Astronomer har opdaget twistende stjerner

Stjernetwist er blevet forudsagt af teorier om, hvordan stjerner danner deres magnetfelt, men det har hidtil aldrig været observeret. Med påvisningen af fænomenet får astronomer bekræftet deres teorier om, hvordan Solen danner sit magnetfelt, som bl.a. er med til at skabe den 11-årige rytme af solpletter. Endvidere vil den nye viden være med til at udbygge forståelsen af Solens dynamik og måske forklare nogle mærkelige slingrende baner, som flere nærliggende binære stjerner har.

I de twistende stjerner roterer ækvator hurtigere end polerne. De nye observationer viser, at ækvator stiger i hastighed og polerne taber fart i flere år, hvorefter cyklusen vendes og ækvator taber hastighed, mens polarområderne stiger i hastighed.

Opdagelsen er et resultat af et meget omfattende analyse- og observationsarbejde som er blevet gennemført hvert eneste år siden 1988 af by Dr. Andrew Collier Cameron fra St. Andrews Universitetet og Dr. Jean-Francois Donati Observatoriet Midi-Pyrenees i Toulouse. Holdet tilbragte mange juleferier ved det 3,9 meter fælles engelsk-australske teleskop i New South Wales i Australien. Her har de over en otte år lang periode fulgt de individuelle stjernepletters (svarende til vores egne solpletter) vandring på en ung sol-lignende stjerne kaldet AB Doradus. AB Doradus befinder sig 50 lysår fra Jorden i stjernebilledet Sværdfisken. Stjernens placering på himlen gør, at den bedst kan observeres fra den sydlige halvkugle omkring juletid.

Ligesom som solpletter, dannes stjernepletter, når lommer af stærke magnetiske felter bryder ud dybt inde fra stjernen og blokerer for energiudsivningen fra stjernens indre. De nye resultater viser, at magnetfelterne skabt inde i stjernen også fungere som en slags lim, der ændre den varme gas´ cirkulation i stjernen.

Astronomer har observeret solpletter siden Galileos tid og ud fra solpletternes bevægelser har man konstateret, at Solen roterer om sin akse en gang om måned og at pletterne ved ækvator roterer hurtigere end ved polerne. Det tager en solplet ved ækvator en måned, mens det ved polerne tager omkring tre måneden at foretage en tur rundt om solen.

AB Doradus roterer 50 gange hurtigere end Solen, og en rotation tager blot 12,3 timer. For fire år siden fandt astronomer, at stjernen havde et rotationsmønster i solpletterne der svarer til vores egen Sols. I sommers tog astronomerne en ny teknik i brug for at følge solpletterne og måle deres omløbshastighed. Samtidig gik de i gang med at analysere gamle resultater fra de tidligere år, for at få et klarere billede af, hvordan omløbshastigheden afhænger af afstanden fra stjernens ækvator. Overraskelsen kom, da de konstaterede, at de ikke kunne sammenligne omløbstiderne ved ækvator og polerne år for år.

Bekræftelsen på en sammenhæng mellem den magnetiske aktivitet og twistningen i rotationen kan også være med til at forklare et mysterium om, hvorfor banerne for tætliggende binære stjerner ændre hastigheden op og ned, hidtil øjensynlig uden grund. En stjerne med en hurtigt roterende ækvator vil blive mere fladtrykt ved rotation, end en stjerne, der roterer som et fast legeme. Denne ændring i stjernens form, vil ændre dens gravitionelle tiltrækning på ledsagestjernen, og hermed ændre banen ganske svagt.

Holdet regner med at fortsætte deres observationer i endnu et par år, for at få et fuldstændigt billede af den komplette cyklus. Samtidigt regner de med at undersøge sammenhængen mellem twistningen og cyklusen af stjernepletter.

Resultaterne bliver offentliggjort i tidsskriftet "Monthly Notices of the Royal Astronomical Society".

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten