Atom-strid på Borgen

Plus21. december 2021 kl. 15:42104
Atom-strid på Borgen
Illustration: Ulrik Jantzen/Liberal Alliance.
Formanden for Liberal Alliance har ikke opgivet håbet om, at kernekraft fremover skal spille en rolle i den danske energiforsyning. Klimaminister Dan Jørgensen afviser tanken.
Artiklen er ældre end 30 dage

Striden om kernekraft i den danske energiforsyning er igen blusset op på den politiske scene med Liberal Alliances formand Alex Vanopslagh og klimaminister Dan Jørgensen (S) som de to kamphaner.

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
104 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
104
28. december 2021 kl. 12:27

Hej Søren Holst Kjærsgård

Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?

Godt spørgsmål, når du har fundet ud af det så sig frem, vi er næsten interesseret.

Du skal nok skynde dig, da VE, i modsætning til atomkraft, bliver billigere dag for dag.

103
28. december 2021 kl. 05:00
102
27. december 2021 kl. 23:09

Hej Jesper Ørsted

Jeg gentager: Mener du kun at det er kineserne der kan opføre EPR værker (SOM ER ET FRANSK DESIGN!) til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?

Jeg mener det er pudsigt er, at du altid må bringer kinisisk atomkraft på banen for at argumentere for en konkurrencedygtig pris og byggetid.

Og det er især pudsigt, når du påstår at den eneste grund til at du nævner kinisisk atomkraft er nedenstående:

Når jeg nævner kinesisk og russisk kernekraft, er det fordi det er der man bygger kernekraft i dag. Kina står for opførslen af 17 af de 56 reaktorer der pt. er under opførsel.

101
27. december 2021 kl. 20:00

Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?

Jeg har ikke set tal der tyder på at det skulle være blevet dyrere eller tage længere tid at bygge tilsvarende værker i Europa de sidste 40 år. Mit gæt er at det er blevet billigere men ikke ligeså meget billigere som strømmen er blevet det. Derfor problemet.

100
27. december 2021 kl. 18:49

Og vindkraftens generatorer yder jævnt hen kun omkring 20-30% af deres kapacitet. Det er heller ikke billigt. Iøvrigt er det et stadigt ubesvaret spørgsmål, hvorfor det i dag i Europa tager meget længere tid og koster langt mere at bygge et atomkraftværk end for 40 år siden? Det skulle ikke være fordi vi har fået mange flere bureaukrater?

98
27. december 2021 kl. 10:33

Jeg gentager: Mener du kun at det er kineserne der kan opføre EPR værker (SOM ER ET FRANSK DESIGN!) til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?

Problemet er lidt at hvis ikke man er et kommunistisk diktatur hvor prisen på den slags projekter er arbitrær bliver prisen på et akraftværk i dets nuværende form ikke konkurrencedygtigt.

Det der er brug for hvis akraft skal have en chance er enten applikationer hvor prisen ikke betyder noget eller man skal finde et design der kan bygges signifikant billigere.

Og her har termiske værker af enhver form en svaghed i at der pt skal bruges turbiner, varmevekslere, køling og store pumper der bare ikke er billige.

96
25. december 2021 kl. 12:41

Hej Jesper Ørsted

Altså, du mener kun at kineserne kan bygge EPR-værker til en rimelig pris og indenfor en rimelig tidsramme?

Det pudsige er, at du altid må bringer kinisisk atomkraft på banen for at argumentere for en konkurrencedygtig pris og byggetid.

Og det er især pudsigt, når du påstår at den eneste grund til at du nævner kinisisk atomkraft er nedenstående:

Når jeg nævner kinesisk og russisk kernekraft, er det fordi det er der man bygger kernekraft i dag. Kina står for opførslen af 17 af de 56 reaktorer der pt. er under opførsel.

92
25. december 2021 kl. 09:23

VE er en sygdom.

Jeg er ganske givet for langsom her.

Er du ikke venlig at uddybe, Niels Abildgaard?

På hvilke(n) måde(r) kan VE opfattes som "en sygdom"?

91
25. december 2021 kl. 09:07

Hej Niels Abildgaard

Vind har ikke været på et liberalt marked indtil nu.</p>
<p>Der har været garanteret afsætning,PSO,gratis kabling. You name it.

Før datid og datid. Stop med at leve i fortiden.

Vindkraft er på et liberalt marked.

Det har medført at energiprisen nu er så høj at vind kan undvære støtte.

Nu er det ikke vindkraft, der har presset prisen op. Og du skal ikke forvente at vindmøller stopper produktionen, når prisen falder igen.

Udover det er prisen ikke høj nok til atomkraft kan undvære støtte.

90
25. december 2021 kl. 08:59

Vind har ikke været på et liberalt marked indtil nu.

Der har været garanteret afsætning,PSO,gratis kabling. You name it.

Det har medført at energiprisen nu er så høj at vind kan undvære støtte.

VE er en sygdom.

89
25. december 2021 kl. 08:26

Hej Niels Abildgaard

En stats eneste ufravigelige opgave er Territorieforsvar,energiforsyning og havregryn. Værnepligt,forsyningspligt og Ota Solgryn. Vind kan ikke forpligtes.

Jeg mener et velfungerende liberalt marked skaber rigdom og velstand, et velfungerende liberalt elmarked kan fint levere forsyningssikkerhed, som det gør i dag.

Du plæderer for en afart af planøkonomi eller et privat monopol, som er de eneste markeder atomkraft er konkurrencedygtig på.

Vi har to væsentforskellige politiske og økonomiske standpunkter.

Og vi er tilbage til det pudsige i at Alex Vanopslagh formanden for Liberal Alliance, et parti hvor ordet "liberal" indgår i, går ind for en teknologi, der fordrer planøkonomi eller privat monopol.

87
25. december 2021 kl. 07:13

Hej Niels Abildgaard

er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.</p>
<p>Hvis mølleejerne får mere end værdien af det sparede brændsel på de værker, der tager jobbet de 71% af tiden, er det legaliseret misbrug af fælles midler.

Leverance til et frit marked er ikke "legaliseret misbrug af fælles midler", det er fri konkurrence.

Men hvis det er din mening, så taler du for planøkonomi eller privat monopol og vi er tilbage til det pudsige i at Alex Vanopslagh formanden Liberal Alliance, et parti hvor ordet "liberal" indgår i, går ind for en teknologi, der fordrer planøkonomi eller privat monopol.

85
24. december 2021 kl. 17:44

Som resultat heraf har kineserne kunne bygge Taishan 1&2 EPR værkerne til en konkurrencedygtig pris på 7 år.

@Jesper

Hvilket har meget lille relevans til danske eller europæiske forhold

83
24. december 2021 kl. 17:24

Forskellen på din og og min uvidenhed er at jeg er ligeglad.</p>
<p>I modsætning til Olkiluoto 3, hvor en god del er betalt af skateydere, er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.</p>
<p>Liberalisme, du ved.

Forskellen er, at vindmøllerne får statstøtte via PSO, det gør OL3 ikke. Den er finansieret af Areva (da det var en prototype/pilotprojekt) og TVO, energiselskabet i Finland. Liberalisme, du ved.

81
24. december 2021 kl. 17:05

Hej Niels Abildgaard

Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?</p>
<p>Det var dog et ringe billede for at sløre din uvidenhed.

Forskellen på din og og min uvidenhed er at jeg er ligeglad.

I modsætning til Olkiluoto 3, hvor en god del er betalt af skateydere, er de finske vindmøller betalt af private investorer, som planlægger en forretning på et frit marked.

Liberalisme, du ved.

80
24. december 2021 kl. 13:26

Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?

Det var dog et ringe billede for at sløre din uvidenhed.

Finland har ca 3GW hydro og ikke rigtig mulighed for mere

På et tidspunkt i 2019 havde de 2,3GW vind som lavede 5,987GWh dvs svarende til fuldt skrald i 2603 timer eller ca 29% af tiden.

Den samme hydro erzatz kan man opnå ved at købe et lidt for stort KK og derfor kan prisen for disse 2.3GW finsk vindmølleri sikkert være interessant diskussionsgrundlag.

74
24. december 2021 kl. 08:51

Hej Niels Abildgaard

Hvad er det nu vindhyppighed/møllekapacitetsfaktor er i Finland? +25%? Og hvad kostede det grimme skrammel ?Slag på tasken?

Hvad ved jeg?

Det er private selskaber, der ikke får tilskud af staten og sælger på et frit marked.

https://www.iea.org/policies/6539-finland-tender-based-feed-in-premium-scheme-for-renewable-power-generation-301220101396

Nægter du, at drikke mælk, hvis du ikke får, at vide hvad den grimme ko har af kapacitetsfaktor eller hvad den koster?

72
24. december 2021 kl. 05:40

Tabellen ovenfor viser hovedtal for kerne- og vindkraft i Finland og 14 Vesteuropæiskle lande i 1. kvartal 2020, baserede på timetal. Man skal virkeligt være talblind for ikke at kunne se forskel på en ydelse der for KK i vesteuropa varierer kontrollabelt mellem 57 og 94 GW og for vind ukontrollabelt mellem 16,7 og 110,8 GW. Back-up problemet for vindkraft må være størrelsesordener større end for kernekraft. Og et eller andet må dette jo koste.</p>
<p>

@ SHK

Jeg tror faktisk du er ved at blive talblid. For det lader som du vedvarende kun tager den ene del at ligningen med. Der er snart rigtig mange gange herinde lavet regnestykket for dig hvad vindkaft koster inkl. back-up. De fleste store internationale organisationer har også lavet regnestykket. Og resultatet er stadig det samme - i et energisystem som det danske, med de muligheder vi har, så er de nuværende atomkraftteknologier ikke konkurrencedygtige. Du kan også se det på verdensplan, hvor atomkraft stagnerer og vind/sol nærmest vokser eksponeltielt. https://www.bp.com/content/dam/bp/business-sites/en/global/corporate/pdfs/energy-economics/statistical-review/bp-stats-review-2021-full-report.pdf

67
24. december 2021 kl. 00:26

Tabellen ovenfor viser hovedtal for kerne- og vindkraft i Finland og 14 Vesteuropæiskle lande i 1. kvartal 2020, baserede på timetal. Man skal virkeligt være talblind for ikke at kunne se forskel på en ydelse der for KK i vesteuropa varierer kontrollabelt mellem 57 og 94 GW og for vind ukontrollabelt mellem 16,7 og 110,8 GW. Back-up problemet for vindkraft må være størrelsesordener større end for kernekraft. Og et eller andet må dette jo koste.

PS. Der er en fejl i tabllen oven for. Minimumsydelsen for de finske kernekraftværker var ikke 2773 MW men 1889 MW.

66
24. december 2021 kl. 00:15

Regnskaber

Kunne vi ikke bare få nogle regnskaber. Der må da foreligge gennemskuelige tal for, hvad det har kostet at bygge vore to seneste havvindmøller, HOrnsrev 3 og Kriegersflak.

. Finlande 1. kvartal 2020. MW

...............................................KK............ Vind

Middel............................. 2773 .........1130

Maks............................... 2803 .........1994

Min.................................... 2773 .............64

Stdafv...................................120 ...........516

Stdafv % af middel ...................4............. 46

14 Lande i Vesteuropa i 1. kvartal 2020, GW

..............................................KK............ Vind

Middel............................. 83,5 .........63,4

Maks............................... 94,6..........110,8.

Min.................................... 57,5 .............16,7

Stdafv...................................7,1.. ...........19,2

Stdafv % af middel ..................8............. 30

65
24. december 2021 kl. 00:04

Kunne vi ikke bare få nogle regnskaber. Der må da foreligge gennemskuelige tal for, hvad det har kostet at bygge vore to seneste havvindmøller, HOrnsrev 3 og Kriegersflak.

. Finlande 1. kvartal 2020. MW

                                                  KK                          Vind
                                                  

Middel 2773 1130

Maks 2803 1994

Min 1889 64

Stdafv 120 516

Stdafv % af middel 4 46

14 Lande i Vesteuropa i 1. kvartal 2020, GW KK Vind Middel 83,5 63,3 Maks 94,6 110,7 Min 57,5 16,7
Stdafv 7,1 19,2 Stdafv % af middel 8 30

63
23. december 2021 kl. 23:17

I de gode gamle dage med store dampkedler og dieselmotorer diskuteredes det om der skulle være 10 eller 15% overkapacitet. Hvis vi har 10KK og de 9 kan dække maksimal belastning er det vel det samme.

I 1990'erne var der installeret lidt over 12 GW i Danmark, til at klare et maksimalt effekttræk på 5-6 GW... 10-15 % kan ikke være nok, hvis man har under 20 reaktorerne.... Og slet ikke i et land som Danmark, der er delt i to nærmest uafhængige områder...

Hvad vil du gøre med kun 10 reaktorerne, hvis en bliver fejlramt mens en anden er ude til planlagt vedligehold???

62
23. december 2021 kl. 22:56

Det giver mening af sammenligne kr/MWh. Og med så billig energi, så er der masser af råderum til driftstimer til back-up, der alligevel skal stå klar, i begge tilfælde.

Sludder og vrøvl

I de gode gamle dage med store dampkedler og dieselmotorer diskuteredes det om der skulle være 10 eller 15% overkapacitet. Hvis vi har 10KK og de 9 kan dække maksimal belastning er det vel det samme.

Vindmøller er noget andet ved vindstille.

Det er glædeligt for vindmølleejere at gasprisen er så høj som den er.

Samfundsværdien af vindstrøm er kun prisen på det brændstof den sparer.

Den høje pris er desværre en katastrofe for resten af samfundet.

61
23. december 2021 kl. 22:36

Nå ja, selvfølgelig. Det understøtter jo ikke din version af sandheden.

@ Thomas

Forfatteren (James Conca) er ansat/finansieret af atomindustrien?

Landvindmøller producerer energi med en kapacitetsfaktor på omkring 30%, så det giver ikke mening at sammenligne det direkte med et atomkraftværk.</p>
<p>Billig elektricitet er ikke en skid værd, hvis det ikke er tilgængeligt når man skal bruge det, og det er det prisen på vindenergi afspejler.

Det giver mening af sammenligne kr/MWh. Og med så billig energi, så er der masser af råderum til driftstimer til back-up, der alligevel skal stå klar, i begge tilfælde.

Og der er noget, som tyder på, at det ikke er et forbigående fænomen. Vindhastighederne er generelt faldende over Nordeuropa.

Den slags kan du fremlægge på Klimarealisme.dk, men næppe her.

58
23. december 2021 kl. 22:02
56
23. december 2021 kl. 21:42

Det kan kun betegnes som en meget tvivlsom kilde

@Jakob

Nå ja, selvfølgelig. Det understøtter jo ikke din version af sandheden.

For en V90 3 MW vindmølle – som er en af de mest benyttede i de seneste år udbygning i Danmark – er den energimæssige ”tilbagebetalingstid” på henholdsvis 6,7 og 8,3 måneder ved en henholdsvis god og medium vindressource. Dermed kan møllen energimæssigt tjene sig selv hjem henholdsvis 36 og 29 gange. Samtidig med at den producerer til en samlet langt lavere pris end de nuværende atomkraftteknologier vil kunne i Danmark.

Landvindmøller producerer energi med en kapacitetsfaktor på omkring 30%, så det giver ikke mening at sammenligne det direkte med et atomkraftværk.

Billig elektricitet er ikke en skid værd, hvis det ikke er tilgængeligt når man skal bruge det, og det er det prisen på vindenergi afspejler.

Du kommer så også lige med det forbehold, at der skal være vind nok, for at tallene holder. Den sidste års tid har der langt fra været vind nok, hvilket også har været en medvirkende faktor til de høje priser på energi vi ser lige nu.

https://vejr.tv2.dk/2021-09-15-vindfattig-sommer-faar-energipriserne-til-at-stige

Og der er noget, som tyder på, at det ikke er et forbigående fænomen. Vindhastighederne er generelt faldende over Nordeuropa.

https://www.ft.com/content/d53b5843-dbe0-4724-8adf-75c66127ea80

54
23. december 2021 kl. 20:43

Hej Søren Holst Kjærsgård

I de efterfølgende omtrent 50 år har vi for et ukendt beløb, men i hvert fald langt over 100 milliarder kroner opbygget et vindsystem, der i perioden januar til november 2020 ydede i gennemsnit 1867 MW.

Hvilket vel så er en lille slat billigere end Oulkiluoto III, plus man udviklede en del af løsningen på klimakrisen og skabte et eksporteventyr.

</p>
<p>Finnerne har brugt over 15 år til at bygge Oulkiluoto III, der vil yde ca. 1500 MW. Prisen et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner.

Og i samme periode installede finnerne ca dobbelt op på vindkraft.

Og deres næste reaktor bliver russisk, væsentligt billigere og med en væsentligt kortere opførelsestid.

Købt i et uliberalt planøkonimisk land, hvilket bringer os tilbge til hvorfor Liberal Alliance synes det er vejen frem.

Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre?

Folk, der forholde sig til fakta.

52
23. december 2021 kl. 18:29

Med hensyn til energi og materialeforbrug er atomkraft bare langt mere effektivt end vind. Kigger vi på EROI (Energy Returned on Investment) slår atomkraft alle andre energikilder.

@ Thomas

Det kan kun betegnes som en meget tvivlsom kilde. For en V90 3 MW vindmølle – som er en af de mest benyttede i de seneste år udbygning i Danmark – er den energimæssige ”tilbagebetalingstid” på henholdsvis 6,7 og 8,3 måneder ved en henholdsvis god og medium vindressource. Dermed kan møllen energimæssigt tjene sig selv hjem henholdsvis 36 og 29 gange. Samtidig med at den producerer til en samlet langt lavere pris end de nuværende atomkraftteknologier vil kunne i Danmark.

51
23. december 2021 kl. 18:23

Det dokumenterer store internationale organisationer som IMF og IEA. <a href="https://www.iea.org/reports/projected-cost..">https://www.iea.org/repor…;. eller. <a href="https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-c..">https://blogs.imf.org/201…;.

@Jakob

Sjovt, at du lige henviser til IEA.

I den IEA rapport du linker til, skriver de bla:

“ The result of IEA’s value adjusted LCOE (VALCOE) metric show however, that the system value of variable renewables such as wind and solar decreases as their share in the power supply increases.”

Så jo større del sol og vind udgør af et elsystem, jo mindre værdi tilføjer de elsystemet.

De skriver endvidere:

“ Nuclear thus remains the dispatchable low-carbon technology with the lowest expected costs in 2025. ”

Så hvis vi i fremtiden skal have en energikilde med lavt CO2 udslip, og der er tilgængelig, når vi skal bruge energien, skal vi have atomkraft.

49
23. december 2021 kl. 14:57

Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre?

@SHK

Det dokumenterer store internationale organisationer som IMF og IEA.https://www.iea.org/reports/projected-costs-of-generating-electricity-2020?fbclid=IwAR0Newy3W3Nen0vEM3Mzf-sCMHNqO2qxxBTUOSJCG45bPWTeQFGEZgHp4zs eller. https://blogs.imf.org/2019/04/26/falling-costs-make-wind-solar-more-affordable/

Horns Rev 3 indviet i 2018 med sine 49 stk 8,3 MW møller ydede i samme periode 35,7%, 45,8% og 32,2% af sin nominelle kapacitet.

Eller cirka samme kapacitetsfaktor, som atomkraft ville opnå, hvis der skulle ydes 100% af behovet.

48
23. december 2021 kl. 10:59

Det danske vindmølleæventyr startede ca. 1975 med forbryderen Amdi Pedersens mølle i Tvind.

I de efterfølgende omtrent 50 år har vi for et ukendt beløb, men i hvert fald langt over 100 milliarder kroner opbygget et vindsystem, der i perioden januar til november 2020 ydede i gennemsnit 1867 MW.

Den nybyggede Krigers Flak vindmøllepark med 607 GW nominel kapacitet kom til fra ca. juli i år. Hvad har den iøvrigt kostet? De siger jo, at strømmen fra den er billig. Så nogen må jo kunne besvare spørgsmålet.

I år har vindmøllerne frem til udgangen af november ydet i gennemsnit 1738 MW. 93% af ydelsen i samme periode sidste år. Og varierende aldeles ukontrollabelt mellem 55 MW og 5459 MW. Mellem 1,1 % og 155% af det øjeblikkelige strømforbrug.

Dog ifølge Energiministeren med den indbyggede fordel, at mølleydelse lettere kan reguleres nedad end atomkraft. Herrre Jemini!

Finnerne har brugt over 15 år til at bygge Oulkiluoto III, der vil yde ca. 1500 MW. Prisen et sted mellem 50 og 100 milliarder kroner. Og deres næste reaktor bliver russisk, væsentligt billigere og med en væsentligt kortere opførelsestid.

Hvem tør stadigvæk hævde at vindkraft er billigst og hurtigst at opføre? Er der stadig ingen, der er i stand til at oplyse, hvad Kriegers Flaks nominelle 607 MW har kostet? Inklusive ilandføring og tilslutning til nettet.

I månederne juli, august og september ydede krigers Flaks 72 stk 8,4 MW møller henholdsvis 31%, 39% og 36% af den nominelle kapacitet.

Horns Rev 3 indviet i 2018 med sine 49 stk 8,3 MW møller ydede i samme periode 35,7%, 45,8% og 32,2% af sin nominelle kapacitet.

I juni ydede HOrns Rev III 25 % af sin nominelle kapacitet og i februar 66 %. Energiministeren burde interessere sig lidt mere for reguleringsteknik. Og også de industrifolk, der går ind for vindkraft.

47
23. december 2021 kl. 10:43

Vi har haft den før - meget af materialeforbruget til KK er cement/ beton, som i bedste fald kan nedbrydes til opfyldsmateriale.

Beton bruges også til vindmøller, det er jo ikke alle møller, som sættes op ude på havet.

https://www.tvmidtvest.dk/thisted/bjarne-har-stoebt-beton-siden-1983-men-aldrig-har-han-vaeret-paa-saa-stor-en-opgave

Det store materialeforbrug i vindmøller er selve tårnene, som er nemt at demontere, smelte og valse til nye plader.</p>
<p>Herved spares 70-80% af energien i f.t. ny jernmalm

Stålet skal stadig udvindes, og der skal bruges rigtig meget af det med alle de vindmøller politikerne er så ivrige for at sætte op, og der vil stadigvæk bruges en del energi på at genanvende det.

Designlevetiden for en atomreaktor er mindst 2-3 gange højere, end for en vindmølle, så den skal igennem langt færre genanvendelses cyklusser over tid.

Når det rulles ud til plader igen, benyttes der der i øvrigt radioaktive kilder, lavet i en atomreaktor, såsom Americium-241, til at sikre at pladerne har den rette tykkelse.

https://www.toshiba.co.jp/infrastructure/en/industrial/metal-industry-measuring/product/gamma-ray/index.htm

46
23. december 2021 kl. 10:05

Statsstøtten til atomkraft i Kina er markant højere end til vind. Materialeforbruget til atomkraft er markant højere end i forhold til vind. Vindmøller tjener energiforbruget til etableringen hjem cirka 10 gange hurtigere en atomkraft Så ingen tvivl om at atomkraft igen vil blive ramt meget hårdere

@Jakob

Nu snakker vi jo ikke om, at bygge atomkraftværker i Kina, men om atomkraftværker og vindmølleparker i Europa. I øvrigt bygges der nok ikke så meget i Kina uden at staten ( det kinesiske kommunistparti )er indblandet.

Med hensyn til energi og materialeforbrug er atomkraft bare langt mere effektivt end vind. Kigger vi på EROI (Energy Returned on Investment) slår atomkraft alle andre energikilder.

https://www.forbes.com/sites/jamesconca/2015/02/11/eroi-a-tool-to-predict-the-best-energy-mix/amp/