Der er intet sted på Jorden, hvor astronomer kan observere stjernerne uden et kritisk højt niveau af lysforurening, som skyldes sollysets refleksioner i rumskrot og satellitter, som i de kommende år vil blive opsendt mange flere af.
Det viser foreløbige resultater fra et nyt studie, 'The proliferation of space objects is a rapidly increasing source of artificial night sky brightness', der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Monthly Notices of the Royal Astronomical Society Letters.
Mens bekymringer og advarsler hidtil har handlet om refleksionerne fra individuelle satellitter, så har det internationale hold af forskere fra Slovakiet, Spanien og USA for første gang forsøgt at modellere sig frem til, hvad satellitter og rumskrot betyder for den samlede lysforurening af nattehimlen.
Læs også: Sværme af SpaceX-satellitter ødelægger astronomers observationer
Deres resultater peger på, at refleksionerne fra de menneskeskabte rumgenstande i kredsløb om Jorden allerede har overskredet et kritisk punkt, som forskere allerede for over 40 år siden advarede mod.
Lysforureningen har overskredet kritisk punkt
I den videnskabelige artikel noteres det, at der 1. januar 2021 var 3.372 satellitter i kredsløb om Jorden sammen med titusindvis stykker af rumskrot fra få hundrede kilometer op til knap 36.000 kilometer fra klodens overflade, hvorfra de reflekterer sollyset ned mod Jordens natteside.
Beregningerne bag modelleringerne er forbundet med en vis usikkerhed, da de bygger på en række antagelser, heriblandt et skøn over både antallet og størrelsen på 'rumobjekter' (der bruges som en samlebetegnelse for satellitter og rumskrot), og hvor meget lys de i gennemsnittet reflekterer.
Tilbage i 1979 meldte Den Internationale Astronomiske Union (IAU) ud, at astronomiske observatorier kun bør bygges på steder, hvor lysforurening bidrager med mindre end 10 procent mere lys end nattehimlens naturlige lysstyrke.
»Mængden af kunstige satelitter og rumskrot, der kredser om Jorden, giver ikke ubetydelige begrænsninger for både rumoperationer og jordbaseret optisk astronomi og radioastronomi. Den igangværende udrulning af flere megakonstellationer af satellitter i 2020'erne udgør en yderligere trussel, der giver anledning til betydelige bekymringer,« skriver forskerne.
Læs også: ‘Satellit-toget’ blinker løs: Her er Musks løsninger til at stoppe genskæret
Megakonstellationer og frygt for rumkrise
En af de megakonstellationer, der refereres til, er amerikanske SpaceX's Starlink-projekt, som på nuværende tidspunkt har opsendt mere end 1.000 bredbåndssatellitter i kredsløb om Jorden. Starlink har indtil videre tilladelse til at opsende 12.000 satellitter.
Læs også: Over 1.000 Starlink-satellitter i kredsløb: Nu er hastigheden høj nok til film og gaming
Derudover har Amazon fået tilladelse til at opsende 3.000 satellitter til at levere bredbånd fra rummet, mens også firmaerne OneWeb og Telesat har planer om at opsende egne bredbåndssatellitter.
Senest har EU kastet sig ind i kapløbet om at levere bredbånd fra rummet for ikke at være afhængige af ikke-euopæiske satellit-konstellationer.
Læs også: EU kaster sig ind i kampen om nye satellitter til bredbånd
Men udover at forstyrre astronomiske observationer, så vækker de mange bredbåndssatellitter også bekymring for en kædereaktion med rumskrot, hvor et sammenstød skaber vragdele, der så igen skaber flere vragdele, der skaber nye sammenstød, indtil det hele løber løbsk - det såkaldte Kessler-syndrom.
Læs også: 3 pct. af Starlink-satellitterne fejler: 42.000 satellitter kan starte en rumkrise
