menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Metanudledningen når nye højder på verdensplan, hvor der i 2019 blev sat ny rekord for mængden af metan i atmosfæren.
Det skriver Scientific American på baggrund af foreløbige tal fra Global Monitoring Laboraty, der måler og overvåger udledningen af drivhusgasser verdenen over.
I 2019 nåede atmosfærens metanindhold op på 1875 ppb (parts per billion), mens det samme tal året før var 1866 ppb.
Selvom metanudledningen i sig selv er væsentligt mindre end udledningen af CO2, er metanen en væsentlig faktor, fordi den er mellem 25 og 80 gange så potent en drivhusgas som CO2. Til gengæld bliver metan som regel kun hængende i atmosfæren i et årti, hvorimod CO2 kan blive hængende i flere århundreder.
Udover det rekordhøje tal i 2019 er stigningen mellem de to år også signifikant. Det fortæller Drew Shindell, klimaforsker ved Duke University til Scientific American.
»Her står vi så. Det er 2020 og ikke nok med, at udledningen ikke falder, den er ikke engang jævn. Tværtimod er det faktisk en af de hurtigst voksende rater, vi har været vidne til i de sidste tyve år,« siger han til magasinet.
Mens mængden af metan på verdensplan var mere eller mindre i stilstand mellem de sene år i 1990’erne og de tidlige år i 2000’erne ifølge Scientific American, begyndte metanudledningen for alvor at udvikle sig i 2006 på grund af olie- og gasboringer. Det viste et studie fra NASA i 2018.
Og den voksende anvendelse af olie og naturgas betyder også, at flere tiltag skal anvendes, hvis man globalt ønsker at reducere mængden af metanudledninger. Det fortæller Devashree Saha, procedureanalytiker hos World Resources Institute.
»Mere tilsyn og flere reguleringer af olie- og gasproduktionen er den eneste vej frem lige nu,« siger Devashree Saha til Scientific American.
Gad nok vide om indholdet af metan i luften kan ses på alle de udendørs overflader med algevækst og mos. I de senere år er der virkelig kommet gang i den generende bevoksning og alle villaejere vasker flittigt med husvask, tagrens og algestop og lignende. Er der metanindholdet der er årsagen?
Jeg tror nok så meget, at det er ammoniakken fra svinestaldene, som får alt til at "grønnes". Hvilken anden industri må uflitreret lukke deres affald ud i atmosfæren ?
Ja det har også været på min måske liste, men når man læser som i artiklen ovenfor så er der måske mere end det. ...?
Indholdet stiger hvert år, så indfoldet er selvfølgelig større i år, og der er år hvor det er steget både mere og mindre. https://www.esrl.noaa.gov/gmd/ccgg/trends_...
Og forleden faldt der 10Gt sne på Grønland bare på en enkelt dag. Verden står ikke længere.
Min kære, bondekloge bedstefar, landmand hele livet, døde for otte år siden i en alder af 96, og var skarp til det sidste. (Prostata. Ej demens!) Fortalte mig for over 25 år siden, at algevækst på træer og buske, var steget voldsomt siden han var ung.
Jeg selv, der er sidst i halvtredserne, blev heller ikke så algegrøn på tøjet, ved en tur gennem et tæt krat som barn, som jeg bliver nu. Jeg tolker dette som tegn, på langt flere luftbårne næringsstoffer, over de seneste små 100 år, - Men, hvad ved jeg . . . ?
Klokken er over midnat, Svend. Måske det er derfor jeg er for langsom til at fatte din pointe? Kan du evt. uddybe?
Hvorfor kan der være så meget metan i atmosfæren? i modsætning til kvælstof, N og kuldioxid CO2 som er inaktive gasser, så er metan CH4 en aktiv gas, som let går i forbindelse med ilt, O2. Metan er jo en væsentlig betanddel af naturgas. Hvor for går metan i atmosfæren ikke i forbindelse med atmosfærens ilt og bliver til kuldioxid, CO2 og vanddamp, H2O?
Det gør det i høj grad også. Forklaringen på evt. overskud ligger desværre udenfor mine kompetencer.
Jeg håber forklaringer dukker op herunder! 👍
John:
Nej John, det der gik galt for dig i de sene timer var, at du forventede en pointe fra den kant -
;o)
Metan reagerer med oxygen under forbrænding og kræver en hvis temperatur eller en katalysator for at blive sat i gang.
I atmosfæren bliver methan primært nedbrudt af .OH som bliver dannet af en fotokemisk reaktion. Så for mængden af metan i atmosfæren, er det der mest har at sige hvor meget der bliver dannet af .OH i atmosfæren og der bliver selvfølgelig ikke dannet noget om natten. Det betyder også at atmosfæren har en begrænset evne til at nedbryde metan. Så jo større udledning i forhold til nedbrydning betyder at metan bliver længere tid i atmosfæren.
Selvom metan bliver nedbrudt så betyder det heller ikke at klimaeffekten er væk, da det blandt andet bliver nedbrudt til CO2 og vanddamp og er den største bidrager til atmosfærens indhold af vand.
Jeg har netop set det samme og hørt det samme når man snakker med andre om det. På grafen på det link som Sven viser, ser man der er en metan stigning på 15% fra 1983 til 2019, så det er helt tydeligt en stigning som er vedblivende. Men om metan har en indvirkning sammen med andre næringsstoffer på alger m.m. ved jeg så bare heller ikke?
Har svært ved at se hvordan metankoncentrationen i luften kan være begrænsende faktor for algevækst på udendørs overflader. Algernes primære C-kilde er CO2, som forekommer i en koncentration der er cirka 200 gange større end methan. Hvis methan skal være befordrende for algevækst, skal methan være en mere energieffektiv C-kilde for algerne end CO2, og det tvivler jeg på.
Jeg synes det ville være på sin plads, at ing.dk påpegede, at nok hænger metan kun i atmosfæren i omkring ti år, men at den nedbrydes til bl.a. CO2! Dvs. at efter de ti år, så vil den delvist fortsætte i 100+ år som CO2.
Jeg tror du bør læse lidt op hvad "algerne" er for nogen. Se lav og mos. Om der er ammoniak eller ej, se trives særligt cyanobakter.
der skulle stå "så" og ikke "se"