Atlas viser hvordan lysforurening fra energiprojekter kan skade havmiljøet
Et nyt atlas over lysforurening i verdens have viser udbredelsen af menneskers kunstige belysning - den rækker langt ned i vandet i vores farvande og rammer et sårbart dyreliv, der kan påvirkes negativt af for meget lys om natten.
Engelske forskere har kortlagt de kystnære områder, som er mest udsat for kunstigt lys om natten, ALAN (Artificial Night At Light) fra store byer eller fra industriområder. Og de har derefter beregnet mængden af lysforureningen på forskellige vanddybder ved at kombinere satellitbilleder, feltstudier og computermodellering af, hvor langt lyset trænger ned.
Deres verdenskort over undervands-lysforurening viser, at 1,9 mio. kvadratkilometer kystnært hav er udsat for 'biologisk betydningsfuld' ALAN på 1 meters dybde - det vil sige udsat for en kunstig lysmængde, der kan påvirke dyrelivet. 1,6 mio. m2 har lysforurening ned til en dybde af 10 meter. 840.000 m2 er lysforurenet helt ned på 20 meters dybde.
Kunstigt lys om natten forstyrrer naturen
Tidligere studier har vist skadelige effekter af lysforening på f.eks. tanglopper, der om dagen graver sig ned i det tørre sand, men hver nat bevæger sig ned til vandkanten for at spise alger. Deres natlige migration forstyrres af kunstig belysning (Current Biology, juni 2020).
Et studie sidste år viste, at lysforurening kan række ned i vandet og påvirke dyrelivet på havbunden (Biologically important artificial light at night on the seafloor). Især på lave dybder er havmiljøet tilpasset en stor variation i lysmængden som følger af årstiderne og vejrets skiften og ofte også af muligheden for høje og lave niveauer af sedimenter, der filtrerer mere eller mindre lys fra. Men over en vis tærskel vil kunstigt lys om natten kunne påvirke balancen i biodiversiteten ved at ændre på dyrenes adfærd.
Atlasset kortlægger ikke de konkrete effekter på det lokale dyreliv, men kvantificerer den lysmængde, der trænger ned i vandet. Formålet med kortet er at skabe en fælles ramme for vurdering af miljøeffekten af lysforureningen, som i stigende grad tilskrives en skadevirkning på biodiversiteten.
»Udbredelsen af lysforurening til lands har været kendt i årevis, og nogle antager måske, at det kunstige lys ikke trænger ned i havene, men det gør det og i tilstrækkelig mængde til at have biologisk effekt. Vores atlas er det første, som kvantificerer mængden af ALAN i verdenshavene. Alvoren af problemet i visse regioner, herunder Middelhavet, Den Persiske Golf og Det Sydkinesiske Hav, er ganske alarmerende,« siger studiets hovedforfatter, Thomas Davies, lektor i Havmiljø ved University of Plymouth, i en pressemeddelelse fra universitetet.
Energiprojekter til havs giver stor lysforurening
På det nye kort over lysforureningen er der langt ud i Nordsøen lysende gule og lysegrønne plamager, som angiver lysforening ned til stor dybde. Det er omkring gas- og oliefelterne, hvor der arbejdes i døgndrift med farligt maskineri, som kræver kraftigt lys af hensyn til de ansattes sikkerhed.
Artiklen nævner energiprojekterne i blandt andet Nordsøen, men også i den Persiske Golf, som en særskilt problemstilling fra lysforeningen fra land, fordi det kunstige lys ofte rammer direkte ned i vandet. Ved lysforurening fra storbyer og industri til lands vil lyskilderne oftest være rettet indad mod land og ikke ud i havet. Boreplatformene ligger desuden ude i havet, hvor vandet ofte er mere klart og derfor lader lyset trænge længere ned end nærmere ved kysterne.
Det er med til at gøre havenergiprojekter til en kilde til lysforurening, som forskerne bag lysatlasset opfordrer til at holde øje med. Og det gælder vel at mærke ikke kun kun den fossile energi, men også store VE-projekter til vands, hvor arbejdet heller ikke kan udføres i mørke eller udsættes til de lyse timer.
I Søfartsstyrelsen Miljørapport fra marts 2021 om Danmarks Havplan indgår risikoen for lysforurening som en del af miljøvurderingen, men det behandles primært som et spørgsmål om påvirkning af havfugle og andet dyreliv over havoverfladen. Risikoen for miljøpåvirkning ved lysforurening nede i vandet er stadig et underbelyst område.
Ikke underlagt international lov
De kortlagte 1,9 mio. kvadratkilometer lysforurenet hav udgør 3,1 procent af de 'Eksklusive Økonomiske Zoner', der kan etableres ud fra FN's Havretskommision fra 1982. Havretten giver en kyststat eneret på at udnytte naturressourcerne i havet, på havbunden og i undergrunden i zonen, der kan strække sig op til 200 sømil ud i havet og række ud over territorialfarvandet.
Andre stater har ret til at sejle og flyve igennem zonerne og skal have lov til at lægge undersøiske kabler og rør, men kyststaten har ret til at håndhæve sin egen respektive miljølovgivning indenfor zonen, så hvis lysforurening til havs skal reguleres, ville det skulle ske ved frivillighed og i de enkelte lande.
