Astronomer finder sorte huller på ti milliarder gange Solens masse

Amerikanske astronomer har fundet to enorme sorte huller i to forskellige galakser, cirka 300 millioner lysår borte. Hullerne er meget større, end hvad astronomerne ellers forventede ud fra galaksernes størrelse - og hele 2.500 gange større end det sorte hul i midten af vores egen galakse, Mælkevejen.

Det er et hold astronomer fra University of California i Berkeley under ledelse af astronomen Nicholas McConnell, som har fundet de sorte huller, og som nu offentliggør deres resultater i tidsskriftet Nature.

Hullerne er fundet under observationer med Gemini og Keck-teleskoperne på Hawaii og med McDonald-observatoriet i Texas. Med disse teleskoper har astronomerne målt hastighederne af stjernerne i kredsløb omkring centrum af to nærliggende galakser.

Disse hastigheder afslører styrken af de gravitionelle kræfter, der trækker i stjernerne, og fortæller dermed også om massen af det centrale sorte hul.

Alle større galakser menes at have et sort hul i midten, der indeholder en masse på mellem flere millioner og flere milliarder gange Solens masse.

Hidtil har det største kendte sorte hul været det i midten af den elliptiske galakse M-87. Dens sorte hul er på 6,3 milliarder gange Solens masse.

En kæmpe begivenhedshorisont

Giganthullerne er fundet i de to galakser NGC-3842, der er den klareste galakse i Løve-galaksehoben, 320 millioner lysår borte og NGC-4889, der er den klareste galakse i Coma-hoben, 335 millioner lysår borte.

I NGC-3842 har det sorte hul en masse på 9,7 milliarder gange Solens, og i NGC-4889 er massen af det sorte hul mindst lige så stor eller endda større.

Begge sorte huller har en begivenhedshorisont, dvs. afstanden ud til dér, hvor lyset igen kan undslippe det sorte hul, svarende til fem gange afstanden fra Solen og ud til Pluto.

Som nævnt er hullerne 2.500 gange større end det sorte hul i Mælkevejen. Her strækker den såkaldte begivenhedshorisont sig kun ud i en afstand svarende til en femtedel af afstanden fra Solen og ud til Merkur.

De nyfundne huller er 1,6 og 4,6 gange større end man ville forvente ud fra galaksernes størrelse og lysstyrken af deres centrale del. Opdagelsen tyder på, at sorte huller vokser forskelligt i store og små galakser.

Burde findes

Astronomer har, baseret på lyset fra fjerne kvasarer, haft mistanke om, at der kunne findes så store sorte huller. Kvasarer er objekter i det tidligere univers, der blot er et til to lysår i diameter, men tusindvis gange klarere end hele Mælkevejen tilsammen.

Lyset fra kvasarerne menes at stamme fra materiale, der opvarmes, mens det bliver trukket ind mod et enormt sort hul i en spiral. De nye sorte huller er første gang, astronomerne kommer i nærheden af sådanne store og hidtil kun teoretiske sorte huller.

Disse to nyopdagede enorme sorte huller kan være astronomernes 'missing link' mellem kvasarer og enorme sorte huller. Disse relativt svage sorte huller kan være ældre rester af kvasarer. Deres sorte huller bliver ikke længere fødet af gas, så de er gået i dvale og er næsten gemt.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Berkeley University
Artikel på Space.com
Artikel på On Orbit
Artikel på Space Ref