#1 Stig Larsen
Sorte huller Mørkt stof Mørk energi Mørk naturkraft Mørk Kemi
You have turned to the dark side.
menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Inden for kort tid har astronomer præsenteret forskellige observationer, der tyder på, at mørkt stof kan vekselvirke med sig selv. Det sker dog så svagt, at flere teorier, der forudsiger en større effekt, nu kan udelukkes.
En lang række astronomiske målinger indikerer, at omkring 85 pct. af massen i universet udgøres af mørkt stof, som adskiller sig fundamentalt fra det stof, som galakser, stjerner, planeter og levende væsener består af.
Der er mange spekulationer om, hvad mørkt stof kan være, men ingen sikker viden. Nye forsøg ved LHC ved Cern kan muligvis sammen med dedikerede forsøg til observation af partikler af mørkt stof være med til afgøre spørgsmålet inden for de kommende år.
Alle hidtidige forsøg på at finde partikler af mørkt stof er dog mislykkedes.
Mørkt stof kendes ved, at det vekselvirker med almindeligt stof via tyngdekraften. Derved giver det øget masse til galakser, som så kan holde fast i stjerner med høj hastighed, der, hvis det mørke stof ikke fandtes, ville undslippe galaksens samlede tyngdefelt.
Mørkt stof er ikke omfattet af fysikernes Standardmodel. Modellen beskriver alle kendte elementarpartikler som eksempelvis elektroner og de kvarker, som protoner og neutroner er opbygget af. Og den beskriver de fire kendte naturkræfter. Derfor er det et nærliggende spørgsmål, om der også findes en eller flere specielle naturkræfter for mørkt stof.
Hvis det er tilfældet, kan mørkt stof vekselvirke med sig selv på samme måde som almindeligt stof eksempelvis kan vekselvirke via den elektromagnetiske kraft.
Man kan i givet fald ligefrem tænke sig, at der findes en særlig kemi for mørkt stof.
David Harvey, tilknytten École Polytechnique Fédérale de Lausanne i Schweiz og University of Edinburgh i Skotland, har sammen med fire kolleger med Hubble og Chandra rumteleskoperne observeret, hvad der sker, når to galaksehobe støder sammen.
De har i Science beskrevet en undersøgelse af i alt 72 sådanne kollisioner. En kollision tager typisk flere hundrede millioner år, så hver enkelt observation er kun et øjebliksbillede. Men de mange observationer er med til at give astronomerne et indblik i de dynamiske processer.
Observationerne viser for det første med en statistisk sikkerhed på 7,6 sigma (som er langt bedre end den statistiske sikkerhed for observationen af Higgs-partiklen i LHC), at mørkt stof er et faktum.
Mere interessant er det, at observationerne viser, at ud over tyngdepåvirkningen vekselvirker mørkt stof kun meget svagt under kollisionen.
Inden for partikelfysik definerer man vekselvirkningen mellem partikler ud fra en størrelse, som kaldes tværsnittet.
Observationerne viste, at tværsnittet for vekselvirkning mellem partikler af mørkt stof var mindre end 0,47 cm^2/g, som er på niveau med de tværsnit, der findes for kernepartikler i Standardmodellen.
Richard Massey fra University of Durham i Storbritannien, som var forfatter til den videnskabelige artikel i Science om disse observationer, har stået i spidsen for en anden undersøgelse, der har undersøgt sammenstød af enkelte galakser - og ikke galaksehobe - i galaksehoben Abell 3827.
En video Abell 3827 er fremstillet med billeder fra Hubble-rumteleskopet.
I en artikel i Monthly Notices of the Royal Astronomical Society, der netop er offentliggjort, forklarer Massey og de øvrige forskere, at det mørke stof i en bestemt galakse efter et sammenstød med en anden galakse befinder sig 5.000 lysår bagud i forhold til det lysende, almindelige stof i galaksen.
Målingerne er foretaget med Hubble-rumteleskopet og det europæiske Very Large Telescope (VLT) på en bjergtop i Chile.
Modeller forudsiger, at mørkt stof kan udsættes for en kraftpåvirkning, der er forskellig fra tyngdekraften, som giver anledning til en slags friktion, der nedsætter hastigheden, hvormed mørkt stof bevæger sig i universet. Det kan forklare, hvorfor det mørke stof nu sakker bagud.
Forskerne skriver forsigtigt i deres artikel, at det kan svært helt at udelukke alle astrofysiske effekter, der kan spille ind ved disse observationer, så det vil kræve yderligere observationer i andre galakser og sammenligning med computersimuleringer, før astronomerne med sikkerhed kan erklære, at der findes en særlig naturkraft for mørkt stof - foruden fysikerne generelt må blive enige om, hvad mørkt stof rent faktisk er.
Antager man, at det udelukkende er vekselvirkningen mellem mørkt stof, der er forklaringen på observationen, så er tværsnittet for vekselvirkningen 1,7 x 10^-4 cm^2/g.
Til trods for usikkerhedfaktorerne erklærer Liliya Williams fra University of Minnesota i USA fra forskergruppen dog, at observationerne indikerer, at mørkt stof kan vekselvirke via andre kræfter end tyngdekraften.
Det er første gang, astronomerne har observationer, der kan understøtte denne formodning.
Sorte huller Mørkt stof Mørk energi Mørk naturkraft Mørk Kemi
You have turned to the dark side.
Vil det være forkert at sige, at der begynder at blive kastet lidt lys over mørkt stof?
I første omgang skal man nok revuredere om der er et reelt behov for 'dark matter'. Laver man en beregning af supernovaer, har de typisk en masse på 5 mio solmasser. Laver man en geometrisk beregning på afstanden SN1987A, finder man at afstanden er ca. 42.000 lysår, og ikke som antaget 170.000 ly. SVJV er rødforskydningen til denne udgangspunkt for større (ikke målbare) afstande. Det betyde at alle gæt om masser og afstande er forkerte. Simpel matematematik baseret på anerkendte observationer: https://sites.google.com/site/simpelteori/... Jeg forstår ikke at man ikke revurderer tingene, men mht. afstanden til SN1987A, er det først i de senere år det er blevet muligt. Her tænker jeg på den visuelle udvidelse, så man har flere målepunkter (vinklen).
Laver man en beregning af supernovaer, har de typisk en masse på 5 mio solmasser.
Wow, når du lægger ud med fejl af den størrelsesorden, så er der vist ikke meget grund til at kigge på resten. En galakse som vores har i gennemsnit 3 supernovaer per 100 år, prøv lige at regne lidt på hvor meget masse der skulle være bundet i før-nova stjerner hvis dit tal var i nærheden af det rigtige. Du er ca. en faktor 100000 for høj.
Desværre typisk her på ing, men never mind. Hvis man gad at gøre den ulejlighed at kigge på de faktuelle data, så står dine ord til skamme. Men fred være med det, og mine beregninger er alene baseret på anerkendte observationer. Tag nu f.eks. SN2011FE: http://www.astronomerstelegram.org/?read=3620 og fortæl mig det er en observationsfejl i en faktor 100000. At man ikke kan regne på sammenhængen mellem masse og acceleration (negativ), er ikke mit problem. Men prøv lige at være seriøs og regn på tallene i stedet for at fare i flint, uden faktuelle grundlag.
Der er intet i det link der indikerer en masse på millioner gange solens (hvilket forresten er i størrelsesordenen af det centrale sorte hul i vores galakse, beregnet ud fra observation af omkringliggende stjerners bevægelse). SN 2011fe er derudover en type Ia supernova (baseret på lyskurve og andre karakteristika), så den var før en hvid dværg på under halvanden solmasse. Det korte af det lange er at det er noget vås du skriver.
Fint nok at du ikke forstår data, og ikke kan finde ud af at beregne den centrale masse. Men lad dog være med at køre personangreb når du ikke kan dissikere data, og regne på dem. Jeg træder ud af denne dialog, da man (som sædvanligt) tyr til personangreb når man ikke magter det faglige niveau. Hilsen the 'ol' man'. PS: Peter, har du regnet på decellerationen? Hvis ja - hvad er dit resultat? Hvis nej - hvorfor kommenterer du så?
Ikke noget personangreb herfra, blot en konstatering af at dine udtalelser strider mod al generelt accepteret og yderst velunderbygget videnskab. At du opfatter kritik af det faglige niveau i dine udtalelser som personangreb må stå for din egen regning.
Der er intet i det link der indikerer en masse på millioner gange solens
Har du regnet efter? Jeg synes jo det er sørgeligt at debattører ikke kan/vil regne, men sådan må det åbenbart være. Man skulle jo tro at man i det mindste beherskede Newton's love her, men åbenbart ikke...... Sørgeligt, men sådan må det være.. Hilsen the 'ol man...
da man (som sædvanligt) tyr til personangreb når man ikke magter det faglige niveau.
Stig! Du må altså fremkommen med langt mere seriøse argumenter, og links, end de ovenstående!
"Standardmodellen" og Einsteins almene relativitetsteori, er begge anerkendte, videnskabelige teorier og har afstedkommet forudsigelser der sidenhen, bl.a. i CERN, er eftervist ved forsøg.
Når man fremkommer med kontroversielle teorier, må argumenterne være særdeles vægtige! - Det har dine argumenter, Stig, endnu ikke vist sig at være. Langt fra!
Allais Effekten Endelig Matematisk Forstået http://ingeniordebat.dk/index.php?topic=28... Dette kan nemt være endnu et lidt skridt mere i retningen af at begribe, - at (det selvskabte) add hoc problem, - mørkt stof - har sin rod i at man fra officielt hold, - har fastslås en hel verden i en forudindtaget og alt for indskrænket tvangsforestilling om at Universet er er forstået , isotropis osv. Til en så fastlås grad at man ikke engang tillader sig selv (eller andre) seriøst at spørge, - hvordan galaktiske kredsløb må opføre sig dersom en anisotropisk bevægelse (dark flow) selvsagt med tilhørende acceleration, - er virkelig. Og i givet fald hvordan dette vil påvirke kredsløb, på forskellig vis, alt afhængig af relativ inklination til en sådan acceleration. Ikke for ingen ting, kan selv en ”skør” sang , - Science is religion” hitte. – Der går alt for nemt fanatisme og religiøs-lignede intolerance i tingene. I hvert fald set udefra hvor selv popsangere kan se og begribe den er gruelig gal. Mørkt stof er ikke andet end illusion der har sin årsag i et alt for indsnævret masse indprentet perspektiv. Og utrolig nok, til trods for nye helt objektive landvindinger, som fx det nye WMAP eller Dark Flow (og plenty andre observationer) – ja så holdes der fast i et verdensbillede, der for længst er sat til tælling, uden at det store masse indprentede flertal rigtig har opdaget det. Selv på Europas fineste universitet (Cambrigde), luftes nu tanken om at vores paradigme, hvilket vil sige det mest grundlæggende i kosmologien, er forket. – udtalelse man for et årti ville blive crackpot-hånet for blot at tro på.
Hvor er vi egentlig på vej? I flere generationer, man kan vel egentlig også i flere videnskabelige "skoler", har man søgt efter Grand Unified Theory (GUT). Nu står vi pludselig og famler efter yderligere en naturkraft! Skal denne naturkraft mon være den sidste, "the missing link", som gør det muligt at få en endelig forsåelse af hvad GUT egentlig er?
Man kan også spørge sig hvor vi stod henne den gang vi sidst manglede en naturkraft, og hvad fik vi ud af at finde den?
John Larsson
Man kan også spørge sig hvor vi stod henne den gang vi sidst manglede en naturkraft, og hvad fik vi ud af at finde den?
Er der nogen specifik naturkraft du tænker på, for jeg synes da nok vi har fået en del ud af det de sidste 200 år?
Ja, hvad dag var det nu man fandt de fire naturkræfter? ;-)
Det er mere det rent filosofiske i den her søgen jeg er ude efter. Verdensbilledet har jo ændret sig i spring. Tyngdekraften har vi jo som væsen altid kendt og på en eller anden måde erkendt. De øvrige kom lidt mere i flok, men før vi var kommet på sporet at grundstofferne og endeligt det periodiske system, så kendte vi jo ikke disse naturkræfter! Efter yderligere 100-150 år finder man så ud af at dagens verdensbillede, med dets fysisk/matematiske forståelse, ikke kan hænge sammen, med mindre man finder både mørkt stof og mørk energi. Hvis vi nu udvider formelsamlingen, så den også omfatter disse nye ting, ja så har vi fået fred i sindet, indtil man finder en ny anomali, som igen stiller krav til en udvikling af de fysisk/matematiske sammenhænge! Man bygger altså videre på "tårnet", hvor man hele tiden forudsætter at de tidligste "grundstene" er de helt rigtige!
Man kan jo spørge sig hvilket "tårn" vi ville få, hvis vi vendte på bøtten og tog udgangspunkt i de sidste fundne naturkræfter?
John Larsson
Man kan ikke tage udgangspunk eller bygge noget på noget man ikke ved hvad er, som fx mørkt stof eller mørk energi.. Men man kan udmærket tage udgangspunkt i de mange observationer der synes at vidne om at vores verdensbillede er misforstået, lige fra sin grundvold, hvor påstanden jo har været at alt stammer fra intet.
WMAP var forventet at skulle bekræfte Bigbang og hele historien om at alt kom fra en singularitet. I stedet har vi set præcist det modsatte. Dette er fakta.
I dag ved vi timed at faktuel viden synes at underbygge at der var noget før Big bang, (altså universet blev ikke skabt ved big bang) Det er heller ikke hverken isotropisk eller så ligetil som ”vi” desværre har gjort det til.
Det hører jo vitterligt med til et verdensbillede at spørge; - at dersom der var et Bigbang på et tidspunkt da ”noget” allerede eksisterede, - hvad var så dette "noget" (alt andet lige vel et tidligere univers ikke (?) Så hvordan og hvorfor udløse dette så et Bigbang ? Her er vi totalt uforberedt, - Ganske enkelt taget på sengen med huen langt nede over ørerne.
Tanken er absolut nødvendigt, men desværre tabu og vantro for mange af de frelste.
I mit tidligere link kan man med egne ører høre fra Cambridge at den tanke MÅ være nødvendigt, at spekulere i, altså at verdens begyndelse ikke var Bigbang, - men her er vi så ude i noget der selvfølgelig kun egnet for det fåtal der (endnu) kan og (tør) tænke selv. (Uden at blive maltrakteret af det gigantisk store frelste flertal.
Der er rent faktisk masser af opdagelser som ikke er forstået. Man kan sige at i de sidste hunderede år har vi haft et såre enkelt puslespil, hvor brikkerne har været tæsket på plads. Nu ser vi ikke bare at der er tale om klamphuggeri, men at der tilmed er omkring 50 brikker i overskud. De passer slet ikke ind. Her er bare nævnt få observationer der er helt grundlæggende i strid med paradigmet http://www.science27.com/orbit/
Der skal ikke være en eneste brik tilbage dersom man skal tale om smuk videnskab. Men til trods for manglende evne til at omfatte nye observationer er det gået fanatisme i det gamle verdensbillede. Til trods hænger man fast i den indprentning som 100 års massiv hjernevask er skyld i.
”Vi” kan til trods for at vi burde vide bedre, ikke give slip i det billede som er efterladt efter næsten 100 år med massiv propaganda, hvor hvi har indbildt Gud og hver man fx at alt kom fra intet, - og alt det djævelskab der er fulgt fra dette, - såvel som at universet udvider sig, der jo også grundliggende har sine rødder i denne gamle tvangstanke.
Det er ikke løgn at påstå at Big bang paradigmet er rystet, og at vi INTET har at sætte i stedet. Mørkt stof er bare en relativ lille brik der er i overskud, - den passer perfekt i et nyt verdens billede, - men et sådant er lige nu lige så tabu at bare spekulere højt om, som det også engang var at jorden ikke er centrum i universet.
Prøv bare at se hvor mange minus jeg får, bare ved at fortælle om hvor grel det står til. Det må bare ikke være, - fordi alle dem der i årtier har kloget sig, - risikere jo nu at blive udstillet som naive nikkedukker, der alt for længe har nikket i takt, - helt på samme måde som man gør med halleluja i søndagsskolen…
Men man kan udmærket tage udgangspunkt i de mange observationer der synes at vidne om at vores verdensbillede er misforstået, lige fra sin grundvold, hvor påstanden jo har været at alt stammer fra intet.
Det er jo ihvert fald et af paradokserne!
Jeg er overhovedet ikke uenig med dig, men jeg ville bare pege en svaghed som denmakrokosmiske filosofi (jeg synes ikke rigtig at "videnskab" er ordet her!) lider alvorligt under. Problemet er at alt det man bygger videre på idag er nogle beregninger, som nok i deres udgangspunkt baserer sig på observationer, men hvor der skjuler sig en kæmpemæssig "dark horse", det at man behandler tiden som noget man kender!
John Larsson
Det er et objektivt faktum at det sidste WMAP, går verdens begyndelse imod. Altså at der intet var før Bigbang, som jo i årtier har været ..”ganske vist”. Folk flest forventede at et ret perfekt WMAP skulle til for at slå vores verdensbillede fast med 7 tommer søm, - det er det modsatte det er sket. BigBang er som sådan sikkert er god nok, - men der må (på baggrund af den seneste viden) have været noget før, og dermed ikke bare intet,. Dermed har vi om du kan lide det eller ej, - altså et gevaldigt problem. For hvad Satan skulle kunne udløse et Bigbang , i dette ”noget” – andet end et Big Crunch (?). Og lige pludselig kan du se at der skal altså ikke meget til før der nemt kan være en forbindelse mellem Dark Flow i dag og at hele universet fra tid til anden måske styrter sammen. Vi skal helt væk fra tyrkertroen på at vi ved så meget. Vi er først lige begyndt at forstå at vi omtrent intet ved.
Jeg er helt enig med Bjarne Lorenzen! Der er naturligvis ikke noget der er skabt at "intet". Mennesket har en indeboet trang til at finde absolutte og endelige forklaringer, og hvis man i sin ekstrapoleren efter sandheden nu tilfældigvis har landet på en mellemting mellem Pär Lagerkvist og de gamle religiøse skrifter som fx. det Gamle Testamente, ja så satisfierer man jo til syvende og sidst bare de krav som tiden stiller!
Jeg skal ikke kunne sige, hvad der er af andre uforklarlige forklaringer på at en overvejende del af den moderne etablerede videnskab kan forledes til at tro på et alt-eller-intet Big Bang, men jeg er helt overbevist om at Fred Hoyle på et tidspunkt vil blive betragtet som en af oplysningstidens sidste filosoffer. Jeg har været meget astronomiinteresseret siden først i 1950'erne, og jeg tror egentlig ikke at Fred Hoyle på nogen måde opfattede sig som en naturfilosof; han forfægtede bare det der i hans øjne var fornuften!
Det kan være svært at præcisere hvornår oplysningstiden begyndte. Der er mange bud, Galilei, Descartes, Newton etc., men lad os for engangs skyld glemme janteloven i Danmark. Vi har haft store videnskabsmænd som Tycho Brahe, Ørsted, og Bohr, men ingen kan ifølge min mening måle sig med Ole Rømer! De fleste videnskabelige opdagelse bygger på skuldrene af andre (Ørsted på Volta, Kleist/Mussenbroek og Bohr på navnene bag det periodiske system), men Ole Rømers meget spekulative opdagelse var så overraskende, at den i et hug kom til at "flytte" videnskaben måske flere hundrede år! Der er verdenshistorien svært at finde magen til!
John Larsson
Der er naturligvis ikke noget der er skabt at "intet".
Ja det er da sund fornuft. "Naturligvis"! Stærk logik. Hvem kan argumentere mod det.
Der er verdenshistorien svært at finde magen til!
Du har da Bjarne Lorenzen lige ved hånden John :-)
Rømers indsigt, at man aldrig ser tingene som de er, men som de har været, skabte jo hele grundlaget for vores moderne verdensbillede.Grunden til hans storhed ligger i at han virkelig tænkte nyt og selvstændigt; han stod ikke på nogens skuldre!
Det er lidt fjollet at du lader som at du ikke forstår det, Søren!
John Larsson
"Grunden til hans storhed ligger i at han virkelig tænkte nyt og selvstændigt; han stod ikke på nogens skuldre!"
Min sarkasme referer til din næsegrus opbakning til Bent Lorenzens salvelsesfulde selvforherligelse.
Derudover kan jeg ikke se at det at stå på skuldrene af andre betyder at man ikke kan tænke originalt og selvstændigt. Hvad er det nu for noget? Var Newton ikke selvstændig og original?
Rømers opdagelse af "lysets tøven" var ganske vist banebrydende men dog hverken hans helt egen ide - se link vedr Cassini og hans forslag til fortolkning af observationerne af Jupiters månebevægelser - eller udviklet uafhængigt af andres arbejde. Således byggede Rømers fortolkninger af måneobservationerne på et verdensbillede hvor både Jorden og Jupiter kredser om.Solen. Et verdensbillede som det havde taget rigtig lang tid at opbygge og som selveste Tycho fornægtede selvom han selv skabte alle de nødvendige data til at indse det.
Som sagt ser jeg ikke noget negativt i at bygge på andres arbejde. Tværtimod. En forudsætning for udvikling er netop at man tager inspiration fra anden tanker og herfra bygger videre ind i ukendt land, herunder er klar til at revidere gamle eller udvikle nye ideer hvis det er nødvendigt for at fortolke observationerne. Som Rømer.
http://www.nbi.ku.dk/hhh/roemer/roemer/lys...
Hoyle arbejdede - i min udlægning- på en helt anden måde. Han brød sig ikke om kausalitets sammenbruddet i forb. med skabelsen af Universet og foreslog derfor Steady State kosmologien der ikke bare antog at universet var rumligt isotropt men også tidsligt. Dvs uendelig gammelt og derfor ingen skabelse. Han anerkendte rummets ekspansion (Hubble) og kunne derfor ikke bruge Newton's statiske univers men foreslog en mekanisme til kontinuerlig skabelse af nyt stof til erstatning af det det forsvandt under udvidelsen. C- feltet kaldte han det. Hoyle forsøgte mao at få en idé - Steady State - til at passe med observationerne ved at indføre spontan skabelse af stof- noget man ikke havde observeret og som det ville være meget svært at observere og derfor også at falcificere. Ideen kom først - og var baseret på nogle logiske ræsonnementer vedr. kausalitet (hvis der var en begyndelse - hvad var der så før begyndelsen som var årsag til begyndelsen?) Hvorefter han opbyggede sin fysik. Sådan arbejdede Hoyle med mange ting.
Hvis BB i stedet for at være den ultimative begyndelse ses som en begivenhed - en milepæl - i en uendelig række af milepæle, så ender det måske med at Hoyle alligevel på en måde får ret. Det vil naturligvis være særdeles tilfredsstillende at kausalitets problemet bliver løst - skønt problemet med uendelighed også er en svær nød og ikke på afgørende vis løser eksistensens mysterie.
For mig i hvert fald.
Laver man en beregning af supernovaer, har de typisk en masse på 5 mio solmasser.
Stig, er der ikke smuttet en "mio" med ved en fejltagelse? Den kritiske grænse for en supernova er ca. 1.4 solmasser, den øvre grænse omkring 45-60 gange 1 solmasse, hvor den ender som et sort hul? En typisk supernova er omkring 5 solmasser.
Søren, jeg er da glad for at du kan se Hoyle i et lidt andet lys end hvad de mest inkarnerede BB-fanatikere har gjort i nu flere årtier!
Mht. Rømer, så har du ikke ret i at hans arbejde byggede på nogen andres, og at resultaterne på nogen måde var et naturligt resultat af Cassinis og Picards arbejder. De byggede på Galilei og Huygens, og det gjorde i øvrigt Newton også, faktisk mere end Karl Leibnitz! Det man arbejdede med i Paris var jo i høj grad "anvendt forskning", som man kalder det i dag; den gang var der kun "anvendt forskning". Stater og monarker ville udvide deres domæner og her var et ur der fungerede til søs selve formålet, ikke noget andet "pjat" om at lyset havde en "hastighed". Man havde tidligere forsøgt sig med vores egen måne som "urviser", men havde opdaget at der skulle henved et par hundrede års observationer til, før man havde disse tabeller. Du kan ikke finde en eneste antydning om at nogen før Rømer havde tænkt på at lyset var noget som kunne forbindes med en hastighed; det krævede både mod og genialitet at kere sig om diverse "småfejl", når opgaven var en helt anden. Man kan vurdere storheden af opdagelser og opdagere på forskellige måder, men én af dem er at kunne abstrahere fra det man er igang med og tage sig af en "serendipity"-forstyrrelse og gøre noget ved den! Det er der mange der har kunnet, Ian Flemming fx, men når vi taler om verdensbilledet, så var opdagelsen at den kosmiske baggrundsstråling heller ikke så ringe!
John Larsson
Universet påstås at udvide sig, - spoler man denne (udokumenterede) påstand tilbage ender man altså i et lille punkt hvor der ikke er noget rum tilbage. Altså ingen afstand (eller tid).
For at få denne hjernedøde ide til at glide ned opfandt man begrebet ”singularitet”, - som blot er en foregøglet og smart måde at skrive ”ingenting” med et andet ord.
Denne singularitet påstås af være grundlaget for Bigbang, - og for den sag skyld for sorte huller. Til trods for at ideen altid har været i konflikt med kvantemekanikken overlevedede den. SE denne video.. Den er tankevækkende https://www.youtube.com/watch?v=_mQhZB5lmvk
For ganske nyligt kom ideen også i konflikt med målingerne der skulle bevise at Universets masseudbredelse angivelig var homogen ved BB start, - hvilken altid har været en forudsætnings for BB teoriens eksistens. SE denne video, den er også tankevækkende….. https://www.youtube.com/watch?v=1eavab9siYg
Når Universet ikke er homogent , og faktisk gennemhullet med huller (ingen masseudbredelses) helt op til 1 Mia LY, ja så falder det mest grundlæggende i BB- teorien, hvor det ekspanderede rums begyndelse i BB-teorien jo har været uløselig knyttet til en eksplosion (BigBang) som ”angiveligt” startede fra en singularitet (fra intet).
Pludselig skal det ekspanderende rum (mørkt eneri) til at starte på et tidspunkt da der allerede var noget - altså da man må formodede at rummet allerede eksisterede (dersom man altså fortsat vil have det til at starte samtidig med BB) ..'
Det er ikke for meget sagt at inflationsteorien totalt er faldet totalt fra hinanden, i og med at Mørk Energi så vel må have startet (pludseligt) da rummet allerede var der..(?) (!)
Begreber som Dark Flow og Mørkt stof, kan derimod nemt gå op i en højere enhed i et helt nyt verdensbillede. Disse er faktisk som hånd i handske, der begge synes at pege imod årsagen til bigBang, - forudsat at man begriber at BigBang og BigChrunch afløser hinanden.
Mørk energi,, derimod,- altså påstanden om at Universet udvider sig, vil i et nyt verdensbille næsten automatisk betyde at baggrunds-gravitationen blot varierer i takt med at universet også er i konstant forandring, - selvsagt forudsat at man begriber at fakta ser ud til vise at Universet periodevis kollapser hvilket i det mindste centralt i Universet kan sammenlignes med at gravitationen og den stærke kernekraft udfordrer hinanden, akkurat som i en supernova.
John : jeg ønsker på ingen måde at nedvurdere Rømers originalitet men følgende citat af Cassini i det link jeg gav dig siger:
Lederen af observatoriet i Paris, Giovanni Cassini, havde også lagt mærke til uregelmæssighederne. I 1675 skrev han, at "Denne anden forskel synes at skyldes, at lyset tager en vis tid om at nå os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance på halvdelen af jordens rotationsdiameter.
Mon ikke de har drøftet sagen over et krus øl når de nu har gået op og ned hinanden.
Der står også at Cassini senere tog afstand fra ideen. Han blev måske blød i knæene. Men Rømer selvfølgelig holdt fast og ham tilfalder æren.
Der står også at Cassini senere tog afstand fra ideen. Han blev måske blød i knæene. Men Rømer selvfølgelig holdt fast og ham tilfalder æren.
Ja, jeg læste det og har også tidligere læst det et eller andet sted. Det at Römer som ukendt og underordnet medarbejder holder fast ved essensen, at den systematiske "målefejl" måtte have en forklaring, gør ham stor i sig selv, men det er jo virkningen af selve erkendelsen som senere får en vældig betydning. Man skal tænke på at disse "målefejl" snildt kunne være blevet begravet. Uroen var opfundet ca. ved samme tid og 75 år senere var kronometeret forfinet til praktisk brug. Det er ikke til at vide hvornår man igen var kommet til at lave målinger, som kunne have afsløret at lyset "tøvede", så lad os bare enes om at hans opfindelse fik stor betydning, en betydning som han selv eller nogen anden i hans tid helt forstod!
John Larsson
så lad os bare enes om at hans opfindelse fik stor betydning
OK, det skulle have været "opdagelse", men Ole Rømer var nu heller ikke så ueffen som opfinder! ;-)
John Larsson
en betydning som han selv eller nogen anden i hans tid helt forstod!
Under alle omstændigheder synes jeg nu nok Bohr om nogen fortjener tiltlen som original og uafhængig af skuldre. For at få pengene til at passe smed han simpelthen klassisk elektromagnetisk teori på porten, rub og stub, for det atomare område.
Jeg faldt over følgende: "When Bohr published his model Otto Stern, who was Einstein’s student, and Max von Laue, who was Planck’s student, made an earnest vow: "If this nonsense of Bohr should in the end prove to be right, we will quit physics!" http://www.upscale.utoronto.ca/PVB/Harriso...
Det kvittede dog ikke - men gav sikkert en øl.
For at komme tilbage til Hoyle, så har jeg et problem med Steady State (jeg ser bort fra observationer), nemlig at i dette uendelig gamle univers bør der vel være fyldt til randen med (uendelig høj?) intelligens (Gud?) - siden der har været uendelig lang tid til at udvikle sig.
Men det er der måske også. Hvem ved hvordan uendelig høj intelligens ser ud og ytrer sig?
En model med en uendelig række af BBs vil vel i hver BB viske tavlen ren i start øjeblikket og derfra starte forfra med at opbygge intelligens. Den model kan derfor godt forenes med at vi er tilsyneladende er meget alene.
Det er jo heller ikke sikkert at universerne vil have samme naturkonstanter hver gang og at de derfor har egenskaber der understøtter udvikling af liv. Naturkonstanterne er måske en funktion af det specifikke BB forløb og kunne i princippet have være helt anerledes. Men så havde vi ikke været her til at stille spørgsmål. Universet ser ud som det gør fordi vi er her til at betragte det. For gjorde det ikke var vi her heller ikke.
Under alle omstændigheder synes jeg nu nok Bohr om nogen fortjener tiltlen som original og uafhængig af skuldre. For at få pengene til at passe smed han simpelthen klassisk elektromagnetisk teori på porten, rub og stub, for det atomare område.
Ja, ingen er vel i tvivl om hans indsats, men når man ser det lidt i bagklogskabens uendeligt klare lys, så er vel kvantespring den eneste mulighed, når man har accepteret det periodiske systems grupper? Det var derfor jeg antydede at forarbejdet var gjort af en lille flok fra Dalton til Mendeleev.
John Larsson
Det er jo heller ikke sikkert at universerne vil have samme naturkonstanter hver gang og at de derfor har egenskaber der understøtter udvikling af liv. Naturkonstanterne er måske en funktion af det specifikke BB forløb og kunne i princippet have være helt anerledes. Men så havde vi ikke været her til at stille spørgsmål. Universet ser ud som det gør fordi vi er her til at betragte det. For gjorde det ikke var vi her heller ikke.
Vi kan tage den diskusson en anden gang, men min egen mening er at "fornuften" ikke peger direkte på Steady State og heller ikke på det rene pulserende univers, men en kombination af dem begge, altså et "bølgende" univers, som nogen steder trækker sig sammen, mens det andre steder udvider sig. En sådan model forusætter naturligvis at nogen naturkonstanter også fluktuerer, men at det for dem der lever i de enkelte dele af det totale univers, så kan de opfattes som konstante! Det er specielt tidsbegrebet som er en "dark horse"!
f
BigBang er som sådan sikkert er god nok, - men der må (på baggrund af den seneste viden) have været noget før, og dermed ikke bare intet,.
Der er en anden nærliggende mulighed - et multivers, hvor man har universer placeret som en klynge sæbebobler. Man kan faktisk se sporene på et kort over temperaturen i universet, et par store områder med en lidt lavere temperatur kunne være et fingerpeg i den retning. Med et multivers kommer man ud over den håbløse inflationsteori, idet rummet altid har været der. Om der er et multivers eller blot et enkelt univers er man ved at få opklaret. Det bliver spændende at høre lidt mere om.
...at Big Bang er en model der med udgang Hbbles iagttagelser af rødforskydningen indikerer at universet udvider sig. Modellen blev dannet af Friedmann og Lemaitre. Man skal skæve til at Lemaitre var belgisk katolsk præst og at BB minder om skabelsesberetningen og som følge deraf accepteret af Vatikanet. Modellen er accepteret som den forklaring vi i dag anvender for at beskrive universets opståen...men...der andre herunder Frank Hoyles der mener at der en mange små BB eventuelt knyttet til en galaxe og dens sorte hul i midten.
Undskyld John Johansen ;)
Men var det ikke det han mente?
Men var det ikke det han mente?
Det tror jeg ikke. Han var jo fortaler for "Steady State-teorien", som modsvar til BB. Han tillægges forøvrigt selve betegnelsen "Big Bang". - Svjh udtalt under en radioudsendelse.
Mørk Energi er bare et af plenty problemer hvor vi måbende må give op. Men det er faktisk ret simpelt. Big Bang skete ikke fra et udgangspunkt af en singularitet (fra intet) . Vi har i dag god grund til at mene at der var ""noget"" før.
Stof absorbere rummets elastiske "struktur", - vi siger at rummet krummer. Rummets elastiske struktur der strækkes mod et tyngdefelt. Mørk energi er ikke andet end frigørelse af det elastiske rum som stof absorbere. Men andre ord, mørkt energi er en gigantisk gravitationsbølge.
Men denne er ikke udgået fra en central retning eller fra intet, men derimod fra "overalt" i et univers der eksisterede før BigBang..
Et bigbang sker overalt i det eksisterende univers som følge af et Big Crunch.
Det er hele galaksehobe der opnår kritisk masse og derfor eksploderer. Parallelt med at rummets elastiske spænding (tension) frigøres sker også det modsatte efter universet afkøles og de 4 kræfter, herunder tyngdekraften genopstår.
Der foregår altså et kapløb mellem det man kan kalde to modsatrettede deformationspåvirkninger af rummet.. Det er dette ret forståelige fænomen man har givet navnet Mørk Energi..
Men der er meget mere der løses i et verdensbillede som man kan se er ret meget anderledes end det ret enkle paradigme som mange ufattelig nok klamrer sig til.. Mørk energi er bare en forholdsvis lille del, ud af en lang liste, af selvskabte mysterier der alle løser sig selv, så snart man tillader sig selv at se alt i noget større perspektiv´.. Mørk stof hører med her, dette er også ikke andet end et fænomen som skyldes modviljen til at bevæge sig udover i forvejen udstukne rammer for vores univers. se mere www.science27.com
Long time no see :)
Ingen ved tilsyneladende hvad begrebet "mørkt stof" dækker over. For mig er det er det de masser der ikke lyser...planeter, asterioider, interstellart støv mm.
Og jeg er også tilhænger af lokale Big Banger selv om det ikke er velset. Men det er forunderligt at de fleste galaxer ligner roterende søstjerner, selv om der er afvigelser. Det sorte hul i midten opsuger stjernerne og eksploderer med passende mellemrum.
Men jeg er ikke klog nok til at udtale mig kvalificeret om mørkt stof så det undlader jeg :)
Jeg er ikke sikker på at galaksernes sorte huller kan eksplodere. Galakser skyder måske så meget indkommende masse fra sig i jets at central masse aldrig bliver kritisk.. Noget helt andet er så at jeg også mener at sorte huller ikke er hvad vi tror de er, men det er en helt anden snak.
Galaksehobe kan derimod som jeg ser det, i et Big Crunch , være årsag til at kritisk masse opnås, og at disse så stort set samtidig eksploderer overalt i universet (som nok må forstås som en størrelse med begrænset masseudbredelse) ..
Er det sandt skal vi fortsat i dag kunne se spor efter dette.
På NASA's side kan man læse om 600 mystiske gamma-glimt (per år) som ikke kan forklares..
Dersom universet ikke er opstået fra intet, og BB lokale BB ja så skal vi fortsat kunne se gammaglimt fra afstande fra meget længere væk end de velkendte 13,7 mia LY.
Derfor kan BB godt være sket for 13,7 mia. år siden, og som følge af det vil vi for det første ikke kunne se ret meget længere (pga plasma på den tid) og for det andet vil kun en lille del af gamma slippe igennem - stadig mindre jo længere væk disse gamma kommer fra , og i øvrigt på grund af flere årsager med mindre intensitet..
Så vidt jeg husker er der målt kosmologisk rødforskydning som svarer til 28 mia. LY, - så vi kan sikkert se gamma for en horisont noget længere end det.
NASA selv er ude i noget forklaring med cluster kollisioner, - det er nok meget tæt på, selvom de nok ikke går så langt som at tænke på mulige Big Crunch, eller at universet altid var her.
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard
