Metanudledningen når nye højder på verdensplan, hvor der i 2019 blev sat ny rekord for mængden af metan i atmosfæren.
Det skriver Scientific American på baggrund af foreløbige tal fra Global Monitoring Laboraty, der måler og overvåger udledningen af drivhusgasser verdenen over.
I 2019 nåede atmosfærens metanindhold op på 1875 ppb (parts per billion), mens det samme tal året før var 1866 ppb.
Selvom metanudledningen i sig selv er væsentligt mindre end udledningen af CO2, er metanen en væsentlig faktor, fordi den er mellem 25 og 80 gange så potent en drivhusgas som CO2. Til gengæld bliver metan som regel kun hængende i atmosfæren i et årti, hvorimod CO2 kan blive hængende i flere århundreder.
Udover det rekordhøje tal i 2019 er stigningen mellem de to år også signifikant. Det fortæller Drew Shindell, klimaforsker ved Duke University til Scientific American.
»Her står vi så. Det er 2020 og ikke nok med, at udledningen ikke falder, den er ikke engang jævn. Tværtimod er det faktisk en af de hurtigst voksende rater, vi har været vidne til i de sidste tyve år,« siger han til magasinet.
Mens mængden af metan på verdensplan var mere eller mindre i stilstand mellem de sene år i 1990’erne og de tidlige år i 2000’erne ifølge Scientific American, begyndte metanudledningen for alvor at udvikle sig i 2006 på grund af olie- og gasboringer. Det viste et studie fra NASA i 2018.
Og den voksende anvendelse af olie og naturgas betyder også, at flere tiltag skal anvendes, hvis man globalt ønsker at reducere mængden af metanudledninger. Det fortæller Devashree Saha, procedureanalytiker hos World Resources Institute.
»Mere tilsyn og flere reguleringer af olie- og gasproduktionen er den eneste vej frem lige nu,« siger Devashree Saha til Scientific American.
