kapitalomkostningen er der, selv om der leveres del-effekt

Utvivlsomt.

Men som jeg nævnte ovenfor: På McMurdo Base og Daneborg er det ikke kapitalomkostningen der dominerer.

Bassinet indeholder så meget vand, at når det hele er kogt væk, er naturlig konvektion med luft tilstrækkeligt til at undgå nedsmeltning. Det er en central del af sikkerhedskonceptet. Hvis noget er 700°C varmt, er det naturlige varmetab meget, meget højt, hvis ikke det er grundigt isoleret mod omgivelserne.</p>
<p>

Dette er illustreret 14 min inde i den video jeg har linket til i #73.

PHK: Teknisk set: indlysende fordel! MEN.... økonomisk set er det præcis som ved konventionel kk, at kapitalomkostningen er der, selv om der leveres del-effekt. - så det er stadig dyrt at køre lastfølge. Gælder jo også for sol og vind: Man betaler for fuld effekt, men får kun en brøkdel af den.

hvor er så fordelene ved at have 5-6 SMR-reaktorer i stedet for en større???

En mulighed er modulation af produktionen:

Med 5 reaktorer kan du lever 0, 20, 40, 60, 80 og 100% uden at nogen af de fem reaktorer kører dellast.

Det første, jeg undrede mig over, var en reaktortank med højde 20 m og diameter 2,7 m til en effekt på 50 MWe (måske 74 MWe?) Rent geometrisk lever den bestemt ikke op til betegnelsen SMR !!! Og hvis der skal opstilles (det er nævnt og vist) seks reaktorer delvis nedsænket i jorden, så kræver det vel, at hver enhed kan serviseres/udskiftes, uden at de øvrige stoppes!!! - For ellers opnår man jo ikke fordelene ved at have flere "små" enheder samme sted! Er der nogen, der ved, hvad f.eks. Seaborg har tænkt sig som beskyttelse imod ydre påvirkninger???</p>
<p>

Jeg kan anbefale NuScales fine animationsvideo, der forklarer deres koncept. Den kunne jeg ikke finde, men i stedet er der information her i en præsentation fra firmaet

https://youtu.be/GT6CYpZzWpc?t=576

Hver lille reaktor kan transporteres - under vand - til et sted i poolen, hvor den kan adskilles. Det er også her brændselsudskiftning vil foregå.

Efter en række afklarede misforståelser savner jeg svar på en ting: NuScales illustration viser et kraftværk med 5 eller 6 reaktortanke.... Kan de serviseres individuelt mens de øvrige stadig kører? Hvis ikke, - hvor er så fordelene ved at have 5-6 SMR-reaktorer i stedet for en større???

Hidtil har man bygget større og størrere reaktorer, større og større vindmøller m.v. fordi effektiviteten og økonomien er bedre! I modsætning til MSR, hvor der er praktiske (og politiske) fordele ved de "små" moduler.

Reaktorerne laver hhv 77 og 250 MW elektrisk og termisk effekt. Du bør derfor regne på en 200-250MW termisk effekt fra en ikkefungerende reaktor

Hov, den har jeg liiiige set debunked på twitter af Magnus H. Gottlieb:</p>
<p><a href="https://twitter.com/MHGottlieb/status/1558..">https://twitter.com/MHGot…;
<p>Figuren nævner nemlig præcis de samme tal som ovenfor. Måden det kan gå til?

Meget, meget interessant. Well, jeg må konkludere, at jeg er blevet taget ved næsen af noget der ligner bevidst misinformation (eller lemfældig omgang med kildemateriale). Pinligt, pinligt.

Selv med de forkerte og opskruede tal, er er materialeforbruget for vindmøller og sol ikke overvældende though......

Undskyld mig igen: En MSR indeholder smeltet salt af uran eller thorium, troede jeg! Og derfor regnede jeg med, at trykket var tæt på damptrykket fra det smeltede salt. Størrelsesorden vel en bar. Faktisk ligesom trykket i en FBR med flydende Na som kølemiddel. Eller har MSR fået en helt ny betydning???

Nuscales design er en SMR small modular reactor. Ikke en MSR molten salt reactor. Samme bogstaver, anderledes forkortelse.

Undskyld mig igen: En MSR indeholder smeltet salt af uran eller thorium, troede jeg! Og derfor regnede jeg med, at trykket var tæt på damptrykket fra det smeltede salt. Størrelsesorden vel en bar. Faktisk ligesom trykket i en FBR med flydende Na som kølemiddel. Eller har MSR fået en helt ny betydning???

PS. Og hvorfor så solid en reaktortank, når trykket er lavt??? Blokvognens 32 hjul tyder på, at den vejer betydeligt mere end hundrede ton!

Nuscales reaktor har ikke lavt tryk. En mindre diameter kan gøre at samme tryk kan indesluttes i mindre godstykkelse men trykket i en Nuscale er tilsvarende trykket i alle andre reaktorer med vand i kernen. (Så højt som muligt for at køre ved så høj en temperatur som muligt).

En smeltet salt eller metalkølet reaktor kan køre med lavt tryk, dog kun til man kommer til dampgeneratoren hvor trykket skal op igen. Ideelt set højere tryk end i en koge eller trykvandsreaktor.

ved økonomien ved den type MSR, når reaktortanken er så stor, tung og dyr.

Jeg tror du skal tænke på steder som Daneborg, Jan Mayen, McMurdo, hvor man idag med stor omkostning sejler diesel ind for at holde varmen.

To fejl - beklager! Ja, MSR (jeg tænkte vist: Small Modular Reactor! Og PHK: ja, jeg fokuserede kun på "small"! - Og jeg er jo ikke fysiker, kun elektroingeniør-svagstrøm!!! Men så vil jeg sætte stort "?" ved økonomien ved den type MSR, når reaktortanken er så stor, tung og dyr.

PS. Og hvorfor så solid en reaktortank, når trykket er lavt??? Blokvognens 32 hjul tyder på, at den vejer betydeligt mere end hundrede ton!

Sol: 16.457 ton "materialer" pr. TWh, hertil 82 kilo "kritiske" metaller

Hov, den har jeg liiiige set debunked på twitter af Magnus H. Gottlieb:

https://twitter.com/MHGottlieb/status/1558749440407572481

Figuren nævner nemlig præcis de samme tal som ovenfor. Måden det kan gå til?

"Her er en god tråd, der kravler ned i kaninhullet og finder ud af, at @Energy 's tal for fx sol baserer sig på kilder, der er tilbage fra 2002! Dengang var der INGEN der havde bygget et industri-skala solcelleanlæg..."

Og

"Det samme gør sig for øvrigt gældende for atomkraft, hvor tallene er taget fra en refence-case fra 1974, som bl.a. ikke engang medregner køletårne!"

"Summa summarum: Det er fint at sammenligne resourceforbrug og arealbehov for energityper. Men den her figur er way, way off. Og den er desværre med til at gentage en sejlivet myte om, at sol og vind er resourcekrævende - med tal, der er forkert med en faktor 10-100"

Hvorfor gætte, når man på mindre end to minutter kan finde Energistyrelsens energistatistik for 2020 og læse at:</p>
<p>Elproduktion i alt (brutto): 103441 TJ</p>
<p>Fjernvarmeproduktion i alt (brutto): 128131 TJ

Jeg havde baseret mig på boligers fordeling mellem elforbrug og varmeforbrug, der rundt regnet er 1 til 3.

OK, hvis en SMR - reaktor kan være omtrent lige så stor (geometrisk) som i konventionelle kk

Seriøst Holger ?

Kiggede du bare på de flotte computer "illustrationer" af ting på lastvogne, og tænkte "Fedt! bittesmå atomreaktorer!" helt uden at bruge den viden du har om hvordan atomkraft faktisk virker ?

Jeg køber i stedet en Seaborg-SMR og fortæller det først til Dan, når den er sat i drift.

OK, hvis en SMR - reaktor kan være omtrent lige så stor (geometrisk) som i konventionelle kk, så afbestiller jeg hermed den SMR-reaktor, som skulle stå i min baghave i Slangerup. Et fejlkøb! (;-) Jeg køber i stedet en Seaborg-SMR og fortæller det først til Dan, når den er sat i drift.

og varmebehovet er måske 3 gange elbehovet.

Hvorfor gætte, når man på mindre end to minutter kan finde Energistyrelsens energistatistik for 2020 og læse at:

Elproduktion i alt (brutto): 103441 TJ

Fjernvarmeproduktion i alt (brutto): 128131 TJ

Nettoenergiforbrug og tab ved opvarmning i boliger: ca. 155000 TJ inkl lokalt tab. (Aflæst fra kurve, jeg gider ikke rode med regnearket.)

Så ikke engang tæt på 3x.

Men afsnit VI, D påpeger at der kan opstå problemer med at skaffe de nødvendige råmaterialer såfremt vi for alvor går i gang globalt

Nu havde jeg pli nok til ikke at påpege, at nedenstående link på mystisk vis glemmer en del grundstoffer, feks Nb, Zr, U og Th der alle kun finder anvendelse i én bestemt grøn energiform (gæt selv hvilken)

Omregnet fra bl.a. <a href="https://www.iea.org/reports/the-role-of-cr..">https://www.iea.org/repor…;. Vind: 10.260 ton "materialer" pr. TWh, hertil 530

Jeg anderkender at man gerne vil gøre ressurceknaphed til et talking point fordi én bestemt grøn energiform (gæt selv hvilken) tilsyneladende bruger færre (af de samme) ressourcer, direkte sammenlignet med de andre. (Til gengæld kan en del af de anvendte ressoucer ikke genanvendes da de er radioaktive, så mon ikke det er hip som hap over en længere tidsperiode?)

Fair nok, men det er ikke en diskussion jeg gider at tage af flere grunde:

Jeg forventer et solcellegennembrud inden for 4-5 år (perovskitter eller organiske) hvilket vil ændre facitlisten fuldstændig. Vindmøller med reducerede mængder REE i magneterne er, så vidt jeg ved, også på fremmarch. Eneste ressource jeg er bekymret for er Cu. Det er et materiale vi muligvis kommer til at mangle - ligegyldigt hvordan vi vælger at lave den grønne strøm. (Men så er der jo altid Al...)

Set i det lys er materialebehovende forsvindende for alle VE løsninger incl atomkraft.

Det er rigtigt hvis man ser VE anlæg i forhold til alt det andet der bygges så er visse typer af råmaterialer såsom beton en dråbe i havet. Og hvad Danmark bruger i den store sammenhæng er også forsvindende.
IEEE har dog i sommer udsendt en rapport - et omfattende litteraturstudie - som konkluderer at 'ja' sol og vind er muligt til at forsyne 10 mia. mennesker med energi. Men afsnit VI, D påpeger at der kan opstå problemer med at skaffe de nødvendige råmaterialer såfremt vi for alvor går i gang globalt og erstatninger skal findes for nogle af materialerne.https://ieeexplore.ieee.org/document/9837910

Practically all research in this field finds critical limits for material availability. This may be a major concern and should be addressed with more consideration and analyses to truly test the material limits

Hvad ville varmen fra sådan en fætter koste pr. MWh?</p>
<p>Præcis! På sigt vil konkurrencen være termiske lagre der er ladet op med varmepumper & vindmøllestrøm.

Hvad er det man regner med el fra Hinkley Point koster?

Som dig Kristian, undres jeg over at den mulighed ikke undersøges i en Dansk sammenhæng. Vi har jo rigelig el fra Vind og sol mere eller mindre, og varmebehovet er måske 3 gange elbehovet.

A-kraft bedømmes altid ud fra el produktionen, hvor spildvarmen regnes for rent spild.

Det er fordi man som regel bygger værkerne til strømproduktion.

Hvad ville varmen fra sådan en fætter koste pr. MWh?

Præcis! På sigt vil konkurrencen være termiske lagre der er ladet op med varmepumper & vindmøllestrøm.

Hvad der er smartest skal jeg lade være usagt, som altid er det et spgsm om økonomi.

Kølevandet fra en elproducerende NuScale reaktor er ret uegnet til fjernvarme. Bruges reaktoren imidlertid til direkte til opvarmning af fjernvarmevand, så er det til en helt anden kop the.

Hvad ville varmen fra sådan en fætter koste pr. MWh?

Alle andre steder bygger man reaktorene så langt borte fra store befolkningskoncentrationer, at ledningstabet gør det urentabelt.

Med fare for at ryge i fedtefadet, så ville jeg faktisk ikke have det store imod et par NuScale enheder som primær energikilde i fjernvarmenettet her på den københavnske vestegn ???. Det virker som et både robust og gennetænkt design. Bruges reaktoren som ren dyppekoger kan man spare en masse hardware. Hvad der er brug for er varmevekslere og cirkulationspumper.

Kølevandet fra en elproducerende NuScale reaktor er ret uegnet til fjernvarme. Bruges reaktoren imidlertid til direkte til opvarmning af fjernvarmevand, så er det til en helt anden kop the.

Så kan man bruge træflis og whatever i mindre værker, der ikke kan håndtere de store varmemængder en reaktor vælter af sig.

Ellers ville en Candu-reaktor (f.eks på 250 MWe), der kører på naturligt uran, vel nærme sig en vandret liggende raktortank tæt på størrelse med "Runde Tårn".... også være en SMR. (;-)

ja

Small modular reactors (SMRs) are advanced nuclear reactors that have a power capacity of up to 300 MW(e) per unit, which is about one-third of the generating capacity of traditional nuclear power reactors

https://www.iaea.org/newscenter/news/what-are-small-modular-reactors-smrs

Ikke alt er relativt, men "sammenlignet størrelse" er.

Ifølge IAEAs definition er NuScales design decideret i småtingsafdelingen.

Sjovt, at man har valgt den elektriske effekt som målestok.....

Faktisk skrev jeg, at den rent geometrisk ikke bør kaldes en SMR. Altså at "small" (troede jeg) både går på effekten og geometrien. Ellers ville en Candu-reaktor (f.eks på 250 MWe), der kører på naturligt uran, vel nærme sig en vandret liggende raktortank tæt på størrelse med "Runde Tårn".... også være en SMR. (;-)

Vind: 10.260 ton "materialer" pr. TWh, hertil 530 kilo "kritiske" metaller/TWh Sol: 16.457 ton "materialer" pr. TWh, hertil 82 kilo "kritiske" metaller/TWh Trad. a-kraft: 930 ton "materialer" pr. TWh,

Jeg har tænkt over sagerne: hvis disse mængder er hvad der er brug for, så spiller materialer ingen trille whatsoever.

En gennemsnitsfamillie båler 4 MWh af om året. 1 TWh er altså nok til at drive 250000 husstande et helt år, eller undertegnedes husstand indtil det herrens år 2502022. 10000 tons materialer svarer til 40kg/år/husstand - hvilket bestemt er godkendt da vi her primært taler om beton og stål.

Set i det lys er materialebehovende forsvindende for alle VE løsninger incl atomkraft. I øvrigt kan alle metaller og sjældne jordarter genanvendes på en nem måde (hvis de ikke er radioaktive forstås) så "materialeudgiften" er til at overse, ligegyldigt hvilken nuance af grøn man vælger.

Som en sidebemærkning, så sætter det nødvendige materialeforbrug til primær energifremstilling vores kærlighed til individuel persontransport i relief. Det er mange ressourcer der ryger (unødvendigt) på den konto.

Rent geometrisk lever den bestemt ikke op til betegnelsen SMR !!!

Æhhh, hvad ?!

Så længe reaktoren bruger de klassiske fissile materialer (Uran, Thorium, Plutonium) er neutronerners energi og tværsnit som de nu engang er.

Sammen med den valgte moderator (vand eller grafit) fastlægger disse tal den nødvendige størrelse af det fissile materiales geometri, hvis du skal opnå en kontinuert energiproduktion.

Ifølge alt hvad jeg har læst, er ø2.7m ydre mål meget tæt på det mindst mulige for en vandmodereret reaktor.

Hvis de, som alt tyder på, netop har valgt at gå efter minimal diameter, må højden blive tilsvarende større for at opnå den ønskede effekt.

Den eneste måde at lave en fysisk mindre reaktor med samme effekt, er at øge neutrontværsnittet, hvilket vil sige højere berigelse af brændslet, hvilket ikke er tilladt i civile reaktorer.

Men selv hvis man gjore det, ville der stadig være brug for "biologisk afskærmning" i form af en masse letter atomer, typisk vand, der kan absorbere de neutroner de uundgåeligt kommer igennem reaktorbeholderen.

Derfor er det mig bekendt tommelfingerreglen at en kritisk civil reaktor, inklusive afskærmning, ikke kan have en diameter på mindre end fem meter.

Så det undrer mig virkelig, hvis du mener at dette ikke er en SMR ?

Hvordan ville du gøre den mindre?

Jeg ved godt, at der har bredt sig en tro på, at der var atomkraftværker i skibscontainer-størrelse på vej.

Men bortset fra nogle tvetydige og sandsynligvis vildledende udmeldinger fra et dansk firma har der vel ikke været noget, der reelt gav anledning til denne tro?

Ø2,7 meter x 20 meter er en meget lille specialtransport på lastbil. En reaktor, der kan fragtes i eet stykke som næsten almindelig landevejstransport, lever efter min overbevisning fuldt ud op til ordene “small modular”.

Det første, jeg undrede mig over, var en reaktortank med højde 20 m og diameter 2,7 m til en effekt på 50 MWe (måske 74 MWe?) Rent geometrisk lever den bestemt ikke op til betegnelsen SMR !!! Og hvis der skal opstilles (det er nævnt og vist) seks reaktorer delvis nedsænket i jorden, så kræver det vel, at hver enhed kan serviseres/udskiftes, uden at de øvrige stoppes!!! - For ellers opnår man jo ikke fordelene ved at have flere "små" enheder samme sted! Er der nogen, der ved, hvad f.eks. Seaborg har tænkt sig som beskyttelse imod ydre påvirkninger???

Ja, selvfølgelig. Reaktoreffekt vs. nettooutput. Dog kan spildvarmen udnyttes til fjernvarme som det allerede sker i dag fra kraftværkerne og øge virkningsgraden.

Det eneste steder man med noget der minder om held har brug spildvarmen til opvarmning er Camp Century, McMurdo Base og visse kolde egne af Rusland.

Alle andre steder bygger man reaktorene så langt borte fra store befolkningskoncentrationer, at ledningstabet gør det urentabelt.

Det er ikke utænkeligt at små reaktorer, som dem artiklen handler om, kan levere varme i arktiske bosættelser, forudsat man kan overtale befolkningen til at placere reaktoren mere eller mindre centralt i bebyggelsen.

Dog kan spildvarmen udnyttes til fjernvarme som det allerede sker i dag fra kraftværkerne

Yderligere forklaring her

Carnot virkningsgraden er faktisk rædselsfuld på et "normalt" atomkraftværk, hvor vand anvendes både som moderator og primært kølemiddel. I et sådan system er du låst til en lav indløbstemperatur på turbinen.

Dog kan spildvarmen udnyttes til fjernvarme

Hvor sker det? Du er nødt til at holde kondenseren på lav temperatur, ellers stikker virkningsgraden helt af.

Takker for link, det vil jeg studere.

Del med 3....... 60MWt => 20MWe

Hvor har du det link? Den udregning kunne jeg godt tænke mig at se

Hvad sker der hvis det springer læk eller vandet bliver kogt væk af en defekt reaktor?

Bassinet indeholder så meget vand, at når det hele er kogt væk, er naturlig konvektion med luft tilstrækkeligt til at undgå nedsmeltning. Det er en central del af sikkerhedskonceptet. Hvis noget er 700°C varmt, er det naturlige varmetab meget, meget højt, hvis ikke det er grundigt isoleret mod omgivelserne.

Og det er for én mølle, der i gennemsnit genererer 1/10 af reaktorens effekt.

Del med 3....... 60MWt => 20MWe

Det er eftervist at pr. produceret TWh kræver VE 10-15 gange flere råmaterialer end tilsvarende kraftværker

Hvor har du det link? Den udregning kunne jeg godt tænke mig at se

Du har ret i at omtale dem som imbiciler måske ikke er helt retvisende, men man er sgu ikke helt skarp i bolden, når man vælger at placere nødstrømsgeneratorer i kælderen, så de kan blive ødelagt ved oversvømmmelse (Fukushima). Og at man designer et atomkraftværk i en jordskælvszone, hvor det hele kan gå galt, hvis bare én faktor svigter, lyder ikke særlig gennemtænkt for mig. Jeg ville selv have valgt sikkerhedsløsninger, som bedre kunne sikre nødstrøm (generatorer placeret andetsteds , suppleret med en batteriløsning, og evt. en tredje backup løsning også). Og jeg ville have undersøgt løsninger for hurtig nedkøling af kernen. Og jeg er ikke uddannet indenfor atomkraft....

Måske debattens bedste eksempel på Dunning-Kruger-effekten.

Du kan jo sammenholde det med hvor meget stål og beton der går til et 200 m højt mølletårn og hundredvis af tons betonfundament. Og det er for én mølle, der i gennemsnit genererer 1/10 af reaktorens effekt. For at møllen kan levere strøm hele tiden skal den placeres hvor det blæser, have lange forsyningslinjer til forbrugerne, der skal også eksisterer et lager og backup anlæg til når det ikke blæser.... det begynder at blive ret meget. Det er eftervist at pr. produceret TWh kræver VE 10-15 gange flere råmaterialer end tilsvarende kraftværker og for SMR er der endnu større forskel. Spørgsmålet er, kan vi tillade os at anvende frådse så meget meget ressourcer og plads når målet er at vi skal ned i forbrug?https://energy.glex.no/feature-stories/area-and-material-consumption

Det er jo det absolut giftigste spørgsmål: Hvad bliver prisen?

Man behøver blandt andet Beryllium, Hafnium, Zirconium, Niobium og Yttrium. Der er ikke ret store mængder af de grundstoffer og vi bruger dem til mange andre vigtige ting, turbiner, solceller, microprocessorer, kirurgiske instrumenter.

Når vi, for eksempel, bruger Niobium til karret i en reaktor så metallet kan holde til 60 års netroner uden at revne (alt for meget), så bliver en del af materialet transmuteret af neutronstrålingen, resten er radioaktivt og ryger, som traditionen dikterer, ned i et hul i 300 år.

Vi mister vigtige grundstoffer, som vi ikke bare kan producere nye af. Fusion har det samme problem.

Du har ret i at omtale dem som imbiciler måske ikke er helt retvisende, men man er sgu ikke helt skarp i bolden, når man vælger at placere nødstrømsgeneratorer i kælderen, så de kan blive ødelagt ved oversvømmmelse (Fukushima). Og at man designer et atomkraftværk i en jordskælvszone, hvor det hele kan gå galt, hvis bare én faktor svigter, lyder ikke særlig gennemtænkt for mig. Jeg ville selv have valgt sikkerhedsløsninger, som bedre kunne sikre nødstrøm (generatorer placeret andetsteds , suppleret med en batteriløsning, og evt. en tredje backup løsning også). Og jeg ville have undersøgt løsninger for hurtig nedkøling af kernen. Og jeg er ikke uddannet indenfor atomkraft....

Jeg kan ikke helt gennemskue om det er sarkasme, eller om du rent faktisk for alvor tror at du ville kunne designe et bedre layout for et kraftværk end GE?

Du har ret i at omtale dem som imbiciler måske ikke er helt retvisende, men man er sgu ikke helt skarp i bolden, når man vælger at placere nødstrømsgeneratorer i kælderen, så de kan blive ødelagt ved oversvømmmelse (Fukushima). Og at man designer et atomkraftværk i en jordskælvszone, hvor det hele kan gå galt, hvis bare én faktor svigter, lyder ikke særlig gennemtænkt for mig. Jeg ville selv have valgt sikkerhedsløsninger, som bedre kunne sikre nødstrøm (generatorer placeret andetsteds , suppleret med en batteriløsning, og evt. en tredje backup løsning også). Og jeg ville have undersøgt løsninger for hurtig nedkøling af kernen. Og jeg er ikke uddannet indenfor atomkraft....

Spørgsmålet er om den lavere pris på energien

Det er jo det absolut giftigste spørgsmål: Hvad bliver prisen?

Mit gæt er at deres marked bliver bosættelser, herunder videnskabelige stationer i arktiske egne og, hvis de gør lobbyarbejdet godt nok, nogle USAnske militærbaser.

Samlet måske 50 reaktorer.

... Hvilket vil være ca. 1/6 af alle der nogensinde har været i drift.

Kan vi være bekendt ikke at satse på alle heste for at stoppe det vanvid?

Du kan sige fossil hesten tramper alle ligeligt, mens atom hesten kun vil trampe nogle få huse i stykker.

Atom hesten er bedre i det lange løb, men hvis ikke du vil oprette en fond der stiller med en frugtkurv og en check på et nyt hus og en årsløn for dem som havner i en nedfaldszone, så får du ingen til at satse på den.

Man har 5? lag sikkerhed i denne konstruktion, så der vil helt sikkert gå lang tid mellem katastroferne, men en katastrofe er uundgåelig.

Så længe vi fortsætter med at pøse CO2 ud i atmosfæren, er en global katastrofe uundgåelig. Kan vi være bekendt ikke at satse på alle heste for at stoppe det vanvid?

Det fundamentale problem med at opbevare så meget energi, og så ufatteligt giftige materialer, på så lidt plads er ikke løst. Man har 5? lag sikkerhed i denne konstruktion, så der vil helt sikkert gå lang tid mellem katastroferne, men en katastrofe er uundgåelig.

Spørgsmålet er om den lavere pris på energien, penge sparet på sygdom forårsaget af forurening og skader fra klimaforandring giver os råd til at evakuere en by som København en gang for hver 1000? år.

Men der er vel brint ligesom Fukushima og det kan eksplodere ligesom Fukushima. Dette kan tømme poolen på et øjeblik.

At reaktoren blev så varm at der ikke var plads til dem måske.

Som overslagene ovenfor viser, vil en almindelig brand-pumpe fint kunne supplere vandet i pool'en,

Reaktoren kan ikke blive så varm at der dannes brint, simpelthen fordi den ligger permanent under vand.

Der er ikke nogen mure der kan væltes for at fjerne vandet, simpelthen fordi bassinet er gravet ned.

Fordi bassinet ligger under niveau, er der ikke engang brug for en pumpe til at holde vand i bassinet. I en snæver vending en åben kloakledning er alt hvad der er brug for.

Jeg finder konceptet ekstremt interessant, der er sq nogen der har tænkt sig om.

At reaktoren blev så varm at der ikke var plads til dem måske.

Det har jeg aldrig fundet det mindste spor af i literaturen, har du nogen kilder ?

Det skægge er, at det vist var i Idaho den første reaktor blev bygget og testet.

INL har udgivet en ganske læseværdig historie om den del:

https://ing.dk/blog/droemmen-atomdrevne-evighedsmaskine-214505

Det antages at cirka 1 ton brint per unit eksploderede og det kan altså flytte noget vand.

Mnaje, men kun hvis det befinder sig under vandet ?

Det skægge er, at det vist var i Idaho den første reaktor blev bygget og testet.

Brinten koncentredes under loftet og da koncentrationen var stor nok, blæste det taget og siderne af bygningen.

Det er den jeg mener. Der var tre eksplosioner: unit 1 den 12. marts, unit 3 den 14. marts og unit 4 den 15. marts. Det kunne tænkes at en sådan eksplosion også kunne tømme bassinet helt eller delvist. Det antages at cirka 1 ton brint per unit eksploderede og det kan altså flytte noget vand. Det kan også skade reaktorerne.

I Fukushima var man stand til at tilføre vand til bassinerne, så det er uklart om eksplosionerne fjernede vand i et omfang der var problematisk. Måske ikke.

Det er jo dejligt, men hvad hvis de kontrolstænger IKKE bliver/kan proppes ind?</p>
<p>Og hvad skulle så forårsage dette?

Men der er vel brint ligesom Fukushima

Der var to slags (interessant) brint ved fukushima og jeg kan ikke helt gennemskue hvilken du mener:

Brinten der exploderede i Fukushima skyldes at noget metal, formodentlig reaktorens yderside, var blevet så varm at det kunne spalte vanddamp. (Det kræver vist nok kun ca. "rødglødende".) Brinten koncentredes under loftet og da koncentrationen var stor nok, blæste det taget og siderne af bygningen. Denne brint var (næppe) radioaktiv og det samme kunne i princippet ske ved et enormt batterianlæg.

Det tritium-radioaktive vand man har opsamlet er grundvand og (nød)kølevand. Grundvandet er primært, "aktiveret" fordi (nød)kølevand er sunket i jorden og der er noget polemik omkring noget grundvand "opstrøms" som også indeholdt en smule Tritium.

Her er balladen at brændslet er smeltet ud af reaktorbeholderen og ligger som en klump "corium" og ulmer i bunden af reaktorbygningen - ligesom Chernobyl.

Hele ideen med at lave små reaktorer er at når de ikke er større, er der ikke energi til at det kan gå så galt.

Som overslagene ovenfor viser, vil en almindelig brand-pumpe fint kunne supplere vandet i pool'en, selv hvis alle kontrolstængerne er ude - forudsat, naturligvis, der er noget vand at pumpe.

Hvilken radioaktiv damp ?</p>
<p>Vandet i pool'en er ikke radioaktivt.

Men der er vel brint ligesom Fukushima og det kan eksplodere ligesom Fukushima. Dette kan tømme poolen på et øjeblik.

Var der ikke også en pool med brugt brændsel der løb tør for vand?

Hvor vanskeligt er det at konvertere et A-kraft værk for "flodkøling" til konvektionskøling hvor de karakteristiske køletårne anvendes?

Det handler formodentlig mest om der er plads til at bygge køletårnene og så en masse papirarbejde for at tilpasse reaktorens "design-basis".

Køletårne er ret elendige til nødkøling, de kræver meget strøm og der er vejfænomener der reducerer deres effektivitet ret dramatisk, så man vil helt sikkert stadig have brug for floden til nødkøling.

Lidt off topic og så alligevel ikke helt.
Over sommeren er adskillige a-kraft værker i Frankrig lukket ned pga for varmt / for lidt vand i den flod, der fungerer som heatsink.
https://www.reuters.com/business/energy/warming-rivers-threaten-frances-already-tight-power-supply-2022-07-15/Som jeg læser det er det ikke et teknisk problem men et miljø problem, at bruge det lidt varmere vand som heatsink. Vandet må ikke blive over 40 grader i floden, ellers dør floden. Nu er mit spørgsmål. Hvor vanskeligt er det at konvertere et A-kraft værk for "flodkøling" til konvektionskøling hvor de karakteristiske køletårne anvendes? Jeg tænker her primært teknisk / regulatorisk. Størelsen og "skønheden" af disse tårne udgør nok i sig selv et problem for nogle værker. Der skal også være plads til at placere dem. Med de stigende temperaturer og elpriser i Frankrig (De er højere end i DK) må der være nogen der tænker på løsninger.

Hvilken radioaktiv damp ?

Vandet i pool'en er ikke radioaktivt.

hvordan vil man så forhindre at radioaktiv damp ikke kommer ud i omgivelserne ?

så kræver en opvarmning fra 20 til 90 grader knap 3.000 GJ.
[...]
hvilket over 9 dage bliver godt 6.000 GJ - altså nok til næsten at koge TO fulde pools.

Ikke engang tæt på...

Det går fint indtil du når til "koge", hvor du glemmer at vands fordampningsvarme er 2257 kJ/kg.

Min gymnasiefysiklærer ville være gået helt amok med rød kuglepen :-)