Astronomer jubler: Syv jordlignende planeter er bedste bud på liv i rummet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Astronomer jubler: Syv jordlignende planeter er bedste bud på liv i rummet

Her er tegnerens version af Trappist-1-systemet med alle syv exoplaneter forskellige steder i deres kredsløb om stjernen. Når en planet krydser ind foran den røde dværgstjerne, som man ser her med to af planeterne, svækkes lysstyrken for stjernen, fordi exoplaneterne skygger for lyset. Illustration: NASA

Der var stort internationalt ståhej i starten af maj 2016, da det kom frem, at astronomer havde opdaget en lyssvag, kold dværgstjerne med tre exoplaneter på størrelse med Jorden 40 lysår væk. Der var enighed om, at solsystemet var den hidtil mest oplagte kandidat til at huse liv i rummet.

Nu viser opdagelsen sig at være endnu bedre, for just i disse sekunder offentliggør astronomer, at solsystemet faktisk rummer fire ekstra exoplaneter, så der kredser mindst syv exoplaneter på cirka samme størrelse som Jorden rundt om dværgstjernen.

Den videnskabelige artikel er lagt online i tidsskriftet Nature, og USA’s rumfartsadministration, Nasa, holder netop nu et stort anlagt pressemøde om opdagelsen.

Opdagede lyssignalet blev dæmpet

Det er et internationalt forskerhold anført af forskere fra Belgien og Holland, der står bag den nye opdagelse.

Læs også: Årets videnskabelige højdepunkter: Gravitationsbølger, den nærmeste exoplanet og en artikel fra Barack Obama

De oprindelige opdagelser blev gjort med Trappist-teleskopet (Transiting Planets and Planetesimals Small Telescope) ved den fælleseuropæiske astronomiorganisation ESO’s La Silla-observatorium i Chile og ESO’s flagskib i Chile, Very Large Telescope, der er verdens mest avancerede astronomiske observatorium for synligt lys.

De første tre exoplaneter opdagede man, fordi man gennem overvågning af stjernen kunne se, at lyset fra stjernen regelmæssigt blev dæmpet en smule. Det indikerer, at et himmellegeme passerer forbi.

20 dages overvågning med rumteleskop

Efter den opdagelse gik astronomer sammen om at studere Trappist-1 nærmere gennem forskellige teleskoper i Chile, Marokko, Hawaii, La Palma og Sydafrika.

Læs også: Jagten på den niende planet er gået ind i slutfasen

Den 19. september 2016 gik man så i gang med en omfattende kampagne, hvor man lod Nasas rumteleskop Spitzer Space Telescope overvåge Trappist-1 minutiøst i 20 dage.

Gennem den efterfølgende bearbejdning af alle data har forskerne fundet ud af, at solsystemet rummer mindst syv exoplaneter.

Diagrammet viser, hvordan lysstyrken for den ultrakolde dværgstjerne Trappist-1 ændrede sig over en periode på 20 dage i september og oktober 2016, målt med Nasas rumteleskop Spitzer, og med mange jordbaserede teleskoper. Mange steder ser man, hvordan stjernens lysstyrke dæmpes i kort tid og så vender tilbage til det oprindelige. Disse såkaldte transitter skyldes, at en eller flere af stjernens syv planeter passerer ind foran stjernen og blokerer for lidt af dens lys. I den nederste del af diagrammet kan man se, hvilke exoplaneter, som er ansvarlige for de viste transitter. Illustration: ESO/M. Gillon med flere

Påvirker hinandens tyngdefelt

De mange data fra rumteleskopet viser også, at planeterne har en tæthed, der minder om Jorden, og at de formentlig også er klippeplaneter.

De seks inderste exoplaneters omløbstid omkring dværgstjernen ligger på mellem 1,5 og 12,5 dage. På samme tid, som den inderste exoplanet når rundt om stjernen otte gange, når planet nummer to, tre og fire rundt om stjernen fire, tre og to gange.

Man kan også se, at planeterne periodevis påvirker hinanden tyngdekraftsmæssigt, fordi der sker små ændringer i den observerede omløbstid. Og det har astronomerne også brugt til at estimere massen af exoplaneterne.

Det bedste bud på liv

Eftersom dværgstjernen er svag, er temperaturen på planeterne så tilpas lave, at det er muligt, at der kan være flydende vand på overfladerne.

»Leder du efter liv andre steder, er dette system nok vores bedste bud i dag,« siger Brice-Olivier Demory, professor ved University of Bern’s Center for Space and Habitability i en pressemeddelelse fra det schweiziske universitet.

Han har analyseret de indsamlede data, som Nasas Spitzer Space Telescope har sendt hjem.

Læs også: Redaktionens favoritter: Hvis der er liv i rummet, hvordan ser det så ud?

Forskerne håber, at det kommende rumteleskop The James Webb Space Telescope, Hubbles efterfølger der skal sendes op i 2018, vil få mulighed for at spotte, om der er ozonmolekyler (O3) til stede i atmosfæren på en af disse planeter. Det kunne være en indikator for biologisk aktivitet på planeten.

Rige muligheder for liv i solsystemets levetid

I Nature-artiklen skriver Ignas A. G. Snellen fra Leiden Observatory i Holland, at det er uvist, om de syv exoplaneter kan rumme liv. Men en ting er sikkert:

’Om få milliarder år, når Solen er brændt ud, og vores solsystem er ophørt med at eksistere, vil Trappist-1 stadig være en barnestjerne. Dens hydrogen brænder så langsomt, at dværgstjernen vil leve 10 billioner år længere – mere end 700 gange længere tid, end Universitet har eksisteret indtil nu, hvilket velsagtens er nok tid til, at livet kan opstå.’

Diagrammet sammenligner størrelsen for de nyopdagede exoplaneter omkring den svage røde stjerne Trappist-1 med de fire store Jupitermåner og med planeterne i det indre Solsystem. Alle de nye planeter har cirka samme størrelse som Jorden. Illustration: ESO/O. Furtak
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Med en omløbs tid på mellem ca 6 og 12 døgn må der være nogle seriøse centrifugal kræfter på spil,godt nok er deres afstand fra solen kun ca 0.02 - 0.03 AE. Hvilken indflydelse har det mon på dens rotations hastighed? et døgn på 2-3 timer? er der nogle der kan beregne det?

  • 3
  • 3

Så vidt jeg med hurtig hovedregning i hele træskolængder kan regne ud, så må, set fra en planet i systemet, visse af de andre planeter på nogle tidspunkter fylde i størrelsesordenen lige så meget på himlen som månen set fra jorden.

De må give et en ret spændende himmel for en potentiel beboer på en af disse planeter.

  • 11
  • 0

Er de så ikke indenfor denne Roche grænse, hvor de bliver revet i stykker af den stærkt varierende tyngdekraft? Dog har Jupiters nærmeste måne en omløbstid på 7 timer og den eksisterer alligevel.
Er denne stjerne egentlig en stjerne? Jupiter er af og til blevet udnævnt til en dødfødt stjerne, så denne er vel i et eller andet limbo.
Kunne Jupiter udvikle sig til en stjerne på et eller andet tidspunkt?

  • 3
  • 1

A. C. Clarkes opfølger til den kendte "Rumrejsen 2001", "Rumrejsen 2010", omhandler netop dette emne, så det er et velkendt spørgsmål. I bogen bliver Jupiters masse øget indtil fusion opnås, og et lille separat solsystem opstår med alle Jupiters måner.

  • 2
  • 2

For at kunne understøtte liv som vi kender det skal planeten ligge i den såkaldte goldilocks zone omkring stjernen, dvs den zone hvor planetens overflade er til pas varm til at der kan være vand på flydende form (ikke for varm og ikke for kold). Af de 7 planeter er de tre for varme og en for kold. Der er altså tre der ligger i zonen og er potentielt beboelige for folk som os. Og så er de jo kun 40 lysår væk. :-)

http://www.planetary.org/blogs/guest-blogs...

  • 2
  • 1

Det er naturligvis enormt spændende at der er fundet hele syv planeter så tæt på. Jeg synes dog ikke at der rigtigt bliver talt så meget om beboeligheden, som måske er problematisk. Det er naturligvis godt visse af planeterne har den rette temperatur, men det gør det jo ikke alene. Alle planeterne er tæt på stjernen og formentlig låst i bunden rotation med samme side i permanent dagslys, så intet døgn. Når planeterne ikke roterer, er der heller ikke noget til at holde magnetfeltet igang og derfor intet skjold mod solvinden. En lille rød dværgstjerne har en ustabil udstråling med mange udbrud, altså mere solvind der vil borterodere en eventuel atmosfære på de planeter der formentlig ikke er beskyttet af et magnetfelt.

  • 1
  • 0

Det er naturligvis godt visse af planeterne har den rette temperatur, men det gør det jo ikke alene.

Jeg skrev POTENTIELT beboelige. Det skal forstås sådan at kun de planeter (4) der ligger uden for zonen kan udelukkes som beboelige for "liv som vi kender det". At planeterne skulle være i bunden rotation er vel ikke givet indtil vi kender de respektive tidevandskræfter og vi ved vist heller ikke om stjernen er særlig ustabil selvom den er lille.

Stjernens lange levetid betyder at chancen for liv på et eller andet tidspunkt er forøget - alt andet lige. Men det er naturligvis ingen garanti for noget som helst.

Det er klart at vi befinder os i universets tidlige barndom i forhold til hvor lang tid der venter forude og det er nok ikke urimeligt at tro at uanset liv er et universelt princip, er så er Jorden blandt de første der har det. Det betyder igen - hvis det er rigtigt - at vi ikke skal forvente at finde tegn på intelligent liv. Foreløbig.

Men vi ved det ikke.

Se iøvrigt: https://www.scientificamerican.com/article...

  • 2
  • 0

Jeg mener nu at Goldilocks zonen er det område hvor eventuelt vand på overfladen kan være flydende? Herfra til beboelighed er der langt. For det første er det slet ikke sikkert at vand findes på planeterne. Hernæst siger Goldilocks zonene ikke noget om atmosfære eller andet som fordrer beboelighed for liv som vi kender det. Det hele kunne dog checkes ved lidt opslag.

  • 1
  • 0

Med så relativt megen masse bundet i planeter vs. central stjerne, virker det lidt underligt at alle planeterne skulle være dannet omkring stjernen i sin tid. Er der nogen der kender til nogen der har undersøgt det nærmere?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten