Astronomer præsenterer det hidtil mest præcise 3D-altas over Mælkevejen

Illustration: ESA

Astronomer fra Det Europæiske Rumagentur (ESA) har udgivet et kolossalt datasæt, som indeholder et 3D-kort over Mælkevejen. Det elektroniske atlas kaster et nyt lys over kosmiske fænomener både i og uden for vores galakse.

Med observationer fra Gaia-rumteleskopet har ESA siden 2013 kortlagt bevægelserne af Mælkevejens stjerner og andre rumlegemer i tre dimensioner.

De nye Gaia EDR3-data indeholder detaljerede informationer om mere end 1,8 milliarder rumlegemer, hvilket er over 100 millioner mere end i de tidligere Gaia DR2-data, som blev offentliggjort i april 2019, skriver ESA i en pressemeddelelse.

»Gaia EDR3 er resultatet af en kæmpe indsats fra alle involverede i Gaia-missionen. Det er et ekstraordinært rigt datasæt, og jeg ser frem til de mange opdagelser, som astronomer fra hele verden kommer til at gøre med den her ressource,« lyder det fra Timo Prusti, der er en af de ledende forskere på ESA’s Gaia-projekt.

Astronomer har allerede brugt de nye data til at gøre sig en række nye indsigter, blandt andet ud fra observationer af både ældre og yngre stjerner i udkanten af Mælkevejen i det såkaldte galaktiske anticentrum.

Med disse har det været muligt at bestemme Mælkevejens størrelse for 10 milliarder år siden. Derudover forudser astronomer ud fra de nye data kombineret med computermodeller, at vores galakse vokser sig større med tiden, efterhånden som nye stjerner fødes.

Observationer fra Mælkevejens ydre regioner styrker evidensen for en begivenhed, som fandt sted i vores galakses nyere fortid. Gaia EDR3-dataene viser, at der er en række stjerner over galaksens skibe, der bevæger sig langsomt ned mod skiven. På samme tid bevæger andre stjerner sig i høj fart opad.

Dette ekstraordinære mønster havde astronomer ikke forventet. Det kan skyldes en kollision mellem Mælkevejen og dværggalaksen Sagittarius (Skytten) i vores galakses nyere historie. Selvom de to galakser ikke ramte direkte ind i hinanden, kan dværggalaksens tyngdekraft have forstyrret nogle af stjernerne i Mælkevejen, skriver ESA.

Solsystemet bevæger sig mod Mælkevejens midte

Mange af de rumlegemer, som Gaia observerer, er kvasarer. Det er nogle af de mest lysstærke objekter, som vi kender til. De får deres store energimængder fra massive sorte huller, der har en masse på flere milliarder gange Solens masse.

Ved at måle vores solsystems position i forhold til kvasarer har astronomer ud fra data, indsamlet med Gaia-teleskopet, estimeret, at vores solsystem nærmer sig Mælkevejens centrum med omkring syv millimeter hvert sekund.

Astronomer har på baggrund af de nye data også analyseret de Magellanske Skyer, som er to galakser, der kredser om Mælkevejen. Med de nye og mere præcise målinger af stjernerne i Den Store Magellanske Sky konkluderer de, at galaksen har en spiralform.

Derudover tyder det ud fra observationer af en strøm af stjerner mellem de to galakser, at Den Store Magellanske Sky er i gang med at opsluge Den Lille Magellanske Sky. Dette ses på billedet herunder.

Illustration: ESA

Gaia-teleskopet kredser om Jorden i et såkaldt Lagrange-punkt, næsten 1,5 millioner kilometer fra planeten i modsat retning af Solen. Gennem de seneste syv år har teleskopet målt positioner og hastigheder på næsten to milliarder stjerner.

Lagrange-punkter er stabile tyngdepunkter i rummet. Gaia-teleskopet, der befinder sig i Jordens Lagrange-punkt L2, har derfor kun behov for meget lidt brændstof for at forblive i en fast position. Derudover har placeringen langt væk fra Jorden den fordel, at lysforurening undgås, hvilket højner kvaliteten af målingerne.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det ikke lidt svært med solceller til energiforsyning i L2, hvor Jorden næsten helt vil skygge for Solen?

  • 0
  • 4

Ja det ser ud til at du har ret. Svend.

Der findes også tre Lagrangepunkter, hvor de tre legemer ligger på samme linje. Solobservatoriet SOHO er placeret i Lagrangepunktet L1 mellem Solen og Jorden, mikrobølgeteleskopet WMAP er i Lagrangepunktet L2 modsat Solen, mens Lagrangepunktet L3 er 180° forskudt for Jorden ("bag" Solen i samme bane som Jorden).

Men den bevæger sig åben bart nok til at den kan "se" solen. Se illustration. Peter skriver at den er i omløb omkring punktet, hvilket sandsynliggør sollys.

https://www.google.com/search?q=lagrange+p...%

  • 0
  • 4

Lagrange-punkter er stabile tyngdepunkter i rummet. Gaia-teleskopet, der befinder sig i Jordens Lagrange-punkt L2, har derfor kun behov for meget lidt brændstof for at forblive i en fast position

L2 et jo netop IKKE stabilt, hvilket også er grunden til at brændstof er nødvendigt for at fastholde positionen. Kun L4 og L5 er stabile, selvom et legeme i alle 5 Lagrange punkter har samme omløbstid som jorden (omkring solen) Lagrange punkterne er karakteriseret ved at være løsninger til trelegemeproblemet, selvom ikke alle løsningerne er stabile.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten