Atlas viser hvordan lysforurening fra energiprojekter kan skade havmiljøet

Den norske beton-boreplatform Troll B i 2010. Illustration: Håkon Thingstad, CC BY 2.0

Et nyt atlas over lysforurening i verdens have viser udbredelsen af menneskers kunstige belysning - den rækker langt ned i vandet i vores farvande og rammer et sårbart dyreliv, der kan påvirkes negativt af for meget lys om natten.

Engelske forskere har kortlagt de kystnære områder, som er mest udsat for kunstigt lys om natten, ALAN (Artificial Night At Light) fra store byer eller fra industriområder. Og de har derefter beregnet mængden af lysforureningen på forskellige vanddybder ved at kombinere satellitbilleder, feltstudier og computermodellering af, hvor langt lyset trænger ned.

Deres verdenskort over undervands-lysforurening viser, at 1,9 mio. kvadratkilometer kystnært hav er udsat for 'biologisk betydningsfuld' ALAN på 1 meters dybde - det vil sige udsat for en kunstig lysmængde, der kan påvirke dyrelivet. 1,6 mio. m2 har lysforurening ned til en dybde af 10 meter. 840.000 m2 er lysforurenet helt ned på 20 meters dybde.

Kunstigt lys om natten forstyrrer naturen

Tidligere studier har vist skadelige effekter af lysforening på f.eks. tanglopper, der om dagen graver sig ned i det tørre sand, men hver nat bevæger sig ned til vandkanten for at spise alger. Deres natlige migration forstyrres af kunstig belysning (Current Biology, juni 2020).

Et studie sidste år viste, at lysforurening kan række ned i vandet og påvirke dyrelivet på havbunden (Biologically important artificial light at night on the seafloor). Især på lave dybder er havmiljøet tilpasset en stor variation i lysmængden som følger af årstiderne og vejrets skiften og ofte også af muligheden for høje og lave niveauer af sedimenter, der filtrerer mere eller mindre lys fra. Men over en vis tærskel vil kunstigt lys om natten kunne påvirke balancen i biodiversiteten ved at ændre på dyrenes adfærd.

Atlasset kortlægger ikke de konkrete effekter på det lokale dyreliv, men kvantificerer den lysmængde, der trænger ned i vandet. Formålet med kortet er at skabe en fælles ramme for vurdering af miljøeffekten af lysforureningen, som i stigende grad tilskrives en skadevirkning på biodiversiteten.

»Udbredelsen af lysforurening til lands har været kendt i årevis, og nogle antager måske, at det kunstige lys ikke trænger ned i havene, men det gør det og i tilstrækkelig mængde til at have biologisk effekt. Vores atlas er det første, som kvantificerer mængden af ALAN i verdenshavene. Alvoren af problemet i visse regioner, herunder Middelhavet, Den Persiske Golf og Det Sydkinesiske Hav, er ganske alarmerende,« siger studiets hovedforfatter, Thomas Davies, lektor i Havmiljø ved University of Plymouth, i en pressemeddelelse fra universitetet.

Til venstre et kort over mængden af kunstigt lys om natten omkring Nordsøen. Til højre samme kort med angivelse af lysmængden nede i vandet. Illustration: T.J. Smyth et al

Energiprojekter til havs giver stor lysforurening

På det nye kort over lysforureningen er der langt ud i Nordsøen lysende gule og lysegrønne plamager, som angiver lysforening ned til stor dybde. Det er omkring gas- og oliefelterne, hvor der arbejdes i døgndrift med farligt maskineri, som kræver kraftigt lys af hensyn til de ansattes sikkerhed.

Artiklen nævner energiprojekterne i blandt andet Nordsøen, men også i den Persiske Golf, som en særskilt problemstilling fra lysforeningen fra land, fordi det kunstige lys ofte rammer direkte ned i vandet. Ved lysforurening fra storbyer og industri til lands vil lyskilderne oftest være rettet indad mod land og ikke ud i havet. Boreplatformene ligger desuden ude i havet, hvor vandet ofte er mere klart og derfor lader lyset trænge længere ned end nærmere ved kysterne.

Det er med til at gøre havenergiprojekter til en kilde til lysforurening, som forskerne bag lysatlasset opfordrer til at holde øje med. Og det gælder vel at mærke ikke kun kun den fossile energi, men også store VE-projekter til vands, hvor arbejdet heller ikke kan udføres i mørke eller udsættes til de lyse timer.

I Søfartsstyrelsen Miljørapport fra marts 2021 om Danmarks Havplan indgår risikoen for lysforurening som en del af miljøvurderingen, men det behandles primært som et spørgsmål om påvirkning af havfugle og andet dyreliv over havoverfladen. Risikoen for miljøpåvirkning ved lysforurening nede i vandet er stadig et underbelyst område.

Ikke underlagt international lov

De kortlagte 1,9 mio. kvadratkilometer lysforurenet hav udgør 3,1 procent af de 'Eksklusive Økonomiske Zoner', der kan etableres ud fra FN's Havretskommision fra 1982. Havretten giver en kyststat eneret på at udnytte naturressourcerne i havet, på havbunden og i undergrunden i zonen, der kan strække sig op til 200 sømil ud i havet og række ud over territorialfarvandet.

Andre stater har ret til at sejle og flyve igennem zonerne og skal have lov til at lægge undersøiske kabler og rør, men kyststaten har ret til at håndhæve sin egen respektive miljølovgivning indenfor zonen, så hvis lysforurening til havs skal reguleres, ville det skulle ske ved frivillighed og i de enkelte lande.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Studiet kortlægger lysforurening, men derefter ligner det kvalificerede gæt.

"og rammer et sårbart dyreliv, der kan påvirkes negativt af for meget lys om natten."

Læg mærke til dette "kan". Er de sikre på at det ikke kunne påvirkes positivt?

  • 13
  • 24

Studiet kortlægger lysforurening, men derefter ligner det kvalificerede gæt.

"og rammer et sårbart dyreliv, der kan påvirkes negativt af for meget lys om natten."

Læg mærke til dette "kan". Er de sikre på at det ikke kunne påvirkes positivt?

Jeg er sikker på at det påvirkes positivt af at flere og flere boreplatforme, der lyser op hver eneste nat i hele deres levetid, efterhånden erstattes af vindmøller, energiøer og højspændingskabler der under anlægsfasen sikker har brug for lys, men derefter fungerer ganske upåklageligt uden projektørbelysning under vand.

Er der ikke igen tale om en anelse tendentiøs artikel?

Vi har i mere end 50 år lystigt oplyst boreplatforme, men nu er det pludseligt et problem der skal tages seriøst, netop som de store VE projekter vinder frem?

Hvis jeg var kommunikationsbureau for fossilindustrien ville jeg netop nu sidde og klappe i hænderne og glæde mig over at have opfyldt min stillede opgave.

  • 32
  • 4

Tænk hvis ingeniører havde bare lidt fantasi og en anelse evne (og vilje) til at sætte sig ind i ANDRES problemer.

Når jeg ser den enorme lysforurening i verden, kan jeg ikke lade være med at tænke på hvor stor en forskel noget så simpelt som lamper, der lyser på dét, man ønsker oplyst og ikke bader sine omgivelser i uønsket lys ville gøre.

Er det en forudsætning for olieproduktion at havbunden oplyses og vil det koste formuer, at man ved arbejde på havet tænkte lidt på sine omgivelser ?

Om dette er et fossilstunt ved jeg ikke - men lysforurening er og bliver forurening.

Mig bekendt findes der intet sted i Danmark med naturligt mørke, og jeg vil hævde at ingeniørenes manglende omtanke, hensyn og empati har en stor del af ansvaret for lyssvineriet.

  • 16
  • 4

Hej søren ploug

Er det en forudsætning for olieproduktion at havbunden oplyses og vil det koste formuer, at man ved arbejde på havet tænkte lidt på sine omgivelser ?

Om dette er et fossilstunt ved jeg ikke - men lysforurening er og bliver forurening.

Jeg er meget enig.

Min absolute, og eneste, yndligs realityshow er Gordon Ramsay's Kitchen nightmare. Èn af verdens bedste kokke går ind i en elendig reataurant. Og på trods af råd fra den bedste er der altid èn der siger noget i stil med: "Jeg vil blive ved med at lave dårlig mad, give gæsterne en dårlig oplevelse og gøre livet surt for min nære, ikke af nogen speciel grund, men bare fordi".

Den grønne omstilling er menneskehedens Gordon Ramsay moment, hvorfor ikke træde et skridt tilbage og gøre det ordenligt?

  • 5
  • 3

Mig bekendt findes der intet sted i Danmark med naturligt mørke, og jeg vil hævde at ingeniørenes manglende omtanke, hensyn og empati har en stor del af ansvaret for lyssvineriet.

Intet sted i Danmark med naturligt mørke ligefrem. Hmm - det gad jeg godt få en nærmere definition på. Hvis du står midt i en skov med fri udsigt til en stjernehimmel og ikke et elektrisk lys eller flamme i miles omkreds, hvor sætter vi så grænsen for lysforurening?

  • 7
  • 15

Hvis jeg var kommunikationsbureau for fossilindustrien ville jeg netop nu sidde og klappe i hænderne og glæde mig over at have opfyldt min stillede opgave.

Det var også min første tanke, da jeg læste artiklen. Efter 50 år med strålende oplyste olieplarform skal det nu gøres til et problem med langt mindre oplyste havvindmøller. Det kunne være interessant, hvis Ingeniøren ville forfølge , hvor incitamenterne til undersøgelsen (inklusive økonomiske) kom fra.

Vi kan jo ikke være sikre på om denne undersøgelse er udsprunget I fossilindustrien. Men det ligner meget deres modus operandi, som vi har set som igangsættere af rapporter, der prøver at blæse tal op for fugledød ved ikke at sætte tallene i kontekst. Eller rapporter der prøver at problematisere lyd fra havvindmøller som et problem for marinlivet, selvom undersøgelser viser at marinlivet netop trives i havvindmølleparker (pga. af fravær af anden skadelig menneskelig aktivitet i form af primært fiskeri).

Heldigvis kræver flere og flere almindelige mennesker at deres kollektivt opsparede midler ikke investeres i fossilindustrien. Den er død, men giv den ikke mulighed for at forlænge dødskampen.

  • 18
  • 6

Lys og lyd har indflydelse på naturen. Det er der intet nyt i. Høns lægger færre æg i de mørke måneder end i de lyse. Susan Parks fra Penn.State.University skrev i 2010 en phd om støj fra skibsfarten og installationer fra energiproduktionen til havs og dens påvirkning på hvalernes kommunikation ud for Nova Scotias kyst. Naturen har også en tilpasningsevne, så vore indgreb får en positiv effekt. Loven om anlæg af et nyt havdige på den sønderjyske vestkyst ud for Højer (Det fremskudte Dige) var iflg. ornitologer og andet naturgodtfolk dødsstødet for al natur på stedet. Da diget efter et par års anlægsarbejde stod færdigt i 1981, skete der en opblomstring af både flora og fauna, som ingen havde forudset. Al menneskelig aktivitet udløser en miljøpåvirkning, der bør være så minimal som teknisk mulig. Det skal vi være opmærksomme på og tilpasse vor økonomi i den retning.

  • 7
  • 2

En underkilde oplyser om eksperimenter, der viser at vandlopper (der undgår lys), vil kunne reagere på 0,0005-0,5% af polarnattens naturlige lys, bl.a. nordlys ned til 120 m og månelys ned til 170 m dybde. Især hvidt, blåt og grønt lys https://link.springer.com/article/10.1007%...

Hvis bunden af fødekæden reagerer på den vis, er der nok grund til se sagligt og kritisk på det aktuelle brug af kunstigt havnær lys, på tværs af kilder. Meget af lysspredningen er overflødig og kunne nok undgås. Indledningsvist er det vel nødvendigt at beskrive og undersøge fænomenet.

  • 12
  • 2

Det har du helt ret i, men skal man fænomenet til livs må vi se meget bredere end energiprojekter. De fleste af vore byer ligger ved kysten og der er altid rift om beliggenhed med havudsigt.

Gadelygter, havelamper, billygter, cykellygter, lys fra vinduer og al andet kunstigt lys dominerer helt og det er her det vil kunne betale sig at sætte ind.

Der vil være en yderligere fordel ved at vende tilbage til mørklægning i at vi så vil kunne nyde nattehimlen også i bebyggede områder igen.

  • 13
  • 2

NGO-ere og naturfreaks stod i kø for at få forhindret Storebæltsbroen med det argument, at bropillerne ville forstyrre livet i havet, og skyggen fra broen ville være en barriere for de pelagiske fiskestimer. Nå: Bropillerne er i dag fantsatiske biotoper for det liv der altid har været i Storebælt, og ikke en eneste firkestime eller singeltorsk har ladet sig skræmme af broens stillestående linær skygge på solskinsdage. Artiklen her er vist lidt i samme skure. Eller: Lige så obskur.

  • 8
  • 14
  • har jeg skrevet noget forkert om NGO-ernes propaganda imod Storebæltsbroen ? Skulle jeg have husket galt retter jeg naturligvis.
  • Og angående min holdning til artiklen: Artiklen noterer at "området er underbelyst." Det tør vist svagt antydes. Og netop derfor er artiklen lige så obskur som NGO-propagandaen imod Storebæltsbroen gående på miljøforurening passende.
  • I øvrigt: Jeg er da lige så OBS på, at nye anlæg, herunder også såkaldte 0-emissions-energianlæg, skal etableres så de IKKE ødelægger denne såkaldte NATUR. Men jeg er også OBS på, at der vel næppe i dag findes NATUR der ikke på een eller anden måde er påvirket og underlagt menneskelig aktivitet, - uden at dettte nødvendigvis er en forringelse. Faktisk undertiden en direkte berigelse i forhold til aktuelt udgangspunkt.
  • 6
  • 16

Det har du helt ret i, men skal man fænomenet til livs må vi se meget bredere end energiprojekter. De fleste af vore byer ligger ved kysten

hvilket artiklen også berører. Det 3. link, en Nature-artikel, omhandler en grundig undersøgelse af bugten ved Plymouth. 3/4 af bunden i den 36 km2 store havbugt har vist sig kunstigt oplyst, mest af grønt og blåt lyst. Den største effekt er, når det er overskyet, da skyerne genspejler byernes lys og kan sprede dette 100-vis af ekstra km fra lyskilden.

Forskerne overvejer om man bl.a. ved at skrue ned for det kolde lys og op for det røde lys, kan mildne effekten, ligesom man stedvist gør på landjorden. Evt. kunne Ingeniøren forsøgsvist gøre det samme ved visse af deres artikler; mildner måske andre væsner end vandlopper.

  • 7
  • 2

Bropillerne er i dag fantsatiske biotoper for det liv der altid har været i Storebælt,

Man skal ikke have tilbragt ret mage timer under vandet før man indser, at noget af det bedste man kan gøre for det marine miljø er, at etablere faste (helt hullede) strukturer ... dvs. kunstige rev. Og det unset om det er i form af bropiller, vindmøllefundamenter (eller boreplatforme, som faktisk ville være udemærkede for havmiljøet hvis kan blot opstillede dem, og derefter ikke anvendte dem).

  • 6
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten