Som at pendle i en veteranbil: Minister afviser kritik af nye togsignaler
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Som at pendle i en veteranbil: Minister afviser kritik af nye togsignaler

Foto: Folketinget

Transportminister Ole Birk Olesen (LA) afviser enhver kritik af, at den 23 milliarder kroner dyre udskiftning af samtlige danske togsignaler er besluttet på et forkert grundlag.

En række eksperter argumenterer ellers for, at de danske signaler ikke generelt er nedslidte eller giver anledning til flere fejl end signaler i udlandet.

Læs også: Nye signaler til 23 milliarder bygger på skrupforkert skrøne

De mange fejl på signalerne har været hovedårsagen til, at Banedanmark har fået politikerne til at hoste op med de mange penge til danmarkshistoriens dyreste it-projekt.

Foto: Nanna Skytte

Transportministeriet påpeger i en mail til Ingeniøren, at der ikke er behov for at udskifte samtlige signaler på banen nu. Ministeriet henviser til beslutningsgrundlaget for projektet. Den er fra 2008 og viser, at 60 procent af signalerne på fjernbanen bør skiftes inden 2024. Ministeriet fremhæver, at der ifølge rapporten er fordele ved at skifte alle signaler i et samlet projekt, »bl.a. et ensartet højt sikkerhedsniveau og væsentlige besparelser på udgifterne til trafikstyring.«

Minister: Nuværende signaler er langsomme, usikre og bryder ofte ned

Desuden har ministeriet sendt en stribe udtalelser fra Ole Birk Olesen. Han er selv ejer af en elbil og sammenligner jernbanens signaler med en veteranbil.

»At basere fremtiden på de gamle signaler svarer til at bruge en veteranbil til at pendle på arbejde i: Det kan godt lade sig gøre, hvis man har råd til dyre reparationer, holder af et utidssvarende sikkerhedsniveau, lav hastighed og kan leve med nedbrud og ventetid på specialfremstillede reservedele,« siger han.

Læs også: Nye akseltællere kan fjerne hver fjerde signalfejl

»Jeg tror ikke, passagererne er enige i, at man bare kan fortsætte med det nuværende signalsystem, som er årsag til rigtig mange forsinkelser, og som hverken bliver mere driftssikkert eller billigere at drive som tiden går,« lyder det fra ministeren.

»Banedanmarks levetidsforlængelse af signalerne ændrer ikke ved, at systemet er forældet og balancerer på kanten af sin levetid. Vi ved jo også nu, at det er en meget bekostelig affære at forlænge levetiden på de eksisterende signaler. Og jeg har stadig ikke hørt nogen foreslå noget reelt alternativ til Signalprogrammet, som kan erstatte de udtjente signaler og sikringsanlæg, leve op til EU’s krav vedrørende anvendelse af ERTMS, give et ensartet nationalt sikkerhedsniveau, og hvad der ellers ligger i Signalprogrammet.«

Minister giver ikke interview om nye signaler

Dermed har vi videreformidlet hvert et ord, som ministeren vil refereres for. Det er dog ikke direkte svar på vores spørgsmål, bl.a. om der er udarbejdet en rapport, der viser, hvad det vil koste at stoppe ERTMS-projektet helt og i stedet opgradere de ældste af de eksisterende signaler.

Ingeniøren har bedt om at interviewe Ole Birk Olesen adskillige gange siden præsentationen af den nye plan for signalprogrammet i midten af november. Ministeren har imidlertid ikke ønsket at stille op til interview.

Vi henvendte os også direkte til ministeren, da han efter ca. otte minutter var færdig med at svare på tv-stationernes spørgsmål på pressemødet, hvor planen blev præsenteret. Ved den lejlighed sagde ministeren, at Ingeniøren kunne have stillet sine spørgsmål i den samme tid, som tv-stationerne fik.

Læs også: Forsinkede tog-signaler: Minister går tilbage i skjul

I stedet beder presseafdelingen om at få alle spørgsmål tilsendt og sender skriftlige svar fra ministeren, der som i dette tilfælde ikke nødvendigvis svarer direkte på vores spørgsmål. I andre tilfælde henviser presseafdelingen til ministerens tidligere svar til Folketinget.

Transportministeriets pressechef, Jan Thane, oplyser, at Ole Birk Olesen siden præsentationen i midten af november ikke har stillet op til interview om projektet i noget medie. Ud over Ingeniørens henvendelser har også Politiken og Radio24syv henvendt sig til ministeriet, men begge har fået skriftlige svar tilsendt.

Transportministeren har ikke udtalt sig til Ingeniøren om de nye togsignaler, siden han sad i vores varme stol på folkemødet i juni. Dengang erklærede han sit moderat optimistisk på projektets vegne og skældte ud over Ingeniørens dækning af projektet. Det begynder efter ca. 21 minutter i videoen nedenfor.

»bl.a. et ensartet højt sikkerhedsniveau og væsentlige besparelser på udgifterne til trafikstyring.«

Ja her kan der jo ikke siges noget imod!

men hvad betyder "et ensartet højt sikkerhedsniveau" - er der det for farligt i dag? Er der nogen steder hvor det skal være mere sikkert? Og hvorfor? Der er givet forskel på en stærk trafikeret togstrækning, hvor der køres 250 km/t og en lille (privat) sidebane, hvor der kun sporadisk kører tog. Måske sikkerhedsmyndigheden kan afklare behovet for "et ensartet højt sikkerhedsniveau"?

og besparelser "på udgifter" - det er altid populært. Men hvad drejer det sig om? Og hvorfor er der ikke gjort noget for mange år siden. At kunne fjernstyre trafik fra en lokalitet er da ikke nyt. Har Banedanmark syltet et behov, ikke ageret med rettidig omhu? Eller har de faktisk tidligere prioriteret dette ned, måske er gevinsten ikke så stor?

Men "sikkerhed og besparelser", ja så er den politiske støtte på plads!

  • 1
  • 0

Der er stadig nogle strækninger, som ikke har ATC eller ATC-stopstop. Der er muligheder for forbedringer af sikkerhedsniveau, hvor Hobro-Aalborg vel er den strækning, hvor der også giver problemer med kapacitet, fordi tog her ikke kan kører nær så hyppig som ønsket.

I 1990'er fik man et nyt fjernstyringssystem, som dækker nogle af de store strækninger på Sjælland, hovedstrækning på Fyn og strækningen til Padborg. Det skulle have mere udbredt til resten af landet - det skete ikke. Men man har det stadig det system.... Kun S-tog har et moderne fjernstyringssystem.

De nye fjernstyringssystemer kan automatisere en del simple rutiner og det bliver lettere at replanlægge toggangen efter en eller andet forstyrrelse eller når man lægger et nyt tog ind. Godsoperatørerne vil gerne kunne bestille et nyt tog med relativ kort varsel istedet for at bruge køreplaner, som kun kan ændres få gange om året. Det kan de nye trafikstyringssystemmer langt nemmere håndtere. Og de er nok mest på de centrale systemer at man kan mærke en forskel.

  • 1
  • 0