Astronomer opdager en ny klasse store planeter
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Astronomer opdager en ny klasse store planeter

Fundet af en ny gruppe af planeter på størrelser med Jupiter kan betyde en ny ære i astronomien. Planeterne menes at være skudt ud af forskellige planetsystemer under deres dannelse. Astronomer har i nogle år antaget, at der findes sådanne fritsvævende planeter, men det er første gang, de er fundet og teorien dermed er bevist. Dette betyder at modellerne for dannelse af planetsystemer og deres udvikling skal laves om.

Opdagelsen er gjort af et hold forskere fra Japan og New Zealand under ledelse af Takahiro Sumi fra Osaka Universitet i Japan. De har undersøgt Mælkevejens centrale dele i løbet af 2006 og 2007. Her fandt de 10 frisvævende planeter med masser svarede til Jupiters.

Mere almindelige end andre planeter

Disse nye, fritsvævende eller forældreløse planeter, er svære at finde i rummets mørke og har hidtil været ukendte. De ny planeter befinder sig mellem 10.000 og 20.000 lysår fra Jorden. Opdagelsen antyder, at der findes mange flere af denne type planeter, som ikke kan ses.

Forskerholdet bag opdagelsen anslår, at disse planeter er mindst ligeså almindelige som planeter i kredsløb om stjerner. Dette betyder, at der kan findes hundrede millioner af dem alene i Mælkevejen.

Undersøgelserne koncentrerede sig kun om større planeter og man ville under arbejdet derfor ikke have fundet planeter mindre end Saturn og Jupiter, men teorier tyder på, at mindre planeter slynges ud af planetsystemer oftere end de større planeter. Derfor antages de mindre planeter at være mere hyppige end fritsvævende planeter på Jupiters størrelse.

****Man har tidligere fundet en håndfuld fritsvævende planetlignende objekter med en masse på tre gange Jupiters i en stjernedannende hob. Astronomerne mener dog, at dette er svage gasfyldte legemer, som mere er stjerner end planeter, måske er de brune dværge. Disse er sammenfaldne kugler af gas og støv, som ikke har masse nok til at starte en kerneproces og skinne som en stjerne.

****## Slynges ud ved planetsystemers dannelse
De fritsvævende planeter menes, at være slynget ud af tidligere turbulente planetsystemer under deres dannelse om forskellige stjerner.

Planeterne slynges formodentlig ud på grund af tiltrækning fra andre planeter eller stjerner. Uden en stjerne, de kan kredse omkring, bevæger planeterne sig igennem rummet i en stabil bane omkring Mælkevejens centrum, ligesom vores Solsystem og andre stjerner gør det.

Fundet af de 10 nye fritsvævende planeter tyder på, at planetsystemer ofte bliver ustabile og slynger planeter ud. Astronomerne kan dog ikke udelukke, at enkelte af disse planeter i virkeligheden kredser om ekstremt fjerne stjerner, men det vil høre til sjældenhederne.

Fundet med mikrolinseteknik

Planeterne er fundet via observationer med Mount John Universitets observatorium i New Zealand, som benytter mikrolinseteknik. Dette betyder, at når en planeter eller stjerner passere ind foran en anden fjern stjerne, så vil deres tiltrækning afbøje lyset fra baggrundsstjernen, hvilket betyder, at det bliver forstørret og kraftigere. Massen af legemet, der passerer ind foran, vil være afgørende for hvor meget lyset fra baggrundsstjernen ændres.

Med denne teknik fandt Takahiro Sumi og hans kollegaer 474 sådanne mikrolinse-begivenheder, hvoraf de 10 varede i mere end to dage og man kunne ikke findes deres moderstjerne. Uafhængige observationer med et teleskop i Chile har bekræftet fundene.

Resultaterne bliver præsenteret i denne uges udgave af tidsskriftet Nature.


Dokumentation

Nasa’s pressemeddelelse:
On Orbit artikel:
Space.com artikel:
Los Angeles Times:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Lad os forestille os en eksplosion, en portion af tæt komprimerede partikler, som får plads til at ekspandere.

Partiklerne, der da forlader hinanden, har hver især et spin (rotation) og fart og retning, i retninger væk fra hinanden, men undervejs er der mange sammenstød, især i starten, som ændrer farten på nogle af partiklerne, og på retningerne, og på spin-hastighederne, for hver partikel. Lad os forestille os at samtlige partikler i øvrigt er ens, sådan cirka.

Nogle af alle disse partikler, vil tilfældigvis bevæge sig bort med høj hastighed og med en rotations-retning på tværs, som en slags riffel-kugler, og de vil bevæge sig meget mere hurtigt og i lige retninger end alle andre partikler, i gennemsnit, og måske preller disse "gevær-kugler" imod en ydre hinde af overflade, et eller andet, så disse partikler, med deres særlige spin, begynder at hamre på kryds og tværs alle vegne, i et område som vi har valgt at kalde for universet.

Imens vedbliver alle andre partikler med at forlade hinanden i et mere roligt tempo, fordi de alle sammen hver især har tilfældige dæmpede hastigheder, samt vidt forskellige spin-hastigheder, hvoraf nogle måske roterer særdeles hurtigt, blot ikke med en optimal "på-tværs rotation".

Hvis disse forudsætninger er sande, så har vi allerede beskrevet vort univers.

Fordi, eksempler:

  1. De langsomste partikler, der samtidig næsten ikke har noget spin, vil ligge som døde i en slags suppe, et ocean, i en slags sammenstød med hinandens naboer her især, og dette virvar af en suppe, der ikke bevæger sig ret meget, evner at formidle inertimæssige bølger, igangsat af ekstraordinære bevægelser hist og her, og disse bølgebevægelser har vi valgt at kalde for lys.

  2. De partikler, der hamrer på kryds og tværs som riffelkugler, danner et pres imod alle andre partikler, og alle andre partikler skygger delvist for hinanden, som danner den tilsyneladende kraft som vi kalder for tyngdekraft, en kraft der får alle partikler til at ligne at tiltrække hinanden, det gør de ikke i virkeligheden, de bliver blot hele tiden bombarderet.

  3. De mellemhurtige partikler, der samtidig har et hidsigt spin, og hvor spinnets rotationsakse ikke er på tværs af partiklernes retning, vil her især opføre sig som spastikere, som gyroskoper, besynderlige bevægelser. Samtidig bliver de bombarderet af "gevær-kuglerne", som medfører besynderlige kurvede bevægelser, en slags kaos, og hvis det foregår nær andre partikler med en lignende opførsel, da begynder disse at skygge for hinanden, så de indgår i et kaos af en hob af mærkelige kurveagtige bevægelser, som vi har valgt at kalde for et atom.

  4. Vi kan ikke se disse atomer, men hvis de er blevet presset til at danne gitre og molekyler, da kan vi se dem. Vi kan også mærke dem, deres modstand imod bevægelser, fordi atomerne hver især består af partikler der hver især har et hidsigt spin, altså gyroskoper med et højt indhold af rotationsenergi, og sådant vil altid yde modstand imod ydre bevægelser, mærkbart hvis der er mange nok i en flok.

  5. Derimod, hele ocanet af suppe af partikler der næsten ikke har noget spin, hver især yder ingen særlig modstand imod påvirkninger, og det er årsagen til at vi anser "vakuum" for at være tomhed, som det slet ikke er, det er blot mængder af partikler uden noget særligt spin. Disse partikler er desuden ikke organiseret i nogen struktur af klumper der hænger sammen på nogen måde, som medvirker til at en sådan suppe ikke protesterer ret meget imod bevægelser igennem suppen.

  6. Atomkraft, for eksempel, hvad er så det? Det er, når partikler, der danner baner, der danner atomers struktur, bliver tvunget til markant at ændre på deres spin, for da sker der en gyroskop-agtig brat ændring af opførsel, som et hammerslag af uventede bevægelser og tabt rotationshastighed, helt eller delvist, og det kender vi til, fra gyroskoper, at hvis man saboterer deres rotationsenergi, da sker der noget voldsomt og brat og kaotisk, og dermed har vi forklaringen på kaos i en atombombe, for eksempel, at et meget stort antal af gyroskoper kværner imod hinanden, og danner den massive rystelse, som vi kalder for varme, og med en voldsom udbredelse af bølger derfra, på grund af rystelserne i atomerne, så intense bølger at vi har valgt at kalde det for "stråling", noget der er i stand til at ødelægge atomers strukturer, og atomers positioner i gitre, og atomers samlinger i molekyler.

  7. Elektricitet, og magnetisme, hvad er det? Det er særlige konstellationer af gyroskoper, der mister en del af spin-hastigheder i de involverede partikler i atomerne, som er i stand til at danne en slags ekstra "vind" af partikler i en særlig retning, og som er mærkbart for os, fordi det er heftigt nok til at ville skubbe til atomer, og atomers partikler. Imens, mere eller mindre langsomt, er der nogle af atomerne der ødelægges, helt eller delvist, eller som hurtigere nærmer sig punktet hvor et atom vil gå i opløsning, end ellers.

  8. Hvorfor er atomer robuste? Vel, det er tænkeligt, at det ocean af suppe der omgiver atomerne, at der alle vegne er et rimeligt antal af ledige partikler med et tilstrækkeligt spin, der så at sige er parate til at indtræde i et atoms struktur, hvis en af partiklerne i atomet mister sit spin i tilstrækkelig grad. Det kan være tilfældigheder, om en relevant partikler er nær nok til at blive presset på plads i en tilstrækkelig heldig bane, eller om atomet i stedet skifter karakter, finder på plads i en anden konstellation af virvar af baner, for os at betragte som en forvandling af et atom fra én art til en anden.

  9. "Mørkt stof": Bombardementet, på kryds og tværs hele tiden, danner som beskrevet en slags usynlig kraft, som vi kalder for tyngekraft. Muligvis er det tilfældigt, om store klumper slutter sig sammen i en tilstrækkelig stor mængde til at danne så mange kollektive tætte sammenstød med hinanden, at vi anser det for at være en stjerne. Mindre klumper kan tænkes at være meget hyppige i antal alle vegne, og tilfældigvis ikke synlige for vore øjne, fordi vor evolution har medført at vi kun kan føle visse bølgers størrelser og frekvenser. "Mørkt stof" er således kun en rimelig betegnelse, hvis vi mener i forhold til vore biologiske øjnes evne til at detektere bølgebevægelser.

  10. Det kan sagtens tænkes, at oceanet af suppe er mere sammepresset visse steder i vort univers, end andre steder. Hvis der er forskelle, da er der også forskelle i bølgeudbredelsers hastigheder igennem denne suppe, som betyder at det fænomen som vi kalder for lys, måske ikke helt er konstant i fart, alle vegne.

  11. Det er fuldstændig givet, at "lysets hastighed", som vi kalder det for, IKKE er den højest mulige fart at kunne opnå. Det er altid muligt at bevæge sig hurtigere end en bølgeudbredelseshastighed igennem et ocean af partikler, derimod er det ikke billigt at gøre det. Problemet er, at der opstår gnidningsmodstand og vibrationer og resonanser, efterhånden som farten bliver høj, der opstår et køleproblem, og et robust-heds problem, i det fartøj der er tale om, og der er behov for en motor der hele tiden skal evne at kyle partikler bagud i store antal og hastigheder, for at opnå en kraft i retning fremad, altså dyrt. Hvis man ønsker sig så høje hastigheder, så skal man bygge sig en særdeles lang og slank og spids raket, meget robust og meget dæmpet imod vibrationer, meget stiv, meget vridnings-stiv, med en glat ydre overflade, og så videre, og så videre, men fuldt ud muligt, hvis man ønsker at affyre nok ressourcer på et sådant eksperiment. Det kunne da være interessant, forudsat at jeg ikke skal betale.

  • 0
  • 0

Er kun glad for der konstant kommer noget nyt på bordet.
Ligesom nogle tror "sådan" så har vi styr på det, så dukker noget nyt op.

  • 0
  • 0

Well idéen er ikke speciel ny - blot bekräftelsen.

Angående mörkt stof - så er disse planter vel medregnet, da de originalt stammer fra et solsystem, de er blot et andet end man havde regnet med?

  • 0
  • 0

Ligesom nogle tror "sådan" så har vi styr på det, så dukker noget nyt op.

Der er ikke nogen (astronomer), der har påstået, at vi har styr på det i en sådan grad, at der ikke er plads til nyopdagelser. Det er derfor man forsker.

Bortset fra det, så kan jeg ikke se det epokegørende i opdagelsen. Jo, det er altid godt at konstatere hidtil ikke-viste forhold. Men at der findes masser, som er for små til at danne brune dværge og derfor forbliver mørke, er på ingen måde overraskende. Tværtimod ville det være svært at forklare, hvis de ikke fandtes.

At de findes ude mellem stjernerne, er heller ikke overraskende. Nogle er dannet dér, og andre er smidt ud af stjernesystemer.

At små legemer lettere smides ud af et stjernesystem er logisk og kendt.

  • 0
  • 0

Single-planeter udslynget fra præ-stjerner?

Meget spændende, at man har opdaget enlige omflakkende Single-planeter, der ikke bevæger sig omkring sin moder-stjerne!

Ja, modeller og teorier, der formodes at være korrekte, kan vise sig at være mere eller mindre forkerte?

Hermed tanker om en alternativ planetdannelse-model, der er helt modsat de gængse teorier, hvor det antages, at bl.a. solsystemet og dets planeter er dannet ved gravitationel sammentrækning af en i begyndelsen kæmpestor langsomt roterende ’partikel-sky’.

-- Planeter og måner dannet af udslynget stjerne-stof --
De primære mekanismer for dannelse af planeter og måner kan være eksplosionsprocesser i præ-stjerner, der ikke er kommet i en stabil fase.

Det stof, som planeter og deres måner består af, er eksplosionsudslynget af en hurtigt roterende og allerede aktiv præ-stjerne, hvor grundstofdannelse og den ledsagende energifrigørelse er godt i gang.
Forstavelsen 'præ' skal hentyde til, at det stof- udslyngende system ikke er kommet ind i en længere stabil stjerne-fase.
Det præ-planetariske stof er 'rotations'-udslynget ved eksplosivmekanismer.

-- Single-planeter udslynget af præ-stjerner --
Hvis stof, der er udslynget fra en præ-stjerne er blevet slynget så langt væk fra præ-stjernen, at den tiltrækkende gravitationskraft fra præ-stjernen er for lille til at binde det udslyngede stof i en bundet bane omkring præ-stjernen, ja så resulterer det i dannelsen af en ’omflakkende’ single-planet, der bevæger sig alene rundt mellem stjernerne.
(Ordet planet kommer af det græske ord ’planetes’, der betyder ’omflakkende’).

-- Single-planeter kan blive indfangede adoptiv-planeter --
Hvis en single-planet kommer tæt nok på en stjerne eller en planet, der kredser omkring en stjerne, så kan den blive indfanget i bane omkring stjernen eller i bane omkring planeten, der så har fået indfanget en måne omkring sig!

-- Er Pluto en indfanget Single-planet?
At dværg-planten Pluto er relativ lille og består af faste stoffer, har undret forskere. Men måske er Pluto en af Solen indfanget tidligere single-planet?!

-- Er planet-måner indfangede single-planeter?
Måske er mange af de måner, der bevæger sig omkring specielt de yderste planeter, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, single-planeter, der er indfanget.

Link til alternativ model af solsystemets dannelse:

http://louis.rostra.dk/kvant_17.html

Hilsen fra
Louis Nielsen

  • 0
  • 0

At jorden engang i en fremtid om nogle milliarder år "givetvis" opsluges af en døende sol, der udvioder sig til en kæmpe? Vel ikke nødvendigvis hvis der er en stor chance for at den i stedet bliver "slynget ud", f.eks. fordi solsystemet kommer for tæt på en eller anden stjerne - eller en "løs planet".
Måske er det også vor bedste chanse (om end ikke særlig overbevisende) for "nærkontakt" til andet liv (eller intelligent liv) at man støder på for længst nedfrosne former på et eller andet interstellart objekt, måske wen planet eller et fragment af en sådan. Men p.t. er der vel ingen metode til at finde noget sådant, blot "held"(nålen i høstakken).

  • 0
  • 0

Måske er det også vor bedste chanse (om end ikke særlig overbevisende) for "nærkontakt" til andet liv (eller intelligent liv) at man støder på for længst nedfrosne former på et eller andet interstellart objekt, måske wen planet eller et fragment af en sådan.

Al erfaring om livet på jorden taget i betragtning, er det så ikke mere sandsynligt, at menneske-racen er uddød indenfor de næste 500 millioner år?

  • 0
  • 0

[quote]Måske er det også vor bedste chanse (om end ikke særlig overbevisende) for "nærkontakt" til andet liv (eller intelligent liv) at man støder på for længst nedfrosne former på et eller andet interstellart objekt, måske wen planet eller et fragment af en sådan.

Al erfaring om livet på jorden taget i betragtning, er det så ikke mere sandsynligt, at menneske-racen er uddød indenfor de næste 500 millioner år? [/quote]
Hvad så? derfor kan man vel godt finde spor eller fossiler selvom det måske ikke den form for kontakt man normalt tænker mest på.

  • 0
  • 0

Det er nu bekræftet at der findes selvstændige planeter der ikke er befindende sig i et planetsystem, men derimod svæver ensomme rundt i galaksen, på må og få.

Men hvad med mellem galakserne? Kan det ikke tænkes at der også derude kredser diverse objekter rundt, helt alene uden forbindelse til en galakse.

Om der vil være mia. af objekter uden for galakserne viden så vidt jeg ved endnu ikke i dag. Dog kender man til gaståger der kredser udenom galakserne og mellem galakserne, men hvorfor så ikke mere faste objekter end blot gaståger.

Jo, det universelle rum er spændende og det gemmer helt sikkert på endnu mange hemmeligheder, som blot venter på at blive opdaget og forstået.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

  • 0
  • 0