .........63,4
Maks............................... 94,6..........110,8.
Min.................................... 57,5 .............16,7
Stdafv...................................7,1.. ...........19,2
Stdafv % af middel ..................8............. 30
Kunne vi ikke bare få nogle regnskaber. Der må da foreligge gennemskuelige tal for, hvad det har kostet at bygge vore to seneste havvindmøller, HOrnsrev 3 og Kriegersflak.
. Finlande 1. kvartal 2020. MW
KK Vind
Middel 2773 1130
Maks 2803 1994
Min 1889 64
Stdafv 120 516
Stdafv % af middel 4 46
14 Lande i Vesteuropa i 1. kvartal 2020, GW
KK Vind
Middel 83,5 63,3
Maks 94,6 110,7
Min 57,5 16,7
Stdafv 7,1 19,2
Stdafv % af middel 8 30
Hvad så når 5-6 er af samme konstruktion, og en fejl der lukker dem alle opstår?Hvis vi har 10KK og de 9 kan dække maksimal belastning
I 1990'erne var der installeret lidt over 12 GW i Danmark, til at klare et maksimalt effekttræk på 5-6 GW... 10-15 % kan ikke være nok, hvis man har under 20 reaktorerne.... Og slet ikke i et land som Danmark, der er delt i to nærmest uafhængige områder...I de gode gamle dage med store dampkedler og dieselmotorer diskuteredes det om der skulle være 10 eller 15% overkapacitet. Hvis vi har 10KK og de 9 kan dække maksimal belastning er det vel det samme.
Hvad vil du gøre med kun 10 reaktorerne, hvis en bliver fejlramt mens en anden er ude til planlagt vedligehold???
Det giver mening af sammenligne kr/MWh. Og med så billig energi, så er der masser af råderum til driftstimer til back-up, der alligevel skal stå klar, i begge tilfælde.
Sludder og vrøvl
I de gode gamle dage med store dampkedler og dieselmotorer diskuteredes det om der skulle være 10 eller 15% overkapacitet. Hvis vi har 10KK og de 9 kan dække maksimal belastning er det vel det samme.
Vindmøller er noget andet ved vindstille.
Det er glædeligt for vindmølleejere at gasprisen er så høj som den er.
Samfundsværdien af vindstrøm er kun prisen på det brændstof den sparer.
Den høje pris er desværre en katastrofe for resten af samfundet.
Nå ja, selvfølgelig. Det understøtter jo ikke din version af sandheden.
@ Thomas
Forfatteren (James Conca) er ansat/finansieret af atomindustrien?
Landvindmøller producerer energi med en kapacitetsfaktor på omkring 30%, så det giver ikke mening at sammenligne det direkte med et atomkraftværk.</p>
<p>Billig elektricitet er ikke en skid værd, hvis det ikke er tilgængeligt når man skal bruge det, og det er det prisen på vindenergi afspejler.
Det giver mening af sammenligne kr/MWh. Og med så billig energi, så er der masser af råderum til driftstimer til back-up, der alligevel skal stå klar, i begge tilfælde.
Og der er noget, som tyder på, at det ikke er et forbigående fænomen. Vindhastighederne er generelt faldende over Nordeuropa.
Den slags kan du fremlægge på Klimarealisme.dk, men næppe her.
Bag betalingsvæg :(
Det virker fint hos mig, også uden at betale.
Men der er også andre sites, der skriver om det.
Og i samme periode installede finnerne ca dobbelt op på vindkraft.
Hvad er det nu vindhyppighed/møllekapacitetsfaktor er i Finland? +25%? Og hvad kostede det grimme skrammel ?Slag på tasken?
Du nåede nok ikke til side 7, hvor du kan se prisen for atomkraft ved forskellige kapacitetsfaktorer. Med en endog meget optimistisk antagelse med 50% kapacitetsfoktor, når prisen for atomkraft over 100 $/MWh. Eller mere end 30$/MWh dyrere end vind.
@Jakob
Er vindenergi “ dispatchable”?
Og så skriver IEA stadig, at jo større en andel sol og vindenergi udgør af et energisystem, jo mindre værdi tilføjer det.
Det kan kun betegnes som en meget tvivlsom kilde
@Jakob
Nå ja, selvfølgelig. Det understøtter jo ikke din version af sandheden.
For en V90 3 MW vindmølle – som er en af de mest benyttede i de seneste år udbygning i Danmark – er den energimæssige ”tilbagebetalingstid” på henholdsvis 6,7 og 8,3 måneder ved en henholdsvis god og medium vindressource. Dermed kan møllen energimæssigt tjene sig selv hjem henholdsvis 36 og 29 gange. Samtidig med at den producerer til en samlet langt lavere pris end de nuværende atomkraftteknologier vil kunne i Danmark.
Landvindmøller producerer energi med en kapacitetsfaktor på omkring 30%, så det giver ikke mening at sammenligne det direkte med et atomkraftværk.
Billig elektricitet er ikke en skid værd, hvis det ikke er tilgængeligt når man skal bruge det, og det er det prisen på vindenergi afspejler.
Du kommer så også lige med det forbehold, at der skal være vind nok, for at tallene holder. Den sidste års tid har der langt fra været vind nok, hvilket også har været en medvirkende faktor til de høje priser på energi vi ser lige nu.
https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-sommer-faar-energipriserne-til-at-stige
Og der er noget, som tyder på, at det ikke er et forbigående fænomen. Vindhastighederne er generelt faldende over Nordeuropa.
https://www.ft.com/content/d53b5843-dbe0-4724-8adf-75c66127ea80
Hej Søren Holst Kjærsgård
Hvilket vel så er en lille slat billigere end Oulkiluoto III, plus man udviklede en del af løsningen på klimakrisen og skabte et eksporteventyr.I de efterfølgende omtrent 50 år har vi for et ukendt beløb, men i hvert fald langt over 100 milliarder kroner opbygget et vindsystem, der i perioden januar til november 2020 ydede i gennemsnit 1867 MW.
Og i samme periode installede finnerne ca dobbelt op på vindkraft.</p>
<p>Finnerne har brugt over 15 år til at bygge Oulkiluoto III, der vil yde ca. 1500 MW. Prisen et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner.
Købt i et uliberalt planøkonimisk land, hvilket bringer os tilbge til hvorfor Liberal Alliance synes det er vejen frem.Og deres næste reaktor bliver russisk, væsentligt billigere og med en væsentligt kortere opførelsestid.
Folk, der forholde sig til fakta.Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre?
Sjovt, at du lige henviser til IEA.</p>
<p>I den IEA rapport du linker til, skriver de bla:
@ Thomas
Du nåede nok ikke til side 7, hvor du kan se prisen for atomkraft ved forskellige kapacitetsfaktorer. Med en endog meget optimistisk antagelse med 50% kapacitetsfoktor, når prisen for atomkraft over 100 $/MWh. Eller mere end 30$/MWh dyrere end vind.
Med hensyn til energi og materialeforbrug er atomkraft bare langt mere effektivt end vind. Kigger vi på EROI (Energy Returned on Investment) slår atomkraft alle andre energikilder.
@ Thomas
Det kan kun betegnes som en meget tvivlsom kilde. For en V90 3 MW vindmølle – som er en af de mest benyttede i de seneste år udbygning i Danmark – er den energimæssige ”tilbagebetalingstid” på henholdsvis 6,7 og 8,3 måneder ved en henholdsvis god og medium vindressource. Dermed kan møllen energimæssigt tjene sig selv hjem henholdsvis 36 og 29 gange. Samtidig med at den producerer til en samlet langt lavere pris end de nuværende atomkraftteknologier vil kunne i Danmark.
Det dokumenterer store internationale organisationer som IMF og IEA. <a href="https://www.iea.org/reports/projected-cost..">https://www.iea.org/repor…;. eller. <a href="https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c..">https://blogs.imf.org/201…;.
@Jakob
Sjovt, at du lige henviser til IEA.
I den IEA rapport du linker til, skriver de bla:
“ The result of IEA’s value adjusted LCOE (VALCOE) metric show however, that the system value of variable renewables such as wind and solar decreases as their share in the power supply increases.”
Så jo større del sol og vind udgør af et elsystem, jo mindre værdi tilføjer de elsystemet.
De skriver endvidere:
“ Nuclear thus remains the dispatchable low-carbon technology with the lowest expected costs in 2025. ”
Så hvis vi i fremtiden skal have en energikilde med lavt CO2 udslip, og der er tilgængelig, når vi skal bruge energien, skal vi have atomkraft.
Eller cirka samme kapacitetsfaktor, som atomkraft ville opnå, hvis der skulle ydes 100% af behovet.
Det er noget pladder at sammenligne kapacitets faktorer.Tilgængelighed er mere relevant.
Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre?
@SHK
Det dokumenterer store internationale organisationer som IMF og IEA.https://www.iea.org/reports/projected-costs-of-generating-electricity-2020?fbclid=IwAR0Newy3W3Nen0vEM3Mzf-sCMHNqO2qxxBTUOSJCG45bPWTeQFGEZgHp4zs eller. https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-costs-make-wind-solar-more-affordable/
Horns Rev 3 indviet i 2018 med sine 49 stk 8,3 MW møller ydede i samme periode 35,7%, 45,8% og 32,2% af sin nominelle kapacitet.
Eller cirka samme kapacitetsfaktor, som atomkraft ville opnå, hvis der skulle ydes 100% af behovet.
Det danske vindmølleæventyr startede ca. 1975 med forbryderen Amdi Pedersens mølle i Tvind.
I de efterfølgende omtrent 50 år har vi for et ukendt beløb, men i hvert fald langt over 100 milliarder kroner opbygget et vindsystem, der i perioden januar til november 2020 ydede i gennemsnit 1867 MW.
Den nybyggede Krigers Flak vindmøllepark med 607 GW nominel kapacitet kom til fra ca. juli i år. Hvad har den iøvrigt kostet? De siger jo, at strømmen fra den er billig. Så nogen må jo kunne besvare spørgsmålet.
I år har vindmøllerne frem til udgangen af november ydet i gennemsnit 1738 MW. 93% af ydelsen i samme periode sidste år. Og varierende aldeles ukontrollabelt mellem 55 MW og 5459 MW. Mellem 1,1 % og 155% af det øjeblikkelige strømforbrug.
Dog ifølge Energiministeren med den indbyggede fordel, at mølleydelse lettere kan reguleres nedad end atomkraft. Herrre Jemini!
Finnerne har brugt over 15 år til at bygge Oulkiluoto III, der vil yde ca. 1500 MW. Prisen et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner. Og deres næste reaktor bliver russisk, væsentligt billigere og med en væsentligt kortere opførelsestid.
Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre? Er der stadig ingen, der er i stand til at oplyse, hvad Kriegers Flaks nominelle 607 MW har kostet? Inklusive ilandføring og tilslutning til nettet.
I månederne juli, august og september ydede krigers Flaks 72 stk 8,4 MW møller henholdsvis 31%, 39% og 36% af den nominelle kapacitet.
Horns Rev 3 indviet i 2018 med sine 49 stk 8,3 MW møller ydede i samme periode 35,7%, 45,8% og 32,2% af sin nominelle kapacitet.
I juni ydede HOrns Rev III 25 % af sin nominelle kapacitet og i februar 66 %. Energiministeren burde interessere sig lidt mere for reguleringsteknik. Og også de industrifolk, der går ind for vindkraft.
Vi har haft den før - meget af materialeforbruget til KK er cement/ beton, som i bedste fald kan nedbrydes til opfyldsmateriale.
Beton bruges også til vindmøller, det er jo ikke alle møller, som sættes op ude på havet.
Det store materialeforbrug i vindmøller er selve tårnene, som er nemt at demontere, smelte og valse til nye plader.</p>
<p>Herved spares 70-80% af energien i f.t. ny jernmalm
Stålet skal stadig udvindes, og der skal bruges rigtig meget af det med alle de vindmøller politikerne er så ivrige for at sætte op, og der vil stadigvæk bruges en del energi på at genanvende det.
Designlevetiden for en atomreaktor er mindst 2-3 gange højere, end for en vindmølle, så den skal igennem langt færre genanvendelses cyklusser over tid.
Når det rulles ud til plader igen, benyttes der der i øvrigt radioaktive kilder, lavet i en atomreaktor, såsom Americium-241, til at sikre at pladerne har den rette tykkelse.
Statsstøtten til atomkraft i Kina er markant højere end til vind. Materialeforbruget til atomkraft er markant højere end i forhold til vind. Vindmøller tjener energiforbruget til etableringen hjem cirka 10 gange hurtigere en atomkraft Så ingen tvivl om at atomkraft igen vil blive ramt meget hårdere
@Jakob
Nu snakker vi jo ikke om, at bygge atomkraftværker i Kina, men om atomkraftværker og vindmølleparker i Europa. I øvrigt bygges der nok ikke så meget i Kina uden at staten ( det kinesiske kommunistparti )er indblandet.
Med hensyn til energi og materialeforbrug er atomkraft bare langt mere effektivt end vind. Kigger vi på EROI (Energy Returned on Investment) slår atomkraft alle andre energikilder.
https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2015/02/11/eroi-a-tool-to-predict-the-best-energy-mix/amp/
Hej Thomas Anderskov
Endnu et eksempel på VE værende på et liberalt marked med fri konkurrence.De faldende priser på vindmøller har medført at vindmøllebranchens underlevenradører er presset på indtjeningenog en del har røde tal på bundlinjen og andre har allerede måttet dreje nøglen om.
Atomkraftproducenter er ofte "to big to fail".