Atkins advarer: IC4-producent kan ikke klare tidsplanen

DSB har i årevis lovet, at Ansaldobreda ville være færdig med at levere alle IC4 og IC2 senest 3. kvartal 2012.

Men sådan kommer det ikke til at gå, vurderer de uafhængige eksperter fra rådgivervirksomheden Atkins.

'Den sandsynlige leveringsdato for det sidste togsæt fra Ansaldobreda er maj 2013', skriver Atkins i sit netop offentliggjorte review til Transportministeriet.

Læs også: Tidslinje: Følg IC4-købet fra 2000 til i dag

Med andre ord: Den tidsplan, som blev fastlagt ved det store forlig mellem Ansaldobreda og DSB i maj 2009, er nu skredet med ca. otte måneder.

Derudover påpeger Atkins, at selv om DSB skulle overtage det sidste togsæt fra Ansaldo i maj, kommer der til et gå endnu længere tid, før de sidste leverede togsæt rent faktisk kan komme på skinnerne med passagerer.

DSB skal nemlig opgradere de modtagne togsæt med en software-opgradering - den såkaldte Pack2 - som skal gøre det muligt for IC4-togsættene at køre sammenkoblet to og to.

Og denne opgraderingsproces kan DSB tidligst være færdig med i september 2013, vurderer Atkins.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der står også i rapporten, at det er nødvendigt med en Pack3-opdatering af togene. Implementeringen af denne er man dog end ikke begyndt at planlægge endnu...

Mvh. MM

  • 0
  • 0

Da man sidst ændrede kontrakten, slog halvdelen af prisen, og accepterede de fejl der var, var leveringstiden så ikke med i den nye kontrakt?

Det er da en helt åbenlys ting at skrive ind i en kontrakt, og dermed en mulighed for at slippe ud af den.

Men med historien i mente, så skulle det vel ikke undre hvis leveringstiden bare blev aftalt mundtligt efterfulgt af et fint italiensk smil...

  • 0
  • 0

Iflg. denne artikel skal der være helt specifikke forsinkelse-forhold til for at DSB kan hæve kontrakten:

http://www.jv.dk/artikel/1218556:Indland--...

En forsinket levering er åbenbart ikke nok....

Det lugter mest af, at DSB's kontraktindgåelse med Ansaldo ved forliget i 2009 er yderst mangelfuld mht. til ophævelse af handlen - sandheden er nok den slet ikke på ophæves.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten